Hast
I spørgsmålet er "Hast" hjælpeverbet i spørgsmålet om, hvorvidt du har hørt noget. Det står sammen med "gehört" i "Hast du gerade die Ansage gehört?". Denne form bruges sammen med en person, man siger "du" til, og en afsluttende perfektumform.
du
"du" betyder "du" og viser, at spørgsmålet henvender sig til én person. Det står som den person, der har hørt meddelelsen, i "Hast du gerade die Ansage gehört?". Brug det ved direkte, uformel henvendelse til én person.
gerade
"gerade" betyder her "lige før" eller "for et øjeblik siden". Det præciserer tidspunktet for det at have hørt meddelelsen i "Hast du gerade die Ansage gehört?". Det kan bruges som tidsangivelse sammen med en handling, der netop er sket.
die
"die" er den bestemte artikel foran "Ansage" og viser, at der er tale om en bestemt meddelelse. I "die Ansage" henviser den til meddelelsen, som samtalepartnerne lige har hørt. Brug artiklen foran et bestemt navneord, når den konkrete ting allerede er identificerbar.
Ansage
"Ansage" betyder en meddelelse, her en højttalerbesked på stationen. I "die Ansage" er det den besked, som personen spørger, om den anden har hørt. Ordet bruges om en offentlig eller mundtlig meddelelse, især i en situation som denne.
gehört
"gehört" betyder "hørt" og beskriver her det, som personen netop har gjort. Sammen med "Hast" danner det spørgsmålet "Hast du gerade die Ansage gehört?". Formen er perfektumformen af "hören" og bruges her med noget, man hører, som "die Ansage".
Der
"Der" er den bestemte artikel foran "Zug" og viser, at der tales om det bestemte tog i situationen. I "Der Zug fährt von einem anderen Bahnsteig ab" står den foran den, der afgår. Brug den foran et bestemt hankønsord som "Zug" i denne funktion.
Zug
"Zug" betyder tog. I "Der Zug fährt von einem anderen Bahnsteig ab" er toget det, der afgår fra en anden perron. Ordet bruges sammen med oplysninger om, hvor et tog afgår fra.
fährt
"fährt" betyder her, at toget kører eller afgår. Sammen med partiklen "ab" beskriver "fährt ... ab", at toget forlader perronen. Formen bruges med et entalssubjekt som "Der Zug".
von
"von" betyder "fra" og angiver her det sted, toget afgår fra. Det indleder forbindelsen "von einem anderen Bahnsteig". Ved en afgang kan "von" bruges foran den perron eller det sted, man tager af fra.
einem
"einem" betyder her "en" i forbindelsen "einem anderen Bahnsteig". Efter "von" står artiklen i den form, der bruges i denne forbindelse. Den indgår sammen med "anderen Bahnsteig" som angivelse af en anden perron.
anderen
"anderen" betyder "anden" og beskriver her en perron, der ikke er den oprindeligt forventede. I "einem anderen Bahnsteig" knytter formen sig til "Bahnsteig". Brug ordet til at pege på et alternativ til den først omtalte mulighed.
Bahnsteig
"Bahnsteig" betyder perron. I "einem anderen Bahnsteig" er det den perron, som toget nu afgår fra. Ordet bruges i forbindelse med tog, afgang og skift mellem perroner.
ab
"ab" er partiklen, der sammen med "fährt" giver betydningen "afgår" i sætningen om toget. Den står til sidst i "Der Zug fährt von einem anderen Bahnsteig ab". Ved det adskillelige verbum "abfahren" placeres partiklen sådan i denne hovedsætning.
Auf
"Auf" betyder her "på" og angiver, at informationen står på en tavle. I "Auf der Anzeigetafel steht" peger det på stedet, hvor meddelelsen er vist. Brug forbindelsen med en tavle eller anden overflade, når noget står eller vises derpå.
Anzeigetafel
"Anzeigetafel" betyder informationstavle eller elektronisk tavle. I "Auf der Anzeigetafel steht" er det tavlen på stationen, som viser, hvilken perron man skal bruge. Ordet bruges om en tavle med rejse- eller anden offentlig information.
steht
"steht" betyder her, at noget står skrevet eller vises på tavlen, ikke at nogen fysisk står. I "Auf der Anzeigetafel steht" introducerer det den information, der står på tavlen. Det kan bruges sammen med et sted og den tekst eller oplysning, der findes dér.
dass
"dass" betyder "at" og indleder indholdet af det, der står på tavlen. I "dass wir stattdessen den anderen Bahnsteig benutzen sollen" kommer verballeddet til sidst i ledsætningen. Brug det til at gengive en oplysning, besked eller påstand.
wir
"wir" betyder "vi" og omfatter de personer, der taler om at skifte perron. Det er subjekt i både "dass wir ... benutzen sollen" og "Dann sollten wir ... folgen". Brug det, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person.
stattdessen
"stattdessen" betyder "i stedet" og viser, at den anden perron skal bruges som alternativ til den først planlagte. I "stattdessen den anderen Bahnsteig benutzen" står det sammen med den alternative handling. Det bruges til at markere et skift fra én mulighed til en anden.
den
"den" er den bestemte artikel foran "anderen Bahnsteig" og peger på den konkrete alternative perron. I "den anderen Bahnsteig benutzen" er perronen det, man skal bruge. Brug denne artikel foran et bestemt hankønsord i denne funktion.
benutzen
"benutzen" betyder "bruge" og beskriver her, at man skal bruge den anden perron. Det står som infinitiv i "den anderen Bahnsteig benutzen sollen" efter modalverbet "sollen". Verbet bruges med den ting eller det sted, man tager i brug.
sollen
"sollen" betyder her "skal" eller "bør" ifølge den information, der står på tavlen. I "den anderen Bahnsteig benutzen sollen" står det efter infinitiven i ledsætningen. Det bruges til at gengive en besked, anbefaling eller instruktion fra en anden kilde.
Dann
"Dann" betyder "så" eller "derefter" og forbinder tavlens besked med den næste handling. I "Dann sollten wir jetzt den Schildern folgen" viser det, hvad man derfor bør gøre nu. Brug det til at markere en konsekvens eller næste handling.
sollten
"sollten" udtrykker her et forslag eller en anbefaling: de bør følge skiltene. I "Dann sollten wir jetzt den Schildern folgen" står det sammen med infinitiven "folgen". Mønstret bruges til at foreslå en handling, som taleren mener er passende.
jetzt
"jetzt" betyder "nu" og viser, at handlingen skal ske på dette tidspunkt. I "jetzt den Schildern folgen" knytter det sig til det at følge skiltene med det samme. Brug det til at angive det aktuelle tidspunkt for en handling.
Schildern
"Schildern" betyder "skiltene" og henviser her til stationsskiltene, der viser vej til den rigtige perron. I "den Schildern folgen" står det som det, man følger. Verbet "folgen" bruges her sammen med denne form for "Schilder".
folgen
"folgen" betyder "følge" og beskriver her, at man følger skiltene for at finde den rigtige perron. Det står i "den Schildern folgen" efter "sollten". På tysk bruges "folgen" her sammen med den person eller ting, man følger.
Haben
"Haben" betyder "have" og bruges her i spørgsmålet om, hvorvidt de har nok tid. I "Haben wir genug Zeit, um dorthin zu kommen?" står det først, fordi sætningen er et spørgsmål. Det bruges sammen med en person eller gruppe og det, man har, her "genug Zeit".
genug
"genug" betyder "nok" og viser her, at tiden er tilstrækkelig til at komme til den anden perron. I "genug Zeit" beskriver det mængden af tid. Det bruges direkte foran det, der er tilstrækkeligt, som i denne forbindelse.
Zeit
"Zeit" betyder "tid". I "genug Zeit" handler det om den tid, de har til at nå frem, før toget skal boardes. Ordet bruges her sammen med en angivelse af, om tiden er tilstrækkelig til en handling.
um
"um" indleder her en formålsforbindelse: "um dorthin zu kommen" betyder "for at komme derhen". Det forklarer, hvad tiden skal bruges til. Konstruktionen bruges med "um" efterfulgt af "zu" og infinitiven.
dorthin
"dorthin" betyder "derhen" og peger på det sted, de skal nå, nemlig den anden perron. I "um dorthin zu kommen" angiver det retningen mod dette sted. Brug det, når man taler om at bevæge sig hen til et allerede kendt sted.
zu
"zu" er infinitivmarkøren i "zu kommen". Sammen med "um" indgår den i konstruktionen "um dorthin zu kommen", som angiver formålet med at have tid. Den står direkte foran infinitiven i denne konstruktion.
kommen
"kommen" betyder "komme" og beskriver her at nå frem til den anden perron. I "um dorthin zu kommen" står det som infinitiv efter "zu". Det bruges med en retningsangivelse som "dorthin".
wenn
"wenn" betyder her "hvis" og indleder betingelsen for, at de har nok tid. I "wenn wir jetzt losgehen" er betingelsen, at de går nu. Brug det til at knytte en mulig betingelse sammen med dens følge.
losgehen
"losgehen" betyder "gå af sted" eller begynde at bevæge sig. I "wenn wir jetzt losgehen" er det den handling, der gør, at de har nok tid. Ordet bruges her som infinitiv i en ledsætning om at tage af sted.
Ich
"Ich" betyder "jeg" og viser, at taleren selv vil holde sin billet klar. Det er subjekt i "Ich halte mein Ticket bereit". Brug det, når taleren omtaler sig selv som den, der udfører handlingen.
halte
"halte" betyder "holder" i "Ich halte mein Ticket bereit" og beskriver, at taleren holder billetten klar. Den samme ord-enhed vises også som "Halte" i imperativet "Halte es griffbereit", hvor betydningen er "hold den klar" eller "hav den ved hånden". Forskellen mellem "halte" og "Halte" følger her af, om formen indgår i en udsagnssætning eller en direkte opfordring.
mein
"mein" betyder "min" og viser, at billetten tilhører eller hører til taleren. I "mein Ticket" står det foran det, der holdes klart. Brug det til at knytte et navneord til taleren som ejer eller indehaver.
Ticket
"Ticket" betyder "billet". I "mein Ticket" er det den billet, taleren vil holde klar, så personalet kan kontrollere den. Ordet bruges her om den billet, man skal vise for at rejse.
bereit
"bereit" betyder "klar" og beskriver her, at billetten er klar til at blive vist. I "mein Ticket bereit" står det sammen med "halte" og angiver billetens tilstand. Det bruges til at vise, at noget er gjort klar til den næste handling.
es
"es" betyder her "den" og henviser tilbage til billetten i "Halte es griffbereit". Det er det, som skal holdes lige ved hånden, før personalet kontrollerer det. Brug det til at henvise tilbage til den neutrale form "das Ticket".
griffbereit
"griffbereit" betyder "lige ved hånden" eller klar til hurtigt at tage. I "Halte es griffbereit" er meningen, at billetten skal være let at få fat i. Ordet bruges om noget, man holder klar til umiddelbar brug.
das
"das" er den bestemte artikel foran "Personal" og peger på det personale, der arbejder på stationen. I "das Personal kann es kontrollieren" er personalet den, der muligvis kontrollerer billetten. Brug artiklen foran et bestemt neutralt navneord som "Personal" i denne funktion.
Personal
"Personal" betyder "personale" og henviser her til de ansatte, der kan kontrollere billetten. I "das Personal kann es kontrollieren" er personalet den handlende part. Ordet bruges om en gruppe ansatte som samlet enhed.
kann
"kann" betyder "kan" og viser her, at personalet har mulighed for at kontrollere billetten. I "das Personal kann es kontrollieren" står det sammen med infinitiven "kontrollieren". Det bruges til at udtrykke mulighed eller evne.
kontrollieren
"kontrollieren" betyder "kontrollere" og beskriver her personalets kontrol af billetten. Det står som infinitiv efter "kann" i "kann es kontrollieren". Verbet bruges med det, der bliver kontrolleret, her "es", som henviser til billetten.
bevor
"bevor" betyder "før" og indleder en ledsætning, der angiver tidspunktet for billetkontrollen. I "bevor wir einsteigen" sker indstigningen efter den handling, der omtales i hovedsætningen. Brug det til at beskrive, at én handling sker før en anden.
einsteigen
"einsteigen" betyder "stige om bord" og beskriver her, at de går om bord på toget. I "bevor wir einsteigen" står det som infinitiv i ledsætningen efter "wir". Ordet bruges i forbindelse med at gå om bord på et tog eller et andet transportmiddel.