Feedback på et udkast | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich bin mit einem Entwurf des Vorschlags fertig.

   Jeg er færdig med et udkast til forslaget.

   Ich bin

   jeg er

   mit … fertig

   færdig med

   Entwurf

   udkast

   Vorschlags

   forslagets

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. Ich er 1. persons entalspronomen, og bin er nutidsformen af sein (“at være”) for ich: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Eksempel: Ich bin bereit. — “Jeg er klar.” mit og fertig danner her det genanvendelige mønster fertig sein mit + dativ: at være færdig med noget. fertig er et beskrivende adjektiv, og bin forbinder adjektivet med subjektet. Eksempel: Wir sind mit der Arbeit fertig. — “Vi er færdige med arbejdet.” Efter mit står det, man er færdig med, i dativ; her er einem Entwurf dativ ental. Entwurf betyder “udkast” og er et hankønsord: der Entwurf. Her står det som einem Entwurf, fordi mit kræver dativ. Flertalsformen er Entwürfe, mens dativ ental har formen einem Entwurf. Vorschlags betyder her “forslagets” og udtrykker i denne sammenhæng relationen “til forslaget”. Grundformen er der Vorschlag, og des Vorschlags er genitiv ental. Det sidste -s i Vorschlags er genitivendelsen; det s, der står tidligere i ordet, hører til stammen. Eksempel: Die Farbe des Vorschlags ist neu. — “Forslagets farve er ny.” Samlet bygges sætningen op som Ich bin + mit einem Entwurf + des Vorschlags + fertig: “Jeg er færdig med et udkast til forslaget.” einem Entwurf des Vorschlags er én nominalgruppe, hvor des Vorschlags præciserer, hvilket udkast der menes. Nutidsformen beskriver, at taleren er færdig med arbejdet på dette udkast; den siger ikke nødvendigvis, at selve udkastet er færdigt.

2. Ich kann ihn prüfen, bevor du ihn teilst.

   Jeg kan gennemgå det, før du deler det.

   Ich kann

   jeg kan

   ihn

   det

   prüfen

   gennemgå; tjekke

   bevor

   før

   du

   du

   teilst

   deler

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at gøre noget. kann er nutidsformen af können i 1. person ental; med ich bruges kann, og det efterfølgende udsagnsord står i infinitiv. Mønstret er ich kann + infinitiv: Ich kann warten. — »Jeg kan vente.« ihn er et pronomen i akkusativ, hankøn, ental. Her er det objektet for prüfen og svarer i den faste oversættelse til »det«. Formen viser ikke i sig selv, præcis hvilken ting der menes; den grammatiske form er hankøn ental i akkusativ. Sammenlign er som grundform for subjekt med ihn som objektform: Ich sehe ihn. — »Jeg ser ham/det.« prüfen betyder her »gennemgå« eller »tjekke«. Det er infinitiven efter modalverbet kann; derfor bøjes prüfen ikke i denne hovedsætning. Som selvstændigt udsagn kan man sige Ich prüfe den Text. — »Jeg gennemgår teksten.« bevor indleder en ledsætning med betydningen »før«. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede udsagnsord normalt sidst. Mønstret er bevor + subjekt + ... + verb: Ich lese den Text, bevor ich ihn teile. — »Jeg læser teksten, før jeg deler den.« du er subjektpronomenet »du«, altså 2. person ental. Det står som subjekt for teilst, og dets form ændres ikke efter, om handlingen har et maskulint eller neutralt objekt. teilst betyder her »deler«. Det er nutidsformen af teilen for du: du teilst. Verbet teilen kan bruges om at dele eller videregive noget; i denne sætning er objektet det samme, som ihn henviser til. Du teilst den Link. — »Du deler linket.« Hele sætningen bygges sådan: Ich kann ihn prüfen betyder »Jeg kan gennemgå det«, og bevor du ihn teilst betyder »før du deler det«. Samlet bliver betydningen derfor: »Jeg kan gennemgå det, før du deler det.« Modalverbet gør gennemgangen mulig eller tilgængelig, mens bevor angiver, at gennemgangen skal finde sted tidligere end delingen.

3. Könntest du den Einleitungsabschnitt prüfen?

   Kan du tjekke indledningsafsnittet?

   Könntest du

   Kunne du …?

   Einleitungsabschnitt

   indledningsafsnit

   prüfen

   tjekke; gennemgå

   Uddybende forklaring

   Könntest du betyder her “kunne du …?” og er en høflig forespørgsel. könntest er 2. person ental med du af können i Konjunktiv II; den hypotetiske form gør spørgsmålet mindre direkte end Kannst du …?. I denne konstruktion står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst. Eksempel: Könntest du warten? — “Kunne du vente?” den Einleitungsabschnitt betegner “indledningsafsnittet”. Einleitungsabschnitt er et tysk sammensat substantiv, der her betegner et afsnit i begyndelsen. Formen står efter prüfen som direkte objekt: den markerer her maskulinum, ental og akkusativ, mens substantivet selv har formen Einleitungsabschnitt. I andre sammenhænge kan artiklen ændres efter kasus og bestemthed, for eksempel der Einleitungsabschnitt i nominativ. Eksempel: Der Einleitungsabschnitt ist kurz. — “Indledningsafsnittet er kort.” prüfen betyder her “tjekke” eller “gennemgå” noget for at vurdere det. Det er infinitiven af prüfen; efter könntest du beholder det infinitivformen. Det kan bruges om tekst, oplysninger eller andre ting, der skal undersøges. Eksempel: Ich prüfe den Text. — “Jeg tjekker teksten.” Samlet er strukturen Könntest du + direkte objekt + prüfen?: “Kunne du tjekke indledningsafsnittet?” Spørgsmålet beder høfligt modtageren om at gennemgå netop dette afsnit.

4. Die Hauptidee ist klar.

   Hovedideen er klar.

   Hauptidee

   hovedidé

   klar

   klar

   Uddybende forklaring

   Hauptidee betyder her "hovedidé". Det er et tysk sammensat navneord: Haupt + Idee; som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Formen er ental, og die viser her, at Hauptidee er femininum i grundleddet: die Hauptidee. Eksempel: Die Idee ist neu. — "Idéen er ny." klar betyder her "klar" i betydningen tydelig eller let at forstå. Det står efter ist, som er formen af sein ("at være") for tredje person ental. Når et adjektiv står sådan efter sein, får det normalt ingen særlig endelse: Die Erklärung ist klar. — "Forklaringen er klar." Adjektivets sammenligningsformer er klar, klarer, am klarsten. Hele ytringen bygges sådan op: Die Hauptidee er grundleddet, ist forbinder grundleddet med en beskrivelse, og klar beskriver hovedideen. Derfor betyder Die Hauptidee ist klar. "Hovedideen er klar."

5. Aber der Abschnitt wirkt zu lang.

   Men afsnittet virker for langt.

   Aber

   men

   Abschnitt

   afsnit

   wirkt

   virker

   zu lang

   for langt

   Uddybende forklaring

   Aber betyder "men" og markerer en kontrast til den foregående vurdering. Her forbindes den klare hovedidé med en ny, mindre positiv vurdering. Abschnitt betyder "afsnit". Grundformen er der Abschnitt, et hankønssubstantiv. I der Abschnitt står substantivet i ental som subjekt, og der viser her nominativ, hankøn og ental. Flertalsformen er die Abschnitte; for eksempel betyder ein anderer Abschnitt "et andet afsnit". wirkt kommer fra wirken og er nutid, 3. person ental: "virker" eller "fremstår". I denne sætning beskriver verbet, hvordan afsnittet opleves, ikke at det fysisk påvirker noget. Mønstret etwas wirkt + adjektiv kan bruges til en vurdering: Der Text wirkt klar. — "Teksten virker klar." zu lang betyder "for langt". lang er grundformen for et adjektiv; länger er komparativ ("længere"), og am längsten er superlativ ("længst"). Her står zu foran adjektivet og viser, at længden vurderes som mere end passende: Der Text ist zu lang. — "Teksten er for lang." Zu lang er ikke det samme som blot lang, "lang". Samlet består sætningen af kontrastmarkøren Aber, subjektet der Abschnitt, verbet wirkt og vurderingen zu lang: "Men afsnittet virker for langt." Den siger, at afsnittet fremstår længere end passende i den aktuelle vurdering.

6. Soll ich einige Details in einen anderen Abschnitt verschieben?

   Skal jeg flytte nogle detaljer til et andet afsnit?

   Soll ich

   skal jeg

   einige

   nogle

   Details

   detaljer

   in

   til

   einen anderen

   et andet

   Abschnitt

   afsnit

   verschieben

   flytte

   Uddybende forklaring

   Soll ich består af soll, første person ental af modalverbet sollen, og ich, “jeg”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Soll ich ...? spørger, om jeg bør eller skal gøre noget. I denne sætning handler det om et forslag eller en afklaring, ikke om en fast konstatering af, at jeg vil gøre det. Eksempel: Soll ich anfangen? — “Skal jeg begynde?” einige betyder “nogle” eller “flere” og står her foran et substantiv i flertal: einige Details. Formen gælder altså for flertal; den angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Einige Dateien fehlen. — “Nogle filer mangler.” Details er flertal af das Detail, “detalje”. Her er det genstandsled for verschieben, så det er det, der skal flyttes. I tysk har flertalformen Details samme form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich prüfe die Details. — “Jeg kontrollerer detaljerne.” in er en præposition, der kan bruges både med dativ og akkusativ. Ved bevægelse hen imod en destination bruges akkusativ; derfor står der in einen anderen Abschnitt her. Ved en placering uden bevægelse bruges normalt dativ, som i Die Details sind in einem anderen Abschnitt. — “Detaljerne er i et andet afsnit.” einen anderen betyder her “et andet” og beskriver Abschnitt. einen er akkusativ ental af den ubestemte artikel for det maskuline substantiv Abschnitt, og anderen er den tilsvarende bøjede form af adjektivet andere. Den maskuline akkusativform viser sammen med in, at afsnittet er destinationen. Sammenlign: in einen anderen Abschnitt — “til et andet afsnit”, men in einem anderen Abschnitt — “i et andet afsnit”. Abschnitt er et maskulint substantiv: der Abschnitt, “afsnittet”. Her står det i akkusativ ental efter den destinationsangivende in. Eksempel: Dieser Abschnitt ist kurz. — “Dette afsnit er kort.” verschieben er infinitiven “flytte” eller “ændre placering”. Efter modalverbet soll står det andet verbum i infinitiv: Soll ich ... verschieben? Formen har ingen personendelse her; personen og modaliteten bæres af soll. Eksempel: Wir verschieben den Termin. — “Vi flytter tidspunktet.” Samlet er strukturen Soll ich + genstandsleddet einige Details + destinationsleddet in einen anderen Abschnitt + infinitiven verschieben. Den betyder: “Skal jeg flytte nogle detaljer til et andet afsnit?” Spørgsmålet foreslår handlingen og beder om en afklaring af, om taleren skal udføre den.

7. Setz die zusätzlichen Details in den Abschnitt zum Hintergrund.

   Læg de ekstra detaljer i baggrundsafsnittet.

   Setz

   læg; placér

   zusätzlichen

   ekstra

   Details

   detaljer

   Abschnitt

   afsnit

   Hintergrund

   baggrund

   Uddybende forklaring

   Setz er imperativ af setzen til du i ental. Her betyder det at lægge eller placere noget et bestemt sted. Infinitiven er setzen, og Setze er også en mulig imperativform; Setz er den korte form. Eksempel: Setz das Buch auf den Tisch. — “Læg bogen på bordet.” zusätzlichen beskriver Details og betyder “ekstra” eller “yderligere”. Grundformen er zusätzlich. Endelsen -en er adjektivets bøjning her: Det står foran flertalsordet Details efter den bestemte artikel die, som faktisk står i sætningen. Eksempel: die zusätzlichen Informationen — “de ekstra oplysninger”. Details er flertal af Detail og betyder “detaljer”. Formen Details er den tyske flertalsform. Her er Details det, der skal placeres, altså den direkte genstand for Setz. Abschnitt betyder “afsnit” eller “sektion”. Det er et hankønsord: der Abschnitt. I in den Abschnitt viser akkusativformen den, at afsnittet er målet for placeringen. Ved en placering uden retning bruges for eksempel in dem Abschnitt — “i afsnittet”. Eksempel: Setz den Satz in den Abschnitt. — “Sæt sætningen ind i afsnittet.” Hintergrund betyder “baggrund”. Det er også et hankønsord: der Hintergrund. zum er sammentrækningen af zu dem. I Abschnitt zum Hintergrund angiver det, at afsnittet handler om baggrund; hele forbindelsen kan derfor oversættes som “baggrundsafsnittet”. Sætningen bygges sådan op: Setz angiver imperativen, die zusätzlichen Details er det, der skal placeres, og in den Abschnitt zum Hintergrund angiver stedet eller målet. Samlet betyder sætningen: “Læg de ekstra detaljer i baggrundsafsnittet.”

8. Ich überarbeite den Entwurf und schicke ihn zurück.

   Jeg vil revidere udkastet og sende det tilbage.

   Ich

   jeg

   überarbeite

   reviderer/omarbejder

   Entwurf

   udkast

   schicke … zurück

   sender tilbage

   ihn

   det

   Uddybende forklaring

   Ich er det tyske personlige pronomen for “jeg”. Det står her som subjekt, altså den der udfører begge handlinger. Et nyttigt mønster er Ich + verballed: Ich lerne. = “Jeg lærer.” überarbeite kommer af überarbeiten og betyder her “revidere eller omarbejde”. Formen er 1. person ental i nutid: ich überarbeite. Tysk nutid kan også bruges om en plan eller nær fremtid, hvilket passer med den danske oversættelse “jeg vil revidere”. Eksempel: Ich überarbeite den Text. = “Jeg reviderer teksten.” Entwurf betyder “udkast”. Det er et hankønsord: der Entwurf; i den Entwurf står det i akkusativ, fordi det er genstand for überarbeite. Den bestemte artikel den viser her hankøn ental i akkusativ, ikke et tal i sig selv. schicke ... zurück er den adskillelige konstruktion zurückschicken, “sende tilbage”. I en hovedsætning står den bøjede del schicke på anden plads, mens forstavelsen zurück står sidst: Ich schicke den Brief zurück. = “Jeg sender brevet tilbage.” schicke er igen 1. person ental i nutid. ihn betyder “ham” eller, som her, “det” om et hankønsord. Det er akkusativformen af pronomenet er og fungerer som genstand for schicke. Her henviser det til den Entwurf, hvilket også støttes af den faste oversættelse “sende det tilbage”. Formen ihn passer til det henviste ords hankøn og ental, mens akkusativ kommer af pronomenets egen rolle som genstand for schicke. For et hunkønsord bruges i denne rolle sie, og for et intetkønsord es. Hele ytringen bygges således op: Ich überarbeite den Entwurf = “Jeg vil revidere udkastet”, og und schicke ihn zurück = “og sende det tilbage”. und forbinder de to handlinger, mens ihn undgår at gentage den Entwurf. Samlet betyder sætningen: “Jeg vil revidere udkastet og sende det tilbage.”

9. Schick die neue Version, wenn sie fertig ist.

   Send den nye version, når den er klar.

   Schick

   send

   neue

   nye

   Version

   version

   wenn

   når

   fertig

   klar

   Uddybende forklaring

   Schick er imperativ af schicken ("sende") til én person i den uformelle tiltaleform du. Imperativformen udelader normalt subjektet: Schick die Datei. = "Send filen." Den høflige form er anderledes: Schicken Sie .... neue betyder her "nye" og er en bøjet form af adjektivet neu. Det beskriver Version, som er hunkøn og står som direkte objekt efter schick: die neue Version. Med den bestemte artikel die får adjektivet her endelsen -e; adjektivet er ikke en form af substantivet. Version er et hunkønssubstantiv: die Version. I denne sætning er det den version, der skal sendes. Et nyttigt mønster er die + adjektiv + substantiv: die aktuelle Version = "den aktuelle version". wenn indleder en betingelses- eller tidsledsætning. Her betyder det "når" og indfører betingelsen for at sende versionen. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum til sidst, som i wenn sie fertig ist. fertig betyder "klar" eller "færdig". Her står det efter verbet ist som prædikativ og beskriver versionens tilstand; det bøjes ikke efter sie i denne konstruktion. fertig sein betyder "at være klar/færdig", mens fertig machen betyder "at gøre færdig". I den første del er Schick die neue Version en uformel opfordring: "Send den nye version." die markerer den bestemte version, og die neue Version er det, der skal sendes. I wenn sie fertig ist er wenn ledsætningsindleder, sie er det feminine entalspronomen, der her henviser til versionen, fertig beskriver dens tilstand, og ist er tredje person ental af sein ("være"). Verbets slutplacering er typisk for denne type tysk ledsætning. Samlet betyder sætningen: "Send den nye version, når den er klar." Konstruktionen kan genbruges sådan: Schick X, wenn X fertig ist.