Hjælp med login til et projektværktøj | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich kann mich nicht im Projekttool anmelden.

   Jeg kan ikke logge ind på projektværktøjet.

   Ich kann

   jeg kan

   mich

   mig

   nicht

   ikke

   im

   i/på det

   Projekttool

   projektværktøj

   anmelden

   logge ind

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion med et modalverbum. kann er nutidsformen af können for ich; andre former er for eksempel du kannst og wir können. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann arbeiten. — “Jeg kan arbejde.” mich er den refleksive form, der passer til ich i denne konstruktion. Verbet anmelden bruges her refleksivt som sich anmelden, “at logge ind” eller “at tilmelde sig” afhængigt af sammenhængen. Med ich bliver det mich: Ich melde mich an. — “Jeg logger ind.” nicht nægter handlingen. Sammen med kann betyder kann mich nicht anmelden, at taleren ikke er i stand til at logge ind; det er ikke kun en nægtelse af selve værktøjet. im er en sammentrækning af in dem. Her står det foran Projekttool og angiver det sted eller system, hvor loginhandlingen foregår. in dem → im er en fast sammentrækning, ligesom an dem → am i andre sammenhænge. Projekttool er et sammensat navneord: Projekt + Tool, altså et værktøj til et projekt. I den faste oversættelse gengives det som “projektværktøjet”. Som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. anmelden er infinitiven i konstruktionen med kann. Det er et separabelt verbum: uden modalverbum kan man sige Ich melde mich an. Når det står efter kann, bliver det stående som den samlede infinitiv anmelden: Ich kann mich anmelden. — “Jeg kan logge ind.” Hele sætningen bygges således: Ich kann + mich + nicht + im Projekttool + anmelden. Den betyder: “Jeg kan ikke logge ind på projektværktøjet.”

2. Welche Fehlermeldung siehst du?

   Hvilken fejlmeddelelse kan du se?

   Welche

   hvilken

   Fehlermeldung

   fejlmeddelelse

   siehst

   ser

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Welche står først som spørgende bestemmelse til Fehlermeldung. Her er formen femininum ental i akkusativ, fordi hele Fehlermeldung er genstanden for siehst: welcher (maskulinum), welche (femininum) og welches (neutrum) er nyttige sammenligningsformer, men endelsen afhænger også af kasus og tal. Fehlermeldung betyder her en meddelelse om en fejl. Det er et sammensat substantiv af Fehler og Meldung; det afgørende køn og den bestemte artikel kommer fra sidste led: die Fehlermeldung, flertal die Fehlermeldungen. Et genbrugeligt mønster er Welche Fehlermeldung ...? — “Hvilken fejlmeddelelse ...?” Eksempel: Welche Fehlermeldung bekommst du? — “Hvilken fejlmeddelelse får du?” siehst er nutidsformen af verbet sehen (“at se”) med du. Verbet skifter vokal i 2. person ental: sehen → du siehst; den samme ændring ses i er/sie sieht. Det er altså sehen, ikke substantivet ved siden af, der bærer denne bøjning. Eksempel: Du siehst die Meldung. — “Du ser meddelelsen.” du er det personlige pronomen for én person, som tiltales uformelt. Det står som subjekt til siehst; i andre roller ændres formen, for eksempel dich som genstand: Ich sehe dich. — “Jeg ser dig.” Samlet består spørgsmålet af Welche Fehlermeldung (“hvilken fejlmeddelelse”) og siehst du (“ser du”). På tysk står verbet foran subjektet i dette spørgsmål, mens objektet står først som det, der spørges om. Den samlede betydning er: “Hvilken fejlmeddelelse kan du se?” I den givne sammenhæng handler spørgsmålet om fejlmeddelelsen i forbindelse med loginproblemet; den næste ytring angiver, at der står, at sessionen er udløbet.

3. Da steht, dass meine Sitzung abgelaufen ist.

   Der står, at min session er udløbet.

   Da steht

   Der står

   dass

   at

   meine

   min

   Sitzung

   session

   abgelaufen

   udløbet

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Da steht er en genbrugelig måde at rapportere indhold fra en tekst eller meddelelse på: “Der står …”. steht er nutidsformen af stehen for 3. person ental. Her er da et sted-/teksthenvisende adverbium, og den efterfølgende dass-sætning angiver, hvad der står. dass betyder “at” og indleder en ledsætning. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt sidst: dass meine Sitzung abgelaufen ist. Eksempel: Da steht, dass die Datei fehlt. — “Der står, at filen mangler.” meine er possessivdeterminativet fra mein og betyder her “min”. Formen følger det ejede ord, ikke ejeren: Sitzung er femininum, ental og står som subjekt i ledsætningen, derfor meine i nominativ ental femininum. Den samme form meine bruges også i flere andre bøjningsmønstre, blandt andet i flertal. Sitzung er et femininum og betyder her “session”. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Ordet kan også bruges om et møde eller en formel samling, men i denne sætning er betydningen “session”. abgelaufen er perfektum participium af verbet ablaufen. I forbindelsen ist abgelaufen betyder det, at noget er udløbet eller ikke længere er gyldigt. Det er ikke en form af Sitzung; det er participiet fra ablaufen. Eksempel: Die Frist ist abgelaufen. — “Fristen er udløbet.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Sammen med abgelaufen danner det den tyske verbalkonstruktion ist abgelaufen; fordi konstruktionen står i en dass-sætning, står ist til sidst. Samlet bygges sætningen sådan: Da steht introducerer en oplysning, dass gør oplysningen til en ledsætning, og meine Sitzung abgelaufen ist siger, at talerens session er udløbet. Hele betydningen er derfor: “Der står, at min session er udløbet.”

4. Versuch, den Browser zu schließen und ihn dann wieder zu öffnen.

   Prøv at lukke browseren, og åbn den så igen.

   Versuch

   prøv

   Browser

   browser

   zu schließen

   at lukke

   ihn

   den

   dann

   så

   wieder

   igen

   zu öffnen

   at åbne

   Uddybende forklaring

   Versuch er imperativ af versuchen i du-formen. Det er en direkte, uformel opfordring: “prøv”. Mønstret Versuch, ... zu + infinitiv bruges til at bede én person om at prøve at udføre en handling. Eksempel: Versuch, langsamer zu sprechen. – “Prøv at tale langsommere.” Browser er navneordet “browser”. I den fulde gruppe den Browser står det i akkusativ, fordi browseren er genstand for handlingen. Grundformen i nominativ er der Browser; den maskuline bestemte artikel skifter her fra der til den. zu schließen betyder “at lukke”. schließen er infinitiven, og zu markerer infinitiven i konstruktionen efter Versuch. Verbet kan også bruges uden zu, når et andet hjælpe- eller modalverbum styrer infinitiven: Ich kann den Browser schließen. – “Jeg kan lukke browseren.” Formkæden er schließen – schloss – hat geschlossen. ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen “ham/den”. Her henviser det ifølge den faste oversættelse til browseren: “den”. Pronomenets form viser maskulin ental i akkusativ; det er ikke selve pronomenet, der gentager navneordet. dann betyder “så” eller “derefter” og angiver rækkefølgen: den næste handling sker efter den første. wieder betyder “igen” og viser, at åbningen sker på ny eller tilbage til en tidligere tilstand. De to ord kan derfor kombineres som dann wieder – “så igen”. zu öffnen betyder “at åbne”. öffnen er infinitiven med zu, parallelt med zu schließen. Eksempel: Versuch, die Datei zu öffnen. – “Prøv at åbne filen.” Hele mønstret er Versuch, [noget] zu schließen und [det] dann wieder zu öffnen: først opfordres personen til at lukke browseren, og derefter til at åbne den igen. und forbinder de to handlinger, mens ihn fastholder den samme genstand i anden del. Sætningen er en uformel direkte instruktion til én person.

5. Wenn es immer noch nicht funktioniert, soll ich dann den Support kontaktieren?

   Hvis det stadig ikke virker, skal jeg så kontakte support?

   Wenn

   hvis

   es

   det

   immer noch

   stadig

   nicht

   ikke

   funktioniert

   virker

   soll ich

   skal jeg

   dann

   så

   Support

   support

   kontaktieren

   kontakte

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning: “hvis …”. Det, der står efter Wenn, beskriver den betingelse, som spørgsmålet gælder. Mønstret Wenn ..., ... kan genbruges, for eksempel: Wenn du Zeit hast, ruf mich an. — “Hvis du har tid, så ring til mig.” es betyder her “det” og er et pronomen for en situation eller tilstand, ikke nødvendigvis for en bestemt navngiven ting. Formen es er ental og intetkøn, men den konkrete reference må forstås ud fra sammenhængen; her gælder det, om noget fungerer. I næste led står funktioniert som prædikatet for denne es. immer noch betyder “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter. immer alene betyder normalt “altid”, mens kombinationen immer noch bruges om noget, der fortsat er tilfældet. nicht nægter verbet eller hele udsagnet: nicht funktionieren betyder “ikke fungere”. funktioniert er nutidsformen af verbet funktionieren i 3. person ental. Kæden er funktionieren — infinitiv, funktioniert — 3. person ental i nutid. Her betyder det, at det pågældende ikke virker eller fungerer. Eksempel: Der Drucker funktioniert nicht. — “Printeren virker ikke.” Soll ich består af modalverbet sollen i formen soll og pronomenet ich. soll er 1. person ental i nutid; det er modalverbet, der bærer personbøjningen, mens det efterfølgende fuldverb står i infinitiv. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Her spørger taleren, om det er meningen eller anbefalingen, at taleren skal kontakte support. dann betyder her “så” eller “i så fald”. Det forbinder spørgsmålet med betingelsen: hvis problemet stadig består, er den foreslåede næste handling at kontakte support. Det betyder ikke “derefter” i en tidsmæssig fortælling her, selv om dann også kan bruges sådan i andre sammenhænge. Support er et substantiv, der betyder “support” eller “kundesupport”. Efter kontaktieren står det som det, der kontaktes. På tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Ich kontaktiere den Support. — “Jeg kontakter supporten.” kontaktieren er infinitiven “kontakte”. Efter modalverbet soll står hovedverbet i infinitiv, og i dette spørgsmål står infinitiven til sidst: Soll ich den Support kontaktieren? — “Skal jeg kontakte support?” Verbet kontaktieren er regelmæssigt; her er det ikke bøjet for person. Hele strukturen er Wenn ... , soll ich dann ...?: “Hvis …, skal jeg så …?” Først kommer betingelsen Wenn es immer noch nicht funktioniert — “Hvis det stadig ikke virker”. Derefter kommer spørgsmålet soll ich dann den Support kontaktieren? — “skal jeg så kontakte support?” Samlet bliver betydningen: “Hvis det stadig ikke virker, skal jeg så kontakte support?”

6. Schick ihnen die Fehlermeldung und was du versucht hast.

   Send dem fejlmeddelelsen og det, du har prøvet.

   Schick

   send

   ihnen

   dem

   Fehlermeldung

   fejlmeddelelse

   und

   og

   was

   det, som

   versucht

   prøvet

   hast

   har

   Uddybende forklaring

   Schick er imperativ af schicken (“at sende”) til én person, som tiltales uformelt med du. Infinitiv: schicken; nutid: du schickst. Imperativen står her uden du. ihnen er et personligt pronomen i dativ flertal og betyder “til dem”. Dativ markerer her modtageren. Formen angiver flertal og modtagerrollen, men identificerer ikke, hvem “dem” er. Fehlermeldung betyder “fejlmeddelelse”. I die Fehlermeldung er substantivet feminint, og die er den bestemte artikel i akkusativ, fordi substantivet er direkte objekt for schicken. eine Fehlermeldung betyder “en fejlmeddelelse”; artiklen ændrer bestemthed, ikke substantivets køn. und forbinder fejlmeddelelsen med den følgende del, som også er noget, der skal sendes. was indleder her en fritstående relativsætning og betyder “det, som”. Det er ikke et spørgsmål. I was du versucht hast svarer hele ledsætningen til “det, du har prøvet”. versucht er perfektum participium af versuchen (“at prøve”). Infinitiv: versuchen; nutidsformen er for eksempel du versuchst (“du prøver”). Her indgår participiet i perfektum sammen med hast. hast er anden person ental i nutid af hjælpeverbet haben (“at have”). Sammen med participiet versucht danner det perfektum: du hast versucht (“du har prøvet”). I ledsætningen står den finitte hjælpeform til sidst, mens participiet står foran den. Hele sætningen bygges sådan op: Schick angiver opfordringen, ihnen angiver modtageren, og die Fehlermeldung und was du versucht hast angiver det, der skal sendes. Samlet betyder den: “Send dem fejlmeddelelsen og det, du har prøvet.”

7. Ich starte zuerst den Browser neu.

   Jeg genstarter browseren først.

   Ich

   jeg

   starte

   starter

   zuerst

   først

   Browser

   browser

   neu

   igen; på ny

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den der udfører handlingen. Sammenlign med du (“du”) i en direkte henvendelse. starte er formen af verbet starten (“at starte”) efter ich: ich starte. Her bruges nutid, og sammen med neu betyder det, at browseren startes igen. Eksempel: Ich starte das Programm. — “Jeg starter programmet.” zuerst betyder “først” og angiver rækkefølge: denne handling kommer før en anden handling. Det beskriver ikke, hvor ofte noget sker. Browser er låneordet “browser”. I den faste sætning er det genstanden for handlingen, altså det, der genstartes. Formen Browser viser ikke i sig selv kasus; her hjælper den omgivende grammatik og den bestemte betydning med at vise rollen. Eksempel: Der Browser ist offen. — “Browseren er åben.” neu betyder her “igen” eller “på ny”. Sammen med starten danner det den genbrugelige kombination etwas neu starten — “at genstarte noget”. Det er ikke selve verbets grundform; grundformen er starten. Hele sætningen bygges sådan: Ich angiver den handlende, starte angiver handlingen, den Browser er det, handlingen gælder, neu viser, at browseren startes på ny, og zuerst placerer handlingen først i rækkefølgen. Derfor betyder Ich starte zuerst den Browser neu.: “Jeg genstarter browseren først.”

8. Sag mir, wenn du noch Hilfe brauchst.

   Sig til, hvis du stadig har brug for hjælp.

   Sag mir

   sig til mig

   wenn du

   hvis du

   noch

   stadig

   Hilfe

   hjælp

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Sag mir: Sag er imperativ af sagen («at sige») til én person. mir er dativformen af første persons entalspronomen («mig»), så mønstret Sag mir, ... betyder «Sig til mig ...». wenn du: wenn indleder en betingelses- eller tidsledsætning og betyder her «hvis». du er anden persons entalspronomen («du»). I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. noch: Her betyder noch «stadig» og viser, at behovet fortsat gælder. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her passer betydningen «stadig» til den faste oversættelse. Hilfe: Hilfe er substantivet «hjælp». Det er et hunkønssubstantiv: die Hilfe; i denne formulering står det uden artikel efter brauchen. Et nyttigt mønster er Hilfe brauchen («have brug for hjælp»). brauchst: Dette er anden persons entalsform af brauchen («at have brug for»): du brauchst. I eksemplet Du brauchst Hilfe. betyder det «Du har brug for hjælp». Formen brauchst hører altså sammen med subjektet du; i wenn du ... brauchst står den til sidst, fordi hele delen er en wenn-ledsætning. Samlet følger sætningen mønstret Sag mir, wenn du ... brauchst: en opfordring («Sig til mig») efterfulgt af betingelsen «hvis du stadig har brug for hjælp». Derfor bliver den samlede betydning: «Sig til, hvis du stadig har brug for hjælp.»