Indkøb efter en liste | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Halten wir uns an die Einkaufsliste.

   Lad os holde os til indkøbslisten.

   Halten wir uns an

   lad os holde os til

   Einkaufsliste

   indkøbsliste

   Uddybende forklaring

   Halten wir uns an er en tysk opfordring i 1. person flertal: “lad os holde os til”. Den fulde konstruktion er sich an etwas halten = at holde sig til noget, følge noget eller rette sig efter noget. Halten står først i den såkaldte wir-opfordring; wir angiver, at taleren inkluderer sig selv og andre. uns er det refleksive pronomen, der hører sammen med subjektet wir: wir ... uns. Ved et andet subjekt ændres pronomenet, for eksempel Halt dich an den Plan! = “Hold dig til planen!” Einkaufsliste betyder “indkøbsliste”. Det er et feminint sammensat substantiv: der Einkauf + die Liste giver die Einkaufsliste; i denne sætning står det efter an i den betydning, der bruges med sich an etwas halten, og derfor står det i akkusativ. For dette feminine substantiv ser bestemt artikel og substantiv ens ud i nominativ og akkusativ: die Einkaufsliste. Et eksempel er: Ich schreibe die Einkaufsliste. = “Jeg skriver indkøbslisten.” Sammen danner Halten wir uns an og die Einkaufsliste betydningen “Lad os holde os til indkøbslisten.” Konstruktionen udtrykker her en fælles opfordring til at følge listen.

2. Das sollte uns davon abhalten, zu viel zu kaufen.

   Det burde forhindre os i at købe for meget.

   Das

   det

   sollte

   burde

   uns

   os

   davon … abhalten

   forhindre i

   zu viel

   for meget

   zu kaufen

   at købe

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som subjekt. Det er et demonstrativt pronomen; den præcise ting, som “det” henviser til, er ikke navngivet i selve sætningen. sollte er en form af sollen. Her udtrykker den forventning eller en moderat anbefaling: “burde”. Konstruktionen sollen + infinitiv bruges til at sige, hvad nogen eller noget bør gøre. Eksempel: Das sollte funktionieren. – “Det burde virke.” uns betyder “os” og er akkusativformen af wir (“vi”). Verbet abhalten retter handlingen mod den person eller gruppe, der hindres; derfor står gruppen her som uns. davon abhalten er en genanvendelig konstruktion med betydningen “forhindre nogen i at gøre noget”. abhalten er et deleligt verbum, men her står præfikset ab sammen med halten i formen abhalten, fordi infinitiven står efter modalverbet sollte. Mønsteret er: jemanden davon abhalten, etwas zu tun – “forhindre nogen i at gøre noget”. Eksempel: Der Zaun hält den Hund davon ab, wegzulaufen. – “Hegnet forhindrer hunden i at løbe væk.” zu viel betyder “for meget”. viel angiver en stor mængde, og zu gør betydningen overdreven i forhold til det passende. Her er det ikke nødvendigt at angive, hvad mængden består af; sammenhængen gør købsaktiviteten relevant. zu kaufen betyder “at købe”. kaufen er infinitiven, og zu markerer her en zu-infinitiv. Efter davon abhalten kommer den handling, som nogen forhindres i at udføre: davon abhalten, zu kaufen. Samlet bygges sætningen sådan op: Das er det, der forventes at have virkningen; sollte betyder “burde”; uns er dem, der hindres; davon abhalten angiver selve forhindringen; og zu viel zu kaufen angiver handlingen og den overdrevne mængde. Hele betydningen er derfor: “Det burde forhindre os i at købe for meget.”

3. Wo sind die Nudeln und der Reis?

   Hvor er pastaen og risen?

   Wo sind

   Hvor er ...?

   Nudeln

   pasta

   Reis

   ris

   Uddybende forklaring

   Wo sind spørger om placeringen af flere personer eller ting. Wo betyder “hvor”, mens sind er nutidsformen af sein (“at være”) for sie i flertal og for høfligt Sie; her bruges den, fordi spørgsmålet handler om die Nudeln og der Reis samlet. Sammenlign: Wo ist der Reis? — “Hvor er risen?” Her er ist ental, fordi der Reis er ental. I det faste spørgsmål er Wo placeret først, som normalt i et tysk spørgsmål med et spørgeord, og verbet sind står lige efter. Nudeln betyder “pasta” her. Formen er flertal; entalsformen er die Nudel, mens flertallet er die Nudeln. Eksempel: Die Nudeln sind im Schrank. — “Pastaen er i skabet.” I den faste sætning viser die sammen med Nudeln, at der er tale om flertal, men den danske oversættelse “pastaen” behøver ikke udtrykke denne formforskel. Reis betyder “ris”. Det er et hankønsord på tysk: der Reis. Reis bruges normalt som et stof- eller massenavn, så man siger typisk der Reis uden flertalsendelse, når man taler om ris som madvare. Eksempel: Der Reis ist im Schrank. — “Risen er i skabet.” Hele sætningen er Wo sind die Nudeln und der Reis? — “Hvor er pastaen og risen?” Forbindelsen die Nudeln und der Reis gør de to madvarer til det samlede led, som spørgsmålet søger placeringen af; derfor bruges flertalsformen sind. I den efterfølgende kontekst bruges Sie stehen om denne samlede gruppe, hvilket passer med, at tingene står i gangen med tørvarer.

4. Sie stehen im Gang mit trockenen Lebensmitteln.

   De står i gangen med tørvarer.

   Sie

   de

   stehen

   står

   im

   i

   Gang

   gang

   mit

   med

   trockenen

   tørre

   Lebensmitteln

   tørvarer

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de”. Det er 3. person flertal i nominativ. Den samme store form kan også være det høflige tyske “De”, men den faste danske oversættelse fastlægger her betydningen “de”. Stort begyndelsesbogstav i sætningens begyndelse skelner ikke alene mellem mulighederne. stehen er her en bøjet nutidsform, 3. person flertal, af verbet stehen (“at stå”); formen er identisk med infinitiven. Sammen med Sie betyder den “de står”. Verbet kan med en stedangivelse også beskrive, at nogen befinder sig et sted. Eksempel: Die Kinder stehen vor der Tür. = “Børnene står foran døren.” im er den sammentrukne form af in dem. Her bruges in med dativ, fordi sætningen beskriver en fast placering og ikke bevægelse ind i et sted: in dem Gang bliver til im Gang. Gang betyder her “gang”. Ordet er hankøn: der Gang; efter in ved fast placering står artiklen derfor i dativ som dem: im Gang. Afhængigt af sammenhængen kan Gang blandt andet betegne en gang eller en butiksgang. Eksempel: Wir sind im Gang. = “Vi er i gangen.” mit betyder “med” og styrer dativ på det følgende led. Her indleder det leddet mit trockenen Lebensmitteln. trockenen er en bøjet form af tillægsordet trocken (“tør”). Det beskriver Lebensmitteln. Efter mit står dette led i dativ flertal, og adjektivet får derfor endelsen -en: mit trockenen Lebensmitteln. Eksempel: mit frischen Lebensmitteln = “med friske fødevarer”. Lebensmitteln er dativ flertal af das Lebensmittel (“fødevare”). Flertalsformen er die Lebensmittel, og dativ flertal får her det ekstra -n: mit Lebensmitteln. Ordet betyder grundlæggende “fødevarer”; i den faste danske oversættelse er den relevante betydning her “tørvarer”. Samlet består udsagnet af Sie stehen (“de står”), im Gang (“i gangen”) og mit trockenen Lebensmitteln (“med tørvarer”). Hele meningen er derfor: “De står i gangen med tørvarer.”

5. Das ist die Pasta, die wir letztes Mal gekauft haben.

   Det er den pasta, vi købte sidst.

   Das ist

   Det er

   die

   den

   Pasta

   pasta

   die

   som

   wir

   vi

   letztes Mal

   sidst

   gekauft

   købt

   haben

   har

   Uddybende forklaring

   Das ist betyder her “Det er”. Das er et demonstrativt pronomen, som peger på den genstand eller type, der identificeres, og ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Mønstret Das ist ... kan genbruges til at præsentere eller identificere noget, for eksempel: Das ist mein Wagen. — “Det er min bil.” die foran Pasta er den bestemte artikel. Den hører til navneordet Pasta, som på tysk er hunkøn: die Pasta. Artiklen viser her en bestemt pasta, ikke blot pasta i almindelighed. Den følgende die har en anden funktion: den indleder relativsætningen og betyder “som”. De to forekomster ser ens ud, men deres grammatiske roller er forskellige. Pasta betyder “pasta”. Det er et navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I denne sætning er det den genstand, der identificeres i hovedsætningen, mens relativsætningen bagefter tilføjer, hvilken pasta der menes. Det andet die indleder relativsætningen die wir letztes Mal gekauft haben. Det viser tilbage til Pasta og fungerer som det, der blev købt. På dansk gengives det her med “som”. I tysk står det finitte verbum til sidst i relativsætningen; her er det haben. wir betyder “vi”. Det er 1. person flertal og er subjektet i relativsætningen. Sammenlign ich — “jeg” — og wir — “vi”; verbets form skal passe til subjektet. letztes Mal betyder “sidst” eller mere bogstaveligt “sidste gang”. Mal er et intetkønsord. Her står det i singularis og akkusativ uden artikel, og derfor får adjektivet letzt- den stærke endelse -es: letztes Mal. Udtrykket fungerer som en tidsangivelse for købet. Et genbrugeligt eksempel er: Wir waren letztes Mal hier. — “Vi var her sidst.” gekauft er perfektum participium af kaufen, “at købe”. I betydningen “købte” bruges det sammen med hjælpeverbet haben: haben gekauft. Formen gekauft bærer selve betydningen “købt”, mens haben indgår i dannelsen af perfektum. kaufen — “købe”, gekauft — “købt”. haben er 1. person flertal af hjælpeverbet haben i denne konstruktion, fordi subjektet er wir. I en tysk perfektumkonstruktion står hjælpeverbet normalt på anden plads i en hovedsætning, men til sidst i denne relativsætning: die wir ... gekauft haben. Samlet er strukturen Das ist die Pasta — “Det er den pasta” — efterfulgt af relativsætningen die wir letztes Mal gekauft haben — “som vi købte sidst”. Hele ytringen betyder derfor: “Det er den pasta, vi købte sidst.”

6. Legen wir eine Packung in den Einkaufswagen.

   Lad os lægge en pakke i vognen.

   Legen wir

   lad os lægge

   Packung

   pakke eller pakning

   in

   i eller ind i

   Einkaufswagen

   indkøbsvogn

   Uddybende forklaring

   Legen wir er en opfordrende konstruktion med betydningen “lad os lægge”. legen er her formen for 1. person flertal i nutid; den har samme stavemåde som infinitiven. Sammen med det efterstillede wir står den først i sætningen og fungerer som en “lad os …”-konstruktion, ikke som et spørgsmål. Eksempel: Gehen wir! = “Lad os gå!” Packung betyder her “pakke” eller “pakning”. Grundformen er die Packung, og flertal er Packungen. I eine Packung er substantivet ental og står som direkte genstand for legen. eine er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et præcist antal. in betyder her “i” eller “ind i” og angiver målet for placeringen. Ved en bevægelse ind i et mål bruges in med akkusativ, som i in den Einkaufswagen. Ved en allerede fast placering bruges normalt dativ: Die Packung ist im Einkaufswagen. = “Pakken er i indkøbsvognen.” Einkaufswagen betyder “indkøbsvogn”. Det er et sammensat substantiv af Einkauf med forbindelses-s og Wagen; Wagen bestemmer sammensætningens grammatiske køn, så grundformen er der Einkaufswagen. Her står det i akkusativ ental som den Einkaufswagen. Formen er den samme i nominativ og akkusativ ental. Flertal er også Einkaufswagen. Samlet består ytringen af opfordringen Legen wir, genstanden eine Packung og målet in den Einkaufswagen: “Lad os lægge en pakke i vognen.” Mønsteret kan genbruges ved at udskifte genstanden eller målet. Eksempel: Legen wir das Brot in den Wagen. = “Lad os lægge brødet i vognen.”

7. Danach brauchen wir nur noch Milch.

   Derefter mangler vi kun mælk.

   Danach

   derefter

   brauchen

   mangler

   nur noch

   kun endnu / kun tilbage

   Milch

   mælk

   Uddybende forklaring

   Danach betyder “derefter” eller “efter det”. Det peger her tilbage på den foregående handling, altså at lægge pakken i indkøbsvognen. Det er et tidsadverbium og står først i sætningen; derfor kommer det bøjede verbum brauchen foran subjektet wir: Danach brauchen wir .... Eksempel: Danach gehe ich nach Hause. — “Derefter går jeg hjem.” brauchen betyder her “have brug for” eller “mangle”. Formen er nutid, 1. person flertal: wir brauchen; grundformen er brauchen. Verbet tager det, man har brug for, som akkusativobjekt: Wir brauchen Wasser. — “Vi har brug for vand.” I denne sætning er wir dem, der har brug for noget, mens Milch er det, de har brug for. nur noch betyder samlet “kun ... tilbage” eller “kun endnu”. nur begrænser mængden eller udvalget, mens noch her viser, at dette er det, der mangler på dette tidspunkt. Konstruktionen kan bruges om den sidste nødvendige ting: Ich brauche nur noch Brot. — “Jeg mangler kun brød.” Den præcise betydning kommer af kombinationen; nur alene betyder ikke nødvendigvis “tilbage”. Milch betyder “mælk”. Det er et feminint tysk substantiv, men i denne sætning står det uden artikel, fordi mælk omtales som et ubestemt stof eller en ubestemt mængde. Som masseord bruges det også naturligt uden artikel i Wir brauchen Milch. — “Vi har brug for mælk.” Hele sætningen bygges således op: Danach angiver tidspunktet, brauchen wir betyder “har vi brug for”, nur noch begrænser behovet til det, der mangler, og Milch angiver hvad det er. Samlet betyder Danach brauchen wir nur noch Milch. “Derefter mangler vi kun mælk.”

8. Dann können wir direkt zur Kasse gehen.

   Så kan vi gå direkte til kassen.

   Dann

   så; derefter

   können wir

   kan vi

   direkt

   direkte

   zur

   til den

   Kasse

   kasse

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter handlingen til det foregående. Det kan også bruges om et senere tidspunkt: Dann gehe ich nach Hause. = “Så går jeg hjem.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir (“vi”). können udtrykker her mulighed eller evne: “vi kan”. I en hovedsætning står det bøjede modalverb på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Wir können warten. = “Vi kan vente.” können har samme form med wir og sie/Sie, men ikke med alle subjekter: ich kann, du kannst, wir können. direkt betyder her “direkte” og beskriver måden eller den korte vej til handlingen. Det ændrer ikke verbets tid eller mulighed. Eksempel: Wir gehen direkt nach Hause. = “Vi går direkte hjem.” zur er en sammentrækning af zu der: præpositionen zu med den bestemte artikel der. Her står Kasse efter zu i dativ, og fordi Kasse er femininum, bliver kombinationen zu der Kasse til zur Kasse. zur er altså ikke i sig selv et selvstændigt navneord eller en markør for antal. Kasse betyder her “kasse”, altså stedet eller betalingspunktet i den faste betydning “til kassen”. Ordet er feminint: die Kasse; efter zu bruges dativ: zu der Kasse eller kort zur Kasse. Et andet eksempel er Ich gehe zur Kasse. = “Jeg går til kassen.” gehen betyder “gå”. Formen er infinitiv og står til sidst, fordi können er et modalverb. Sammenlign ich gehe (“jeg går”) med infinitiven gehen efter et modalverb: Wir können gehen. = “Vi kan gå.” Hele sætningen samles sådan: Dann (“så”), können wir (“kan vi”), direkt (“direkte”), zur Kasse (“til kassen”) og gehen (“gå”). Den samlede betydning er derfor: “Så kan vi gå direkte til kassen.”