Find hovedindgangen på stationen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, welcher Weg führt zum Haupteingang?

   Undskyld, hvilken vej fører til hovedindgangen?

   Entschuldigung

   undskyld

   welcher

   hvilken

   Weg

   vej; rute

   führt

   fører; leder

   zum

   til

   Haupteingang

   hovedindgang

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung er en høflig måde at få opmærksomhed på og svarer her til „undskyld“. Det er et substantiv, men bruges meget ofte alene som indledning til et spørgsmål. Eksempel: Entschuldigung, können Sie mir helfen? — „Undskyld, kan De hjælpe mig?“ welcher betyder „hvilken“ her. Formen står sammen med Weg: Weg er hankøn, ental og subjekt i spørgsmålet, så spørgeordet får hankønsformen nominativ ental welcher. Sammenlign de hyppige former welcher (hankøn), welche (hunkøn eller flertal) og welches (intetkøn). Eksempel: Welcher Zug fährt nach Berlin? — „Hvilket tog kører til Berlin?“ Weg betyder „vej“ eller „rute“. Det er et hankønsord: der Weg, flertal die Wege. I denne sætning er det ikke en person, men den vej eller rute, som fører til indgangen. Eksempel: Der Weg ist kurz. — „Vejen er kort.“ führt er nutidsformen i tredje person ental af verbet führen („føre“ eller „lede“). Her er welcher Weg subjektet, og vejen „fører“ til et sted. Formen følger altså ikke Haupteingang, men subjektet Weg: der Weg führt. Eksempel: Dieser Weg führt zum Bahnhof. — „Denne vej fører til banegården.“ zum er den faste sammentrækning af zu dem. zu angiver her destinationen „til“, og dem er dativ ental af den bestemte artikel for hankøn eller intetkøn. I den faste sætning hører zum sammen med Haupteingang, så zum Haupteingang betyder „til hovedindgangen“. Eksempel: Wir gehen zum Ausgang. — „Vi går til udgangen.“ Haupteingang betyder „hovedindgang“. Det er et hankønsord: der Haupteingang; efter zu står det i dativ, hvilket ses i artikeludtrykket zum. Ordet er et sammensat substantiv med betydningen „hovedindgang“. Hele spørgsmålet er bygget sådan: welcher Weg („hvilken vej“) + führt („fører“) + zum Haupteingang („til hovedindgangen“). I et tysk spørgsmål med et spørgeudtryk først står den finitte verbform tidligt i sætningen: Welcher Weg führt ...? Den samlede betydning er derfor: „Undskyld, hvilken vej fører til hovedindgangen?“

2. Folgen Sie den gelben Schildern zur Haupthalle.

   Følg de gule skilte mod hovedhallen.

   Folgen

   følg

   gelben

   gule

   Schildern

   skiltene

   zur

   mod/til

   Haupthalle

   hovedhallen

   Uddybende forklaring

   Folgen Sie: Her er en høflig eller formel opfordring til én eller flere personer: “Følg”. Ved imperativ med Sie bruges infinitiven folgen sammen med Sie: Folgen Sie .... Verbet folgen styrer normalt dativ, så den ting eller retning, man følger, står i dativ. Eksempel: Folgen Sie dem Weg. — “Følg vejen.” gelben: Dette er adjektivet gelb (“gul”) i flertal, dativ. Efter den bestemte artikel får adjektivet her endelsen -en: den gelben .... Sammenlign: der gelbe Weg — “den gule vej” og mit den gelben Schildern — “med de gule skilte”. Det er gelb, ikke substantivet, der har endelsen -en. Schildern: Her betyder Schildern “skiltene” og er dativ flertal af das Schild (“skilt”). Flertalsformen er Schilder; i dativ flertal tilføjes der normalt -n, altså Schildern. Den bestemte artikel i dativ flertal er den, hvilket giver mønstret den gelben Schildern. Eksempel: Folgen Sie den Schildern. — “Følg skiltene.” zur: Dette er sammentrækningen zu der. Præpositionen zu står med dativ, og der er her dativ ental af det feminine ord die Halle. zu angiver bevægelse eller retning hen imod et mål; i denne sætning gengives det naturligt som “mod” eller “til”. Haupthalle: Dette sammensatte substantiv betyder “hovedhal” eller “hovedhallen”. Det er bygget af Haupt (“hoved-”) og Halle (“hal”); den grammatiske køn følger sidste led, så Haupthalle er femininum ligesom die Halle. Efter zur står det i dativ ental: zur Haupthalle. Eksempel: Wir gehen zur Haupthalle. — “Vi går mod hovedhallen.” Samlet bliver strukturen Folgen Sie + den gelben Schildern + zur Haupthalle: en formel opfordring til at følge de gule skilte i retning af hovedhallen. Hele betydningen er derfor: “Følg de gule skilte mod hovedhallen.”

3. Soll ich hinter der Ticketsperre die Rolltreppe nehmen?

   Skal jeg tage rulletrappen efter billetslusen?

   Soll ich

   skal jeg

   hinter

   bag/efter

   Ticketsperre

   billetsluse

   Rolltreppe

   rulletrappe

   nehmen

   tage

   Uddybende forklaring

   Soll ich står først som et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre en handling. soll er 1. person ental af modalverbet sollen; infinitiven sollen kan betyde “skulle”, mens soll ich ...? her spørger “skal jeg ...?”. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, og den selvstændige handling kommer til sidst som infinitiv. hinter betyder her “bag” eller, i den faste oversættelse, “efter” en afgrænsning. Ved en fast placering styrer hinter dativ, mens retning ind i eller bag om noget styrer akkusativ. I hinter der Ticketsperre viser der, at Ticketsperre står i dativ ental; die Ticketsperre er nominativ/akkusativ, og der Ticketsperre er dativ. Ticketsperre er et feminint substantiv: die Ticketsperre. Det betegner en afspærring eller passagekontrol for billetter. I sammensætningen er Sperre det led, der bestemmer kønnet og bøjningen. Eksempel: Hinter der Ticketsperre ist der Bahnsteig. — “Efter billetslusen er perronen.” Rolltreppe er også et feminint substantiv: die Rolltreppe. I kildesætningen står Rolltreppe uden en synlig artikel; den betegner her den rulletrappe, som spørgsmålet handler om. Eksempel: Ich nehme die Rolltreppe. — “Jeg tager rulletrappen.” nehmen er infinitiven “tage”. Den står efter modalverbet soll og bærer selve handlingsbetydningen, mens soll udtrykker spørgsmålet om, hvorvidt handlingen skal udføres. nehmen er uregelmæssigt: nehmen — nimmt — nahm — hat genommen. Eksempel: Nehmen Sie die Rolltreppe nach oben. — “Tag rulletrappen op.” Samlet bliver mønstret Soll ich + stedangivelsen hinter der Ticketsperre + Rolltreppe + infinitiven nehmen: “Skal jeg tage rulletrappen efter billetslusen?”

4. Nehmen Sie die Rolltreppe nach oben und biegen Sie dann rechts ab.

   Tag rulletrappen op, og drej så til højre.

   Nehmen Sie

   tag (formelt)

   Rolltreppe

   rulletrappe

   nach oben

   opad

   dann

   så

   biegen … ab

   dreje af

   rechts

   til højre

   Uddybende forklaring

   Nehmen Sie er den formelle imperativ af nehmen (at tage). Sie er høflighedsformen, som skrives med stort begyndelsesbogstav og bruges til én eller flere personer. I denne sætning er det en anvisning: “Tag …”. Eksempel: Nehmen Sie den Aufzug. — “Tag elevatoren.” Rolltreppe betyder rulletrappe. Det er et feminint navneord: die Rolltreppe; flertallet er die Rolltreppen. I eksemplet Nehmen Sie die Rolltreppe. betyder den bestemte form “Tag rulletrappen”. nach oben angiver retning opad eller til et højere niveau. nach bruges her sammen med oben som en fast retningsangivelse, ikke som en del af navneordet Rolltreppe. Eksempel: Gehen Sie nach oben. — “Gå op.” dann betyder “så” eller “derefter” og viser rækkefølgen mellem anvisninger. Her kommer den næste handling efter turen med rulletrappen. biegen ... ab er det delbare verbum abbiegen, “at dreje”. I hovedsætningen står den bøjede del biegen sammen med Sie, mens præfikset ab står til sidst: Biegen Sie ... ab. Ved andre personer ændres den bøjede del, men ab bliver også stående sidst i denne sætningsstruktur. Eksempel: Biegen Sie an der Ecke ab. — “Drej ved hjørnet.” rechts betyder “til højre” og angiver drejeretningen. Det er ikke selve verbet “dreje”, men fortæller hvilken vej man skal dreje. Modstykket er links, “til venstre”. Samlet beskriver sætningen to handlinger i rækkefølge: Nehmen Sie die Rolltreppe nach oben — “Tag rulletrappen op”, og derefter biegen Sie dann rechts ab — “drej så til højre”. und forbinder handlingerne. Hele betydningen er derfor: “Tag rulletrappen op, og drej så til højre.”

5. Ist der Haupteingang weit von hier entfernt?

   Er hovedindgangen langt herfra?

   Ist

   er

   Haupteingang

   hovedindgang

   weit

   langt

   von hier

   herfra

   entfernt

   på afstand

   Uddybende forklaring

   Ist er en bøjet form af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist, wir/sie sind. Her står ist i 3. person ental, fordi spørgsmålet handler om der Haupteingang. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Ist der Eingang weit? = “Er indgangen langt væk?” Haupteingang betyder “hovedindgang”. Det er et sammensat navneord af Haupt (“hoved-”) og Eingang (“indgang”). Som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav og har hankøn: der Haupteingang. I eksemplet Der Haupteingang ist ... står det i grundledsform. weit betyder her “langt væk” eller “i stor afstand”. Det kan også bruges om fysisk udstrækning, for eksempel eine weite Reise (“en lang rejse”), men her beskriver det afstanden til et sted. En nyttig modsætning er nah (“nær”): Ist der Eingang nah? = “Er indgangen tæt på?” von hier betyder “herfra” og angiver udgangspunktet for afstanden: weit von hier = “langt herfra”. von bruges blandt andet til at markere et udgangspunkt, og hier betyder “her”. entfernt betyder “på afstand” eller “beliggende væk”. I denne sætning er det et tillægsord, der bruges sammen med sein: Der Eingang ist entfernt = “Indgangen ligger på afstand.” Sammen med weit danner det den almindelige afstandsformulering weit entfernt (“langt væk”). entfernt er her ikke et selvstændigt handlingsverbum; det beskriver en placering eller afstand. Hele spørgsmålet bygges sådan: Ist + der Haupteingang + weit von hier entfernt? Det giver “Er hovedindgangen langt herfra?” Spørgsmålet spørger om afstanden fra det sted, hvor taleren befinder sig, til hovedindgangen. Det er en neutral og naturlig formulering, når man spørger om vej eller afstand.

6. Von dort ist es nur ein kurzer Fußweg.

   Derfra er der kun en kort gåtur.

   Von dort

   derfra

   ist es

   er det

   nur

   kun

   ein

   en/et

   kurzer

   kort

   Fußweg

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Von dort betyder her “derfra”. von står sammen med dativ, mens dort er et stedsadverbium (“der”). Mønstret von dort kan genbruges i fx: Von dort sieht man den Fluss. — “Derfra kan man se floden.” ist es bruger nutidsformen ist af sein (“at være”): sein — ist — “være” — “er”. ist er 3. person ental. es fungerer her som det upersonlige formelle subjekt i formuleringen “det er …”; den danske oversættelse gengiver derfor meningen som “der er …” eller “det er …” uden at fastslå en bestemt ting, som es henviser til. nur betyder “kun” eller “bare” og begrænser udsagnet: afstanden eller gåturen beskrives som ikke mere end kort. Det står før den beskrivende nominalgruppe ein kurzer Fußweg. ein er den ubestemte artikel. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer den substantivet Fußweg. Formen ein passer til hankøn ental i nominativ i denne konstruktion. kurzer er den bøjede form af adjektivet kurz (“kort”). Det er kurz, ikke Fußweg, der bærer adjektivbøjningen. Fußweg er hankøn ental, og efter den ubestemte artikel ein får adjektivet her endelsen -er: ein kurzer Fußweg. Sammenlign: ein kurzer Weg — “en kort vej”. Fußweg betyder en gåtur eller den afstand, man går til fods. Det er et hankønsord: der Fußweg, ein Fußweg. I denne sætning betegner det ikke nødvendigvis en bestemt afmærket sti, men en kort strækning, der kan gås. Samlet bliver Von dort ist es nur ein kurzer Fußweg. til: “Derfra er der kun en kort gåtur.” Først angives udgangspunktet (Von dort), derefter vurderes gåafstanden med ist es, og nur ein kurzer Fußweg siger, at den kun er en kort gåtur.

7. Dieser Bahnhof ist ein bisschen verwirrend.

   Denne station er lidt forvirrende.

   Dieser

   denne

   Bahnhof

   station

   ist

   er

   ein bisschen

   lidt

   verwirrend

   forvirrende

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her “denne” og står som en demonstrativ bestemmelse foran subjektet Bahnhof. Formen er maskulinum ental nominativ, fordi Bahnhof er subjekt og er maskulinum: dieser Bahnhof. Andre former i samme mønster er for eksempel diese Straße og dieses Gebäude; formen følger det ord, der vises til, ikke talerens køn. Bahnhof betyder “station”, her specifikt en jernbanestation. Ordet er maskulinum: der Bahnhof. Et nyttigt eksempel er Der Bahnhof ist dort. — “Stationen er der.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Det forbinder subjektet med en beskrivelse. I eksemplet Der Weg ist kurz. betyder ist “er”, mens Der Weg er det, der beskrives. ein bisschen betyder “lidt” eller “en smule”. Her angiver det en lille grad af egenskaben verwirrend; ein udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal i denne faste gradsangivelse. Mønstret kan genbruges sådan: Das ist ein bisschen schwierig. — “Det er lidt svært.” verwirrend betyder her “forvirrende”: noget gør det sværere at forstå eller finde ud af. Det hænger sammen med verbet verwirren (“at forvirre”). Det er vigtigt at skelne det fra verwirrt, som betyder “forvirret” om en person eller noget, der selv er bragt i forvirring: Die Erklärung ist verwirrend. — “Forklaringen er forvirrende.” Ich bin verwirrt. — “Jeg er forvirret.” Som prædikativ efter ist har verwirrend ingen adjektivendelse i denne sætning. Samlet består sætningen af demonstrativ bestemmelse + subjekt (Dieser Bahnhof), verbet “er” (ist), gradsangivelsen (ein bisschen) og beskrivelsen (verwirrend). Den betyder derfor: “Denne station er lidt forvirrende.”

8. Oben kann man den Schildern leichter folgen.

   Ovenpå er skiltene nemmere at følge.

   Oben

   ovenpå

   kann man

   man kan

   den Schildern

   skiltene

   leichter

   nemmere

   folgen

   følge

   Uddybende forklaring

   Oben betyder her “ovenpå” og fungerer som et stedadverbium. Det står først og angiver, hvor situationen gælder. Eksempel: Oben ist es ruhig. — “Ovenpå er der roligt.” kann man består af kann, nutidsformen af modalverbet können for 3. person ental, og det ubestemte pronomen man. man betyder her en generel person eller personer, omtrent “man” på dansk; formen ændres ikke efter, hvem de konkrete personer er. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv senere i sætningen: Man kann warten. — “Man kan vente.” den Schildern betyder “skiltene”. Schildern er dativ flertal af das Schild i betydningen “skilt”. Formen den markerer her dativ flertal, og substantivet får endelsen -n: den Schildern. Verbet folgen styrer dativ for det, man følger, så denne form er valgt på grund af verbets kasuskrav, ikke blot fordi ordet står efter verbet. leichter er komparativ af adjektivet leicht (“let”): leicht → leichter (“lettere/nemmere”). Her beskriver det, at det er nemmere at følge skiltene på det angivne sted. Eksempel: Mit dieser Karte ist der Weg leichter. — “Med dette kort er vejen nemmere.” folgen er infinitiven “følge”. Efter kann står den i infinitiv og kommer til sidst i sætningen. I denne brug betyder jemandem oder etwas folgen at følge en person eller noget, der viser en rute eller retning; det, der følges, står i dativ. Eksempel: Wir folgen dem Weg. — “Vi følger vejen.” Samlet følger sætningen mønsteret sted + kann man + dativobjekt + komparativ + infinitiv: Oben angiver stedet, kann man udtrykker muligheden, den Schildern er det, man følger, og leichter folgen betyder, at det er nemmere at følge dem. Hele betydningen er: “Ovenpå er skiltene nemmere at følge.”