At forstå et grammatikmønster | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kannst du dieses Grammatikmuster noch einmal erklären?

   Kan du forklare dette grammatikmønster igen?

   Kannst du

   kan du

   dieses

   dette

   Grammatikmuster

   grammatikkmønster

   noch einmal

   igen

   erklären

   forklare

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af kannst, 2. person ental i nutid af können (“at kunne”), og du, “du”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Kannst du helfen? — “Kan du hjælpe?” Her spørges der om, hvorvidt modtageren kan udføre forklaringen. dieses betyder “dette” her. Det er den bestemmer, der står sammen med Grammatikmuster: das Grammatikmuster er intetkøn, ental og akkusativ efter verbet erklären, så formen er dieses. Formen ændrer sig efter køn, tal og kasus; for eksempel hedder det diese Regel med et hunkønsord i ental. Grammatikmuster betyder “grammatisk mønster”. Det er et sammensat substantiv af Grammatik og Muster; kønnet bestemmes af sidste led, das Muster, så man siger das Grammatikmuster. Flertalsformen er også Grammatikmuster: Die Grammatikmuster sind nützlich. — “De grammatiske mønstre er nyttige.” noch einmal er en fast, almindelig måde at sige “igen” eller “én gang til” på. noch alene betyder ikke nødvendigvis “igen”; det er kombinationen noch einmal, der giver denne betydning. Eksempel: Lies den Satz noch einmal. — “Læs sætningen igen.” erklären betyder “at forklare”. Det er infinitiven, som står til sidst, fordi können er et modalverb; i hovedsætninger med et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv til sidst. Sammenlign: Du erklärst das Muster. — “Du forklarer mønsteret.” og Du kannst das Muster erklären. — “Du kan forklare mønsteret.” Hele spørgsmålet samles sådan: Kannst du spørger, om modtageren kan gøre noget; dieses Grammatikmuster er det, der skal forklares; noch einmal beder om en gentagelse; og erklären angiver handlingen. Den samlede betydning er derfor: “Kan du forklare dette grammatikmønster igen?”

2. Es zeigt, dass eine Handlung schon abgeschlossen ist.

   Det viser, at en handling allerede er afsluttet.

   zeigt

   viser

   Handlung

   handling

   schon

   allerede

   abgeschlossen

   afsluttet

   Uddybende forklaring

   zeigt er nutidsformen af zeigen i 3. person ental: zeigen → zeigt. Her betyder det, at noget viser eller angiver noget. Eksempel: Das Zeichen zeigt den Weg. – Tegnet viser vejen. Handlung betyder en handling eller en begivenhed, der udføres. Det er et feminint substantiv: die Handlung; derfor står den ubestemte artikel her som eine Handlung. Eine angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer substantivets grammatiske form og ubestemte reference. schon er et adverbium med betydningen »allerede«. Det placerer den følgende tilstand tidligere end eller senest på det relevante tidspunkt. Eksempel: Der Film ist schon beendet. – Filmen er allerede færdig. abgeschlossen er her den prædikative form af abschließen og betyder »afsluttet«. Formen abgeschlossen er ikke en bøjning af Handlung; den beskriver handlingens tilstand. abschließen kan betyde at afslutte noget, mens abgeschlossen bruges om noget, der er afsluttet. Sammen med ist dannes udsagnet om en afsluttet tilstand: Die Arbeit ist abgeschlossen. – Arbejdet er afsluttet. Hele strukturen er Es zeigt, dass ...: Es er subjektet i hovedsætningen, og zeigt betyder, at det viser noget. dass indleder en ledsætning. I denne tyske ledsætning står det finitte verbum til sidst: dass eine Handlung schon abgeschlossen ist. Her beskriver ist sammen med abgeschlossen, at handlingen allerede er afsluttet. Samlet betyder sætningen: »Det viser, at en handling allerede er afsluttet.«

3. Warum ändert sich das Verb in diesem Satz?

   Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?

   Warum

   hvorfor

   ändert sich

   ændrer sig

   Verb

   udsagnsord

   Satz

   sætning

   Uddybende forklaring

   Warum spørger efter årsagen til noget. Det er et spørgeord og kan bruges i mønsteret Warum + verballed ...? — for eksempel: Warum lernst du Deutsch? = »Hvorfor lærer du tysk?«. ändert sich kommer af sich ändern, »at ændre sig«. I den faste sætning står verbet i nutid, 3. person ental: ändert; sich viser, at forandringen rammer subjektet selv. Her er subjektet das Verb, så betydningen er, at verbet ændrer form. ändern uden sich betyder normalt »ændre noget«: Die Lehrerin ändert den Satz. = »Læreren ændrer sætningen.« Verb betyder »udsagnsord«. Flertalsformen er Verben. I denne sætning er das Verb subjektet for ändert sich; den bestemte artikel das viser her intet om, hvor mange verber der er, men markerer et bestemt grammatisk køn og tal for substantivet. Satz betyder »sætning«. Flertalsformen er Sätze; vokalen ændres altså også i flertalsformen. I diesem Satz står substantivet efter præpositionen in, og formen diesem viser den kasus, som denne brug af in kræver. Det betyder her »i denne sætning«. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Warum spørger efter årsagen, ändert sich siger »ændrer sig«, og das Verb er det, der ændrer sig. in diesem Satz afgrænser, hvor ændringen undersøges. Derfor betyder hele utterancen: »Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?«

4. Die Form ändert sich, weil das Ereignis beendet ist.

   Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.

   Form

   form

   ändert sich

   ændrer sig

   weil

   fordi

   Ereignis

   begivenhed

   beendet

   afsluttet

   Uddybende forklaring

   Form betyder her “form”. Det er et feminint substantiv: die Form i ental og die Formen i flertal. I sætningen er Form subjektet, altså det, der ændrer sig. ändert sich kommer af sich ändern — “at ændre sig” eller “at blive anderledes”. ändert er nutidsformen i 3. person ental af ändern, fordi subjektet er die Form; sich viser den refleksive konstruktion. Eksempel: Die Farbe ändert sich. — “Farven ændrer sig.” weil betyder “fordi” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning med weil står det bøjede verbum normalt til sidst: weil das Ereignis beendet ist. Det hjælper med at skelne denne årsagsforbindelse fra en hovedsætning med almindelig verbplacering. Ereignis betyder “begivenhed”. Det er et intetkønssubstantiv: das Ereignis i ental og die Ereignisse i flertal. Her er das Ereignis subjekt i ledsætningen. Eksempel: Das Ereignis beginnt um acht Uhr. — “Begivenheden begynder klokken otte.” beendet betyder her “afsluttet” eller “færdig”. Det er participiumformen af beenden (“at afslutte”), men her bruges den sammen med ist i konstruktionen ist beendet: “er afsluttet”. beendet beskriver tilstanden, mens ist er den bøjede verbform og står sidst på grund af weil. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Die Form ändert sich — “Formen ændrer sig” — og årsagsledsætningen weil das Ereignis beendet ist — “fordi begivenheden er afsluttet”. Hele betydningen er derfor: “Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.”

5. Kannst du mir noch ein Beispiel geben?

   Kan du give mig et andet eksempel?

   Kannst du

   kan du

   mir

   mig

   noch

   et andet

   Beispiel

   eksempel

   geben

   give

   Uddybende forklaring

   Kannst du er et genanvendeligt spørgsmålsmønster: kannst er 2. person ental af können og betyder her “kan du”. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, mens subjektet du står lige efter: Kannst du ...? Den følgende infinitiv står til sidst i spørgsmålet. Eksempel: Kannst du warten? — “Kan du vente?” mir er dativformen af det personlige pronomen ich og betyder her “mig” som modtager. Det er altså ikke den, der giver, men den person, som noget gives til. Sammenlign ich — “jeg” som subjekt og mir — “mig” efter verber eller præpositioner, der kræver dativ. Eksempel: Sie gibt mir das Buch. — “Hun giver mig bogen.” noch betyder i denne sætning “et andet” eller “yderligere”. Her lægger ordet til, at der ønskes et eksempel mere; det betyder ikke “stadig” i denne sammenhæng. Dets præcise betydning afhænger af konstruktionen: Ich warte noch. betyder “Jeg venter stadig.” Beispiel er et intetkønssubstantiv: das Beispiel, “eksempellet”. Flertal er die Beispiele, “eksemplerne”. I den faste sætning står Beispiel efter ein, så betydningen er “et eksempel”; noch bidrager særskilt med idéen om et ekstra eller andet eksempel. geben er infinitiven af det uregelmæssige verbum geben, “give”. I hovedsætninger med et bøjet modalverbum som können står geben som infinitiv til sidst: Du kannst mir ein Beispiel geben. — “Du kan give mig et eksempel.” I en almindelig nutidssætning hedder 2. person ental du gibst: Du gibst mir ein Beispiel. — “Du giver mig et eksempel.” Formen gib bruges blandt andet som bydeform: Gib mir ein Beispiel! — “Giv mig et eksempel!” Samlet består spørgsmålet af Kannst du (“kan du”), modtageren mir (“mig”), noch ein Beispiel (“et andet/ekstra eksempel”) og infinitiven geben (“give”). Derfor betyder hele ytringen: “Kan du give mig et andet eksempel?”

6. Jemand hat das Buch vor dem Unterricht geöffnet.

   Nogen åbnede bogen før timen.

   Jemand hat

   nogen har

   Buch

   bog

   vor

   før

   Unterricht

   undervisning; time

   geöffnet

   åbnet

   Uddybende forklaring

   Jemand hat betyder her, at en ukendt eller ikke nærmere identificeret person har udført handlingen. jemand er et ubestemt pronomen med betydningen “nogen”; det står normalt i ental. hat er en form af haben og fungerer her som hjælpeverbum i perfektum. Mønstret er jemand hat + perfektum participium, for eksempel: Jemand hat angerufen. — “Nogen har ringet.” Buch betyder “bog”. Grundformen er das Buch; Buch er et intetkønsord, og det bestemte kendeord das ses både i nominativ og akkusativ i ental. I denne sætning er das Buch det, der bliver åbnet, altså handlingens direkte objekt. Flertalsformen er die Bücher. vor betyder her “før”, når det angiver tidspunkt. I denne tidsbetydning står det efterfulgte navneled i dativ: vor dem Unterricht — “før timen”. Det skal her ikke forstås som den rumlige betydning “foran”. Et sammenligneligt eksempel er vor dem Essen — “før måltidet”. Unterricht betyder her “undervisning” eller, i den givne oversættelse, “time”. Det er et hankønsord: der Unterricht. Efter vor får det bestemte kendeord dativformen dem: vor dem Unterricht. Formen Unterricht ændres ikke synligt her. Det er ikke det samme som Stunde, som også kan betyde “time” som tidsenhed; Unterricht betegner selve undervisningen eller lektionen. geöffnet betyder “åbnet” og er perfektum participium af öffnen — “at åbne”. I perfektum står participiet normalt sidst i sætningen, mens hjælpeverbet står tidligere: hat ... geöffnet. Eksempel: Sie hat die Tür geöffnet. — “Hun har åbnet døren.” Samlet består sætningen af personen Jemand, hjælpeverbet hat, objektet das Buch, tidsleddet vor dem Unterricht og participiet geöffnet. Den betyder derfor: “Nogen åbnede bogen før timen.” Den tyske perfektumform hat ... geöffnet gengives naturligt med dansk præteritum i den faste oversættelse.

7. Das macht das Muster leichter verständlich.

   Det gør mønsteret lettere at forstå.

   Das

   det

   macht

   gør

   Muster

   mønster

   leichter

   lettere

   verständlich

   forståelig

   Uddybende forklaring

   Das: Den første forekomst er her et stedord og betyder “det”; den fungerer som subjekt. Den anden forekomst, i das Muster, er derimod den bestemte artikel til Muster. Muster er intetkøn på tysk, så artiklen er das i denne form. Artiklen er ikke i sig selv et udsagn om antal. macht: Dette er 3. person ental i nutid af machen (“at gøre/lave”). Her indgår det i mønsteret etwas + Adjektiv + machen, hvor man beskriver, hvilken egenskab noget får. Das macht den Text klarer betyder for eksempel “Det gør teksten tydeligere”. Formen macht passer til subjektet Das; infinitiven er machen. Muster: Muster betyder her “mønster” eller “model”. Det er et intetkønssubstantiv: das Muster; flertalsformen er også Muster. I sætningen er das Muster det, der påvirkes af macht, og fordi formen er ens i nominativ og akkusativ for dette intetkønssubstantiv, kan man ikke se kasus på selve substantivet. leichter: Dette er komparativ af leicht (“let”). Her betyder det “lettere” og beskriver en højere grad af forståelighed. En nyttig kæde er leicht – leichter – am leichtesten (“let – lettere – lettest”). verständlich: Adjektivet betyder “forståelig”. I leichter verständlich beskriver det, hvor let noget er at forstå; leichter angiver komparativ grad. Det er leicht, ikke verständlich, der står i komparativ her. Samlet følger sætningen mønsteret etwas macht etwas leichter verständlich: Das (“det”) er subjektet, macht angiver, at det frembringer en ændring, og das Muster er det, der bliver påvirket. leichter verständlich betyder “lettere at forstå”. Derfor betyder hele sætningen: “Det gør mønsteret lettere at forstå.”

8. Versuche jetzt, deinen eigenen Satz zu bilden.

   Prøv nu at lave din egen sætning.

   Versuche

   prøv

   jetzt

   nu

   deinen

   din

   eigenen

   egen

   Satz

   sætning

   zu bilden

   at lave

   Uddybende forklaring

   Versuche er imperativ af versuchen (“at prøve”) til én person i du-form. Infinitiven er versuchen; imperativen bruges her som en opfordring: “Prøv …”. En høflig tiltale ville bruge en anden form, Versuchen Sie. jetzt betyder “nu” og placerer opfordringen i det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke formen på de andre ord. deinen betyder her “din” og står foran Satz. Formen bygger på possessivet dein (“din/dit”) og er bøjet, fordi Satz er hankøn og fungerer som direkte objekt efter bilden: hankøn ental i akkusativ giver deinen. Sammenlign: dein Satz som grundled, men deinen Satz som direkte objekt. eigenen betyder “egen” og beskriver Satz. Adjektivets grundform er eigen; endelsen -en viser her den samme hankønsform i ental, akkusativ, efter deinen. Det understreger, at sætningen er elevens egen. Eksempel: Sie schreibt ihren eigenen Text. — “Hun skriver sin egen tekst.” Satz betyder “sætning”. Grundformen er også Satz, og flertalsformen er Sätze. I den faste sætning er Satz hankøn, ental og direkte objekt: deinen eigenen Satz. zu bilden består af zu plus infinitiven bilden, “at danne/lave”. Her betyder det at formulere eller lave en sætning. Konstruktionen versuchen, etwas zu bilden svarer til “prøve at lave/danne noget”. I tysk står zu foran infinitiven i denne type infinitivgruppe; ved et delbart verbum kan placeringen være anderledes, så formen bør læres som den konkrete konstruktion her. Samlet er opbygningen: Versuche jetzt (“Prøv nu”) + deinen eigenen Satz (“din egen sætning”) + zu bilden (“at lave”). Hele ytringen betyder derfor: “Prøv nu at lave din egen sætning.” Det er en direkte opfordring til én person i uformel du-tiltale.