Skift til den rigtige perron | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hast du gerade die Ansage gehört?

   Hørte du meddelelsen lige før?

   Hast du

   har du

   gerade

   lige før

   Ansage

   meddelelse

   gehört

   hørt

   Uddybende forklaring

   Hast du er et kort spørgsmålsmønster med 2. person ental: hast er nutidsformen af haben for du. Når hjælpeverbet står først, bliver det et ja/nej-spørgsmål: Hast du ...? svarer her til “Har du ...?”. Det er ikke i sig selv en fortidsform; fortidsbetydningen i hele spørgsmålet kommer sammen med participiet gehört. gerade betyder her “lige før” eller “for et øjeblik siden”. Ordet kan også have andre betydninger i tysk, blandt andet “lige” eller “netop”, så den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. Eksempel: Ich habe ihn gerade gesehen. — “Jeg så ham lige før.” Ansage er et navneord for en meddelelse eller højttalerbesked. Den bestemte form die Ansage viser, at der menes en bestemt meddelelse, og die er her objektet til gehört. Eksempel: Die Ansage war kurz. — “Meddelelsen var kort.” gehört er perfektum participium af hören (“at høre”). Sammen med haben danner det tysk perfektum: ich habe gehört, du hast gehört. I et hovedsætning-spørgsmål står hjælpeverbet først, mens participiet står sidst: Hast du die Ansage gehört? — “Har du hørt meddelelsen?” Samlet bliver mønstret Hast du ... gehört? et spørgsmål om, hvorvidt en person har hørt noget. Her indsættes tidsangivelsen gerade og objektet die Ansage, så betydningen bliver: “Hørte du meddelelsen lige før?” Situationen i den næste sætning gør det naturligt at forstå Ansage som en meddelelse om togets afgang fra en anden perron.

2. Der Zug fährt von einem anderen Bahnsteig ab.

   Toget kører fra en anden perron.

   Zug

   tog

   fährt

   kører; afgår

   von

   fra

   einem

   en/et i dativ

   anderen

   anden

   Bahnsteig

   perron

   ab

   af-; del af abfahren

   Uddybende forklaring

   Zug betyder her “tog”. Det er et hankønsord: der Zug i ental og die Züge i flertal. Eksempel: Der Zug kommt. — “Toget kommer.” fährt kommer fra fahren og betyder her, at toget kører eller afgår. Formen er nutid, 3. person ental: er/sie/es fährt; grundformen er fahren. Her hører fährt sammen med den adskillelige del ab: abfahren betyder “at afgå”. Eksempel: Der Zug fährt um acht Uhr ab. — “Toget afgår klokken otte.” von betyder “fra” og styrer dativ i denne betydning. Det viser afgangsstedet eller udgangspunktet. Eksempel: Der Bus fährt von Berlin ab. — “Bussen afgår fra Berlin.” einem er den ubestemte artikel i dativ ental for et hankøns- eller intetkønsord. Her står den sammen med det hankønnede Bahnsteig: ein Bahnsteig bliver til von einem Bahnsteig. Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal; den markerer den ubestemte nominalgruppe i denne formulering. anderen betyder “anden” her om en alternativ perron. Adjektivets grundform er andere; her får det endelsen -en, fordi det står efter einem i dativ hankøn: von einem anderen Bahnsteig. Eksempel: Wir nehmen einen anderen Weg. — “Vi tager en anden vej.” Bahnsteig betyder “perron”. Det er et hankønsord: der Bahnsteig. I gruppen einem anderen Bahnsteig står det i dativ efter von. Eksempel: Der Zug wartet am Bahnsteig. — “Toget venter på perronen.” ab står til sidst, fordi abfahren er et adskilleligt verbum. I en hovedsætning bliver den bøjede del fährt stående på verbets normale plads, mens præfikset ab flyttes til slutningen: Der Zug fährt ... ab. Mønstret kan genbruges med andre adskillelige verber, for eksempel Der Bus fährt morgen ab. — “Bussen afgår i morgen.” Samlet betyder Der Zug fährt von einem anderen Bahnsteig ab.: “Toget afgår fra en anden perron.” Der Zug er subjektet, fährt ... ab udtrykker afgangen, og von einem anderen Bahnsteig angiver, hvorfra toget afgår. anderen markerer, at perronen er en anden end den allerede relevante eller forventede perron.

3. Auf der Anzeigetafel steht, dass wir stattdessen den anderen Bahnsteig benutzen sollen.

   Tavlen siger, at vi skal bruge den anden perron i stedet.

   Anzeigetafel

   informationstavle

   steht

   står

   stattdessen

   i stedet

   anderen

   anden

   Bahnsteig

   perron

   benutzen

   bruge

   sollen

   skal

   Uddybende forklaring

   Anzeigetafel betyder her en informationstavle, nærmere bestemt en tavle med rejse- eller afgangsinformation. Det er et sammensat navneord: Anzeige + Tafel, og navneordet er feminint: die Anzeigetafel. Eksempel: Die Anzeigetafel zeigt die Abfahrtszeit. — Informationstavlen viser afgangstiden. steht er 3. person ental nutid af stehen — ich stehe, du stehst, er/sie/es steht. I denne brug betyder Auf der Anzeigetafel steht ... ikke nødvendigvis fysisk at stå op; det betyder, at noget står skrevet eller vises på tavlen. Eksempel: Auf dem Schild steht „Eingang”. — På skiltet står der „indgang”. stattdessen betyder i stedet og markerer et alternativ til noget, der ellers kunne være blevet gjort. Her siger det, at man skal bruge den anden perron i stedet for den tidligere mulighed. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Wir nehmen stattdessen den Bus. — Vi tager bussen i stedet. anderen er en bøjet form af adjektivet andere i betydningen anden eller anden slags. I den anderen Bahnsteig står adjektivet foran et hankønsnavneord i akkusativ efter den bestemte artikel den; derfor får det endelsen -en. Sammenlign: der andere Bahnsteig — den anden perron (nominativ), men den anderen Bahnsteig — den anden perron (akkusativ). Det er anderen, ikke Bahnsteig, der bærer denne adjektivbøjning. Bahnsteig betyder perron. Det er et hankønsnavneord: der Bahnsteig; i gruppen den anderen Bahnsteig står det som en del af det direkte objekt for benutzen. Eksempel: Der Zug fährt von diesem Bahnsteig ab. — Toget kører fra denne perron. benutzen betyder at bruge eller benytte noget. Den citerede form er infinitiv. I en ledsætning med sollen står infinitiven til sidst i verbalklyngen: ..., dass wir den Bahnsteig benutzen sollen. Eksempel: Wir benutzen den Aufzug. — Vi bruger elevatoren. sollen er infinitivformen og også nutidsformen for wir af modalverbet sollen: ich soll, wir sollen, sie sollen. Her udtrykker det en angivet instruktion eller forventning: tavlen angiver, at vi skal bruge perronen. I ledsætningen står modalverbet til sidst, efter benutzen. Det er ikke det samme som müssen: sollen gengiver typisk, hvad en anden kilde eller person siger, forventer eller instruerer, mens müssen normalt udtrykker nødvendighed. Hele opbygningen er Auf der Anzeigetafel steht, dass ...: Auf der Anzeigetafel betyder på informationstavlen, og steht, dass ... introducerer det, der står på tavlen. Inde i dass-ledsætningen er wir subjektet, den anderen Bahnsteig det direkte objekt, benutzen handlingen, og sollen modalverbet til sidst. Derfor bliver hele betydningen: På informationstavlen står der, at vi i stedet skal bruge den anden perron.

4. Dann sollten wir jetzt den Schildern folgen.

   Så skal vi følge skiltene nu.

   Dann

   så

   sollten wir

   skal vi

   jetzt

   nu

   Schildern

   skiltene

   folgen

   følge

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående oplysning om at bruge den anden perron. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge; den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. sollten wir består af sollten, en bøjet form af sollen, og pronomenet wir “vi”. Her udtrykker sollten en anbefaling eller det passende næste skridt: “vi bør/skal”. Efter et bøjet modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Wir sollten warten. — “Vi bør vente.” jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Sammen med sollten wir bliver betydningen, at det er nu, der anbefales at følge skiltene. Schildern er dativ flertal af das Schild i betydningen “skilt”. Grundformen i flertal er Schilder, og i dativ flertal får den bestemte artikel formen den, mens substantivet får endelsen -n: die Schilder → den Schildern. Det særskilte maskuline ord der Schild betyder “skjold”; dets flertal er Schilde, ikke Schilder. folgen betyder “følge”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet sollten. Et nyttigt mønster er jemandem/etwas folgen: personen eller sagen, man følger, står i dativ. Eksempel: Wir folgen dem Weg. — “Vi følger vejen.” Hele sætningen bygges sådan op: Dann (“så”) + sollten wir (“bør vi”) + jetzt (“nu”) + den Schildern folgen (“følge skiltene”). Den samlede betydning er derfor: “Så skal vi følge skiltene nu.”

5. Haben wir genug Zeit, um dorthin zu kommen?

   Har vi tid nok til at komme derhen?

   Haben wir

   har vi

   genug

   nok

   Zeit

   tid

   dorthin

   derhen

   um … zu kommen

   for at komme

   Uddybende forklaring

   Haben wir står i spørgende ordstilling: verbet haben kommer før subjektet wir. haben er grundformen; wir haben er nutid, 1. person flertal, mens spørgsmålet får rækkefølgen haben wir ...?. Eksempel: Haben wir genug Zeit? = »Har vi tid nok?« genug betyder her »nok« og angiver en tilstrækkelig mængde. Det ændrer ikke form efter Zeit: genug Zeit og for eksempel genug Bücher bruger begge genug. Det skal ikke forveksles med viel »meget/mange«, som angiver en stor mængde, men ikke nødvendigvis tilstrækkelighed. Zeit er substantivet »tid«. Substantivets grundform er Zeit, og ordet har grammatisk femininum; flertalsformen er Zeiten. I denne sætning handler det om tilgængelig tid som en mængde: genug Zeit = »tid nok«. dorthin er et retningsadverbium og betyder »derhen«, altså mod det sted, der er relevant i situationen. Det beskriver bevægelse mod et sted; dort betyder derimod typisk »der« uden selve retningsbetydningen. Eksempel: Wir fahren dorthin. = »Vi kører derhen.« um ... zu kommen er en formålsforbindelse: um ... zu + infinitiv betyder »for at ...«. Verbet er kommen »komme«, og zu kommen er infinitiven med zu. Konstruktionen angiver her, hvad tiden skal være til: at komme et bestemt sted hen. Eksempel: Wir gehen jetzt los, um pünktlich zu kommen. = »Vi går nu, for at komme til tiden.« Samlet bliver Haben wir + genug Zeit til spørgsmålet »Har vi tid nok?«. Derefter tilføjer um dorthin zu kommen formålet »for at komme derhen«. Hele ytringen betyder derfor: »Har vi tid nok til at komme derhen?«

6. Wir haben genug Zeit, wenn wir jetzt losgehen.

   Det har vi, hvis vi går nu.

   Wir

   vi

   haben

   har

   genug

   nok

   Zeit

   tid

   wenn

   hvis

   jetzt

   nu

   losgehen

   gå af sted

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er nominativformen af stedordet i første person flertal. Den bruges som subjekt om taleren sammen med mindst én anden. Eksempel: Wir lernen Deutsch. — “Vi lærer tysk.” haben betyder her “har”. Det er nutidsformen af haben i første person flertal: ich habe, wir haben. Eksempel: Wir haben Zeit. — “Vi har tid.” genug betyder “nok” og står her foran substantivet Zeit: genug Zeit — “tid nok”. Det angiver en tilstrækkelig mængde, uden at sætningen angiver et bestemt antal. Eksempel: Das ist genug. — “Det er nok.” Zeit betyder “tid”. Det er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I forbindelsen genug Zeit er det det, der findes tilstrækkeligt af. Eksempel: Ich habe keine Zeit. — “Jeg har ikke tid.” wenn betyder “hvis” i denne betingelse. Det indleder en ledsætning, hvor det finitte verbum normalt står sidst. Eksempel: Wenn du kommst, bin ich froh. — “Hvis du kommer, er jeg glad.” jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for at gå af sted. Eksempel: Wir gehen jetzt. — “Vi går nu.” losgehen betyder “gå af sted” eller “begynde at gå”. Det er et separabelt verbum. I en hovedsætning skilles los fra gehen: Wir gehen jetzt los. — “Vi går nu.” I den ledsætning, der indledes af wenn, står verbet sidst, og præfikset er samlet med verbet: wenn wir jetzt losgehen. Her er gehen den finitte del, der passer til wir; hele det separable verbum står samlet sidst. Som infinitiv bruges også losgehen, for eksempel i Wir wollen losgehen. — “Vi vil gå af sted.” Sætningen begynder med Wir haben genug Zeit: “Vi har tid nok.” wenn indleder derefter betingelsen wenn wir jetzt losgehen: “hvis vi går nu”. Samlet betyder den derfor: “Vi har tid nok, hvis vi går nu.”

7. Ich halte mein Ticket bereit.

   Jeg holder min billet klar.

   Ich

   jeg

   halte

   holder

   mein

   min

   Ticket

   billet

   bereit

   klar

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person der holder billetten klar. Til sammenligning betyder wir “vi”, men det ville kræve en anden verbumsform. halte er nutidsformen af halten (“holde”) for ich: ich halte. I denne sætning bruges halten sammen med bereit i mønstret jemand hält etwas bereit — “nogen holder noget klar eller lige ved hånden”. Andre former er for eksempel du hältst og er/sie hält. Eksempel: Ich halte meinen Ausweis bereit. — “Jeg holder mit identitetskort klar.” mein er et possessivt bestemmelsesord og betyder her “min”. Det står foran Ticket og viser, hvem billetten tilhører. Formen mein passer her til intetkøn ental i denne grammatiske position: das Ticket, mein Ticket. Formen ændrer sig i andre kombinationer, for eksempel meine Karte (“mit kort”) og meinen Pass (“mit pas”). Ticket betyder “billet”. Det er et navneord: das Ticket; flertallet er die Tickets. I den faste sætning er det det, der holdes klar. Eksempel: Das Ticket ist gültig. — “Billetten er gyldig.” bereit betyder “klar” eller “parat til brug”. Her står ordet i konstruktionen etwas bereit halten, hvor det beskriver, at noget holdes tilgængeligt, så det hurtigt kan bruges eller vises. Eksempel: Halte die Fahrkarte bereit. — “Hold billetten klar.” I denne brug står bereit uden en adjektivendelse. Samlet består sætningen af subjektet Ich, verbet halte, genstandsleddet mein Ticket og bereit: Personen holder sin billet klar eller ved hånden. Derfor er den naturlige betydning: “Jeg holder min billet klar.”

8. Halte es griffbereit; das Personal kann es kontrollieren, bevor wir einsteigen.

   Hav den ved hånden; personalet kan tjekke den, før vi går om bord.

   Halte

   hold / hav

   es

   den

   griffbereit

   ved hånden

   das Personal

   personalet

   kann

   kan

   kontrollieren

   tjekke

   bevor

   før

   wir

   vi

   einsteigen

   gå om bord

   Uddybende forklaring

   Halte betyder her, at du skal holde noget klar og let tilgængeligt. Det er bydeformen af halten for én person, du tiltaler med du: halten → du hältst → Halte!. I den tidligere sætning Ich halte mein Ticket bereit bruges samme verbum i nutid, men med subjektet ich. Eksempel: Halte den Schlüssel griffbereit. — Hav nøglen ved hånden. es er et personligt pronomen i akkusativ, ental, neutrum. Her henviser det til billetten, sådan som den faste oversættelse og den foregående kontekst understøtter. Tysk es svarer derfor ikke mekanisk til dansk den eller det i alle sammenhænge; formen følger det tyske ords grammatiske køn. griffbereit beskriver noget, der er så nær eller tilgængeligt, at man hurtigt kan få fat i det. I den samlede form er den nyttige betydning “ved hånden”. Eksempel: Das Handy liegt griffbereit. — Mobiltelefonen ligger ved hånden. das Personal betyder personalet som en samlet gruppe. Personal står her i ental med den bestemte artikel das, og derfor står det følgende verbum også i 3. person ental. Det er ikke nødvendigvis én bestemt medarbejder, der udpeges. Eksempel: Das Personal hilft den Gästen. — Personalet hjælper gæsterne. kann betyder “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til at gøre noget. Det er 3. person ental af modalverbet können: ich kann, du kannst, das Personal kann. Et modalverbum står sammen med et andet verbum, som i denne sætning står senere i infinitiv. Eksempel: Sie kann warten. — Hun kan vente. kontrollieren betyder at kontrollere eller tjekke. Her står det i infinitiv efter kann, fordi modalverbet bærer person- og talmarkeringen, mens kontrollieren angiver selve handlingen. Eksempel: Das Personal kann den Ausweis kontrollieren. — Personalet kan tjekke identitetskortet. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan ledsætning. Eksempel: Ruf mich an, bevor du gehst. — Ring til mig, før du går. wir er pronomenet for 1. person flertal, altså “vi”. Her er det subjekt i ledsætningen. Det angiver de personer, som går om bord, uden at sætningen specificerer flere detaljer om dem. einsteigen betyder at stige ind eller gå om bord. I bevor wir einsteigen er formen både identisk med infinitiven og den finitte nutidsform for wir; person og tal fremgår af wir. Verbet er separabelt: i en hovedsætning hedder det Wir steigen ein, mens det står samlet i denne ledsætning. Eksempel: Wir steigen in den Zug ein. — Vi stiger på toget. Samlet er Halte es griffbereit en opfordring til at have billetten ved hånden. Derefter oplyser das Personal kann es kontrollieren, at personalet kan tjekke den, og bevor wir einsteigen angiver, at dette sker før ombordstigningen. Hele ytringen betyder derfor: Hav billetten ved hånden; personalet kan tjekke den, før vi går om bord. Den direkte tiltale i Halte gør ytringen til en opfordring til én person.