Afklaring af filkrav | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kannst du mir die Anforderungen erklären?

   Kan du forklare kravene for mig?

   Kannst du

   kan du

   mir

   mig

   Anforderungen

   krav

   erklären

   forklare

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af det bøjede modalverbum kannst fra können (”kunne”) og subjektet du (”du”). kannst er 2. person ental i nutid. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Kannst du ...? betyder ”Kan du ...?”. mir er dativformen af 1. persons entalspronomenet ich (”jeg”). Her angiver den den person, som forklaringen er til eller bliver gjort for; derfor svarer den i oversættelsen til ”for mig”. Sammenlign de hyppige former ich (subjekt), mich (akkusativobjekt) og mir (dativobjekt): Du hilfst mir. — ”Du hjælper mig.” Anforderungen er flertal af substantivet Anforderung (”krav”). Den bestemte artikel die viser her, at der menes bestemte krav, som er identificerbare i situationen; den viser ikke i sig selv, at der er et bestemt antal. Flertalsformen har endelsen -en: eine Anforderung — ”et krav”, die Anforderungen — ”kravene”. erklären er infinitiven af erklären (”forklare”). Efter modalverbet können står det andet verbum normalt i infinitiv, og i denne hovedsætning står infinitiven til sidst: Kannst du das erklären? — ”Kan du forklare det?” Formen erklären er ikke bøjet efter du; det er kannst, der bærer person- og talbøjningen. Samlet er opbygningen Kannst du + dativmodtageren mir + objektet die Anforderungen + infinitiven erklären: ”Kan du forklare kravene for mig?” Det er et direkte, almindeligt spørgsmål om, hvorvidt samtalepartneren kan udføre forklaringen.

2. Welcher Teil ist unklar?

   Hvilken del er uklar?

   Welcher

   hvilken

   Teil

   del

   ist

   er

   unklar

   uklar

   Uddybende forklaring

   Welcher betyder her “hvilken” og står som spørgende bestemmelsesord til Teil. Teil er hankøn, ental og subjekt i sætningen, derfor bruges nominativformen welcher. Sammenlign: welche ved flertal eller hunkøn, og welches ved intetkøn. Eksempel: Welches Format ist passend? — “Hvilket format er passende?” Teil betyder “del”. Grundformen er der Teil; flertalsformen er die Teile. Ordet kan bruges om en del af en helhed, for eksempel: Dieser Teil ist wichtig. — “Denne del er vigtig.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Formen bruges med et entals-subjekt som Teil. Andre nyttige former er bin med ich og sind med wir, sie eller Sie. unklar betyder her “uklar” eller “ikke tydelig”. Det er et beskrivende adjektiv, der står efter ist, så det har ingen endelse i denne konstruktion: Der Teil ist unklar. Ved en placering foran et navneord får adjektivet normalt en endelse, for eksempel ein unklarer Teil — “en uklar del”. Det modsatte er klar (“klar”). Samlet består spørgsmålet af Welcher Teil (“hvilken del”), ist (“er”) og unklar (“uklar”): “Hvilken del er uklar?” Det spørger altså, hvilken bestemt del der ikke er tydelig.

3. Ich bin nicht sicher, welches Dateiformat ich verwenden soll.

   Jeg er ikke sikker på, hvilket filformat jeg skal bruge.

   Ich bin

   jeg er

   nicht

   ikke

   sicher

   sikker

   welches

   hvilket

   Dateiformat

   filformat

   verwenden

   bruge

   soll

   skal

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Eksempel: Ich bin müde. — “Jeg er træt.” nicht nægter det, der følger i udsagnet; her nægtes sikkerhed: “ikke sikker”. Eksempel: Ich bin nicht bereit. — “Jeg er ikke klar.” sicher er et beskrivende adjektiv med betydningen “sikker” eller “vis”. Her beskriver det talerens sikkerhed om valget. Det kan også stå efter et navneord: eine sichere Lösung — “en sikker løsning”. Den almindelige modsætning er unsicher — “usikker”. welches står foran Dateiformat og spørger, hvilket format der menes: “hvilket”. Tysk bøjer dette spørgende bestemmelsesord efter blandt andet grammatisk køn og kasus. Dateiformat er intetkøn, og i denne ledsætning er det genstand for verwenden; for intetkøn ental i denne funktion er formen welches. Sammenlign Welcher Teil ist unklar? — “Hvilken del er uklar?” Her er welcher knyttet til det maskuline Teil. Dateiformat betyder “filformat”. Det er et sammensat navneord af Datei (“fil”) og Format (“format”); hele sammensætningen er ét tysk navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Das Dateiformat ist kompatibel. — “Filformatet er kompatibelt.” verwenden betyder “at bruge” eller “at anvende”. Det står her i infinitiv og er den handling, som taleren skal udføre med filformatet. Eksempel: Ich verwende dieses Programm. — “Jeg bruger dette program.” I en ledsætning med et modalverbum står infinitiven typisk til sidst. soll er 1. person ental i nutid af modalverbet sollen. Det angiver her, hvad taleren skal eller forventes at bruge, svarende til “skal”. sollen styrer infinitiven verwenden: ich soll verwenden — “jeg skal bruge”. Formen afhænger her af subjektet ich; sammenlign du sollst verwenden — “du skal bruge”. I hele ledsætningen er welches Dateiformat det, som taleren skal bruge. Fordi welches Dateiformat ich verwenden soll er en indirekte spørgende ledsætning, står ich før infinitiven verwenden, mens modalverbet soll afslutter ledsætningen. Hele udsagnet samler sig derfor sådan: Ich bin nicht sicher — “Jeg er ikke sikker” — efterfulgt af spørgsmålet om, welches Dateiformat ich verwenden soll — “hvilket filformat jeg skal bruge”. Den fulde betydning er: “Jeg er ikke sikker på, hvilket filformat jeg skal bruge.”

4. Verwende für die endgültige Version das Standardformat für Dokumente.

   Brug standardformatet til den endelige version.

   Verwende

   brug; anvend

   für

   til; for

   endgültige

   endelig

   Version

   version

   Standardformat

   standardformat

   Dokumente

   dokumenter

   Uddybende forklaring

   Verwende betyder her “brug” og er imperativ af verwenden (“at bruge/anvende”). Formen henvender sig til én person i den uformelle tiltale. I en høflig eller formel situation bruges normalt Verwenden Sie. für betyder “til/for” og styrer akkusativ. I für die endgültige Version markerer det, hvad standardformatet skal bruges til. endgültige betyder “endelige”. Det er den bøjede form af adjektivet endgültig, som står foran hunkønsordet Version efter den bestemte artikel die i akkusativ. Sammenlign: die endgültige Version (“den endelige version”) og eine endgültige Version (“en endelig version”); adjektivendelsen følger både artikeltypen og den grammatiske form. Version betyder “version”. Det er et feminint substantiv: die Version. I denne sætning er det akkusativ efter für: für die endgültige Version. Standardformat betyder “standardformat”. Det er et sammensat substantiv af Standard og Format. Den bestemte form er das Standardformat; i denne sætning står det som det, der skal bruges. Formen er både ental og intetkøn, og den bestemte artikel er das. Dokumente betyder “dokumenter”. Entalsformen er das Dokument, og flertalsformen er die Dokumente. Her står flertallet efter det andet für: für Dokumente (“til dokumenter”). Hele sætningen bygges sådan op: Imperativen Verwende giver en direkte opfordring. das Standardformat er det, der skal anvendes, für die endgültige Version angiver, at det gælder den endelige version, og für Dokumente angiver, at formatet er beregnet til dokumenter. Samlet betyder den: “Brug standardformatet til den endelige version.”

5. Hast du ein Beispiel, an dem ich mich orientieren kann?

   Har du et eksempel, jeg kan følge?

   Hast du

   har du

   Beispiel

   eksempel

   an dem

   som …

   mich orientieren

   orientere mig; følge som rettesnor

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Hast du står først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål: det finitte verbum hast kommer før subjektet du. hast er 2. person ental af haben (at have). Mønstret Hast du …? kan bruges til at spørge, om nogen har eller råder over noget: Hast du Zeit? – Har du tid? Beispiel betyder her et eksempel eller en model, man kan bruge som støtte. Substantivet er intetkøn: das Beispiel. I denne sætning er ein Beispiel det akkusativiske objekt for haben. Den ubestemte artikel har her formen ein; for intetkøn er denne form den samme i nominativ og akkusativ. Ein angiver ikke nødvendigvis tallet én, men introducerer et ubestemt eksempel. an dem er et relativt led, der viser tilbage til Beispiel: omtrent “som …” eller “som man kan …”. dem er dativ ental intetkøn. Dativet kommer fra præpositionen an i forbindelsen sich an etwas orientieren, mens intetkøn og ental hænger sammen med det antecederende Beispiel. Leddet forbinder altså Beispiel med den efterfølgende ledsætning. mich orientieren bygger på den refleksive forbindelse sich an etwas orientieren: at rette sig efter noget eller bruge noget som rettesnor. I den observerede form er mich den refleksive akkusativform, der passer til subjektet ich; infinitiven er orientieren. Andre personer får andre refleksive former, for eksempel du orientierst dich an dem Beispiel – du retter dig efter eksemplet. kann er 1. person ental af modalverbet können og betyder her “kan” i betydningen have mulighed for eller være i stand til. I ledsætningen står det finitte modalverbum før infinitiven orientieren, som står sidst: an dem ich mich orientieren kann. Hele strukturen er Hast du ein Beispiel, an dem ich mich orientieren kann? Først spørger taleren, om modtageren har et eksempel. Relativleddet præciserer, at det er et eksempel, som taleren kan bruge som rettesnor. Derfor bliver den samlede betydning: “Har du et eksempel, jeg kan følge?”

6. Ich kann dir ein Beispiel aus einer ähnlichen Anfrage schicken.

   Jeg kan sende dig et eksempel fra en lignende forespørgsel.

   Ich kann

   jeg kan

   dir

   dig

   Beispiel

   eksempel

   aus

   fra

   ähnlichen

   lignende

   Anfrage

   forespørgsel

   schicken

   sende

   Uddybende forklaring

   Ich kann: Her betyder det “jeg kan”. kann er 1. person ental af modalverbet können; grundformen er können, og den bruges sammen med et andet verbum i infinitiv. Her står infinitiven schicken til sidst: Ich kann ... schicken = “Jeg kan sende ...”. Eksempel: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” dir: Dette er dativformen af 2. persons entalspronomen og betyder “dig” som modtager. Rækken er du (grundform), dir (dativ) og dich (akkusativ); dir bruges her, fordi personen modtager det, der sendes. Eksempel: Ich schicke dir den Link. — “Jeg sender dig linket.” Beispiel: Det betyder “eksempel”. Grundformen er das Beispiel; flertallet er die Beispiele. I den fulde nominalgruppe står ein Beispiel, hvor ein markerer et ubestemt eksempel, uden at ordet i sig selv angiver et bestemt antal ud over entalsformen. Eksempel: Das Beispiel ist klar. — “Eksemplet er tydeligt.” aus: Denne præposition betyder her “fra” og tager dativ. Derfor står den følgende gruppe i dativ: aus einer ähnlichen Anfrage. aus angiver her, at eksemplet stammer fra en forespørgsel. ähnlichen: Dette er adjektivet ähnlich (“lignende”) i en bøjet form. Endelsen -en skyldes kombinationen med den feminine dativgruppe einer Anfrage: aus einer ähnlichen Anfrage. Adjektivet ændrer sig altså efter den grammatiske sammenhæng; grundformen er ähnlich. Eksempel: ein ähnliches Beispiel — “et lignende eksempel.” Anfrage: Det betyder “forespørgsel” eller “anmodning”. Grundformen er die Anfrage, og flertallet er die Anfragen. Efter aus står det her i dativ ental som einer Anfrage; einer hører til den grammatiske form, mens selve substantivet beholder formen Anfrage. schicken: Dette er infinitiven “sende”. Grundformen er schicken; i nutid hedder det for eksempel ich schicke (“jeg sender”). Sammen med kann står infinitiven til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Sie kann die Datei schicken. — “Hun kan sende filen.” Sætningen bygges således op: Ich kann angiver evnen eller muligheden hos taleren, dir angiver modtageren, ein Beispiel det, der sendes, og aus einer ähnlichen Anfrage hvor eksemplet stammer fra. schicken fuldender modalverbumskonstruktionen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg kan sende dig et eksempel fra en lignende forespørgsel.”

7. Das würde mir helfen zu verstehen, was ich abgeben soll.

   Det ville hjælpe mig med at forstå, hvad jeg skal aflevere.

   Das

   det

   würde

   ville

   mir

   mig

   helfen

   hjælpe

   zu verstehen

   at forstå

   was

   hvad

   ich

   jeg

   abgeben

   aflevere

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et pronomen. Den konkrete reference er ikke angivet i sætningen; pronomenet kan pege på en allerede kendt sag eller situation. würde er Konjunktiv II af werden og svarer her til “ville”. Sammen med infinitiven helfen danner det en høflig eller betinget formulering: Das würde helfen = “Det ville hjælpe”. Formen würde bruges her ikke som datidsformen “blev”. mir er første persons entalsform i dativ og betyder “mig”. Verbet helfen styrer den person, der får hjælp, i dativ: Das hilft mir = “Det hjælper mig”. Sammenlign med ich i nominativ: Ich helfe dir = “Jeg hjælper dig”. helfen er infinitiven “hjælpe”. Efter würde står verbet i infinitiv: würde helfen. Et naturligt eksempel er Kannst du mir helfen? — “Kan du hjælpe mig?” zu verstehen betyder “at forstå”. verstehen er infinitiven “forstå”, og zu markerer infinitiven i denne konstruktion. Her angiver den, hvad hjælpen skal gøre det muligt for taleren at forstå: Das hilft mir, die Aufgabe zu verstehen — “Det hjælper mig med at forstå opgaven.” was betyder her “hvad” og indleder et indirekte spørgsmål. I zu verstehen, was ... er spørgsmålet indholdet af det, der skal forstås. I en tysk ledsætning af denne type står det finitte verbum til sidst. ich er første persons entalspronomen i nominativ og betyder “jeg”. Det er subjektet i den ledsætning, der begynder med was. abgeben er infinitiven “aflevere” eller “indsende”, afhængigt af hvad der afleveres. Verbet er et deleligt verbum (abgeben), men i infinitiven står det samlet. I den faste sætning står abgeben før det finitte soll, fordi begge indgår i den indirekte spørgsmålssætning: was ich abgeben soll = “hvad jeg skal aflevere”. soll udtrykker her, hvad der forventes eller er nødvendigt, ikke en sikker fremtidsform. Hele strukturen er Das würde mir helfen, zu verstehen, was ich abgeben soll. Først er Das det, der ville være nyttigt; würde ... helfen giver betydningen “ville hjælpe”, og mir angiver modtageren af hjælpen. Infinitivgruppen zu verstehen forklarer formålet, mens was ich abgeben soll præciserer indholdet: “Det ville hjælpe mig med at forstå, hvad jeg skal aflevere.”

8. Schick mir eine Nachricht, wenn noch etwas unklar ist.

   Send mig en besked, hvis noget andet er uklart.

   Schick

   send

   mir

   me

   Nachricht

   besked

   wenn

   hvis

   noch etwas

   noget andet

   unklar

   uklar

   Uddybende forklaring

   Schick er imperativ af schicken (“at sende”) til én person i uformel tiltale (du). Imperativet gør sætningen til en anmodning eller opfordring. Eksempel: Schick mir den Link. — “Send mig linket.” mir er dativformen af første persons entalspronomen ich (“jeg”). Her markerer den modtageren: hvem beskeden skal sendes til. Sammenlign mich (akkusativ, “mig”) og mir (dativ, “til mig” i denne type konstruktion). Nachricht betyder “besked”. Det er et feminint substantiv: die Nachricht; i denne sætning står det som direkte objekt efter eine Nachricht. Flertal er Nachrichten, for eksempel zwei Nachrichten — “to beskeder”. wenn indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Derfor kommer ist efter unklar: wenn ... unklar ist. noch etwas betyder her “noget andet” eller “noget mere”. etwas er et ubestemt pronomen for en uspecificeret ting eller et uspecificeret forhold, mens noch tilføjer betydningen “yderligere”. Eksempel: Brauchst du noch etwas? — “Har du brug for noget mere?” unklar betyder “uklar” eller “ikke tydelig”. Her står adjektivet prædikativt efter ist og får derfor ingen substantivendelse: etwas ist unklar. Det er etwas, der er det grammatiske subjekt, mens unklar beskriver det. Hele strukturen er Schick mir eine Nachricht + wenn noch etwas unklar ist: “Send mig en besked, hvis noget andet er uklart.” Første del er en uformel opfordring med modtageren mir og beskeden som objekt; anden del angiver betingelsen for opfordringen.