Et problem med airconditionanlægget | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Klimaanlage in meinem Zimmer funktioniert nicht.

   Klimaanlægget på mit værelse virker ikke.

   Klimaanlage

   klimaanlæg

   in

   i/på

   meinem

   mit

   Zimmer

   værelse

   funktioniert

   fungerer

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Klimaanlage betyder her “klimaanlæg”. Det er et feminint navneord: die Klimaanlage. Sammensætningen bruges om et anlæg, der regulerer klimaet eller temperaturen. Eksempel: Die Klimaanlage ist laut. – “Klimaanlægget er larmende.” in betyder her “i” og indleder en stedangivelse. Ved en fast placering bruges in med dativ; ved bevægelse ind i et sted bruges derimod ofte akkusativ. Eksempel: Das Buch ist in dem Zimmer. – “Bogen er i værelset.” meinem er dativformen af det possessive ord mein i denne navneordsgruppe. Fordi Zimmer er intetkøn, bliver mein til meinem efter in ved fast placering. Sammenlign: mein Zimmer – “mit værelse” som grundled eller genstand, men in meinem Zimmer – “i mit værelse”. Zimmer betyder “værelse” og er intetkøn: das Zimmer. I den faste vending in meinem Zimmer er det dativformen af navneordsgruppen, der viser placering. Eksempel: Ich bin in meinem Zimmer. – “Jeg er på mit værelse.” funktioniert betyder her “virker” eller “fungerer”. Det er nutidsformen af verbet funktionieren i tredje person ental: die Klimaanlage funktioniert. Formen passer derfor til die Klimaanlage, som er ental. Eksempel: Der Aufzug funktioniert. – “Elevatoren virker.” nicht betyder “ikke” og negerer her udsagnet om, at klimaanlægget fungerer. Det står efter verbet i denne korte sætning: funktioniert nicht – “virker ikke”. Sætningen bygges op som Die Klimaanlage + in meinem Zimmer + funktioniert nicht: “Klimaanlægget i mit værelse virker ikke.” Die markerer her det bestemte navneord Klimaanlage; stedleddet angiver, hvor anlægget befinder sig, og nicht gør udsagnet negativt.

2. Das tut mir leid.

   Det er jeg ked af.

   Das

   det

   tut

   gør

   mir

   mig

   leid

   ked af

   tut … leid

   beklager; det er jeg ked af

   Uddybende forklaring

   Das står her som et selvstændigt pronomen i neutrum ental. I denne faste vending peger det på den relevante sag eller situation; den konkrete reference behøver ikke at blive nævnt. Det er altså ikke nødvendigvis et navneord, der står lige ved siden af. tut er 3. person ental i nutid af tun — ich tue, du tust, er/sie/es tut. Her er das subjektet, så verbet står i formen tut. I andre sammenhænge betyder tun almindeligvis “gøre”, men i denne vending indgår det i udtrykket leidtun. mir er 1. person ental i dativ og betyder “mig”. Dativformen viser den person, som følelsen eller beklagelsen vedrører; den er ikke subjektet. Sammenlign de personlige former: mir = mig, dir = dig, ihm/ihr = ham/hende. tut ... leid er den adskilte form af det tyske verbum leidtun, som betyder “at være ked af noget” eller “at beklage noget”. I en finit sætning står tut på verbets plads, mens leid står til sidst: Das tut mir leid. I infinitiv kan man møde formen leidtun, for eksempel: Es tut mir leid. — “Det er jeg ked af.” Når delene samles, er den bogstavelige struktur omtrent “Det gør mig ked af det”, men den naturlige danske betydning er “Det er jeg ked af.” Sætningen udtrykker talerens beklagelse over den relevante situation. Mønstret kan genbruges med en anden person: Das tut ihr leid. — “Det er hun ked af.”

3. Haben Sie die Fernbedienung ausprobiert?

   Har du prøvet fjernbetjeningen?

   Haben Sie

   har du

   die Fernbedienung

   fjernbetjeningen

   ausprobiert

   prøvet

   Uddybende forklaring

   Haben Sie er den høflige eller formelle 2. personsform af haben i et ja/nej-spørgsmål. Sie skrives med stort, når det er det høflige “De”; formen er den samme som 3. persons flertal, men her viser den danske oversættelse, at henvendelsen er til én person: “du”. I perfektum står hjælpeverbet haben på første plads i spørgsmålet, mens perfektums participium står til sidst. die Fernbedienung betyder “fjernbetjeningen” i denne sætning. Fernbedienung er et feminint substantiv; grundformen med bestemt artikel er derfor die Fernbedienung. Her er substantivet akkusativobjekt for “prøve”, men et feminint substantiv har samme artikel i nominativ og akkusativ ental: die. Ordet er et sammensat substantiv, der bruges om en fjernbetjening. ausprobiert er perfektum-participiet af ausprobieren, “at prøve” eller “at afprøve”. Det beskriver her, at personen har prøvet fjernbetjeningen. Mønstret er haben + ausprobiert: Ich habe ... ausprobiert = “Jeg har ... prøvet”. Ausprobieren er et adskilleligt verbum i visse finitte former, men participiet ausprobiert står samlet. Et kort eksempel er: Haben Sie das Gerät ausprobiert? — “Har De prøvet apparatet?” Samlet bliver mønstret Haben Sie + akkusativobjektet die Fernbedienung + participiet ausprobiert. Det giver betydningen “Har du prøvet fjernbetjeningen?” Spørgsmålet bruger perfektum til at spørge, om handlingen allerede er blevet udført.

4. Ich habe sie ausprobiert.

   Jeg har prøvet den.

   Ich habe

   jeg har

   sie

   den

   ausprobiert

   prøvet

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er nutidsformen af haben i 1. person ental: ich habe. Sammen med perfektum participium danner den tysk perfektum, som her svarer til dansk “har prøvet”. Eksempel: Ich habe die Temperatur geprüft. — “Jeg har kontrolleret temperaturen.” sie betyder her “den” og henviser ifølge den faste oversættelse til fjernbetjeningen fra den foregående sætning. Formen er det personlige pronomen sie i akkusativ for et hunkønsord i ental; tysk sie kan også have andre funktioner i andre sammenhænge, men den konkrete betydning her er “den”. Pronomenets form følger det ord, det erstatter, mens dets konkrete reference i denne tekst fastlægges af konteksten. ausprobiert betyder her “prøvet” i betydningen “afprøvet”. Grundverbet er det adskillelige verbum ausprobieren. I perfektum bruges participiet ausprobiert sammen med haben; den adskillelige forstavelse står derfor samlet i participiet. Eksempel: Wir haben das Gerät ausprobiert. — “Vi har prøvet apparatet.” Sammen bliver Ich habe + sie + ausprobiert til “Jeg har prøvet den.” Det er en konstatering i perfektum: taleren siger, at den omtalte genstand er blevet afprøvet. Udtrykket etwas ausprobieren er et genanvendeligt mønster for “at prøve/afprøve noget”.

5. Die Temperatur ändert sich nicht.

   Temperaturen ændrer sig ikke.

   Temperatur

   temperatur

   ändert sich

   ændrer sig

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Temperatur betyder “temperatur” her. Det er et feminint tysk navneord, derfor står det med artiklen die: die Temperatur. Flertal er die Temperaturen; den observerede form i sætningen er dog ental. ändert sich betyder, at noget ændrer sig. Grundformen er sich ändern, hvor ändern er verbet, og sich er det refleksive pronomen. I den faste sætning er formen ändert nutid, 3. person ental, fordi subjektet die Temperatur er ental. Sammenlign: Die Temperatur ändert sich. — “Temperaturen ændrer sig.” Ved andre personer ændres verbets form, mens sich også tilpasses: Ich ändere mich betyder “jeg ændrer mig”. nicht benægter udsagnet: her siger det, at temperaturens ændring ikke finder sted. Det står efter ändert sich i denne korte sætning. Eksempel: Die Temperatur steigt nicht. — “Temperaturen stiger ikke.” Samlet består sætningen af subjektet Die Temperatur, verbalkonstruktionen ändert sich og nægtelsen nicht: “Temperaturen ændrer sig ikke.”

6. Ich schicke jemanden, um es zu überprüfen.

   Jeg sender nogen for at tjekke det.

   schicke

   sender

   jemanden

   nogen; en person uden nærmere angivelse

   um … es … zu überprüfen

   for at tjekke det

   Uddybende forklaring

   schicke er formen af schicken i 1. person ental i nutid: ich schicke = “jeg sender”. Nutid kan på tysk også beskrive en plan eller handling i nær fremtid, men her angiver den selve afsendelsen. Eksempel: Ich schicke eine Nachricht. — “Jeg sender en besked.” jemanden betyder her “nogen” eller “en person uden nærmere angivelse”. Det er akkusativ ental af jemand, fordi personen er det direkte objekt for schicke. Formen jemanden er den bøjede akkusativform; den fastslår ikke i sig selv personens naturlige køn. um ... zu überprüfen er den tyske konstruktion for et formål: “for at tjekke”. um indleder formålsleddet, og zu überprüfen består af zu plus infinitiven überprüfen, “tjekke” eller “kontrollere”. Eksempel: Sie liest den Bericht, um ihn zu überprüfen. — “Hun læser rapporten for at tjekke den.” es betyder her “det” og er objektet for überprüfen: det, der skal tjekkes. Pronomenet står i akkusativ ental neutrum, men den konkrete henvisning er ikke angivet i denne sætning. I denne um ... zu-konstruktion er den underforståede, handlende person den, der bliver sendt: jemanden skal tjekke es. Det er altså ikke nødvendigvis hovedsætningens subjekt ich, der udfører kontrollen; verbet schicken gør her den sendte person til den naturlige aktør for formålet. Hele sætningen bygges sådan: Ich schicke jemanden = “Jeg sender nogen”, og um es zu überprüfen tilføjer formålet = “for at tjekke det”. Samlet betyder den: “Jeg sender nogen for at tjekke det.”

7. Wie lange kann die Reparatur dauern?

   Hvor lang tid kan reparationen tage?

   Wie lange

   hvor lang tid

   kann

   kan

   Reparatur

   reparation

   dauern

   vare

   Uddybende forklaring

   Wie lange spørger om varighed: “hvor lang tid”. Det er en fast og genanvendelig måde at spørge, hvor længe noget varer. Sammenlign Wie lange dauert das? — “Hvor lang tid varer det?” kann er 3. person ental i nutid af modalverbet können (“at kunne”). Her står det sammen med infinitiven dauern og udtrykker, hvor lang tid reparationen kan tage. I et spørgsmål står det finitte modalverbum tidligt, mens infinitiven står sidst: Kann das lange dauern? — “Kan det tage lang tid?” Reparatur er et feminint substantiv og betyder “reparation”. I den observerede form er det ental med den bestemte artikel die: die Reparatur — “reparationen”. Substantivet skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Flertallet er Reparaturen, men den faste oversættelse identificerer her én bestemt reparation. dauern er infinitiven med betydningen “vare” eller, om tid, “tage”. Den står efter modalverbet kann; det er dauern, der bærer selve varighedsbetydningen. Et eksempel er Die Prüfung kann zwei Stunden dauern. — “Prøven kan tage to timer.” Hele spørgsmålet følger mønstret Wie lange + finit modalverbum + subjekt + infinitiv: Wie lange kann die Reparatur dauern? betyder “Hvor lang tid kan reparationen tage?”

8. Ich bin mir nicht sicher.

   Jeg er ikke sikker.

   Ich bin

   jeg er

   mir

   mig

   nicht

   ikke

   sicher

   sikker

   Uddybende forklaring

   Ich bin: Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. bin er nutidsformen af sein (“at være”) med ich; sammen danner de grundmønstret Ich bin ... (“jeg er ...”). Eksempel: Ich bin müde. — “Jeg er træt.” mir: Dette er dativformen af 1. persons pronomen ich; den svarer her til “mig”. Sammen med sicher sein bruges den refleksive konstruktion sich sicher sein: Ich bin mir sicher betyder “jeg er sikker”. Dativformen følger altså konstruktionen og er ikke en del af betydningen “sikker” alene. nicht: nicht nægter det, der følger i udsagnet. Her gør det hele vurderingen negativ: “ikke sikker”. Eksempel: Ich bin nicht müde. — “Jeg er ikke træt.” sicher: Adjektivet sicher betyder her “sikker” i betydningen “overbevist eller uden tvivl”. Det står efter sein og beskriver talerens sikkerhed. Eksempel: Sie ist sich sicher. — “Hun er sikker.” Samlet består Ich bin mir nicht sicher. af Ich bin (“jeg er”), den dativiske del mir i konstruktionen sich sicher sein, og nægtelsen nicht foran adjektivet sicher. Den faste betydning er derfor: “Jeg er ikke sikker.”

9. Jemand kann bald kommen.

   Der kan komme nogen snart.

   Jemand

   nogen

   kann

   kan

   bald

   snart

   kommen

   komme

   Uddybende forklaring

   Jemand betyder her “nogen” og er et ubestemt pronomen for en person, hvis identitet ikke er angivet. Det behandles grammatisk som ental, så verbet står i ental. Formen ændres efter kasus i andre sammenhænge: jemand (grundled), jemandem (fx efter mit) og jemanden (fx som direkte objekt). Eksempel: Jemand wartet. — “Nogen venter.” kann kommer fra modalverbet können og er 3. person ental i nutid: ich kann, du kannst, er/sie/es kann. Her udtrykker det mulighed: personen har mulighed for eller kan tænkes at komme. Når et modalverbum står sammen med et andet verbum, står modalverbet bøjet, mens det andet verbum står i infinitiv. Eksempel: Jemand kann helfen. — “Nogen kan hjælpe.” bald er et tidsadverbium og betyder “snart”, altså inden for kort tid. Det beskriver tidspunktet for handlingen og bøjes ikke. Eksempel: Wir kommen bald. — “Vi kommer snart.” kommen er infinitiven af kommen, “at komme”. I denne sætning står infinitiven ubøjet, fordi den følger modalverbet kann; i en almindelig nutidsform uden modalverbum får den personbøjning: ich komme, er kommt. Eksempel: Sie kommt morgen. — “Hun kommer i morgen.” Sammen danner Jemand kann ... kommen en konstruktion med et ubestemt grundled, mulighedsverbet kann og infinitiven kommen. På tysk står infinitiven i denne konstruktion til sidst, mens tidsadverbiet bald placeres før den: Jemand kann bald kommen. Det betyder: “Der kan komme nogen snart.” Sætningen siger, at en ikke nærmere identificeret person muligvis kommer inden for kort tid.

10. Ich warte im Zimmer.

    Jeg venter på værelset.

    Ich

    jeg

    warte

    venter

    im

    i/på det

    Zimmer

    værelse

    Uddybende forklaring

    Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental i nominativ, altså den person der udfører handlingen. Den tilsvarende form for “du” er du, mens ich ikke ændres efter grammatisk køn. warte kommer fra grundformen warten (“at vente”). Det er nutid, 1. person ental: ich warte = “jeg venter”. Tysk nutid kan beskrive noget, der foregår nu, sådan som den danske oversættelse gør. Eksempel: Ich warte hier. — “Jeg venter her.” im er sammentrækningen af in dem. Her står in med dativ, fordi der beskrives en fast placering og ikke en bevægelse ind i rummet. dem er dativ ental af den bestemte artikel for intetkønsord; det kan derfor genbruges i mønsteret im + sted for “i/på det …”. Ved bevægelse ind i et rum bruges derimod ofte akkusativ, for eksempel Ich gehe in das Zimmer. — “Jeg går ind på værelset.” Zimmer betyder “værelse”. Grundformen er das Zimmer, et intetkønsord; efter in dem står det som dem Zimmer, men i den faste sammentrækning ses det som im Zimmer. Flertallet er Zimmer uden ændring i selve ordformen: die Zimmer — “værelserne”. Sammen danner Ich warte udsagnet “jeg venter”, og im Zimmer angiver stedet: “på værelset/i værelset”. Hele sætningen betyder derfor “Jeg venter på værelset.”

11. Bitte geben Sie uns Bescheid, wenn das Problem weiter besteht.

    Giv os venligst besked, hvis problemet fortsætter.

    Bitte

    venligst

    geben Sie uns Bescheid

    giv os besked

    wenn

    hvis

    Problem

    problem

    weiter

    fortsat

    besteht

    fortsætter

    Uddybende forklaring

    Bitte betyder “venligst” og gør anmodningen høflig. Det kan stå først i en opfordring uden at ændre selve handlingen. geben Sie uns Bescheid er en fast tysk konstruktion med betydningen “giv os besked”. geben er grundformen “at give”; her er formen geben knyttet til høfligt Sie. uns betyder “os” og er den gruppe, der skal modtage beskeden. I mønstret jemandem Bescheid geben står modtageren i dativ, og Bescheid geben fungerer som en samlet vending. Eksempel: Geben Sie mir Bescheid. — “Giv mig besked.” wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. Det finitte verbum står typisk sidst i sådan en tysk ledsætning, som i wenn das Problem weiter besteht. Problem er substantivet “problem”. Formen i den fulde tekst er das Problem; das viser her den bestemte form, mens Problem selv er ental. Flertal er Probleme, for eksempel Die Probleme bestehen weiter. — “Problemerne fortsætter med at eksistere.” weiter betyder her “videre” eller “fortsat” og beskriver, at en tilstand fortsætter. Det er ikke selve verbet og bærer ikke person- eller talbøjning. besteht er formen af grundverbet bestehen, “at bestå” eller i denne sammenhæng “at fortsætte med at eksistere”. besteht er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er das Problem. Grundformen bruges efter et flertal: Die Probleme bestehen weiter. — “Problemerne fortsætter.” Sætningen samles sådan: Bitte geben Sie uns Bescheid er anmodningen “Giv os venligst besked”, og wenn das Problem weiter besteht angiver betingelsen “hvis problemet fortsætter”. Hele betydningen er derfor: “Giv os venligst besked, hvis problemet fortsætter.”