Sammenlign jakker før køb | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Diese beiden Jacken sehen sehr ähnlich aus.

   De to jakker ligner hinanden meget.

   Diese

   disse

   beiden

   begge

   Jacken

   jakker

   sehen … aus

   ser ud

   ähnlich

   ens; lignende

   Uddybende forklaring

   Diese står først og er et tysk demonstrativ, der betyder “disse” her. Det peger på en bestemt flertalsgruppe, og formen passer til Jacken i flertal. Et nyttigt mønster er dieser for hankøn ental, diese for hunkøn ental og flertal, samt dieses for intetkøn ental; den præcise form afhænger også af kasus. beiden betyder “begge” og gør det klart, at gruppen består af to. Det er en bøjet form af beide; i denne formulering står det foran flertalsnavneordet Jacken. Sammenlign: beide Jacken = “begge jakker”. Jacken er flertalsformen af die Jacke (“jakke”). Her er det de to jakker, der beskrives. Eksempel: Die Jacke ist neu. — “Jakken er ny.” sehen ... aus er det delbare udsagnsord aussehen, “at se ud”. I hovedsætningen står den bøjede del sehen på den anden plads, mens præfikset aus står til sidst. sehen er flertal, fordi subjektet er Diese beiden Jacken; entalsformen er sieht: Die Jacke sieht neu aus. — “Jakken ser ny ud.” ähnlich betyder “lignende” eller “ensartet” og beskriver her, hvordan jakkerne ser ud i forhold til hinanden. Det er et adjektiv, ikke en bøjet flertalsform i denne placering. Eksempel: Die beiden Muster sind ähnlich. — “De to mønstre ligner hinanden.” Hele strukturen er Diese beiden Jacken sehen sehr ähnlich aus. Diese beiden Jacken er subjektet: “disse to jakker”. sehen ... aus betyder “ser ud”, ähnlich angiver ligheden, og sehr forstærker den: “De to jakker ligner hinanden meget.”

2. Lass uns den Stoff und die Passform vergleichen.

   Lad os sammenligne stoffet og pasformen.

   Lass uns

   lad os

   Stoff

   stof

   Passform

   pasform

   vergleichen

   sammenligne

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordringskonstruktion med betydningen “lad os”. Lass er imperativ af lassen (“at lade”), rettet til én person; uns betyder “os” og viser, hvem der skal deltage. Mønstret Lass uns + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Lass uns gehen. — “Lad os gå.” Stoff betyder her “stof” som materiale i et stykke tøj. Grundformen er der Stoff; i den Stoff står maskulinum i akkusativ, fordi stoffet er det direkte objekt for sammenligningen. Artiklen den markerer altså denne grammatiske funktion; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Passform betyder “pasform”, altså hvordan et stykke tøj sidder eller er skåret. Grundformen er die Passform. Her står den i akkusativ som det andet direkte objekt, men femininum har samme form die i nominativ og akkusativ. Stoff og Passform er forbundet med und, så de er to ting, der sammenlignes. vergleichen betyder “at sammenligne”. Det er infinitiven, som følger efter konstruktionen Lass uns; derfor beskriver den selve handlingen, som taleren foreslår, at de udfører sammen. Eksempel: Wir vergleichen die Jacken. — “Vi sammenligner jakkerne.” Hele sætningen samles således: Lass uns indleder et forslag om en fælles handling, den Stoff und die Passform angiver de to egenskaber, der skal sammenlignes, og vergleichen navngiver handlingen. Den samlede betydning er: “Lad os sammenligne stoffet og pasformen.”

3. Diese Jacke fühlt sich leicht an.

   Denne jakke føles let.

   Diese

   denne

   Jacke

   jakke

   fühlt sich … an

   føles

   leicht

   let

   Uddybende forklaring

   Diese: Betyder “denne” og står her foran Jacke. Formen er femininum ental i nominativ, fordi den peger på subjektet Jacke; den er ikke en ubestemt mængdeangivelse. Sammenlign for eksempel dieser Stoff (“dette stof”) og dieses Kleid (“denne kjole”): formen følger det tyske navneords grammatiske køn og kasus. Jacke: Betyder “jakke”. Det er et feminint navneord: die Jacke. I denne sætning er det subjektet, altså det, som beskrives. Eksempel: Die Jacke ist neu. — “Jakken er ny.” fühlt sich ... an: Dette er den adskillelige konstruktion sich anfühlen, “at føles”. fühlt er 3. person ental i nutid af fühlen, og sich er det refleksive pronomen, der hører til konstruktionen. I en hovedsætning står den bøjede verbform tidligt, mens partikelleddet an står til sidst: Die Jacke fühlt sich weich an. — “Jakken føles blød.” Ved infinitiv bliver delene samlet igen: Die Jacke scheint sich weich anzufühlen. — “Jakken synes at føles blød.” leicht: Betyder her “let”, altså med lav vægt eller en let fornemmelse. Det er et adjektiv i prædikativ brug og får derfor ingen endelse efter fühlt sich ... an. Grundformen er leicht; sammenligningen er leichter (“lettere”) og superlativformen am leichtesten (“lettest”). Det er ikke betydningen “nem” i denne sætning; den betydning kan også forekomme i andre sammenhænge, men den faste oversættelse støtter her betydningen “let”. Eksempel: Diese Tasche fühlt sich leichter an. — “Denne taske føles lettere.” Samlet bliver Diese Jacke fühlt sich leicht an. til “Denne jakke føles let.” Diese Jacke er det, der beskrives, fühlt sich ... an udtrykker den sansede fornemmelse, og leicht angiver, hvordan jakken føles. Konstruktionen kan genbruges med andre egenskaber, for eksempel Der Stoff fühlt sich dünn an. — “Stoffet føles tyndt.”

4. Der Stoff scheint dünn zu sein.

   Stoffet virker tyndt.

   Stoff

   stof; materiale

   scheint

   synes; virker

   dünn

   tynd

   zu sein

   at være

   Uddybende forklaring

   Stoff betyder her stof eller materiale. Det er et hankønsord: der Stoff; som tysk substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav. I denne sætning er det det materiale, der beskrives som tyndt. scheint er 3. person ental i nutid af scheinen — “at synes” eller “at virke”. Formen passer til der Stoff: Der Stoff scheint .... En nyttig genanvendelig konstruktion er scheint + zu + infinitiv, som udtrykker, at noget virker til at have en bestemt egenskab eller tilstand. dünn betyder “tynd”. Her står det som prædikativ efter sein, så det får ingen adjektivendelse: Der Stoff ist dünn. Det modsatte er dick — “tyk”. Eksempel: Das Papier ist dünn. — “Papiret er tyndt.” zu sein består af zu plus infinitiven sein — “at være”. I konstruktionen scheint ... zu sein står zu sein efter det beskrivende ord: Der Stoff scheint dünn zu sein. Ved andre personer ændres scheinen, mens zu sein forbliver infinitiv: Die Stoffe scheinen dünn zu sein. — “Stofferne virker til at være tynde.” Samlet betyder Der Stoff scheint dünn zu sein.: “Stoffet virker tyndt.” Der Stoff er det, der beskrives; scheint angiver en vurdering eller et indtryk; og dünn zu sein angiver den egenskab, som stoffet ser ud til at have.

5. Die andere fühlt sich robuster und wärmer an.

   Den anden føles mere robust og varmere.

   andere

   anden

   fühlt sich … an

   føles

   robuster

   mere robust

   wärmer

   varmere

   Uddybende forklaring

   andere betyder her «den anden». Det er et adjektiv, der bruges substantiveret: Die andere står i femininum ental nominativ, hvilket ses på formen andere efter den bestemte artikel Die. Den konkrete genstand, som «den anden» henviser til, er ikke entydigt identificeret af de givne sætninger. fühlt sich … an er den adskilte konstruktion fra verbet sich anfühlen, «at føles». fühlt er nutidsformen af fühlen i 3. person ental, og sich er det refleksive pronomen, der hører sammen med subjektet. I en hovedsætning står den adskillelige partikel an sidst: Das Material fühlt sich weich an. — «Materialet føles blødt.» robuster er komparativ af adjektivet robust: robust → robuster → am robustesten. Her står komparativen prædikativt efter sich anfühlen, så den får ingen ekstra adjektivendelse; -er markerer selve sammenligningen «mere robust». Sammenligningen har en underforstået målestok, som kan være den anden mulighed i samtalen. wärmer er på samme måde komparativ af warm: warm → wärmer → am wärmsten. Også her betyder formen «varmere» end den underforståede sammenligningsgrund. Umlauten i wärmer hører til den almindelige komparativdannelse af warm. Sætningen samler delene sådan: Die andere er subjektet, fühlt sich … an beskriver dens oplevede egenskaber, og robuster und wärmer er to parallelle komparativer. Hele betydningen er derfor: «Den anden føles mere robust og varmere.»

6. Die ist vielleicht besser für den Alltag.

   Den er måske bedre til hverdagsbrug.

   Die

   den

   ist

   er

   vielleicht

   måske

   besser

   bedre

   für

   til

   Alltag

   hverdag

   Uddybende forklaring

   Die står her alene som et demonstrativt pronomen i femininum ental. Oversættelsen og konteksten støtter læsningen “den” om den allerede omtalte genstand. Som artikel står die foran et navneord, fx die Jacke = “jakken”. ist er 3. person ental i nutid af sein = “at være”: ich bin, du bist, sie ist. Her forbinder formen genstanden med en vurdering. Eksempel: Die Jacke ist warm. = “Jakken er varm.” vielleicht betyder her “måske” og gør vurderingen mindre sikker. Det viser, at taleren ikke fremsætter vurderingen som sikker. besser er komparativ af gut (“god”): gut → besser → am besten. besser bruges, når noget vurderes som bedre end noget andet, også når sammenligningen kun er underforstået. Eksempel: Diese ist besser. = “Denne er bedre.” Her står besser prædikativt efter ist og beskriver den genstand, som Die henviser til. für betyder her “til” i betydningen egnet til eller beregnet til. Det styrer akkusativ. I gruppen für den Alltag er den derfor akkusativformen af den maskuline bestemte artikel, mens Alltag er det maskuline navneord “hverdag”. Alltag bruges også fx i im Alltag = “i hverdagen”. Sammen betyder Die ist vielleicht besser für den Alltag: “Den er måske bedre til hverdagsbrug.” Die ist henviser til den omtalte genstand, vielleicht dæmper sikkerheden, besser angiver en sammenlignende vurdering, og für den Alltag angiver anvendelsesområdet. Mønstret kan genbruges som X ist vielleicht besser für Y = “X er måske bedre til Y.”

7. Probier sie zuerst an und schau, wie sie sich anfühlt.

   Prøv den først, og mærk, hvordan den føles.

   Probier … an

   prøv ... på

   sie

   den

   zuerst

   først

   schau

   se

   wie

   hvordan

   sich anfühlt

   føles

   Uddybende forklaring

   Probier ... an er den uformelle imperativ i ental af anprobieren, som betyder “prøve på”. Verbet er deleligt: i en hovedsætning står an til sidst, mens den samlede infinitiv er anprobieren. Eksempel: Probier die Jacke an. — “Prøv jakken på.” Formen Probier henvender sig til én person; den er ikke den høflige form til flere eller til en formel tiltale. sie er her det direkte objekt, som den faste oversættelse gengiver som “den”. I den konkrete læsning er det den ene genstand, der skal prøves på. Tysk sie kan i andre sammenhænge også have andre grammatiske funktioner, men her er den objektet for anprobieren. zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: prøv genstanden på før det næste, der nævnes. Eksempel: Lies zuerst die Anleitung. — “Læs vejledningen først.” schau er den uformelle imperativ i ental af schauen, “se” eller “kig”. Her fungerer det som en opfordring til at undersøge noget nærmere. Eksempel: Schau genau hin. — “Se godt efter.” wie indleder her et indirekte spørgsmål eller en underordnet beskrivende sætning: “hvordan”. Det forbinder schau med det, der skal undersøges. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum typisk til sidst, som i wie sie sich anfühlt. anfühlt er 3. person ental nutid af det delelige verbum sich anfühlen, “føles”. I denne ledsætning står præfikset an sammen med verbet: anfühlt; i en hovedsætning bliver det Sie fühlt sich angenehm an. — “Den føles behagelig.” sich hører til det refleksive verbum sich anfühlen og gør ikke alene betydningen til “sig selv” på dansk. Samlet består opfordringen af to imperativer: Probier sie zuerst an — “Prøv den først på” — og schau, wie sie sich anfühlt — “og mærk/se, hvordan den føles”. Den samme genstand er objekt for det første verbum og subjekt i den underordnede sætning om, hvordan den føles.

8. Ich werde beide anprobieren, bevor ich mich entscheide.

   Jeg vil prøve begge, før jeg beslutter mig.

   Ich werde

   jeg vil

   beide

   begge

   anprobieren

   prøve (tøj) på

   bevor

   før

   mich entscheide

   beslutter mig

   Uddybende forklaring

   Ich werde kombinerer subjektet Ich med werde, som her er første person ental af hjælpeverbet werden. Det bruges til at danne fremtid: infinitiven kommer senere i sætningen. werden kan også betyde “blive”, men det er ikke betydningen her. Eksempel: Ich werde morgen kommen. — Jeg kommer i morgen. beide betyder “begge” og bruges her selvstændigt om to allerede relevante valgmuligheder. Det angiver ikke, hvad mulighederne er, men at tallet er to. Eksempel: Beide sind schön. — Begge er flotte. anprobieren betyder at prøve tøj eller et andet stykke beklædning på. Det er et deleligt verbum: i en enkel hovedsætning står an til sidst, som i Ich probiere beide an. — Jeg prøver begge på. Efter hjælpeverbet werde står verbet som infinitiv, så hele formen anprobieren bliver samlet. bevor indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. Den markerer, at handlingen i ledsætningen sker senere end eller som grænse for handlingen i hovedsætningen. Eksempel: Ich esse, bevor ich gehe. — Jeg spiser, før jeg går. mich entscheide hører sammen med det refleksive verbum sich entscheiden, “at beslutte sig”. I denne sætning er subjektet ich, så verbet får formen entscheide, og det refleksive pronomen er første person ental mich. I en underordnet sætning står det bøjede verbum til sidst: bevor ich mich entscheide. Eksempel: Sie entscheidet sich später. — Hun beslutter sig senere. Her ændres både subjektformen og det refleksive pronomen, fordi personen er sie. Samlet betyder Ich werde beide anprobieren, bevor ich mich entscheide.: “Jeg vil prøve begge, før jeg beslutter mig.” Strukturen er: fremtidig handling (Ich werde ... anprobieren) efterfulgt af en tidsledsætning (bevor ich mich entscheide). Sætningen er neutral og kan bruges, når taleren skal vælge mellem to muligheder efter at have prøvet dem.

9. Das sollte die Wahl leichter machen.

   Det burde gøre valget lettere.

   Das sollte

   det burde

   die Wahl

   valget

   leichter

   lettere

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Das sollte: Das står alene som subjekt og betyder her “det”. Den præcise reference er ikke entydigt angivet i det givne materiale; den foregående sætning giver dog en mulig samtalekontekst for “det”. sollte er konjunktiv II-formen af sollen og udtrykker her en forsigtig forventning eller vurdering: “burde”. Den almindelige nutidsform i 3. person ental er soll. die Wahl: Wahl er et feminint substantiv, der her betyder “valg”. die er bestemt artikel i ental. Hele nominalgruppen er akkusativ, fordi den er direkte objekt for machen; die ser dog ens ud i nominativ og akkusativ i denne form. Eksempel: Ich treffe eine Wahl. — “Jeg træffer et valg.” leichter: leichter er komparativ af leicht (“let”): leicht → leichter → am leichtesten. Komparativen angiver en højere grad af lethed; sammenligningen kan være underforstået, uden at sætningen siger præcist, hvad der sammenlignes med. Eksempel: Diese Aufgabe ist leichter. — “Denne opgave er lettere.” machen: machen betyder her “gøre” og står i infinitiv efter modalverbet sollte. Konstruktionen etwas leichter machen betyder “gøre noget lettere”. Eksempel: Das macht den Weg kürzer. — “Det gør vejen kortere.” Samlet er opbygningen Das sollte + die Wahl + leichter machen: “Det burde gøre valget lettere.” Das er subjektet, die Wahl er det, der påvirkes, og leichter beskriver resultatet. Sætningen udtrykker altså en forsigtig forventning om, at noget vil gøre valget lettere.