En kopi af et stemplet dokument | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich eine Kopie von diesem Dokument bekommen?

   Kan jeg få en kopi af dette dokument?

   Kann ich

   kan jeg

   Kopie

   kopi

   diesem

   dette

   Dokument

   dokument

   bekommen

   få

   Uddybende forklaring

   Kann ich er en kort spørgestruktur: kann er formen af können for ich og udtrykker her mulighed eller tilladelse, mens ich betyder “jeg”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Kann ich ...? = “Kan jeg ...?”. En genbrugelig kontrast er Ich kann ... = “Jeg kan ...”; ordstillingen skifter, fordi den første er et spørgsmål. Kopie betyder her “kopi”. Det er et feminint substantiv, og den ubestemte form i denne sætning er eine Kopie. Eksempel: Ich brauche eine Kopie. = “Jeg har brug for en kopi.” diesem betyder her “dette” og står sammen med Dokument: diesem Dokument. Formen diesem er en bøjningsform af dieser (“denne/dette”) i dativ ental, maskulinum eller neutrum. Her er Dokument neutrum, hvilket ses af das Dokument; efter von bruges dativ, derfor diesem Dokument og ikke dieses Dokument. Demonstrativets form følger altså både substantivets grammatiske køn og kasus. Dokument betyder “dokument”. Det er et neutrum-substantiv: das Dokument, flertal die Dokumente. I den faste formulering står det efter præpositionen von: von diesem Dokument = “af/fra dette dokument”. bekommen betyder her “få” eller “modtage”. Det er infinitiven af det uregelmæssige verbum bekommen; i spørgestrukturen står den efter ich som den handling, man spørger om muligheden for. Eksempel: Kann ich eine Antwort bekommen? = “Kan jeg få et svar?” Samlet bygges sætningen sådan op: Kann ich markerer et spørgsmål om, hvorvidt taleren kan få noget; eine Kopie er det, taleren vil have; von diesem Dokument angiver, hvilket dokument kopien er af; og bekommen betegner det at få eller modtage den. Derfor betyder hele sætningen: “Kan jeg få en kopi af dette dokument?”

2. Ich muss zuerst das Original sehen.

   Jeg skal se originalen først.

   Ich muss

   jeg skal

   zuerst

   først

   Original

   original

   sehen

   se

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her “jeg skal” i betydningen, at taleren har en nødvendighed eller forpligtelse. muss er 1. person ental af modalverbet müssen. I denne hovedsætning står det finitte modalverb på andenpladsen, mens infinitiven kommer til sidst. Sammenlign: Ich muss warten. — “Jeg skal vente.” zuerst betyder “først” og angiver rækkefølge: denne handling kommer før en anden handling. Det står her før objektet og infinitiven, men dets præcise placering kan variere. Zuerst lese ich den Text. — “Først læser jeg teksten.” Original er et substantiv, der her betyder “originalen”, altså det oprindelige dokument eller materiale. Det er et intetkønsord: das Original. I den faste sætning står das Original som bestemt objekt for sehen, og derfor er formen ental akkusativ; for dette intetkønsord ser bestemt artikel i nominativ og akkusativ ens ud. Et beslægtet, men ikke identisk ord er Kopie — “kopi”. sehen er infinitiven “at se”. Formen bruges efter muss; uden modalverb bøjes verbet efter personen, for eksempel Ich sehe das Original. — “Jeg ser originalen.” Samlet bliver mønstret Ich muss + zuerst + objekt + sehen: “Jeg skal først se originalen.” Det udtrykker, at det at se originalen er nødvendigt og kommer først i rækkefølgen.

3. Soll ich ein Antragsformular ausfüllen?

   Skal jeg udfylde en anmodningsformular?

   Soll ich

   skal jeg

   Antragsformular

   anmodningsformular

   ausfüllen

   udfylde

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et ja/nej-spørgsmål med første person ental: sollen betyder her “skulle” eller “burde”, og ich er “jeg”. Formen Soll er nutidsformen af grundformen sollen; i et spørgsmål står verbet først. Mønsteret Soll ich + infinitiv? bruges til at spørge, om man skal gøre noget. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Antragsformular er et sammensat navneord: Antrag (“ansøgning/anmodning”) + Formular (“formular”). Det sidste led bestemmer kønnet, så das Formular og dermed også das Antragsformular er intetkøn. Flertal er Antragsformulare. I denne sætning betegner ordet den formular, der vedrører en anmodning. ausfüllen betyder “udfylde”. Det er et separabelt verbum med grundformen ausfüllen; uden modalverbum kan man for eksempel sige Ich fülle das Formular aus. — “Jeg udfylder formularen.” Her står ausfüllen som infinitiv sidst i spørgsmålet, fordi det følger efter modalverbet sollen. Sammen danner Soll ich et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen, ein Antragsformular er det, der skal udfyldes, og ausfüllen angiver selve handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Skal jeg udfylde en anmodningsformular?”

4. Bitte füllen Sie das Formular aus.

   Udfyld venligst formularen.

   Bitte

   venligst

   füllen … aus

   udfyld

   Sie

   De (høflig tiltale)

   Formular

   formular

   Uddybende forklaring

   Bitte står først og gør anmodningen høflig: “venligst”. Det kan bruges i begyndelsen eller slutningen af en høflig opfordring. Eksempel: Bitte warten Sie. = “Vent venligst.” füllen ... aus hører sammen som det adskillelige verbum ausfüllen, “udfylde”. I denne sætning står den bøjede del füllen foran Sie, mens præfikset aus står sidst. I en almindelig hovedsætning kan mønstret være jemand füllt etwas aus; i en høflig opfordring med Sie er mønstret Füllen Sie etwas aus! Eksempel: Füllen Sie die Karte aus. = “Udfyld kortet.” Formen füllen kan også være nutidsformen “de udfylder” i en anden sammenhæng, men her fungerer den som imperativ i den formelle Sie-konstruktion. Sie er den formelle tiltaleform for én eller flere personer. Den skrives med stort begyndelsesbogstav for at skelne den fra sie, som kan betyde “hun” eller “de” afhængigt af sammenhængen. I denne opfordring står Sie som den person eller de personer, der skal udfylde formularen. Formular betyder “formular” eller “skema”. Det er et intetkønsord: das Formular; flertallet er die Formulare. Med das henviser sætningen til den bestemte formular, som modtageren skal udfylde. Eksempel: Das Formular ist kurz. = “Formularen er kort.” Samlet er strukturen Bitte + verb + Sie + genstand + præfiks: Bitte füllen Sie das Formular aus. betyder “Udfyld venligst formularen.” Det er en formel, høflig opfordring, hvor ausfüllen deles, så aus kommer til sidst.

5. Dann kann ich die Kopie machen.

   Så kan jeg lave kopien.

   Dann

   så; derefter

   kann ich

   kan jeg

   Kopie

   kopi

   machen

   lave; gøre

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter handlingen til det, der allerede er nævnt. Det kan både markere en tidsmæssig rækkefølge og en følge; i denne sætning er den konkrete betydning “så kan jeg …”. kann ich består af modalverbet können i 1. person ental, kann, plus subjektet ich (“jeg”). können udtrykker mulighed eller evne. Når et modalverb bruges sammen med et andet verbum, står modalverbet bøjet på andenpladsen, mens det andet verbum normalt står i infinitiv til sidst: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” Formen kann hører til ich; den er ikke en form af machen. Kopie er et navneord med betydningen “kopi”. Den viste form står med den bestemte artikel die: die Kopie. Her er det en bestemt kopi, som oversættelsen gengiver som “kopien”. Kopie er femininum, og i denne sætning er hele udtrykket direkte objekt for machen, derfor akkusativ; for dette navneord ser artiklen dog ens ud i nominativ og akkusativ ental: die Kopie. machen betyder her “lave” eller “fremstille”. Det er infinitiven, som bliver stående efter modalverbet kann. Eksempel: Ich kann eine Kopie machen. — “Jeg kan lave en kopi.” Samlet betyder Dann + kann ich + die Kopie machen: “Så kan jeg lave kopien.” Sætningen beskriver altså, at taleren derefter har mulighed for at fremstille den bestemte kopi.

6. Ich brauche nur die Seite mit dem Stempel.

   Jeg har kun brug for siden med stemplet.

   brauche

   har brug for

   nur

   kun

   Seite

   side

   mit

   med

   Stempel

   stempel

   Uddybende forklaring

   brauche betyder her “har brug for”. Det er 1. person ental nutid af brauchen; grundformen er brauchen. Et genbrugeligt mønster er ich brauche + akkusativ: Ich brauche den Ausweis. — “Jeg har brug for identitetskortet.” nur betyder “kun” og begrænser her det, taleren har brug for: det er kun siden med stemplet, ikke nødvendigvis andre sider. Placeringen efter verbet og før objektet giver mønstret Ich brauche nur .... Seite betyder “side”. Grundformen er die Seite, og i denne sætning står den som direkte objekt efter brauchen, derfor akkusativformen die Seite; for dette feminine substantiv ser bestemt artikel ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich kopiere die Seite. — “Jeg kopierer siden.” mit betyder “med” og indleder en præpositionsforbindelse. mit styrer dativ, så dem Stempel er dativformen efter præpositionen. Eksempel: Die Seite mit dem Foto — “Siden med fotografiet.” Stempel betyder “stempel”. Grundformen er der Stempel; efter mit bliver den bestemte maskuline artikel dem: mit dem Stempel. Det er substantivet Stempel, ikke Seite, der har maskulinum her. I flertal er formen die Stempel, men den form bruges ikke i den faste sætning. Samlet er strukturen Ich brauche nur die Seite mit dem Stempel.: “Jeg har kun brug for siden med stemplet.” Ich brauche udtrykker behovet, nur begrænser objektet, og mit dem Stempel præciserer, hvilken side der menes. Sætningen er en neutral måde at angive, hvilken enkelt side taleren har brug for.

7. Ich werde diese Seite kopieren und die anderen Seiten zusammenhalten.

   Jeg vil kopiere den side og holde de andre sider samlet.

   Ich werde

   jeg vil

   diese

   denne

   Seite

   side

   kopieren

   kopiere

   anderen

   andre

   Seiten

   sider

   zusammenhalten

   holde samlet

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af ich = “jeg” og hjælpeverbet werde, 1. person ental af werden. Sammen med en infinitiv udtrykker det her en fremtidig handling: “jeg vil …”. Det er ikke selve verbet “kopiere”; handlingen kommer bagefter i infinitiv. Eksempel: Ich werde morgen kommen. — “Jeg kommer i morgen.” Her står werde i 1. person ental, mens kommen forbliver i infinitiv. diese betyder her “denne” og står sammen med Seite. Formen passer til et hunkønsord i ental i akkusativ: diese Seite. Demonstrativets form afhænger altså af køn, tal og kasus; det er ikke en selvstændig angivelse af, hvem siden er. Seite er et hunkønsord: die Seite — “siden”. I den faste sætning er det ental og står som genstand for kopieren, derfor diese Seite i akkusativ. Flertal er Seiten: die Seiten — “siderne”. kopieren er infinitiven “at kopiere”. Efter werde står den fulde infinitiv sidst i den første del af sætningen. I en nutidsform kan man fx sige: Ich kopiere die Seite. — “Jeg kopierer siden.” anderen betyder her “andre” og beskriver Seiten. Formen er bøjet, fordi adjektivet står foran et flertalsord med den bestemte artikel die i akkusativ: die anderen Seiten. Grundformen er ander. Seiten er flertalsformen af Seite: die Seite → die Seiten. Her er det den gruppe sider, som skal holdes samlet; tallet på siderne er ikke nærmere angivet. zusammenhalten betyder “at holde sammen” eller “holde samlet”. Det er et sammensat, separabelt verb med zusammen + halten. Som infinitiv efter werde står det samlet: Ich werde die Seiten zusammenhalten. I en hovedsætning uden werde kan det separeres: Ich halte die Seiten zusammen. — “Jeg holder siderne samlet.” Hele sætningen bygges således: Ich werde angiver, at taleren vil udføre handlingerne; diese Seite kopieren er den første handling, og die anderen Seiten zusammenhalten er den anden, forbundet med und. Den samlede betydning er: “Jeg vil kopiere denne side og holde de andre sider samlet.”

8. Bitte behandeln Sie das Original vorsichtig.

   Vær venlig at behandle originalen forsigtigt.

   Bitte

   venligst

   behandeln Sie

   behandl

   das Original

   originalen

   vorsichtig

   forsigtigt

   Uddybende forklaring

   Bitte står her som et høfligt ord, der gør en anmodning venligere. Det kan stå først i en opfordring, som i Bitte warten Sie. — “Vent venligst.” Det udtrykker ikke i sig selv en bestemt handling eller mængde. behandeln Sie består af verbet behandeln og det formelle pronomen Sie. behandeln betyder her “behandle” i betydningen at håndtere noget på en bestemt måde. Ved en høflig formel opfordring bruges infinitiven sammen med Sie: Behandeln Sie das Dokument vorsichtig. — “Behandl dokumentet forsigtigt.” Her er Sie den formelle tiltale til én person, sådan som den faste oversættelse viser. Formen kan også bruges ved flere formelt tiltalte personer i andre sammenhænge, men det er ikke læsningen her. das Original er navneordsleddet for det, der skal behandles. Original er et intetkønsord, og das er her den bestemte artikel i akkusativ; for intetkøn er formen das den samme i nominativ og akkusativ. En nyttig formkæde er das Original — “originalen”, flertal die Originale — “originalerne”. vorsichtig beskriver i denne sætning måden, handlingen udføres på: forsigtigt. Det står som adverbium og ændres derfor ikke efter Original. Som tillægsord foran et navneord får det derimod en bøjet form, for eksempel ein vorsichtiger Umgang — “en forsigtig håndtering”. Det modsatte er ofte unvorsichtig — “uforsigtigt”, men her er den positive form vorsichtig den relevante. Samlet er opbygningen Bitte + den formelle opfordring behandeln Sie + genstanden das Original + måden vorsichtig: “Vær venlig at behandle originalen forsigtigt.” Anmodningen retter sig her mod én formelt tiltalt person og angiver, at originalen skal håndteres med forsigtighed.

9. Ich gebe Ihnen alles zusammen zurück.

   Jeg giver dig det hele tilbage samlet.

   gebe … zurück

   giver tilbage

   Ihnen

   Dem

   alles

   det hele

   zusammen

   samlet

   Uddybende forklaring

   gebe … zurück: Her betyder konstruktionen “giver tilbage”. Verbet er geben (“give”); gebe er nutidsformen med ich. Sammen med zurück dannes det adskillelige verbum zurückgeben (“give tilbage”). I en hovedsætning står gebe på anden plads, mens zurück står sidst: Ich gebe das Buch zurück. — “Jeg giver bogen tilbage.” Ihnen: Dette er dativformen af det høflige tyske pronomen Sie. Den samme form bruges ved høflig tiltale til én person og til flere personer; den faste oversættelse gør her den tilsigtede modtager til “dig”. Dativ markerer den person, som noget gives tilbage til. Til sammenligning har uformelt ental du dativformen dir. alles: Her betyder det “det hele” eller “alt”. Det er et selvstændigt pronomen, ikke et navneord, og henviser i denne sætning til det, der gives tilbage. alles skrives her med lille begyndelsesbogstav; det er ikke et substantiv. Eksempel: Ich nehme alles. — “Jeg tager det hele.” zusammen: Her betyder det “samlet” og beskriver, at tingene gives tilbage som en samlet helhed. Det er et adverbium og bøjes ikke. En almindelig modsætning er getrennt (“hver for sig/adskilt”): Wir schicken die Teile zusammen. — “Vi sender delene samlet.” Samlet er strukturen Ich gebe Ihnen alles zusammen zurück.: Ich er den handlende (“jeg”), gebe … zurück er “giver tilbage”, Ihnen er modtageren, alles er det, der gives tilbage, og zusammen angiver, at det sker samlet. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg giver dig det hele tilbage samlet.”