Opfølgning på mødet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Können wir die Aufgaben aus dem Meeting durchgehen?

   Kan vi gennemgå opgaverne fra mødet?

   Können wir

   kan vi

   Aufgaben

   opgaver

   Meeting

   møde

   durchgehen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Können wir betyder her “kan vi”. können er grundformen for modalverbet, og med subjektet wir er nutidsformen können: ich kann, du kannst, wir können. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, som i Können wir anfangen? = “Kan vi begynde?” I en almindelig hovedsætning står det normalt på anden plads: Wir können anfangen. = “Vi kan begynde.” Hovedverbet står som infinitiv til sidst, når det bruges sammen med modalverbet. Aufgaben betyder her “opgaver”. Grundformen er die Aufgabe, og Aufgaben er flertal. Den bestemte form die Aufgaben betyder “opgaverne”; her er det opgaverne, der skal gennemgås. Eksempel: Die Aufgaben sind wichtig. = “Opgaverne er vigtige.” Meeting betyder “møde”. Det er et intetkønsord: das Meeting. Efter præpositionen aus bruges dativ, så aus dem Meeting betyder “fra mødet”; dem er dativformen af das. Eksempel: Sie kommt aus dem Meeting. = “Hun kommer fra mødet.” durchgehen betyder her “gennemgå”. Grundformen er durchgehen, og i denne betydning er det et separabelt verbum. Efter modalverbet står infinitiven samlet: Wir können den Plan durchgehen. = “Vi kan gennemgå planen.” Uden modalverbum deles det i en almindelig hovedsætning: Wir gehen den Plan durch. = “Vi gennemgår planen.” Samlet er opbygningen Können wir + die Aufgaben + aus dem Meeting + durchgehen?. Spørgsmålsordstillingen og modalverbet udtrykker et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt eller ønskeligt at gøre noget; die Aufgaben er det, der skal gennemgås, og aus dem Meeting angiver, at opgaverne er fra mødet. Hele sætningen betyder: “Kan vi gennemgå opgaverne fra mødet?”

2. Ich habe die Zusammenfassung geöffnet, also prüfen wir sie.

   Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.

   Ich habe

   jeg har

   Zusammenfassung

   opsummering

   geöffnet

   åbnet

   also

   så / derfor

   prüfen

   tjekke eller undersøge

   wir

   vi

   sie

   den; henviser her til opsummeringen

   Uddybende forklaring

   Sætningen betyder: »Jeg har åbnet opsummeringen, så lad os tjekke den.« habe ... geöffnet er perfektum: habe er hjælpeverbet, og geöffnet er perfektum participium. I also prüfen wir sie står verbet prüfen før subjektet wir, fordi also står først. sie er her akkusativ ental femininum og henviser til die Zusammenfassung.

3. Wer soll den Kunden kontaktieren?

   Hvem skal kontakte kunden?

   Wer

   hvem

   soll

   skal

   Kunden

   kunden

   kontaktieren

   kontakte

   Uddybende forklaring

   Wer spørger efter den person, der skal udføre handlingen; her er personen den grammatiske grundledsrolle. Det er spørgeordet for en person i ental, mens was bruges om en ting eller et forhold. Eksempel: Wer kommt? — »Hvem kommer?« soll er nutidsformen i 3. person ental af sollen. Her udtrykker den, hvem der forventes eller får til opgave at kontakte kunden; i dette spørgsmål bliver den naturligt oversat med »skal«. Infinitiven står til sidst i spørgsmålet. Eksempel: Wer soll anfangen? — »Hvem skal begynde?« Kunden er formen af navneordet der Kunde (»kunden«) i akkusativ ental. Dette navneord hører til den maskuline svage bøjning, så endelsen -n bevares eller tilføjes i flere kasusformer: der Kunde som grundled, men den Kunden som direkte objekt. Artiklen den viser også her maskulin akkusativ ental. kontaktieren betyder »kontakte« og står her i infinitiv. Verbet er ikke et deleligt verbum, så hele formen bliver stående samlet. Det tager den person eller organisation, der kontaktes, som direkte objekt: Ich kontaktiere den Kunden. — »Jeg kontakter kunden.« Samlet består spørgsmålet af spørgeordet Wer som den efterspurgte aktør, soll som forventning eller opgave, den Kunden som den person, der kontaktes, og kontaktieren som handlingen. Derfor betyder Wer soll den Kunden kontaktieren? »Hvem skal kontakte kunden?«.

4. Der Projektleiter kümmert sich darum.

   Projektlederen tager sig af det.

   Projektleiter

   projektleder

   kümmert sich darum

   tager sig af det

   Uddybende forklaring

   Projektleiter betyder her «projektleder». Det er et sammensat substantiv af Projekt og Leiter. Formen er der Projektleiter; flertal er die Projektleiter, altså uden ændring af selve substantivet. I sætningen er det subjektet, den person der udfører handlingen. kümmert sich darum indgår i mønstret sich um etwas kümmern, «at tage sig af noget». kümmert er nutidsformen af kümmern i tredje person ental. Formen dannes her med endelsen -t; ü er allerede en del af stammen i infinitiven kümmern, så det er ikke en vokalændring i denne bøjning. sich er det refleksive pronomen, der hører sammen med dette mønster, og darum betyder her «om det» eller mere naturligt «det» i udtrykket «tage sig af det». Eksempel: Ich kümmere mich um die Reservierung. — «Jeg tager mig af reservationen.» Her står verbet i første person: kümmere ... mich, mens mønstret med um er det samme. Samlet betyder Der Projektleiter («projektlederen») + kümmert sich darum («tager sig af det»): «Projektlederen tager sig af det.»

5. Was soll ich als Nächstes tun?

   Hvad skal jeg gøre nu?

   Was

   hvad

   soll ich

   skal jeg

   als Nächstes

   som det næste

   tun

   gøre

   Uddybende forklaring

   Was spørger efter en ting eller handling, altså “hvad”. Det er spørgeformen, der bruges, når svaret ikke er en person. Sammenlign Wer? = “hvem?” og Was? = “hvad?”. soll ich består af modalverbet sollen i formen soll for ich og pronomenet ich = “jeg”. I dette spørgsmål betyder soll “skal”: taleren spørger, hvilken handling der forventes eller anbefales. sollen bruges også i andre personer, for eksempel Du sollst warten. = “Du skal vente.” Formen soll er ikke en datidsform her; den er nutidsformen til ich. als Nächstes er en fast, genanvendelig tidslig formulering med betydningen “som det næste” eller “næste gang i rækken”. Nächstes er skrevet med stort begyndelsesbogstav, fordi det er et substantiveret adjektiv; det står her i den neutrale form efter als. Den nærstående grundform er nächst-, som i der nächste Schritt = “det næste skridt”. tun betyder “gøre”. Det står i infinitiv, fordi et modalverbum som sollen normalt får det andet verbum i infinitiv: Was soll ich tun? = “Hvad skal jeg gøre?”. I en almindelig nutidssætning bøjes verbet i stedet: Ich tue das. = “Jeg gør det.” Samlet danner Was spørgsmålet om handlingen, soll ich spørgsmålet om, hvad taleren skal eller forventes at gøre, als Nächstes placerer handlingen som det næste trin, og tun navngiver handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Hvad skal jeg gøre som det næste?” Den faste danske oversættelse “Hvad skal jeg gøre nu?” gengiver samme praktiske betydning: et spørgsmål om den næste handling.

6. Aktualisiere die Notizen und teile die Datei.

   Opdater noterne og del filen.

   Aktualisiere

   opdatér

   Notizen

   noter

   teile

   del

   Datei

   fil

   Uddybende forklaring

   Aktualisiere er imperativ af aktualisieren og henvender sig til én person i den uformelle du-form. Det betyder her “opdatér”. Den samme imperativtype kan bruges i fx: Öffne die Datei. — “Åbn filen.” Ved en høflig tiltale ville tysk bruge en anden form, Aktualisieren Sie .... Notizen er flertal af Notiz og betyder “noter”. I denne sætning er die Notizen det, der bliver opdateret, altså verbets direkte objekt. die er her den bestemte artikel i flertal; den angiver ikke et antal. Eksempel: Ich lese die Notizen. — “Jeg læser noterne.” teile er imperativ af teilen i du-form og betyder her “del”. Det er et selvstændigt verbum, ikke en del af Aktualisiere. Eksempel: Teile den Link. — “Del linket.” Datei er et feminint substantiv i ental og betyder “fil”. I die Datei står det som det direkte objekt for teile; den bestemte artikel har derfor formen die i akkusativ ental for dette feminine substantiv. Eksempel: Ich öffne die Datei. — “Jeg åbner filen.” Strukturen er to imperativopfordringer forbundet med und: Aktualisiere die Notizen + teile die Datei. Den underforståede person er den samme i begge verber, nemlig den person der tiltales, og hele ytringen betyder derfor: “Opdatér noterne og del filen.”

7. Ich schicke die Aktualisierung an das Team.

   Jeg sender opdateringen til teamet.

   schicke

   sender

   Aktualisierung

   opdatering

   an

   til

   Team

   team

   Uddybende forklaring

   schicke er første person ental af schicken (“at sende”) i nutid: ich schicke = “jeg sender”. Verbet har stammen schick- og endelsen -e for ich; med andre personer får man for eksempel du schickst og sie schickt. Eksempel: Ich schicke die Datei. — “Jeg sender filen.” Aktualisierung er et feminint navneord og betyder her “opdatering”. Den bestemte form die Aktualisierung står som det direkte objekt for schicke; femininum har samme artikel die i nominativ og akkusativ, så artiklen alene viser ikke kasus her. Navneordet skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. an betyder her “til” og indleder destinationen for det, der sendes. Ved denne sendekonstruktion står modtageren typisk efter an i akkusativ: etwas an jemanden schicken. Sammenlign: Ich schicke die Datei an das Team. — “Jeg sender filen til teamet.” Team betyder “team” eller “hold”. Det er et intetkønnet navneord, derfor hedder den bestemte form das Team. I an das Team er das Team destinationen; das ser ens ud i nominativ og akkusativ for intetkøn. Ved en fast placering bruges derimod ofte dativ, for eksempel Die Datei ist im Teamordner. — “Filen er i teammappen.” Hele ytringen bygges således op: Ich er afsenderen og subjektet, schicke angiver handlingen, die Aktualisierung er det, der sendes, og an das Team angiver modtageren eller destinationen. Derfor betyder Ich schicke die Aktualisierung an das Team. “Jeg sender opdateringen til teamet.” Mønstret kan genbruges som Ich schicke [noget] an [modtager].

8. Dann haben alle die aktuelle Version.

   Så har alle den seneste version.

   Dann

   så

   haben

   har

   alle

   alle

   aktuelle

   aktuelle; seneste

   Version

   version

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det foregående. Som tids- eller følgeadverbium kan det stå først i en tysk hovedsætning. Når det står først, kommer det finitte verbum stadig på anden plads: Dann haben .... haben er nutidsformen af haben (“at have”) for wir, sie og Sie; her passer den til alle, som betyder “alle” og fungerer som subjekt i flertal. Eksempel: Alle haben Zeit. — “Alle har tid.” alle er et flertalsord, der betyder “alle” og normalt henviser til personer eller ting som en samlet gruppe. Derfor står verbet i flertal: alle haben, ikke alle hat. Eksempel: Alle kommen heute. — “Alle kommer i dag.” aktuelle kommer fra adjektivet aktuell, “aktuel” eller “nuværende”. Her betyder det sammen med Version den aktuelle, altså i denne sammenhæng den seneste, version. Adjektivet står foran et navneord og får endelsen -e i die aktuelle Version; det er adjektivet aktuell, der bøjes, ikke Version. Eksempel: die aktuelle Information — “den aktuelle information”. Version er et hunkønsord på tysk: die Version. Flertal er die Versionen. I denne sætning er det den version, som alle har. Eksempel: Wir prüfen die Version. — “Vi kontrollerer versionen.” Hele strukturen er Dann + haben + subjektet alle + die aktuelle Version: “Så har alle den seneste version.” Den første placering af Dann ændrer ikke betydningen, men gør det tydeligt, at udsagnet følger efter det foregående.