At finde kontorartikler | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, wo ist die Schreibwarenabteilung?

   Undskyld, hvor er afdelingen med kontorartikler?

   Entschuldigung

   undskyld

   wo ist

   hvor er

   Schreibwarenabteilung

   afdeling med kontorartikler

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her “undskyld” og fungerer som en høflig indledning, når man vil henvende sig til nogen. Det er også et selvstændigt tysk substantiv: die Entschuldigung = en undskyldning. I denne faste brug står ordet alene som høflig henvendelse. wo ist spørger om et sted: wo = hvor, mens ist er 3. person ental af sein = at være. I et tysk spørgsmål kommer spørgeordet først, derefter verbet: Wo ist ...? Eksempel: Wo ist der Eingang? = Hvor er indgangen? Wo spørger om placering; wohin spørger derimod om retning, som i Wohin gehst du? = Hvor går du hen? Schreibwarenabteilung er et sammensat substantiv. Schreibwaren betyder kontorartikler eller skriveartikler, og Abteilung betyder afdeling. I tyske sammensætninger er det sidste led hovedleddet; derfor er dette en afdeling, nærmere bestemt en afdeling med kontorartikler. Hovedleddet Abteilung er feminint: die Abteilung, flertal die Abteilungen. I den faste sætning står sammensætningen i ental efter ist. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Entschuldigung er den høflige henvendelse, wo ist spørger om placering, og die Schreibwarenabteilung er det sted, der efterspørges. Samlet betyder Entschuldigung, wo ist die Schreibwarenabteilung?: “Undskyld, hvor er afdelingen med kontorartikler?” Mønstret kan genbruges som Entschuldigung, wo ist ...?.

2. Sie ist rechts hinter der Notizbuchauslage.

   Den ligger til højre forbi udstillingen med notesbøger.

   Sie

   den

   ist

   er / befinder sig

   rechts

   til højre

   hinter

   bag

   Notizbuchauslage

   udstilling med notesbøger

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “den” og er et personligt pronomen i 3. person ental, femininum. Den konkrete reference er ikke navngivet i selve sætningen; pronomenet angiver det, der lokaliseres. Stort Sie kan i andre sammenhænge være høflighedspronomenet “De”, men det er ikke den tilsigtede læsning her. ist er 3. person ental af grundverbet sein (“at være”). Her bruges det til at angive en placering: Sie ist ... = “Den er/befinder sig ...”. Eksempel: Die Abteilung ist links. = “Afdelingen er til venstre.” rechts betyder “til højre”. Det er et retningsadverbium og bøjes ikke efter det, der lokaliseres. Eksempel: Der Eingang ist rechts. = “Indgangen er til højre.” hinter betyder her “bag”. Det er en præposition, som ved en statisk placering styrer dativ. Derfor står Auslage som der Auslage i hinter der Auslage. Ved bevægelse ind bag noget bruges normalt akkusativ: Sie geht hinter die Auslage. = “Den går om bag udstillingen.” Notizbuchauslage er et sammensat substantiv: Notizbuch (“notesbog”) + Auslage (“udstilling” eller vareudstilling). Hele ordet betegner en udstilling med notesbøger. Auslage er femininum: die Auslage; efter hinter ved statisk placering bliver formen dativ ental, der Auslage. Sætningen bygges op som Sie ist + rechts + hinter der Notizbuchauslage: Det, der lokaliseres, befinder sig til højre og bag udstillingen med notesbøger. Den givne danske oversættelse gengiver denne placering som: “Den ligger til højre forbi udstillingen med notesbøger.”

3. Ich suche blaue Ordner.

   Jeg leder efter blå mapper.

   Ich

   jeg

   suche

   leder efter

   blaue

   blå

   Ordner

   mapper

   Uddybende forklaring

   Ich står først og er subjektet: den person, der leder. Det er 1. person ental af det personlige pronomen. Sammenlign ich med du (jeg over for du). Eksempel: Ich lerne Deutsch. — Jeg lærer tysk. suche er 1. person ental i nutid af verbet suchen — at lede efter eller søge. Formen følger subjektet ich; andre former er for eksempel du suchst og sie sucht. I denne sætning tager suchen det, man leder efter, som direkte objekt i akkusativ: Ich suche den Schlüssel. — Jeg leder efter nøglen. Tysk kan også bruge konstruktionen nach etwas suchen, men den faste sætning bruger det direkte objekt uden nach. blaue er adjektivet blau — blå. Her beskriver det Ordner. Endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står foran et substantiv i flertal uden artikel; den skyldes ikke maskulinum, for flertal har ikke grammatisk køn. I denne sætning er nominalgruppen direkte objekt i akkusativ, men efter et nulartikel står formen også blaue i nominativ flertal. Sammenlign ental maskulinum i akkusativ: einen blauen Ordner — en blå mappe. Eksempel: Ich kaufe blaue Stifte. — Jeg køber blå kuglepenne. Ordner betyder her mapper, altså dokumentmapper. Formen er ens i ental og flertal: der Ordner — mappen, die Ordner — mapperne. Den faste oversættelse viser, at Ordner her forstås som flertal. Eksempel: Die Ordner sind im Schrank. — Mapperne er i skabet. Samlet består sætningen af subjektet Ich, verbet suche og det direkte objekt blaue Ordner: Ich suche blaue Ordner. betyder derfor “Jeg leder efter blå mapper.”

4. Ich schaue nach, ob sie noch verfügbar sind.

   Lad mig se, om de stadig er på lager.

   schaue nach

   tjekker

   ob

   om

   sie

   de

   noch

   stadig

   verfügbar

   tilgængelig

   sind

   er

   Uddybende forklaring

   schaue nach er den adskilte form af verbet nachschauen, “at undersøge” eller “at tjekke”. I hovedsætningen står den bøjede del schaue på anden plads, mens forstavelsen nach står til sidst: Ich schaue nach. I en ledsætning bliver verbet samlet til sidst: Ich weiß, ob sie noch verfügbar sind. — “Jeg ved, om de stadig er tilgængelige.” ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer her til “om”. Det får den finitte verbform til at stå sidst i ledsætningen. Det er ikke det samme som spørgeordet wo, “hvor”. sie betyder her “de” og henviser til de genstande, der spørges til. Formen sie kan i andre sammenhænge også være ental “hun” eller høfligt “De”, så betydningen må bestemmes af sammenhængen. Her viser sind, at pronomenet er flertal. noch betyder her “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. Eksempel: Ist das noch verfügbar? — “Er det stadig tilgængeligt?” verfügbar betyder “tilgængelig” eller, i en lagerkontekst, “på lager”. Det er et adjektiv, som beskriver om noget kan fås. Eksempel: Der Artikel ist verfügbar. — “Varen er tilgængelig.” sind er nutidsformen af sein (“at være”) for sie i flertal og også for Sie i høflig tiltale. Bøjningen er: ich bin, du bist, er/sie/es ist, wir/sie/Sie sind. I denne sætning er sind placeret sidst, fordi det står i ledsætningen efter ob. Samlet betyder Ich schaue nach, ob sie noch verfügbar sind.: “Lad mig se, om de stadig er på lager.” Ich schaue nach udtrykker, at taleren vil undersøge noget; ob indleder det, der undersøges; og sie noch verfügbar sind siger, at de pågældende genstande stadig kan fås. I en mere direkte lagerform kan man også sige: Ich schaue nach, ob sie noch auf Lager sind. — “Jeg tjekker, om de stadig er på lager.”

5. Haben Sie heute welche auf Lager?

   Er der nogen på lager i dag?

   Haben Sie

   har De

   heute

   i dag

   welche

   nogen

   auf Lager

   på lager

   Uddybende forklaring

   Haben Sie betyder her “har De”. haben er grundformen og betyder “at have”; Haben er den bøjede form i 2. person pluralis eller høflig tiltale med Sie. I et ja/nej-spørgsmål står den bøjede verbform først: Haben Sie ...? svarer til mønsteret “Har De ...?”. Det store Sie bruges ved høflig tiltale og også om flere personer; den faste danske oversættelse støtter her læsningen som høflig tiltale. heute betyder “i dag”. Det er et tidsadverbium og angiver, hvornår lagerstatussen gælder. Eksempel: Heute arbeite ich. — “I dag arbejder jeg.” welche betyder her “nogen” eller “nogle” og står alene i stedet for et allerede relevant, men ikke gentaget substantiv. I denne sammenhæng peger det på flere varer eller genstande, uden at sætningen selv angiver præcis hvilke. Formen kan i andre sammenhænge have andre grammatiske funktioner, men her er den et stedfortrædende pronomen. Eksempel: Haben Sie welche? — “Har De nogen?” auf Lager er den faste lagerforbindelse “på lager” eller “på lagerbeholdning”. Lager er substantivet “lager”, mens hele forbindelsen beskriver, at noget er tilgængeligt fra lageret. Eksempel: Das Modell ist auf Lager. — “Modellen er på lager.” Samlet er strukturen Haben Sie + heute + welche + auf Lager?: et høfligt spørgsmål om, hvorvidt de har nogle af de relevante varer på lager i dag. Det giver den faste betydning: “Er der nogen på lager i dag?”

6. Wir haben einige hinten im Lagerraum.

   Vi har nogle i baglokalet.

   Wir haben

   vi har

   einige

   nogle

   hinten

   bagtil

   Lagerraum

   lagerlokale

   Uddybende forklaring

   Wir haben betyder her, at taleren sammen med andre har nogle genstande til rådighed. haben er grundformen “at have”; wir haben er nutid i 1. person flertal. Sammenlign: ich habe = jeg har, du hast = du har, sie haben = de har eller De har. Eksempel: Wir haben Zeit. — “Vi har tid.” einige betyder her “nogle” eller “nogle stykker” og står selv som stedord for de ikke nærmere specificerede genstande. Det angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Einige sind noch da. — “Nogle er der stadig.” hinten er et stedsadverbium og angiver, at noget befinder sig bagtil eller i den bageste del. Det bøjes ikke efter køn eller tal. Eksempel: Das Regal steht hinten. — “Reolen står bagtil.” Lagerraum betyder “lagerlokale” eller “lagerrum”. Det er et hankønsord: der Lagerraum; flertal er die Lagerräume. I den fulde vending står im Lagerraum: im er sammentrækningen af in dem. Ved en fast placering bruges her dativ, fordi genstandene befinder sig inde i rummet; bevægelse ind i rummet ville normalt bruge in med akkusativ, for eksempel in den Lagerraum. Sætningen samles således: Wir haben fortæller, at talerens gruppe har noget, einige angiver nogle ikke nærmere specificerede genstande, og hinten im Lagerraum angiver deres placering. Hele betydningen er: “Vi har nogle i baglokalet.”

7. Könnten Sie mir eine Packung bringen?

   Kan du hente en pakke til mig?

   Könnten Sie

   Kunne De …? (høfligt spørgsmål)

   mir

   mig

   Packung

   pakke

   bringen

   bringe

   Uddybende forklaring

   Könnten Sie er den høflige spørgeramme her: “Kunne De …?” könnten hører til grundformen können (“kunne”) og er Konjunktiv II; i et spørgsmål gør formen anmodningen mindre direkte end en ren kommando. Sie er den formelle tiltaleform “De”, som skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Könnten Sie warten? — “Kunne De vente?” mir betyder “mig” i dativ. Her markerer dativen den person, som noget bringes til: “til mig”. Pronomenet står ikke i akkusativformen mich; mich bruges, når “mig” er direkte genstand, for eksempel i Sie sehen mich — “De ser mig.” eine Packung er en ubestemt substantivforbindelse i ental: “en pakke”. Packung er et hunkønsord, og eine er den ubestemte artikel for hunkøn i både nominativ og akkusativ ental. Akkusativfunktionen kommer her af, at eine Packung er det, der bringes; artiklens form alene viser ikke forskellen mellem nominativ og akkusativ. Packung kan bruges om en pakke eller forpakning af varer. Eksempel: Ich öffne eine Packung. — “Jeg åbner en pakke.” bringen betyder “bringe” eller, i denne situation, “komme med”. Det er infinitiven af bringen. Efter modalverbet könnten står hovedverbet som infinitiv, og her står det til sidst. Eksempel: Könnten Sie das bringen? — “Kunne De bringe det?” Samlet er strukturen Könnten Sie + modtager i dativ (mir) + det, der bringes, i akkusativ (eine Packung) + infinitiven (bringen). Den betyder: “Kunne De hente en pakke til mig?” Spørgsmålet er en høflig anmodning om, at den anden person bringer en pakke til taleren.

8. Ich bringe Ihnen eine Packung.

   Jeg kommer med en pakke til dig.

   Ich

   jeg

   bringe

   kommer med

   Ihnen

   til dig

   Packung

   pakke

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental som subjekt. Det er subjektformen; i andre funktioner bruges for eksempel mich (“mig”) og mir (“til mig”). Eksempel: Ich komme. = “Jeg kommer.” bringe er nutidsformen i 1. person ental af infinitiven bringen: “jeg bringer” eller, som i den faste oversættelse, “jeg kommer med”. Eksempel: Ich bringe das Buch. = “Jeg kommer med bogen.” Ihnen er dativformen ved høflig tysk tiltale. Her betyder det “til dig” ifølge den faste oversættelse. Den samme form bruges også ved høflig tiltale til flere personer; formen alene viser derfor ikke, om modtageren er én eller flere. Dativ markerer her modtageren for det, der bringes. Packung er et feminint navneord, der her betyder “pakke”. Det kan betegne en pakke eller en emballeret portion af noget; indholdet er ikke angivet. I eine Packung står den ubestemte artikel eine, fordi navneordet er feminint, ental og her står som direkte objekt i akkusativ. Eksempel: Ich kaufe eine Packung Tee. = “Jeg køber en pakke te.” Samlet er mønstret Ich + verbet i 1. person ental + modtageren i dativ + genstanden i akkusativ: “Jeg kommer med en pakke til dig.” Sætningen beskriver, at taleren bringer en pakke til den tiltalte person; den angiver ikke yderligere, hvad pakken indeholder.

9. Bitte warten Sie bei dieser Auslage.

   Vent venligst ved denne vareudstilling.

   Bitte

   venligst

   warten

   vente

   Sie

   De (formel tiltale)

   bei

   ved

   dieser

   denne

   Auslage

   vareudstilling

   Uddybende forklaring

   Bitte gør anmodningen høflig. Her betyder det “venligst”; ordet kan i andre sammenhænge også bruges som svar på en tak, men ikke i denne sætning. warten betyder “vente”. Formen er også den, der bruges i den formelle bydeform sammen med Sie: Warten Sie ... = “Vent ...”. Her er det altså verbets infinitivform, der indgår i den formelle imperativkonstruktion; Sie angiver den, anmodningen er rettet til. Sie er den formelle tiltaleform for “De”. Formen kan også bruges til flere personer i andre sammenhænge. Det store begyndelsesbogstav skelner den formelle tiltaleform fra små bogstaver som sie, der har andre funktioner. bei betyder her “ved” og styrer dativ. Mønstret bei + dativ kan bruges om placering ved eller nær noget. Eksempel: Wir warten bei der Tür. — “Vi venter ved døren.” dieser betyder “denne” her. Det er dativ ental femininum af demonstrativets bøjningsrække dies-, fordi det står sammen med det feminine substantiv Auslage efter bei. Sammenlign diese Auslage (“denne vareudstilling”) med dativformen bei dieser Auslage (“ved denne vareudstilling”). Auslage betyder “vareudstilling”, altså en fremvisning, hvor varer er lagt frem. Det er et feminint substantiv: die Auslage; efter bei får ledsageordet derfor formen dieser. Sætningen samles sådan: Bitte gør anmodningen høflig, warten Sie betyder “vent”, og bei dieser Auslage angiver stedet: “Vent venligst ved denne vareudstilling.”