Flyt en aftale | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss meinen Termin auf einen anderen Tag verschieben.

   Jeg har brug for at flytte min aftale til en anden dag.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   Termin

   aftale

   anderen

   anden

   Tag

   dag

   verschieben

   flytte

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til noget. muss er første person ental i nutid af modalverbet müssen; det ændrer sig efter person: ich muss, du musst, sie muss. Modalverbet står sammen med infinitiven verschieben, som kommer til sidst i denne hovedsætning. Eksempel: Ich muss morgen arbeiten. = Jeg er nødt til at arbejde i morgen. Termin betyder en aftale eller et fastlagt tidspunkt, ofte for eksempel en tid hos en læge eller et møde. Grundformen er der Termin, og i meinen Termin står det i akkusativ, fordi aftalen er det, der flyttes. meinen er den maskuline akkusativform af det possessive bestemmelsesord mein: mein Termin i nominativ, men meinen Termin i akkusativ. Her betyder det, at aftalen tilhører eller vedrører taleren. anderen betyder anden i forbindelsen einen anderen Tag. Det er den bøjede attributive form af ander-; i maskulin akkusativ efter einen får adjektivet endelsen -en. Det må ikke forklares som en bøjning af anders: anders bruges blandt andet som adverbium eller prædikativ form, mens ander- står foran et substantiv i denne konstruktion. Eksempel: Wir nehmen einen anderen Zug. = Vi tager et andet tog. Tag betyder dag. Grundformen er der Tag, og i einen anderen Tag står det i akkusativ. Akkusativ viser her den dag, som aftalen flyttes til. einen er den maskuline akkusativform af den ubestemte artikel ein; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en ikke nærmere identificeret dag. verschieben betyder at flytte noget til et andet tidspunkt eller en anden dato. Det er infinitiven, som følger efter muss; den konkrete tidsform og person ligger derfor i muss, ikke i verschieben. Verbet tager her det, der flyttes, som objekt: meinen Termin, og destinationen angives med auf plus akkusativ: auf einen anderen Tag. Eksempel: Wir verschieben das Treffen auf Freitag. = Vi flytter mødet til fredag. Samlet er strukturen Ich muss + objektet meinen Termin + destinationen auf einen anderen Tag + infinitiven verschieben. Den betyder: Jeg er nødt til at flytte min aftale til en anden dag.

2. Ich kann im Kalender für Sie nachsehen.

   Jeg kan tjekke kalenderen for dig.

   Ich kann

   jeg kan

   Kalender

   kalender

   für Sie

   for Dem

   nachsehen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at gøre noget. kann er 1. person ental af können; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Ich kann morgen nachsehen. – »Jeg kan tjekke i morgen.« Kalender er substantivet »kalender«. I den faste formulering står det som im Kalender, hvor im er den sammentrukne form af in dem; her angiver det, hvor opslaget foretages. Substantivet er ikke bøjet i denne form: Kalender er både grundform og den form, der ses efter im. für Sie betyder »for Dem/for dig« i betydningen på Deres/din vegne. Sie med stort begyndelsesbogstav er den høflige 2. persons tiltale på tysk. Den danske oversættelse bruger »dig«, men den tyske form er formel. für styrer her akkusativ, og Sie har samme form i nominativ og akkusativ. nachsehen betyder her »tjekke« eller »slå op«. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan det stå som Ich sehe im Kalender nach, mens infinitiven nachsehen står samlet efter kann. Det må ikke forveksles med et almindeligt sehen alene, som betyder »se«. Sammen udgør Ich kann + im Kalender + für Sie + nachsehen sætningen Ich kann im Kalender für Sie nachsehen.: »Jeg kan tjekke kalenderen for dig.« Modalverbet viser muligheden, im Kalender angiver stedet eller kilden for opslaget, für Sie angiver hvem opslaget gøres for, og nachsehen er selve handlingen. Denne struktur kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel Ich kann den Termin prüfen. – »Jeg kan kontrollere aftalen.«

3. Gibt es später in dieser Woche noch einen Termin?

   Er der noget senere på ugen?

   Gibt es

   er der

   später

   senere

   dieser

   denne

   Woche

   uge

   noch

   endnu

   Termin

   aftale; tid

   Uddybende forklaring

   Gibt es er en fast tysk konstruktion til at spørge, om noget findes eller er til rådighed: Gibt es ...? = “Er der ...?” Formen gibt er 3. person ental i nutid af geben (“at give”), men i denne konstruktion fungerer hele udtrykket som et eksistensspørgsmål; es er ikke en bestemt person eller ting. Eksempel: Gibt es noch freie Plätze? — “Er der stadig ledige pladser?” später betyder “senere” og er et tidsadverbium. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Det kan også stå i en sammenligning: spät = “sent”, später = “senere”. Eksempel: Ich komme später. — “Jeg kommer senere.” dieser står her i forbindelsen in dieser Woche. Woche er femininum, og efter præpositionen in bruges dativ her, fordi der er tale om et tidspunkt eller en placering i en periode, ikke en bevægelse ind i den. Derfor har det demonstrative ord formen dieser: diese Woche i grundformen, men in dieser Woche i dativ. Eksempel: in dieser Stadt — “i denne by”. Woche er et feminint substantiv og betyder “uge”. Flertalsformen er Wochen. I den faste vending in dieser Woche betyder det “i denne uge”; sammen med später bliver tidsrammen “senere på ugen”. Eksempel: Die Woche ist fast vorbei. — “Ugen er næsten forbi.” noch betyder her “endnu” eller “stadig” og viser, at muligheden gælder på det relevante tidspunkt. Det står ikke alene for “mere”; i denne sætning bidrager det til betydningen, at der fortsat kan være en tid. Eksempel: Gibt es noch Kaffee? — “Er der stadig kaffe?” Termin er et maskulint substantiv for en aftalt tid eller aftale, ofte en tid til et møde eller en konsultation. I einen Termin står det i akkusativ, fordi det er det direkte objekt i eksistenskonstruktionen; den ubestemte artikel einen viser her ikke i sig selv et tal, men maskulinum i akkusativ. Flertalsformen er Termine. Eksempel: Ich habe morgen einen Termin. — “Jeg har en aftale i morgen.” Hele spørgsmålet bygges således op: Gibt es spørger, om noget findes eller er til rådighed; später in dieser Woche angiver tidspunktet; noch einen Termin spørger, om der fortsat findes en aftalt tid. Den samlede betydning er: “Er der noget senere på ugen?” I den givne sammenhæng er det underforståede, men ikke særskilt oversatte, einen Termin netop en tid eller aftale. Spørgsmålet er neutralt og høfligt og kan bruges, når man spørger om ledige tider.

4. Später in dieser Woche gibt es am Nachmittag noch einen freien Termin.

   Der er en ledig tid om eftermiddagen senere på ugen.

   Später

   senere

   in dieser Woche

   i denne uge

   gibt es

   der er

   am Nachmittag

   om eftermiddagen

   noch

   endnu

   freien

   ledig

   Termin

   aftale

   Uddybende forklaring

   Später betyder her «senere». Det er komparativformen af spät («sen»): spät → später → am spätesten. Som tidsadverb står det her først og angiver et senere tidspunkt i forhold til nu eller et andet relevant tidspunkt. in dieser Woche betyder «i denne uge». Woche er et feminint substantiv, og efter in bruges dativ her, fordi der er tale om et tidspunkt og ikke en bevægelse ind i noget. Derfor står demonstrativet som dieser; formen svarer ikke til en maskulin dativform i denne frase, men til feminin dativ ental. Et eksempel er in dieser Stadt — «i denne by». gibt es er den almindelige tyske eksistenskonstruktion «der er». gibt er 3. person ental i nutid af geben; es er et formelt subjekt i konstruktionen. Mønstret kan genbruges som Es gibt + Akkusativ, for eksempel Es gibt einen Fehler — «Der er en fejl». Det er ikke det samme som at bruge geben alene i betydningen «give». am Nachmittag betyder «om eftermiddagen». am er sammentrækningen af an dem. Tidsangivelsen står her i dativ: der Nachmittag bliver til dem Nachmittag, og sammentrækningen bliver am Nachmittag. noch betyder her «endnu» og viser, at den nævnte mulighed stadig er til rådighed. I andre sammenhænge kan noch også betyde «endnu en» eller «stadig», så den præcise danske oversættelse afhænger af sammenhængen. Her passer «endnu» med, at der er en ledig tid. freien betyder her «ledig». Grundformen er adjektivet frei. Endelsen i freien skyldes ikke selve betydningen «ledig», men placeringen i nominalgruppen: einen freien Termin. Termin er hankøn og står i akkusativ efter einen, og adjektivet får derfor den svage endelse -en. Til sammenligning hedder det ein freier Termin i nominativ: «en ledig aftale». Termin betyder her «aftale» eller mere specifikt «ledig tid/tidspunkt». Det er et hankønsord: der Termin; i denne sætning står det som einen Termin i akkusativ. Et eksempel er Ich habe einen Termin — «Jeg har en aftale». Samlet bygges sætningen sådan op: Später in dieser Woche placerer begivenheden senere på ugen, gibt es indleder eksistensudsagnet, am Nachmittag angiver tidspunktet på dagen, og noch einen freien Termin angiver, hvad der stadig er til rådighed. Hele betydningen er derfor: «Der er en ledig tid om eftermiddagen senere på ugen.»

5. Das passt für mich.

   Det passer mig.

   Das

   det

   passt

   passer

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Das er et tysk demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her fungerer det som subjekt og betyder “det” om den foreslåede mulighed eller tid. Formen kan også bruges som et selvstændigt “det” uden at gentage det, man taler om. Eksempel: Das ist gut. — “Det er godt.” passt kommer fra passen og er nutidsformen i 3. person ental: passen → passt. Her betyder verbet, at noget passer eller er passende for en person; det er ikke betydningen “at passe på”. Eksempel: Der Termin passt. — “Tidspunktet passer.” für mich består af præpositionen für og 1. person ental-pronomenet mich. für styrer akkusativ, og ich får derfor formen mich; sammen angiver udtrykket, hvem noget passer for. Sammenlign für mich — “for mig” med für dich — “for dig”. Sætningen samles som Das + passt + für mich: “Det passer for mig” eller mere naturligt på dansk “Det passer mig.” I den givne sammenhæng accepterer taleren den foreslåede ledige tid.

6. Ich kann an diesem Nachmittag kommen.

   Jeg kan komme den eftermiddag.

   Ich kann

   jeg kan

   an

   på/om (et tidspunkt)

   diesem

   denne

   Nachmittag

   eftermiddag

   kommen

   komme

   Uddybende forklaring

   Ich kann: Ich er førstepersons entalsform af pronomenet for “jeg”. kann er nutidsformen af modalverbet können med ich; her udtrykker det mulighed eller evne, altså “kan”. Med et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: Ich kann kommen. an: Her bruges an som tidspræposition foran et bestemt tidspunkt eller tidsrum. Sammen med diesem Nachmittag betyder det “den eftermiddag” eller “om eftermiddagen den dag”. Det er ikke den stedlige betydning “ved/på” i denne sætning. diesem: Dette er den dativiske form af det demonstrative dieser (“denne/denne her”). I an diesem Nachmittag kræver den tidslige brug af an dativ, og Nachmittag er maskulinum; derfor bliver formen diesem. Formen skal altså vælges ud fra både præpositionens konstruktion og substantivets grammatiske køn og tal. Nachmittag: Substantivet betyder “eftermiddag” og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Det er maskulinum: der Nachmittag; i denne sætning står det som Nachmittag efter det dativiske diesem. Et eksempel er am Nachmittag — “om eftermiddagen”. kommen: kommen er infinitiven, grundformen “at komme”. Efter kann står den ubøjede infinitiv til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich kann morgen kommen. — “Jeg kan komme i morgen.” Samlet bygges sætningen sådan: Ich angiver den, der kan handle, kann udtrykker muligheden, an diesem Nachmittag angiver tidspunktet, og kommen angiver handlingen. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan komme den eftermiddag.”

7. Ich aktualisiere den Termin.

   Jeg opdaterer aftalen.

   Ich

   jeg

   aktualisiere

   opdaterer

   Termin

   aftale

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er den, der udfører handlingen i sætningen. Samme form bruges som subjekt uanset talerens køn. aktualisiere betyder her “opdaterer”. Grundformen er aktualisieren; aktualisiere er nutidsformen i første person ental: ich aktualisiere. Eksempel: Ich aktualisiere die Liste. — “Jeg opdaterer listen.” Termin betyder her “aftale”, nærmere bestemt en aftalt tid eller et møde. Ordet er maskulint, og i den bestemte akkusativ står artiklen som den: den Termin. Eksempel: Ich verschiebe den Termin. — “Jeg flytter aftalen.” Sætningen er bygget som Ich + aktualisiere + den Termin: “Jeg opdaterer aftalen.” Ich er subjektet, aktualisiere er handlingen i nutid, og den Termin er det, der bliver opdateret. Formen den viser her den bestemte maskuline akkusativ efter verbet; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal.

8. Soll ich dieselben Unterlagen mitbringen?

   Skal jeg tage de samme dokumenter med?

   Soll ich

   skal jeg

   dieselben

   de samme

   Unterlagen

   dokumenter

   mitbringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Soll ich står først og danner et ja/nej-spørgsmål med modalverbet sollen og subjektet ich (jeg). I denne form spørger taleren, om vedkommende skal udføre handlingen; det er ikke nødvendigvis en ren fremtidsform. Sammenlign den genbrugelige spørgemodel Soll ich ...? — “Skal jeg ...?”. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” dieselben betyder her “de samme” og knytter sig til Unterlagen. Formen er flertal i akkusativ, fordi den fungerer som bestemmelse til det, der bringes med. derselbe er grundformen i ental hankøn; i flertal bruges dieselben i både nominativ og akkusativ. Ordet peger på genstande, der allerede er identificeret i situationen, uden at sætningen alene specificerer præcis hvilke dokumenter det er. Unterlagen betyder dokumenter eller papirer og står i flertal. Entalsformen er die Unterlage; flertalsformen die Unterlagen bruges om flere dokumenter eller samlet materiale. I denne sætning er formen akkusativ flertal efter handlingen “tage med”. Eksempel: Die Unterlagen sind vollständig. — “Dokumenterne er komplette.” mitbringen er et sammensat, adskilleligt verbum, der betyder “tage med” eller “bringe med”. Infinitiven er mitbringen; i en hovedsætning deles verbet ofte, så man får Ich bringe die Unterlagen mit — “Jeg tager dokumenterne med.” I spørgsmålet står infinitiven samlet til sidst, fordi den følger modalverbet soll. Hele opbygningen er Soll ich + dieselben Unterlagen + mitbringen: “Skal jeg tage de samme dokumenter med?” Spørgsmålet beder om afklaring af, hvorvidt taleren skal medbringe det allerede identificerede dokumentmateriale.

9. Bringen Sie bitte Ihre Karte und das ausgefüllte Formular mit.

   Tag venligst dit kort og den udfyldte formular med.

   Bringen

   bringe

   Sie

   De

   bitte

   venligst

   Ihre

   Deres

   Karte

   kort

   ausgefüllte

   udfyldte

   Formular

   formular

   mit

   med

   Uddybende forklaring

   Bringen: Her er det imperativformen af bringen (at bringe), rettet til en høflig tiltale med Sie. I opfordringer med formelt Sie bruges infinitivformen som verballed: Bringen Sie ... = “Tag ...”. Eksempel: Bringen Sie Ihren Pass mit. — “Tag Deres pas med.” Sie: Dette er det høflige “De” og fungerer som subjekt for opfordringen. Formen skrives med stort begyndelsesbogstav. Den samme form bruges også som høfligt “De” i andre funktioner, men her er den den person, der skal tage noget med. bitte: bitte gør opfordringen høfligere og betyder her “venligst”. Det ændrer ikke selve handlingens tid eller betydning. Ihre: Dette er det høflige possessiv “Deres”. Formen bøjes ikke efter den person, der ejer noget, men efter det navneord, den står til. I Ihre Karte passer endelsen til Karte, som er femininum og står i akkusativ; i das ausgefüllte Formular viser das og ausgefüllte, at Formular er intetkøn. Eksempel: Bringen Sie Ihre Tasche mit. — “Tag Deres taske med.” Karte: Karte betyder her “kort”, som i et kort, man skal medbringe. Grundformen er die Karte; efter verbet står den som direkte objekt i akkusativ: Ihre Karte. Eksempel: Ich sehe die Karte. — “Jeg ser kortet.” ausgefüllte: Dette er perfektum participium af ausfüllen (“udfylde”) brugt som tillægsord: “udfyldt”. Det beskriver Formular, altså et formular, hvor felterne allerede er udfyldt. I das ausgefüllte Formular får tillægsordet endelsen -e efter den bestemte artikel das. Eksempel: Das Formular ist ausgefüllt. — “Formularen er udfyldt.” Formular: Formular betyder “formular”. Grundformen er das Formular; her er det direkte objekt sammen med das ausgefüllte, så betydningen er “den udfyldte formular”. Eksempel: Das Formular liegt hier. — “Formularen ligger her.” mit: mit står her som den adskilte del af det sammensatte verbum mitbringen (“tage med” eller “bringe med”). I en hovedsætning står mit til sidst: Bringen Sie ... mit. Det er altså ikke blot præpositionen mit i denne konstruktion. Eksempel: Sie bringt das Buch mit. — “Hun tager bogen med.” Samlet er Bringen Sie ... mit en høflig opfordring med det adskillelige verbum mitbringen. Ihre Karte er det første, der skal medbringes, og das ausgefüllte Formular er det andet. Derfor betyder hele ytringen: “Tag venligst Deres kort og den udfyldte formular med.”