Et mistet rejsekort | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich glaube, ich habe meine Fahrkarte im Zug verloren.

   Jeg tror, jeg mistede mit rejsekort i toget.

   Ich glaube

   jeg tror

   ich habe

   jeg har

   meine

   min

   Fahrkarte

   rejsekort

   im

   i

   Zug

   tog

   verloren

   mistet

   Uddybende forklaring

   Ich glaube betyder her “jeg tror”. glauben er grundformen, og ich glaube er nutidsformen med subjektet ich. Mønstret Ich glaube, ... kan bruges til at udtrykke en vurdering eller usikker antagelse. Eksempel: Ich glaube, er kommt morgen. — “Jeg tror, han kommer i morgen.” ich habe er hjælpeverbet haben i nutid, første person ental. Sammen med verloren danner det perfektum: ich habe ... verloren. haben betyder altså ikke alene “mistede” her; det hjælper med at danne den afsluttede fortid. meine er formen af possessivordet mein foran Fahrkarte. Fahrkarte er et hunkønsord i ental, og her er det genstand for verloren, altså i akkusativ. Formen meine skyldes derfor kombinationen hunkøn, ental og akkusativ; akkusativ alene er ikke nok, fordi hunkøn har samme form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich sehe meine Fahrkarte. — “Jeg ser mit rejsekort.” Fahrkarte betyder her “rejsekort” eller “billet”. Det er et selvstændigt navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Ich kaufe eine Fahrkarte. — “Jeg køber en billet.” im er den sammentrukne form af in dem. Her betyder det “i” og angiver et sted, hvor noget befandt sig. Ved fast placering står in med dativ. Zug betyder “tog”. Det er et hankønsord: der Zug. Efter in ved fast placering bliver artiklen dem, som smelter sammen med in til im: im Zug — “i toget”. Eksempel: Wir sitzen im Zug. — “Vi sidder i toget.” verloren er perfektum participium af verlieren, “at miste”. I denne konstruktion står det sammen med hjælpeverbet haben og står sidst i hovedsætningen: ich habe ... verloren. Eksempel: Sie hat ihren Schlüssel verloren. — “Hun har mistet sin nøgle.” Hele ytringen bygges sådan op: Ich glaube introducerer talerens vurdering. Derefter angiver ich habe ... verloren en afsluttet hændelse. meine Fahrkarte er det, der blev mistet, og im Zug angiver stedet. Samlet betyder sætningen: “Jeg tror, jeg mistede mit rejsekort i toget.”

2. Du solltest zum Fundbüro gehen.

   Du bør gå til hittegodskontoret.

   Du solltest

   du bør

   Fundbüro

   hittegodskontor

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Du solltest betyder her et råd: “du bør”. solltest er 2. person ental af sollen i præteritumform, men denne form bruges også til at give et nutidigt eller fremadrettet råd på en lidt mindre direkte måde. Et nyttigt mønster er Du solltest + infinitiv: Du solltest warten. = “Du bør vente.” Ved et direkte påbud bruges i stedet ofte Du sollst ..., som kan lyde mere bestemt. Fundbüro er et sammensat substantiv: Fund betyder en fundet genstand eller et fund, og Büro betyder kontor. Hele ordet betyder det kontor, hvor man afleverer eller henvender sig om bortkomne og fundne genstande. Det er et intetkønssubstantiv: das Fundbüro; efter zu står det her i dativ, men den bestemte artikel er ikke synlig, fordi udtrykket er zum = zu dem. Et genanvendeligt eksempel er: Ich gehe zum Fundbüro. = “Jeg går til hittegodskontoret.” gehen betyder “gå” og står her som infinitiv. Infinitiven står til sidst i denne konstruktion, fordi solltest er det bøjede modalverb: Du solltest zum Fundbüro gehen. Ved andre personer ændres det bøjede verballed, mens infinitiven stadig kan stå til sidst: Wir sollten gehen. = “Vi bør gå.” Samlet består sætningen af rådet Du solltest, målet zum Fundbüro og handlingen gehen: “Du bør gå til hittegodskontoret.” zum Fundbüro angiver altså destinationen, og hele udsagnet anbefaler, at du går dertil.

3. Können sie die Karte sperren?

   Kan de spærre kortet?

   Können sie

   kan de

   die … Karte

   kortet

   sperren

   spærre

   Uddybende forklaring

   Können sie betyder her “kan de”. können er grundformen af modalverbet können; sie med lille begyndelsesbogstav er her 3. person flertal, “de”, hvilket også fremgår af den faste danske oversættelse. I et spørgsmål står det bøjede modalverbum først: Können sie ...?. die Karte betyder “kortet”. Karte er et feminint substantiv i ental. Her står det som genstandsled, så den bestemte artikel er die; selve substantivet ændrer ikke form i denne kasus. Flertalsformen er Karten, men den er ikke brugt i denne sætning. sperren betyder “spærre”. Det er infinitiven af verbet sperren. Efter modalverbet können står det andet verbum i infinitiv og placeres sidst i hovedsætningen. Eksempel: Sie können die Karte sperren. — “De kan spærre kortet.” Hele strukturen er Können + subjektet sie + genstandsleddet die Karte + infinitiven sperren. Derfor betyder Können sie die Karte sperren? “Kan de spærre kortet?” Det er et spørgsmål om, hvorvidt de kan udføre handlingen.

4. Sie können dir helfen, ein Formular auszufüllen, um die Karte zu sperren.

   De kan hjælpe dig med at udfylde en formular for at spærre kortet.

   Sie können

   De kan

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   Formular

   formular

   auszufüllen

   udfylde

   um

   for at

   Karte

   kort

   sperren

   spærre

   Uddybende forklaring

   Sie können betyder her “de kan”. Sie står først i sætningen og skrives derfor med stort, men denne store begyndelsesbogstavform skelner ikke i sig selv mellem “de” og det høflige “De”. Den faste oversættelse fastlægger her betydningen “de”. können er modalverbet “at kunne” og står her i 3. person flertal. Efter können står et andet verbum i infinitiv uden zu: Sie können helfen = “De kan hjælpe”. dir betyder “dig” i dativ. Verbet helfen styrer dativ for den person, der modtager hjælpen: jemandem helfen = “hjælpe nogen”. helfen er infinitiven; den bøjede form i nutid er for eksempel ich helfe = “jeg hjælper”. Eksempel: Ich helfe dir. = “Jeg hjælper dig.” Formular betyder “formular”. Det er et substantiv og skrives med stort på tysk. I den fulde gruppe ein Formular er ein den ubestemte artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer en ikke nærmere bestemt formular. auszufüllen betyder “at udfylde”. Grundformen er ausfüllen; i en zu-infinitiv placeres zu inde i dette sammensatte verbum: auszufüllen. Det må ikke forveksles med füllen, som mere generelt betyder “fylde”. Eksempel: Ich versuche, das Formular auszufüllen. = “Jeg prøver at udfylde formularen.” um indleder her et formålsled. Mønstret um ... zu svarer til “for at ...”. I um die Karte zu sperren hører zu sammen med infinitiven sperren, ikke med auszufüllen. Hele leddet angiver formålet med hjælpen til at udfylde formularen. Karte betyder her “kort”. I gruppen die Karte er die den bestemte artikel, og hele gruppen er objekt for sperren. Karte kan i andre sammenhænge også betegne for eksempel et kort eller en billet, men den faste oversættelse fastlægger her betydningen “kort”. sperren betyder “at spærre” eller “blokere”. Det er infinitiven efter zu i formålsleddet: zu sperren = “for at spærre”. Eksempel: Ich möchte die Karte sperren. = “Jeg vil spærre kortet.” Sætningen bygges sådan op: Sie können dir helfen = “De kan hjælpe dig”; ein Formular auszufüllen præciserer, hvad hjælpen består i; og um die Karte zu sperren angiver formålet. Samlet betyder den: “De kan hjælpe dig med at udfylde en formular for at spærre kortet.”

5. Ich habe meine Kontodaten dabei.

   Jeg har mine kontooplysninger med mig.

   Ich habe

   jeg har

   Kontodaten

   kontooplysninger

   dabei

   med mig

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er første person ental i nutid af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. Eksempel: Ich habe den Schlüssel. — “Jeg har nøglen.” Kontodaten betyder her “kontooplysninger”. Det er et tysk sammensat substantiv af Konto og Daten, og formen er flertal. Den tilsvarende entalsform er das Kontodatum; die Kontodaten er den bestemte flertalsform. Eksempel: Die Kontodaten sind wichtig. — “Kontooplysningerne er vigtige.” dabei betyder her “med mig” og beskriver, at noget er hos personen eller medbragt på det relevante tidspunkt. Eksempel: Hast du deinen Ausweis dabei? — “Har du dit identitetskort med dig?” meine betyder her “mine” og står sammen med Kontodaten. I flertal har det possessive ord denne form i nominativ og akkusativ; her er Kontodaten akkusativ, fordi det er det, man har. Samlet bliver Ich habe meine Kontodaten dabei. til “Jeg har mine kontooplysninger med mig.” Sætningen kan genbruges som mønsteret Ich habe + [noget] + dabei for at sige, at man har noget med sig.

6. Diese Informationen helfen dem Personal.

   De oplysninger vil hjælpe personalet.

   Diese

   disse

   Informationen

   oplysninger

   helfen

   hjælpe

   Personal

   personale

   Uddybende forklaring

   Diese står her foran Informationen og betyder “disse”. Formen er demonstrativets flertalsform og passer til det efterfølgende navneord i flertal. Eksempel: Diese Fragen sind wichtig. — “Disse spørgsmål er vigtige.” Informationen betyder “oplysninger” i denne sætning. Grundformen i ental er die Information; Informationen er flertal. I tysk markeres flertal her blandt andet med endelsen -en. Eksempel: Die Informationen sind neu. — “Oplysningerne er nye.” helfen betyder “hjælpe”. Grundformen er helfen, og den samme form bruges her med et subjekt i flertal: Diese Informationen helfen .... Verbet helfen tager den, der modtager hjælpen, i dativ, ikke akkusativ. Eksempel: Die Hinweise helfen mir. — “Anvisningerne hjælper mig.” Personal betyder “personale” og er et intetkønsord. I dem Personal viser artiklen dem, at gruppen er dativ ental; denne dativform følger verbet helfen. Personal fungerer her som en samlet betegnelse for personalet, ikke som en angivet optælling af personer. Sammen danner Diese Informationen subjektet: “disse oplysninger”. helfen angiver hjælpen, og dem Personal angiver modtageren: “personalet”. Hele ytringen betyder derfor: “De oplysninger vil hjælpe personalet.” Det tyske nutidsformat kan i denne sammenhæng gengive en fremtidig betydning, som den danske oversættelse viser.

7. Dann frage ich, ob ich eine neue Karte bekommen soll.

   Så vil jeg spørge, om jeg bør få et nyt kort.

   Dann

   så

   frage

   spørger

   ob

   om

   neue

   ny

   Karte

   kort

   bekommen

   få

   soll

   bør

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer spørgsmålet som det næste trin. Når et tids- eller situationsadverbium står først, kommer det finitte verbum stadig på anden plads: Dann frage ich. frage er første person ental i nutid af fragen (“at spørge”): ich frage. Sammenlign med du fragst og er/sie fragt. I denne sætning er det taleren, der spørger. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer her til “om”. Mønstret er fragen, ob ...: Ich frage, ob sie kommt. — “Jeg spørger, om hun kommer.” Det er ikke det samme som et spørgsmål med et spørgeord som wann (“hvornår”) eller warum (“hvorfor”). neue hører til adjektivet neu (“ny”). Formen beskriver Karte: eine neue Karte er ental, femininum og akkusativ i denne sætning. Det er altså adjektivet neu, der får endelsen -e; Karte er ikke adjektivets grundform. Et andet eksempel er ein neuer Pass — “et nyt pas”, hvor adjektivformen ændrer sig med den grammatiske sammenhæng. Karte betyder her “kort”, altså det kort som taleren ønsker eller forventer at få. Substantivet er femininum: die Karte; flertal er die Karten. Eksempel: Ich habe eine Karte. — “Jeg har et kort.” bekommen er infinitiven af verbet “at få” eller “at modtage”. I mønstret etwas bekommen står genstanden efter verbet, for eksempel Sie bekommt einen Brief. — “Hun får et brev.” Her står infinitiven foran modalverbet, fordi den tilhører den underordnede sætning. soll er første person ental i nutid af modalverbet sollen: ich soll, du sollst, er/sie soll. Her udtrykker det, hvad taleren bør eller forventes at gøre: om taleren bør få et nyt kort. I en ledsætning med ob står det finitte modalverbum til sidst, mens infinitiven står lige før: ob ich eine neue Karte bekommen soll. Hele sætningen bygges således op: Dann frage ich — “Så spørger jeg” — efterfulgt af det indirekte spørgsmål ob ich eine neue Karte bekommen soll — “om jeg bør få et nyt kort”. Den samlede betydning er: “Så vil jeg spørge, om jeg bør få et nyt kort.”

8. Frag zuerst, weil es vielleicht jemand abgegeben hat.

   Spørg først, fordi nogen måske har afleveret det.

   Frag

   spørg

   zuerst

   først

   weil

   fordi

   es

   det

   vielleicht

   måske

   jemand

   nogen

   abgegeben

   afleveret

   hat

   har

   Uddybende forklaring

   Frag er imperativ af fragen (“at spørge”). Det er den form, man bruger til en direkte opfordring til én person i du-formen. Sammenlign Du fragst (“du spørger”) med Frag! (“spørg!”). zuerst betyder “først” i betydningen først i rækkefølgen. Her angiver det, at spørgsmålet skal komme før andre handlinger. Eksempel: Lies zuerst. — “Læs først.” weil indleder en begrundelse: “fordi”. I en ledsætning med weil står det bøjede verbum normalt sidst. Derfor kommer hat efter abgegeben i denne del af sætningen. es er her objektspronomenet “det”. Den faste oversættelse identificerer betydningen som et bestemt, ikke nærmere specificeret “det”; den angiver ikke entydigt, hvad objektet er. es kan også have andre funktioner i tysk, men her står det som genstand for afleveringen. vielleicht betyder “måske” og gør udsagnet usikkert uden at benægte det. Det ændrer ikke selve verbets tid: handlingen præsenteres stadig som mulig. jemand er det ubestemte pronomen “nogen”. Det henviser til en person, hvis identitet ikke er angivet. Formen er grammatisk ental, hvilket forklarer entalsformen hat; den siger ikke, hvor mange personer der faktisk er tale om. abgegeben er perfektum participium af det adskillelige verbum abgeben (“aflevere”, “give fra sig”). I denne sætning betyder det “afleveret”. Formen abgegeben bruges sammen med hjælpeverbet haben i perfektum: jemand hat ... abgegeben — “nogen har ... afleveret”. I andre sammenhænge kan abgeben have nært beslægtede betydninger som at give noget tilbage eller aflevere noget officielt; her er den relevante betydning at aflevere objektet. hat er tredje person ental af haben (“at have”). Her er det hjælpeverb og bærer den bøjede tidsform i perfektum, mens abgegeben står som participium. Mønstret kan genbruges sådan: Jemand hat es gefunden. — “Nogen har fundet det.” Samlet består ytringen af opfordringen Frag zuerst (“Spørg først”) og begrundelsen weil es vielleicht jemand abgegeben hat (“fordi nogen måske har afleveret det”). Ordstillingen viser den tyske ledsætningsregel: efter weil står det bøjede hjælpeverb hat til sidst, mens participiet abgegeben står lige før det. Hele betydningen er derfor: “Spørg først, fordi nogen måske har afleveret det.”