Udtjekning fra hotellet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte bitte auschecken.

   Jeg vil gerne tjekke ud, tak.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   bitte

   venligst / tak

   auschecken

   tjekke ud

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil noget: "jeg vil gerne". Ich er 1. person ental, og möchte er den høflige ønskeform af mögen, brugt med betydningen "ville gerne". Formen følger subjektet: ich möchte, du möchtest, Sie möchten, wir möchten. Den udtrykker et ønske eller en høflig anmodning, ikke en sikker fremtidig handling. Eksempel: Ich möchte einen Kaffee. — "Jeg vil gerne have en kaffe." Her står möchte også foran den ønskede handling eller ting. bitte betyder her "venligst" og fungerer som et høfligt ord i anmodningen. I nogle sammenhænge kan bitte også svare til "tak", men i denne sætning gør det ønsket mere høfligt; den faste oversættelse gengiver det som "tak". auschecken er infinitiven "tjekke ud", især fra et hotel. Det er et sammensat, lånt tysk verbum med den adskillelige del aus-. Efter möchte står infinitiven uden zu: Ich möchte auschecken. I en almindelig nutidsform bliver delen adskilt: Ich checke aus. Eksempel: Wir möchten auschecken. — "Vi vil gerne tjekke ud." Her ændres möchte til möchten, fordi subjektet er wir; auschecken bliver stående som infinitiv efter den. Hele sætningen bygges således: Ich möchte angiver talerens høflige ønske, bitte markerer høflighed, og auschecken angiver den ønskede handling. Samlet betyder Ich möchte bitte auschecken.: "Jeg vil gerne tjekke ud, tak."

2. Haben Sie Ihren Zimmerschlüssel dabei?

   Har du din værelsesnøgle med?

   Haben Sie

   har De

   Ihren

   din

   Zimmerschlüssel

   værelsesnøgle

   dabei

   med

   Uddybende forklaring

   Haben Sie er den høflige tiltaleform i tysk: Sie bruges både til én person og til flere personer, og verbet står i haben-formen til denne tiltaleform. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Haben Sie ...? betyder her “Har De/du ...?”. Den danske oversættelse bruger du, men den tyske form Sie er stadig den formelle tiltale. Ihren betyder her “din/Deres” og står foran et hankønsord i akkusativ ental. Formen hører altså sammen med Schlüssel, ikke med den person, der tiltales. Grundformen i denne betydning er Ihr; sammenlign Ihr Schlüssel i nominativ og Ich habe Ihren Schlüssel i akkusativ. Ejestedordet viser ejerskab, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal af ejendele. Zimmerschlüssel er et sammensat substantiv: Zimmer betyder “værelse”, og Schlüssel betyder “nøgle”. Hele ordet betyder “værelsesnøgle”. Det er hankøn: der Zimmerschlüssel; derfor passer akkusativformen Ihren til det. I sammensatte tyske ord er det sidste led normalt det, der bestemmer ordets køn og bøjning. Eksempel: Ich habe den Zimmerschlüssel. — “Jeg har værelsesnøglen.” dabei betyder her “med sig” eller “på sig”. I denne faste spørgemåde spørger det, om noget er til stede hos personen: Haben Sie den Schlüssel dabei? — “Har De nøglen med?” Det er ikke det samme som det mere generelle stedord dort (“derovre”); dabei udtrykker her, at man har noget med sig. Samlet er strukturen Haben Sie + ejestedord i den rette form + genstand + dabei?. Den giver betydningen “Har du din værelsesnøgle med?”. Spørgsmålet er formuleret som et høfligt tysk ja/nej-spørgsmål.

3. Ja, hier ist er.

   Ja, her er den.

   Ja

   ja

   hier

   her

   ist

   er

   er

   den

   Uddybende forklaring

   Ja betyder “ja” og bekræfter spørgsmålet. Det er en selvstændig bekræftelse, som kan bruges på samme måde i andre svar. hier betyder “her” og angiver stedet eller den position, hvor noget er. Eksempel: Hier ist mein Pass. — “Her er mit pas.” ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her bruges den til at sige, at noget befinder sig her. Formen ist er altså verbet, ikke pronomenet ved siden af. er er et personligt pronomen i 3. person ental, hankøn, og betyder her “den”. I den givne sammenhæng henviser det til værelsesnøglen, som på tysk er hankøn: der Zimmerschlüssel. Pronomenets form følger det ord, det erstatter; sie bruges for et hunkønsord, og es for et intetkønsord. Her står er som subjekt for ist. Sætningen samles sådan: Ja + hier + ist er = “Ja, her er den.” Hier ist er er et almindeligt mønster for at pege på eller fremvise en person eller ting, der er til stede på det angivne sted. I denne situation bekræfter taleren, at værelsesnøglen er her.

4. Ich checke Sie jetzt aus.

   Jeg checker dig ud nu.

   Ich

   jeg

   checke … aus

   checker ud

   Sie

   dig

   jetzt

   nu

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammenlign ich med du (“du”) og Sie (“De”, høflig tiltale). checke er nutidsformen af det lånte verbum checken for ich: ich checke. Endelsen -e viser her 1. person ental. I denne sætning hører checke sammen med aus: det separable verbum er auschecken, og i en hovedsætning står den bøjede del på verbets plads, mens aus står til sidst. Mønstret er Ich checke ... aus. Sie er her den høflige tiltaleform “De/dig” og fungerer som verbets direkte objekt. Den formelle tiltale skrives med stort begyndelsesbogstav; Sie har samme form i nominativ og akkusativ, så rollen i sætningen fremgår her af placeringen og verbets struktur. Det er ikke det samme som det lille sie, som kan betyde “hun” eller “de”. jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det ændrer ikke verbets bøjning. Samlet bliver strukturen Ich + checke ... aus + Sie + jetzt: “Jeg checker dig ud nu.” Det separable auschecken udtrykker her den betydning, som den faste oversættelse angiver, nemlig at taleren checker den høfligt tiltalte person ud på dette tidspunkt.

5. Könnte mir jemand mit meiner Tasche helfen?

   Kan nogen hjælpe mig med min taske?

   Könnte

   kunne

   mir

   mig

   jemand

   nogen

   meiner

   min

   Tasche

   taske

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Könnte er en form af können (“kunne”). Her står den i Konjunktiv II og gør spørgsmålet høfligt og forsigtigt: “kunne …?” Nutidsformen kann er mere direkte. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først. mir betyder “mig” her, men er dativformen af ich. Verbet helfen styrer dativ for den person, der får hjælp: jemand hilft mir — “nogen hjælper mig”. Akkusativformen er mich, men den bruges ikke efter helfen i denne konstruktion. jemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen og fungerer her som den person, der skal hjælpe. I en anden kasus kan formen ændre sig, for eksempel jemanden i akkusativ: Ich sehe jemanden — “Jeg ser nogen.” meiner betyder “min” i den form, der passer til det følgende navneord i denne konstruktion. Det possessive ord tager her dativ femininum singularis, fordi Tasche er femininum, og forbindelsen er mit meiner Tasche. Sammenlign meine Tasche i nominativ eller akkusativ: “min taske”, men mit meiner Tasche: “med min taske”. Tasche betyder “taske”. Det er et feminint navneord: die Tasche; flertal er die Taschen. Her står det efter præpositionen mit, som styrer dativ. Derfor hedder det mit meiner Tasche, ikke mit meine Tasche. helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven, som står til sidst, fordi könnte er det finitte modalverbum: Könnte … helfen? betyder “Kunne … hjælpe?” I tysk bruges personen, der modtager hjælpen, normalt i dativ, som i Sie hilft dem Kind — “Hun hjælper barnet.” Hele mønsteret er Könnte + dativperson + jemand + mit + possessiv + navneord + infinitiv?. Könnte markerer det høflige spørgsmål, jemand er den ubestemte hjælper, mir er modtageren af hjælpen, og mit meiner Tasche angiver, hvad hjælpen gælder. Derfor betyder hele ytringen: “Kan nogen hjælpe mig med min taske?”

6. Ich kann jemanden bitten, Sie an der Rezeption zu treffen.

   Jeg kan bede nogen om at møde dig ved skranken.

   Ich kann

   jeg kan

   jemanden

   nogen

   bitten

   bede

   Sie

   dig

   an der Rezeption

   ved skranken

   zu treffen

   at møde

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er nutidsformen af können og betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu sidst i sætningen: Ich kann helfen = “Jeg kan hjælpe”. Ich er subjektet, altså den person der kan gøre noget. jemanden: Dette er akkusativformen af jemand (“nogen”) og er den person, som bliver bedt om noget. Sammenlign jemand som subjekt: Jemand hilft. = “Nogen hjælper.” Her kræver bitten personen som direkte objekt i akkusativ: Ich bitte jemanden. = “Jeg beder nogen.” bitten: Grundformen er bitten, “at bede”. En nyttig konstruktion er jemanden bitten, etwas zu tun = “at bede nogen om at gøre noget”. Den person, der bliver bedt, står i akkusativ, mens den ønskede handling udtrykkes med zu + infinitiv. Sie: Det store begyndelsesbogstav viser den høflige tiltaleform “De/dig” på tysk; i den faste oversættelse er den rettet til “dig”. Formen kan grammatisk bruges til én høfligt tiltalt person eller flere høfligt tiltalte personer, og selve formen viser ikke tallet. Her er Sie objektet for treffen: den person, som nogen skal møde. an der Rezeption: Dette betyder “ved receptionen” eller “ved skranken”. an står her sammen med dativformen der, fordi stedet angives som et fast sted, ikke som en bevægelse hen til det. Rezeption er et hunkønsord; derfor er bestemt artikel i dativ der. Eksempel: Wir warten an der Rezeption. = “Vi venter ved receptionen.” zu treffen: treffen betyder “at møde”. zu treffen er infinitiven med zu, som hører til konstruktionen efter bitten: Ich bitte ihn, dich zu treffen. = “Jeg beder ham om at møde dig.” Her er zu treffen den handling, som den nævnte person bliver bedt om at udføre. Samlet følger sætningen mønstret Ich kann jemanden bitten, Sie an der Rezeption zu treffen: “Jeg kan bede nogen om at møde dig ved skranken.” Ich kann angiver muligheden, jemanden bitten angiver den person, der bliver bedt, og Sie an der Rezeption zu treffen angiver den ønskede handling, dens person og stedet. Situationen er neutral og høflig på grund af tiltaleformen Sie.

7. Das Zimmer war sehr komfortabel.

   Værelset var meget behageligt.

   Das

   det

   Zimmer

   værelse

   war

   var

   sehr

   meget

   komfortabel

   behagelig

   Uddybende forklaring

   Das er den bestemte artikel i neutrum ental i nominativ. Her viser det sammen med Zimmer, at taleren omtaler et bestemt værelse. Artiklen alene angiver ikke et antal. Zimmer betyder her “værelse”. Det er et intetkønsord: das Zimmer. Flertal er die Zimmer, så substantivet ændrer ikke form i flertal; artiklen viser forskellen. Eksempel: Das Zimmer ist groß. — “Værelset er stort.” war er datidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Her bruges den, fordi das Zimmer er subjektet: Das Zimmer war ... — “Værelset var ...”. I nutid hedder den tilsvarende form ist: Das Zimmer ist komfortabel. — “Værelset er behageligt.” sehr betyder “meget” og forstærker adjektivet, der kommer efter: sehr komfortabel betyder “meget behagelig(t)”. Det er ikke selv en del af adjektivets bøjning. komfortabel betyder her “behagelig” om værelsets kvalitet. Adjektivet står efter sein, altså som prædikativ, og får derfor ingen endelse i denne konstruktion. Som attribut foran et substantiv kan formen derimod bøjes efter artikel, køn, tal og kasus, for eksempel ein komfortables Zimmer — “et behageligt værelse”. Samlet består sætningen af subjektet Das Zimmer, verbet war, forstærkeren sehr og beskrivelsen komfortabel: “Værelset var meget behageligt.”

8. Das freut mich zu hören.

   Det er jeg glad for at høre.

   Das

   det

   freut

   glæder

   mich

   mig

   zu hören

   at høre

   Uddybende forklaring

   Das er her et demonstrativt pronomen med betydningen »det«. Det fungerer som sætningens grammatiske subjekt og kan henvise til en allerede kendt oplysning eller situation; teksten fastlægger ikke et bestemt navneord som reference. freut er nutidsformen i 3. person ental af freuen, »at glæde«. Entalsformen passer til subjektet Das. En nyttig konstruktion er etwas freut jemanden: »noget glæder nogen«. Eksempel: Das freut ihn. — »Det glæder ham.« mich er akkusativformen af 1. persons pronomen ich: ich »jeg«, mich »mig«. Her betegner mich den person, som noget glæder. Ved freuen står den person, der oplever glæden, i denne konstruktion i akkusativ. zu hören består af zu og infinitiven hören, »at høre«. hören er grundformen, og zu markerer infinitivkonstruktionen. Her knytter udtrykket det, der glæder taleren, sammen med det at høre den pågældende oplysning. Eksempel: Es ist schön, dich zu hören. — »Det er dejligt at høre dig.« Samlet betyder Das freut mich zu hören »Det glæder mig at høre det«. Den naturlige danske gengivelse er den faste oversættelse »Det er jeg glad for at høre.«

9. Ich wünsche Ihnen eine sichere Reise.

   Jeg ønsker dig en sikker rejse.

   Ich

   jeg

   wünsche

   ønsker

   Ihnen

   Dem (formelt)

   eine

   en ubestemt artikel

   sichere

   sikker

   Reise

   rejse

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet, altså den person der ønsker noget. Formen er første person ental af det personlige pronomen; den tilsvarende objektsform er mich. Her står Ich først som subjekt. wünsche kommer af verbet wünschen og betyder her at ønske nogen noget. Formen er nutid, første person ental: ich wünsche. Verbet tager her et indirekte objekt for den person, ønsket rettes til, og et direkte objekt for det ønskede. Eksempel: Ich wünsche dir viel Glück. = Jeg ønsker dig held og lykke. Ihnen er den høflige tiltaleform i dativ og betyder her »Dem«; den danske oversættelse bruger det naturlige dig, men den tyske form er formel. Den skrives med stort begyndelsesbogstav og bruges uafhængigt af, om modtageren er én eller flere personer. Den direkte, uformelle entalsform er dir. Eksempel: Ich helfe Ihnen. = Jeg hjælper Dem. eine er den ubestemte artikel foran Reise. Her står navneordet som det direkte objekt for wünschen; Reise er femininum, så artiklen får akkusativformen eine. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en ikke nærmere identificeret rejse. sichere betyder »sikker« her og beskriver Reise. Grundformen er adjektivet sicher. Endelsen -e viser her adjektivets bøjning efter den ubestemte artikel eine i denne konstruktion. Eksempel: eine sichere Straße = en sikker vej. Reise er et feminint navneord og betyder »rejse«. Det står her i ental og akkusativ, men formen er den samme som i nominativ; artiklen og adjektivet viser tydeligere konstruktionen. Flertalsformen er Reisen. Samlet består sætningen af subjektet Ich, verbet wünsche, modtageren i dativ Ihnen og det ønskede direkte objekt eine sichere Reise: »Jeg ønsker Dem en sikker rejse.« Den naturlige danske oversættelse i inputtet er »Jeg ønsker dig en sikker rejse.« Sætningen er en høflig lykønskning eller venlig afskedshilsen.