Forberedelse til en kort test | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wir haben bald einen kurzen Test, oder?

   Vi har en kort test snart, ikke?

   Wir haben

   vi har

   bald

   snart

   einen

   en

   kurzen

   kort

   Test

   test

   oder?

   ikke?

   Uddybende forklaring

   Wir haben betyder her “vi har”. haben er infinitiven og bruges i nutid som wir haben; sammenlign med ich habe, du hast og sie haben. Konstruktionen kan genbruges med et andet navneord: Eksempel: Wir haben heute Unterricht. — “Vi har undervisning i dag.” bald er et tidsadverbium og betyder “snart”, altså på et tidspunkt i nær fremtid. Det ændrer ikke form. Eksempel: Der Bus kommt bald. — “Bussen kommer snart.” einen står foran Test og viser her hankøn, ental og akkusativ. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal som undervisningspointe; den markerer især den grammatiske form i denne sætning. Sammenlign hankøn: ein Test som grundled, men einen Test som direkte objekt. Eksempel: Wir schreiben einen Test. — “Vi skriver en test.” kurzen betyder “kort”. Det er adjektivet kurz i bøjet form. Endelsen -en hænger her sammen med, at adjektivet står foran det hankønnede akkusativobjekt Test efter einen: einen kurzen Test. Den ubøjede grundform er kurz; en nyttig modsætning er lang — “lang”. Eksempel: Das ist ein kurzer Text. — “Det er en kort tekst.” Test betyder “test” eller “prøve”. Formen er et hankønsnavneord: der Test; i akkusativ ental bliver den stadig den Test, mens artiklen i den ubestemte gruppe bliver einen. Flertal er Tests. Eksempel: Der Test ist morgen. — “Testen er i morgen.” oder? står til sidst som et kort spørgsmål, der søger bekræftelse af udsagnet: “ikke?” eller “ikke sandt?”. Her fungerer oder ikke som et valg mellem to muligheder. Den samme brug kan sættes efter en anden påstand: Eksempel: Du kommst morgen, oder? — “Du kommer i morgen, ikke?” Samlet er opbygningen Wir haben + tidsadverbiet bald + objektgruppen einen kurzen Test + bekræftelsesspørgsmålet oder?. Den betyder: “Vi har snart en kort test, ikke?” Wir er den, der har testen, og einen kurzen Test er det, der haves. bald placerer begivenheden i nær fremtid, mens oder? inviterer til bekræftelse. Udsagnet kan genbruges ved at skifte objektgruppen ud, for eksempel Wir haben bald eine Prüfung, oder? — “Vi har snart en eksamen, ikke?”

2. Er umfasst die wichtigsten Abschnitte dieser Einheit.

   Den dækker de vigtigste afsnit i denne enhed.

   Er

   den

   umfasst

   dækker; omfatter

   wichtigsten

   vigtigste

   Abschnitte

   afsnit

   dieser

   denne

   Einheit

   enhed

   Uddybende forklaring

   Er betyder her “den” og er et personligt pronomen i 3. person ental. Formen er grammatisk maskulinum og bruges som subjekt, men den konkrete referent er ikke identificeret i det givne materiale. Som kasuskontrast står er som subjekt over for ihn som akkusativobjekt. umfasst er nutidsformen af umfassen i 3. person ental: er umfasst. Verbet betyder her at dække eller omfatte noget. Et nyttigt mønster er etwas umfasst mehrere Teile – “noget omfatter flere dele”. Formen umfasst passer til subjektet er og er ikke en datidsform. wichtigsten betyder “vigtigste” her og er superlativformen af wichtig (“vigtig”). En nyttig række er wichtig – wichtiger – am wichtigsten; foran et navneord bruges også en bøjet form som der/die/das wichtigste .... Her står superlativadjektivet foran flertalsordet Abschnitte i den bestemte nominalgruppe die wichtigsten Abschnitte, så det får endelsen -en. Abschnitte er flertal af Abschnitt (“afsnit”, “del”). Ental er der Abschnitt, flertal die Abschnitte. I die wichtigsten Abschnitte er nominalgruppen akkusativobjekt til umfasst; flertalsformen Abschnitte får ikke et ekstra -n i akkusativ. Eksempel: Der Text umfasst drei Abschnitte. – “Teksten omfatter tre afsnit.” dieser betyder her “denne” og står som bestemmende pronomen foran Einheit. I dieser Einheit er formen femininum ental i genitiv og knytter enheden til afsnittene; den tilsvarer i den faste oversættelse “i denne enhed”. Den samme demonstrative stamme bøjes efter køn, tal og kasus, for eksempel diese Einheit i nominativ eller akkusativ. Einheit betyder “enhed”. Det er et feminint navneord: die Einheit; her står det i ental i genitiv efter dieser. Sætningen angiver, at afsnittene hører til denne enhed, men identificerer ikke, hvilken konkret enhed det er. Samlet består sætningen af subjektet Er, verbet umfasst, objektet die wichtigsten Abschnitte og genitivforbindelsen dieser Einheit. Den betyder derfor: “Den dækker de vigtigste afsnit i denne enhed.”

3. Welchen Abschnitt soll ich zuerst wiederholen?

   Hvilket afsnit skal jeg gennemgå først?

   Welchen

   hvilket

   Abschnitt

   afsnit

   soll ich

   skal jeg

   zuerst

   først

   wiederholen

   gennemgå igen

   Uddybende forklaring

   Welchen betyder her “hvilket” og står foran Abschnitt. Formen er den maskuline entalsform i akkusativ, fordi Abschnitt er det direkte objekt for handlingen. Sammenlign: welcher Abschnitt i nominativ, men welchen Abschnitt i akkusativ. Spørgeordet welcher bøjes altså efter køn, tal og kasus. Abschnitt betyder “afsnit” eller en afgrænset del af en tekst eller enhed. Ordet er maskulint: der Abschnitt, flertal die Abschnitte. I den givne sammenhæng handler det om et afsnit i enheden, men sætningen angiver ikke, hvilket konkret afsnit svaret bliver. soll ich består af modalverbet sollen og pronomenet ich. soll er nutidsformen i første person ental og udtrykker her, hvad taleren bør eller skal gøre: “skal jeg”. I et spørgsmål kan mønstret genbruges som Soll ich ...?, for eksempel: Soll ich anfangen? — “Skal jeg begynde?” zuerst betyder “først” og angiver rækkefølge. Det placeres her efter modaludtrykket og før den handling, som skal udføres. Det markerer, at gentagelsen af dette afsnit skal være det første trin. wiederholen betyder her “gennemgå igen” eller “gentage”. Infinitiven står til sidst, fordi den følger modalverbet soll; den bøjede verbform er soll, mens wiederholen forbliver infinitiv. Dens grundform er også wiederholen, og en nutidssætning uden modalverbum kan for eksempel være: Ich wiederhole den Abschnitt. — “Jeg gennemgår afsnittet igen.” Samlet følger sætningen mønstret Welchen + objekt + soll ich + tids-/rækkefølgeangivelse + infinitiv?: Welchen Abschnitt soll ich zuerst wiederholen? betyder “Hvilket afsnit skal jeg gennemgå først?” Den spørger både efter det valgte afsnit og placerer gentagelsen som den første handling.

4. Beginne mit dem Hörverstehen, weil es normalerweise deine Punktzahl beeinflusst.

   Start med lytteforståelse, fordi det normalt påvirker din score.

   Beginne

   begynd

   Hörverstehen

   lytteforståelse

   normalerweise

   normalt

   deine

   din

   Punktzahl

   score

   beeinflusst

   påvirker

   Uddybende forklaring

   Beginne er imperativ af beginnen (“at begynde”) til én person; det underforståede subjekt er du. Infinitiven er beginnen, og imperativen bruges her til en direkte opfordring: “Begynd …”. Hörverstehen betyder “lytteforståelse”. Det er et selvstændigt tysk substantiv, skrevet med stort begyndelsesbogstav. I mit dem Hörverstehen står det efter præpositionen mit, som styrer dativ; dem viser her dativ ental, intetkøn. Mønstret mit + dativ kan genbruges, for eksempel: Ich lerne mit dem Buch. — “Jeg lærer med bogen.” normalerweise betyder “normalt” eller “som regel”. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Her begrænser det udsagnet: påvirkningen sker normalt, ikke nødvendigvis i enhver situation. deine betyder “din” i denne sammenhæng. Formen hører sammen med Punktzahl: Punktzahl er hunkøn, ental, og står her som direkte objekt i akkusativ. Derfor har det possessive ord formen deine; det er ikke Punktzahl, der er grundformen for deine. Til sammenligning ses dein foran et intetkønsord i ental, for eksempel dein Buch — “din bog”. Punktzahl betyder “score” eller “pointtal”. Det er et hunkønsord: die Punktzahl. I sætningen er deine Punktzahl det, som bliver påvirket, altså det direkte objekt. Et kort eksempel er: Deine Punktzahl steigt. — “Din score stiger.” beeinflusst betyder her “påvirker”. Det er 3. person ental i nutid af beeinflussen: es beeinflusst — “det påvirker”. Formen ender på -t, fordi subjektet er es; Punktzahl er ikke subjektet, men objektet. Et genbrugeligt eksempel er: Der Schlaf beeinflusst die Leistung. — “Søvnen påvirker præstationen.” Sætningen samles sådan: Beginne mit dem Hörverstehen er opfordringen “Begynd med lytteforståelse”. weil indleder årsagsbisætningen “fordi det normalt påvirker din score”. I bisætningen er es subjektet og henviser her til lytteforståelsen, mens deine Punktzahl er objektet. Det finitte verbum beeinflusst står til sidst, som det normalt gør i en tysk weil-bisætning. Hele betydningen er derfor: “Begynd med lytteforståelse, fordi det normalt påvirker din score.”

5. Können wir zusammen ein paar Übungsfragen ausprobieren?

   Kan vi prøve nogle øvelsesspørgsmål sammen?

   Können wir

   kan vi

   zusammen

   sammen

   ein paar

   nogle få

   Übungsfragen

   øvelsesspørgsmål

   ausprobieren

   prøve

   Uddybende forklaring

   Können wir betyder her “kan vi” og danner et ja/nej-spørgsmål. können er grundformen for modalverbet; wir er 1. person flertal. I dette spørgsmål står det bøjede modalverb først, mens hovedverbet står i infinitiv til sidst: Können wir ... ausprobieren? Eksempel: Können wir anfangen? — “Kan vi begynde?” zusammen er et adverbium med betydningen “sammen”. Det beskriver, at handlingen udføres i fællesskab. Eksempel: Wir lernen zusammen. — “Vi lærer sammen.” ein paar betyder “nogle få” eller “et par” i betydningen en lille, ikke nærmere angivet mængde. Det angiver ikke nødvendigvis præcis to. Det står her foran et substantiv i flertal. Eksempel: Ich habe ein paar Fragen. — “Jeg har nogle få spørgsmål.” Übungsfragen er flertal af Übungsfrage, “øvelsesspørgsmål”. Det er et sammensat substantiv: Übung betyder øvelse, og Frage betyder spørgsmål. Flertalsformen har endelsen -n: die Übungsfrage → die Übungsfragen. Eksempel: Die Übungsfragen sind kurz. — “Øvelsesspørgsmålene er korte.” ausprobieren betyder “prøve” eller “afprøve”. Det er et separabelt verbum, men her står det som infinitiv samlet til sidst, fordi det følger modalverbet können. Uden modalverbum kan det bøjede verbum deles i en hovedsætning: Wir probieren die Methode aus. — “Vi prøver metoden af.” Samlet følger sætningen mønstret Können wir + [handlingens genstand] + [infinitiv]?. Können wir spørger, om handlingen er mulig eller foreslås, zusammen angiver fælles udførelse, ein paar Übungsfragen er de spørgsmål, der skal afprøves, og ausprobieren angiver selve handlingen. Hele betydningen er derfor: “Kan vi prøve nogle øvelsesspørgsmål sammen?”

6. Wir können ein paar kurze Fragen nehmen und jede Antwort überprüfen.

   Vi kan bruge nogle få korte spørgsmål og tjekke hvert svar.

   Wir können

   vi kan

   ein paar

   nogle få

   kurze

   korte

   Fragen

   spørgsmål

   nehmen

   bruge

   jede

   hvert

   Antwort

   svar

   überprüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Wir können: können er et modalverbum. Formen i nutid er f.eks. ich kann, du kannst, wir können; efter modalverbet står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i den pågældende del: Wir können ... nehmen = "Vi kan ... bruge/tage". Her udtrykker können den mulighed eller evne, som wir har. ein paar: Dette er en fast mængdeangivelse med betydningen "nogle få". ein skal her ikke forstås som et præcist tal eller som en almindelig ubestemt artikel alene. Eksempel: Ich habe ein paar Fragen. — "Jeg har nogle få spørgsmål." kurze: kurze er bøjningsformen af adjektivet kurz ("kort") foran Fragen. Den beskriver altså spørgsmålene som korte. I ein paar kurze Fragen står substantivet i flertal, og adjektivet får formen kurze. Sammenlign ein paar lange Fragen — "nogle få lange spørgsmål". Fragen: Fragen er flertal af Frage ("spørgsmål"). Her er det objekt for nehmen, så betydningen er de korte spørgsmål, som taleren foreslår at bruge. Eksempel: Wir sammeln Fragen. — "Vi samler spørgsmål." nehmen: Grundformen er nehmen ("tage"). I denne sammenhæng betyder det ikke nødvendigvis fysisk at tage noget, men at vælge eller bruge spørgsmålene. Det er et uregelmæssigt verbum: ich nehme, du nimmst, wir nehmen. Efter können står det i infinitivformen nehmen uden zu. jede: jede betyder "hver" og står her foran et hunkønssubstantiv i ental: jede Antwort. Former i samme mønster er jeder (maskulinum), jede (femininum) og jedes (neutrum). Formen angiver ikke i sig selv, hvem der ejer eller giver svaret; den fordeler handlingen på hvert enkelt svar. Antwort: Antwort betyder "svar". Det er et hunkønssubstantiv: die Antwort; flertal er die Antworten. I jede Antwort står det i ental som objekt for überprüfen. Eksempel: Ich überprüfe die Antwort. — "Jeg tjekker svaret." überprüfen: Grundformen er überprüfen ("tjekke, kontrollere"). Her betyder det at kontrollere hvert svar. I konstruktionen können ... überprüfen står verbet i infinitiv efter modalverbet. Eksempel: Wir überprüfen den Text. — "Vi tjekker teksten." Samlet bygges sætningen sådan op: Wir können angiver, hvad talergruppen har mulighed for eller evne til; ein paar kurze Fragen nehmen angiver, at den kan bruge nogle få korte spørgsmål; og jede Antwort überprüfen tilføjer, at svarene kontrolleres enkeltvis. Derfor betyder hele ytringen: "Vi kan bruge nogle få korte spørgsmål og tjekke hvert svar."

7. Ich werde meine Fehler nach jeder Frage überprüfen.

   Jeg vil gennemgå mine fejl efter hvert spørgsmål.

   Ich werde

   jeg vil

   meine

   mine

   Fehler

   fejl

   nach

   efter

   jeder

   hvert

   Frage

   spørgsmål

   überprüfen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Ich werde bruges her til at danne futurum: werden står bøjet efter ich som werde, og det efterfølges af infinitiven überprüfen sidst i sætningen. Mønstret Ich werde ... betyder her “jeg vil ...” om en plan eller kommende handling. Det er ikke det samme som Ich will ..., hvor wollen direkte udtrykker vilje eller intention. meine betyder “mine” og er possessivbestemmeren til Fehler. Den viser, at fejlene tilhører eller vedrører taleren. Formen meine står her foran flertalsformen Fehler; i denne form er den ens i nominativ og akkusativ flertal. Sammenlign mein Fehler (min fejl, ental) og meine Fehler (mine fejl, flertal). Fehler betyder “fejl” og står her i flertal: ental er der Fehler, flertal die Fehler. Ordet kan bruges om fejl i svar, arbejde eller handlinger. Eksempel: Ich mache manchmal Fehler. — “Jeg begår nogle gange fejl.” nach betyder her “efter” og viser tidspunktet for den efterfølgende handling. I denne betydning styrer nach dativ. Derfor står Frage ikke i grundformen med en ubøjet bestemmelse, men i forbindelsen jeder Frage. jeder betyder her “hvert” og hører sammen med det feminine entalsord Frage efter nach. Formen jeder er dativ ental femininum; nominativ ental femininum er jede, som i jede Frage — “hvert spørgsmål” som grundled eller genstand uden nach. Formen udtrykker, at handlingen gentages efter hvert enkelt spørgsmål, uden at den alene angiver, hvor mange spørgsmål der er. Frage betyder “spørgsmål” og er et feminint substantiv: die Frage. Her står det i dativ ental efter nach: nach jeder Frage — “efter hvert spørgsmål”. Flertallet er Fragen, som i nach jeder Frage ikke skal bruges, fordi den faste forbindelse her omtaler ét spørgsmål ad gangen. überprüfen betyder her “gennemgå” eller “kontrollere”. Det er infinitiven, som står sidst efter futurumhjælpeverbet werde. Eksempel: Ich überprüfe die Antwort. — “Jeg gennemgår svaret.” I den faste sætning er det denne handling, der placeres i fremtiden gennem Ich werde ... überprüfen. Sætningen bygges derfor sådan op: Ich werde angiver en kommende handling, meine Fehler er det, der bliver gennemgået, nach jeder Frage angiver tidspunktet efter hvert enkelt spørgsmål, og überprüfen er hovedhandlingen. Samlet betyder den: “Jeg vil gennemgå mine fejl efter hvert spørgsmål.”

8. Das sollte dir helfen, dich vorzubereiten.

   Det burde hjælpe dig med at forberede dig.

   Das

   det

   sollte

   burde

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   dich vorzubereiten

   forberede dig

   Uddybende forklaring

   Das står først som subjekt og betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen i neutrum ental; den konkrete ting eller situation, som det peger på, er ikke identificeret i de givne sætninger. Eksempel: Das ist wichtig. — “Det er vigtigt.” sollte er en form af sollen. Her udtrykker den en forventning eller anbefaling, svarende til “burde”, ikke en sikker påstand om, at noget vil ske. En nyttig formkæde er sollen — sollte — sollte ...; den sidste form bruges blandt andet som datidskonjunktiv og kan i denne type udsagn svare til dansk “burde”. Eksempel: Du solltest mehr schlafen. — “Du burde sove mere.” dir er dativformen af 2. persons ental, du. Verbet helfen tager den person, der får hjælp, i dativ: jemandem helfen — “hjælpe nogen”. Derfor står dir her som “dig” i rollen som modtager af hjælpen. Eksempel: Ich helfe dir. — “Jeg hjælper dig.” helfen er infinitiven “hjælpe”. Sammen med sollte danner den mønstret sollte + infinitiv uden zu: Das sollte dir helfen — “Det burde hjælpe dig”. Modalverbet bøjes, mens hovedverbet bliver stående i infinitiv. dich vorzubereiten betyder “at forberede dig”. dich er akkusativformen af 2. persons ental, du, og viser her, at den person, der forbereder sig, er den samme som den person, der modtager hjælpen i dir. vorzubereiten er zu-infinitiven af det adskillelige verbum vorbereiten: vorbereiten → vorzubereiten, hvor zu indsættes mellem forstavelsen vor- og stammen. Eksempel: Ich versuche, mich vorzubereiten. — “Jeg prøver at forberede mig.” Hele sætningen bygges således op: Das er subjektet; sollte angiver den forsigtige forventning “burde”; dir helfen betyder “hjælpe dig”, hvor dir er modtageren; og dich vorzubereiten angiver, hvad hjælpen består i: “med at forberede dig”. Den samlede betydning er: “Det burde hjælpe dig med at forberede dig.”