At spørge om en forsinket bus | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, hat der Bus Verspätung?

   Undskyld, er bussen forsinket?

   Entschuldigung

   undskyld

   hat

   har

   Bus

   bus

   Verspätung

   forsinkelse

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her “undskyld” og bruges som en høflig indledning, når man henvender sig til nogen eller vil spørge om noget. Det er et navneord, men fungerer her som en fast, selvstændig høflighedsform. hat er nutidsformen af haben (“at have”) for tredje person ental: er/sie/es hat. I et tysk ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først. Sammenlign: Der Bus hat Verspätung. — “Bussen er forsinket.”; Hat der Bus Verspätung? — “Er bussen forsinket?” der Bus betyder “bussen”. Bus er et maskulint navneord, og der er den bestemte artikel i ental nominativ, fordi bussen er grundleddet i sætningen. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. Verspätung betyder “forsinkelse”. Det er et feminint navneord: die Verspätung. I forbindelsen Verspätung haben siger man bogstaveligt, at nogen eller noget “har forsinkelse”; på naturligt dansk udtrykkes det som “være forsinket” eller “have en forsinkelse”. Eksempel: Der Zug hat Verspätung. — “Toget er forsinket.” Hele spørgsmålet er bygget sådan: Entschuldigung + hat + der Bus + Verspätung?. Efter høflighedsindledningen kommer verbet først, derefter grundleddet der Bus og til sidst udtrykket Verspätung haben. Derfor betyder sætningen: “Undskyld, er bussen forsinket?”

2. In der Nähe ist viel Verkehr.

   Der er tæt trafik i nærheden.

   In der Nähe

   i nærheden

   ist

   er

   viel

   meget

   Verkehr

   trafik

   Uddybende forklaring

   In der Nähe betyder her “i nærheden”. Det er et fast stedudtryk: in står her med dativ, fordi der beskrives en placering og ikke en bevægelse ind i et område. Nähe er femininum; derfor får artiklen formen der i dativ: die Nähe → in der Nähe. Eksempel: Das Café ist in der Nähe. — “Caféen er i nærheden.” ist er tredje person ental i nutid af sein (“at være”): sein → ist. Her bruges formen til at sige, hvor noget befinder sig eller hvilken situation der er. Eksempel: Der Bahnhof ist dort. — “Banegården er dér.” viel betyder her “meget” og bruges med det ikke-tællelige substantiv Verkehr. Ved flertal af tællelige substantiver bruges normalt viele, for eksempel viele Autos — “mange biler”. viel og viele er altså ikke bare forskellige oversættelser; formen afhænger også af substantivets tal og anvendelse. Verkehr er et hankønsord: der Verkehr. Her betyder det trafik, især den samlede trafikmængde. Det bruges normalt som et masseord i denne betydning, så viel Verkehr betyder “meget trafik” og ikke en bestemt optælling af køretøjer. Eksempel: Heute gibt es viel Verkehr. — “I dag er der meget trafik.” Samlet består sætningen af stedudtrykket In der Nähe, verbet ist, mængdeordet viel og substantivet Verkehr: “Der er meget trafik i nærheden.”

3. Weißt du, wann er ankommt?

   Ved du, hvornår den kommer?

   Weißt du

   ved du

   wann

   hvornår

   er

   den

   ankommt

   ankommer

   Uddybende forklaring

   Weißt du betyder her “ved du?”. Weißt er 2. person ental af wissen (“at vide”), og du er subjektet “du”. I et direkte spørgsmål står verbet først: Weißt du ...?. wann betyder “hvornår” og indleder her et indirekte spørgsmål: spørgsmålet handler om tidspunktet for noget, der kommer. Det er ikke det samme som wenn, som ofte betyder “når/hvis” i betingelser eller gentagne situationer. er er et hankøn ental-pronomen i nominativ. I den faste oversættelse gengives det som “den”; den konkrete genstand eller person bliver ikke navngivet i de givne sætninger. Pronomenets form viser grammatisk køn og tal, men identificerer ikke alene referenten. ankommt betyder “ankommer” eller “kommer”. Det er 3. person ental af ankommen (“at ankomme”). ankommen er et delbart verbum, men i den underordnede wann-sætning står den samlede form ankommt til sidst. Sammenlign som eksempel: Er kommt morgen an. — “Han ankommer i morgen.” Her står an separat, fordi sætningen er hovedsætning. Hele strukturen er Weißt du, wann ...? — “Ved du, hvornår ...?”. Weißt du er hovedspørgsmålet, mens wann er ankommt er det indirekte spørgsmål: “hvornår den ankommer?”. Hele ytringen betyder derfor: “Ved du, hvornår den kommer?”

4. Er ist noch unterwegs.

   Den er stadig på vej.

   Er

   den

   ist

   er

   noch

   stadig

   unterwegs

   på vej; undervejs

   Uddybende forklaring

   Er betyder her “den” og er et personligt pronomen i 3. person ental. Formen er maskulinum i tysk; den kan derfor bruges om et maskulint grammatisk køn, uden at formen alene siger, om referenten er en mand eller noget andet. Eksempel: Er wartet. — “Den venter.” ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her kobler den subjektet Er sammen med tilstanden eller situationen unterwegs. noch betyder her “stadig”. Det viser, at situationen fortsætter på dette tidspunkt. Eksempel: Sie ist noch zu Hause. — “Hun er stadig hjemme.” unterwegs er et adverbium, der betyder “på vej” eller “undervejs”. Det beskriver, at nogen er i færd med at bevæge sig eller endnu ikke er fremme; det er ikke et almindeligt præpositionsudtryk, der skal deles op i flere ord. Eksempel: Wir sind unterwegs. — “Vi er på vej.” Sammen danner Er ist noch unterwegs mønsteret subjekt + sein i nutid + noch + situationsbeskrivelse: “Den er stadig på vej.” Noch markerer, at det at være undervejs fortsat gælder nu.

5. Dann kann die Wartezeit länger werden.

   Så ventetiden kan blive længere.

   Dann

   så

   kann

   kan

   Wartezeit

   ventetid

   länger

   længere

   werden

   blive

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her "så" og knytter udsagnet til det, der allerede er nævnt. Som genbrugeligt mønster kan Dann ... indlede en følge: Dann gehen wir nach Hause. — "Så går vi hjem." kann er 3. person ental i nutid af modalverbet können ("kunne"). Her udtrykker det mulighed: ventetiden kan blive længere. I denne hovedsætning står modalverbet på andenpladsen, mens det andet verbum, werden, står til sidst. können kan også udtrykke evne, men det er ikke betydningen her. Wartezeit betyder "ventetid". Det er et sammensat navneord, der er dannet med en stamme, som hænger sammen med warten (vente), og Zeit (tid). die Wartezeit er hunkøn i ental; die er her den bestemte artikel i nominativ. Et genbrugeligt eksempel er Die Wartezeit ist kurz. — "Ventetiden er kort." länger er komparativ af adjektivet lang (lang): lang → länger (længere) → am längsten (længst). Umlauten i länger hører til denne komparativform. Her angiver länger, at ventetiden får større længde. werden betyder her "blive" og står i infinitiv efter modalverbet kann. Mønstret kann ... werden betyder, at noget kan udvikle sig til en ny tilstand. Her fungerer werden som "blive", ikke som hjælpeverbum i en fremtidskonstruktion. Samlet følger sætningen mønstret Dann kann + subjekt + komparativ + werden: Dann kann die Wartezeit länger werden. Det betyder: "Så kan ventetiden blive længere."

6. Gibt es einen anderen Bus auf derselben Strecke?

   Er der en anden bus på den samme rute?

   Gibt es

   findes der

   anderen

   anden

   Bus

   bus

   derselben

   samme

   Strecke

   rute

   Uddybende forklaring

   Gibt es er den tyske eksistenskonstruktion i et spørgsmål: “findes der …?” Formen gibt hører til grundformen geben og er nutid, 3. person ental. I denne konstruktion står verbet først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål; es fungerer som det formelle subjekt. Sammenlign den genbrugelige struktur Es gibt einen Bus. — “Der findes en bus.” anderen betyder her “anden” og er en bøjet form af ander-/andere. Det beskriver Bus og står i hankøn, ental, akkusativ: einen anderen Bus. Endelsen -en hænger sammen med denne form, ikke med Bus som sådan. einen er den ubestemte artikel i hankøn, ental, akkusativ; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. Bus er et hankønsnavneord: der Bus, flertal die Busse. I den faste sætning er det den direkte genstand for gibt i konstruktionen es gibt. Et genbrugeligt eksempel er Ich nehme den Bus. — “Jeg tager bussen.” derselben betyder “den samme” og er en bøjet form af derselbe. Serien er derselbe (hankøn), dieselbe (hunkøn), dasselbe (intetkøn); her er formen derselben hunkøn, ental, dativ, fordi den hører sammen med Strecke i auf derselben Strecke. Strecke betyder her “rute” eller “strækning”. Det er et hunkønsnavneord: die Strecke. Efter auf bruges dativ, når der er tale om en fast placering, som i auf derselben Strecke — “på den samme rute”. Ved retning eller mål kan auf i stedet tage akkusativ, for eksempel auf eine andere Strecke — “over på en anden rute”. Samlet består spørgsmålet af eksistenskonstruktionen Gibt es, genstanden einen anderen Bus og placeringsleddet auf derselben Strecke. Derfor spørger hele ytringen: “Er der en anden bus på den samme rute?”

7. Ja, aber der braucht länger.

   Ja, men den tager længere tid.

   Ja

   ja

   aber

   men

   der

   den

   braucht

   tager (tid)

   länger

   længere

   Uddybende forklaring

   Ja er et bekræftende svarord: "ja". Her bekræfter det, at det foregående spørgsmål besvares bekræftende. Det står ofte først i en sætning, men kan også bruges alene. aber betyder "men" og markerer en kontrast. Mønstret X, aber Y svarer til "X, men Y": Ich komme, aber ich bleibe nicht lange. — "Jeg kommer, men jeg bliver ikke længe." der er her et demonstrativt pronomen i nominativ, hankøn ental. Det henviser i denne sammenhæng til den omtalte bus; der Bus er hankøn på tysk. Formen der er altså ikke en artikel foran et efterfølgende navneord, men står selv som pronomen. I nominativ er den tilsvarende demonstrative form for et hunkønsord die og for et intetkønsord das; formen vælges efter det henviste ords grammatiske køn og den grammatiske funktion i sætningen. Et personligt pronomen ville her være er, ikke der. braucht er 3. person ental nutid af brauchen. Grundbetydningen er "have brug for", men med en tidsangivelse eller underforstået tidsmængde kan brauchen betyde at kræve eller tage tid: Der Bus braucht zehn Minuten. — "Bussen tager ti minutter." Formen braucht passer til subjektet der i 3. person ental. Sammenlign ich brauche — "jeg har brug for / jeg behøver" og sie brauchen — "de har brug for / de behøver". länger er komparativformen af lang: lang — "lang", länger — "længere", am längsten — "længst". Her bruges länger adverbielt om en længere varighed: noget tager længere tid. Det er altså ikke navneordet Bus, der bøjes; länger beskriver tidsforløbet i braucht länger. Eksempel: Heute wartet er länger. — "I dag venter han længere." Samlet består sætningen af en bekræftelse, en kontrast og udsagnet om varighed: Ja, aber — "Ja, men"; der braucht länger — "den tager længere tid". Hele betydningen er derfor: "Ja, men den tager længere tid." I sammenhængen er der den omtalte bus.

8. Ich bleibe hier und warte auf diesen Bus.

   Jeg bliver her og venter på denne bus.

   Ich

   jeg

   bleibe

   bliver

   hier

   her

   warte

   venter

   auf

   på

   diesen

   denne

   Bus

   bus

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige stedord i 1. person ental i nominativ: “jeg”. Det er den, der udfører handlingen i sætningen. Formen for 1. person flertal er wir = “vi”. bleibe kommer fra grundformen bleiben = “at blive/forblive”. bleibe er nutidsformen for 1. person ental: ich bleibe. Her betyder verbet, at taleren forbliver på stedet. Eksempel: Ich bleibe zu Hause. — “Jeg bliver hjemme.” hier betyder “her” og angiver stedet, hvor taleren bliver. Det er et stedsadverbium og ændrer ikke form efter et substantiv. warte kommer fra warten = “at vente”. Det er nutidsformen for 1. person ental: ich warte. I denne sætning beskriver det en handling, der foregår samtidig med bleibe. Eksempel: Ich warte. — “Jeg venter.” auf hører her sammen med warten: auf jemanden/etwas warten = “vente på nogen/noget”. Ved denne brug står det, man venter på, i akkusativ. Præpositionen auf kan have andre betydninger i andre konstruktioner, men her er det mønstret “vente på”. diesen er den maskuline entalsform i akkusativ af det demonstrative ord dies-, omtrent “denne”. Formen passer her, fordi den beskriver Bus, som er maskulin ental, og fordi auf i konstruktionen auf etwas warten kræver akkusativ. Til sammenligning er nominativformen maskulin ental dieser, mens akkusativformen er diesen. Bus betyder “bus”. Det er et maskulint substantiv på tysk: der Bus. Efter auf i denne brug står det som diesen Bus, altså med akkusativ. Eksempel: Ich sehe diesen Bus. — “Jeg ser denne bus.” Hele sætningen bygges sådan op: Ich bleibe hier = “Jeg bliver her”, og und warte auf diesen Bus = “og venter på denne bus”. Samlet betyder Ich bleibe hier und warte auf diesen Bus.: “Jeg bliver her og venter på denne bus.”

9. Das ist wahrscheinlich am besten, wenn du warten kannst.

   Det er nok bedst, hvis du kan vente.

   Das

   det

   ist

   er

   wahrscheinlich

   nok; sandsynligvis

   am besten

   bedst

   wenn

   hvis

   du

   du

   kannst

   kan

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og er et tysk pronomen. Den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning eller oversættelsen, så formen kan forklares uden at knytte den til et bestemt navneord. Som pronomen står das alene; foran et navneord kan en tilsvarende form indgå i et demonstrativt udtryk. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Her forbinder den Das med beskrivelsen am besten: “Det er bedst”. wahrscheinlich er et adverbium, der gør udsagnet sandsynligt snarere end helt sikkert. Det kan også bruges i andre placeringer i en tysk sætning, men her står det mellem verbet og den efterfølgende vurdering. am besten er superlativformen af gut (“god”) i denne vurderende brug og betyder “bedst”. Den sammenligner ikke nødvendigvis bestemte navngivne muligheder i sætningen; den udtrykker, at dette vurderes som den bedste måde eller løsning. En nyttig kæde er gut – besser – am besten: “god” – “bedre” – “bedst”. Eksempel: So ist es am besten. — “Sådan er det bedst.” wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt sidst. Derfor står infinitiven warten før det bøjede modalverbum kannst i den observerede rækkefølge. du er 2. person ental, den almindelige uformelle form for “du”. Den passer sammen med kannst, som er 2. person ental af modalverbet können (“at kunne”). Sammen med en infinitiv udtrykker können mulighed eller evne: du kannst warten betyder “du kan vente”. kannst er nutidsformen af können for du. Formen har både person- og talinformation; den er ikke infinitiven. Sammenlign ich kann (“jeg kan”) og du kannst (“du kan”). I ledsætningen står denne bøjede form sidst. warten er infinitiven “at vente”. Efter et modalverb som können står hovedverbet i infinitiv: du kannst warten — “du kan vente”. I den foregående sætning bruges samme tyske verbum i den bøjede form warte efter ich; det er ikke den samme form som infinitiven warten. Samlet består udsagnet af vurderingen Das ist wahrscheinlich am besten (“Det er nok bedst”) og betingelsen wenn du warten kannst (“hvis du kan vente”). Hele sætningen betyder derfor: “Det er nok bedst, hvis du kan vente.”