At vælge et passende niveau til online lytteøvelser | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kennst du eine nützliche Online-Ressource zum Sprachenüben?

   Kender du en nyttig online-ressource til sprogtræning?

   Kennst

   kender

   du

   du

   nützliche

   nyttig

   Online-Ressource

   online-ressource

   zum Sprachenüben

   til sprogtræning

   Uddybende forklaring

   Kennst er 2. persons entals nutidsform af kennen, som her betyder “at kende” eller “at være bekendt med” en ressource. Den almindelige kontrast er wissen: kennen bruges om personer, steder eller ting, man er bekendt med, mens wissen bruges om oplysninger eller fakta. Eksempel: Ich kenne diese Seite. – “Jeg kender denne side.” du er 2. persons entalspronomenet “du”. Sammen med Kennst viser det, hvem der kender ressourcen. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum før subjektet: Kennst du ...? nützliche kommer af adjektivet nützlich og betyder her “nyttig”. Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står foran det feminine entalsnavneord Online-Ressource i akkusativ, og eine er et ein-ord, som udløser svag adjektivbøjning her: eine nützliche Online-Ressource. eine viser her det feminine køn; nominativ og akkusativ har samme form i denne konstruktion. Grundformen er nützlich; en sammenligning er nützlicher – “mere nyttig”. Online-Ressource er et feminint sammensat navneord og betyder “online-ressource”. Det centrale navneord er Ressource, så man siger eine Ressource; flertallet er Ressourcen. I sætningen er det den ting, som modtageren bliver spurgt, om vedkommende kender. zum Sprachenüben betyder “til sprogtræning” eller mere direkte “til at øve sprog”. zum er sammentrækningen af zu dem. Sprachenüben er et substantiveret infinitiv, derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav; det bygger på üben “øve” og har her fokus på at øve sprog. Eksempel: Das Sprachenüben macht Spaß. – “Det er sjovt at øve sprog.” Samlet er strukturen Kennst du + eine/einen ...?: “Kender du ...?” Her spørges der, om modtageren kender en nyttig online-ressource, der kan bruges til sprogtræning. Den faste danske oversættelse er: “Kender du en nyttig online-ressource til sprogtræning?”

2. Auf dieser Seite gibt es kurze Hörübungen.

   Denne side har korte lytteøvelser.

   Auf dieser Seite

   på denne side

   gibt es

   der er

   kurze

   korte

   Hörübungen

   lytteøvelser

   Uddybende forklaring

   Auf dieser Seite betyder her "på denne side". auf kan angive placering og styrer i den betydning dativ. Derfor står dieser i dativ femininum, fordi Seite er et hunkønsord: nominativ diese Seite, dativ auf dieser Seite. Eksempel: Auf dieser Seite lerne ich Deutsch. — "På denne side lærer jeg tysk." Her identificerer oversættelsen siden som den side, hvor øvelserne findes. gibt es er den tyske eksistenskonstruktion "der er" eller "findes der". gibt er 3. person ental nutid af geben ("at give"), men i denne faste konstruktion bruges det ikke med betydningen "giver". es fungerer som et formelt grammatisk led, mens det, der findes, kommer bagefter. Mønstret Es gibt + akkusativ kan genbruges, for eksempel: Es gibt viele Übungen. — "Der er mange øvelser." Konstruktionen kan også placeres efter et indledende led, som i den faste sætning: Auf dieser Seite gibt es .... kurze beskriver Hörübungen og betyder "korte" i denne sammenhæng. Adjektivets grundform er kurz; kürzer er komparativformen "kortere", og am kürzesten er superlativformen "kortest". Her står kurze foran et substantiv i flertal uden artikel. Fordi Hörübungen er akkusativobjekt efter es gibt, får adjektivet den stærke flertalsform kurze. Eksempel: Es gibt kurze Texte. — "Der er korte tekster." Hörübungen betyder "lytteøvelser". Det er flertal af Hörübung; Übungen er flertal af Übung ("øvelse"), og Hör- knytter øvelsen til det at lytte. I sammensatte tyske substantiver er sidste led det almindelige substantiv og bestemmer blandt andet køn og bøjningsmønster. Eksempel: Ich mache eine Hörübung. — "Jeg laver en lytteøvelse." Flertallet er Hörübungen. Samlet består sætningen af stedleddet Auf dieser Seite, eksistenskonstruktionen gibt es og det, der findes: kurze Hörübungen. Den betyder derfor: "På denne side er der korte lytteøvelser."

3. Kann ich dort das Audio hören?

   Kan jeg lytte til lyden der?

   Kann ich

   kan jeg …?

   dort

   der

   das Audio

   lyden

   hören

   lytte

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål på tysk: det finitte modalverbum kann kommer på første plads, og ich er subjektet. kann er nutidsformen af können for ich og betyder her, at taleren spørger om mulighed eller tilladelse. I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen typisk ich kann ...; for eksempel: Ich kann das Audio hören. – “Jeg kan lytte til lyden.” dort angiver stedet “der”. Det er et stedsadverbium og bøjes ikke. Her henviser det til et sted, hvor lyden kan høres, uden at sætningen specificerer stedet nærmere. das Audio er substantivet Audio med den bestemte artikel das; den bestemte artikel viser her, at der menes en bestemt lydoptagelse eller lydressource. Audio er intetkøn på tysk, så formen er das Audio. I den følgende kontekst bruges samme ressource også som noget, man kan afspille: das Audio abspielen – “afspille lyden”. hören betyder her “lytte” eller “høre”. Det står i infinitiv, fordi det følger modalverbet kann; modalverbet bærer nutidsbøjningen, mens infinitiven står ubøjet. Et nyttigt mønster er kann ... hören – “kan ... lytte/høre”. For eksempel: Kannst du das Audio hören? – “Kan du lytte til lyden?” Her er kannst nutidsformen af können for du, mens hören stadig er infinitiv. Sammen giver Kann ich + dort + das Audio + hören betydningen: “Kan jeg lytte til lyden der?” Spørgsmålet undersøger altså, om taleren kan høre eller lytte til den bestemte lydressource på det angivne sted.

4. Du kannst das Audio zu jeder Übung auf der Seite abspielen.

   Du kan afspille lyden til hver øvelse på siden.

   Du kannst

   du kan

   das Audio

   lyden

   zu jeder Übung

   til hver øvelse

   auf der Seite

   på siden

   abspielen

   afspille

   Uddybende forklaring

   Du kannst: können betyder her “at kunne/at have mulighed for”. Formen kannst er 2. person singularis i nutid og bruges med du; sammen med et andet verbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Du kannst warten. — “Du kan vente.” das Audio: Audio er her et intetkønssubstantiv, hvilket ses på artiklen das. I denne sætning betyder det lydoptagelsen eller lydversionen. Eksempel: Das Audio ist kurz. — “Lydoptagelsen er kort.” zu jeder Übung: zu styrer dativ. jeder er dativ singularis af jeder foran det feminine substantiv Übung; her betyder konstruktionen “til hver øvelse”. Übung betyder “øvelse” og har flertalsformen Übungen. Eksempel: Ich höre die Erklärung zu jeder Übung. — “Jeg hører forklaringen til hver øvelse.” auf der Seite: Her beskriver auf en fast placering, “på siden”, og derfor står det med dativ: der Seite. Seite betyder “side”; der er dativ singularis af det feminine substantiv. Ved bevægelse hen på en side ville tysk i stedet kunne bruge akkusativ, for eksempel auf die Seite. abspielen: abspielen betyder “at afspille”. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning uden modalverbum kan præfikset skilles fra, som i Du spielst das Audio ab. — “Du afspiller lydoptagelsen.” Efter modalverbet kannst står hele infinitiven samlet til sidst: abspielen. Samlet består sætningen af Du kannst + infinitiven abspielen med objektet das Audio og oplysningerne zu jeder Übung og auf der Seite. Den betyder derfor: “Du kan afspille lyden til hver øvelse på siden.”

5. Wie wähle ich das richtige Niveau?

   Hvordan vælger jeg det rigtige niveau?

   Wie

   hvordan

   wähle

   vælger

   ich

   jeg

   richtige

   rigtige

   Niveau

   niveau

   Uddybende forklaring

   Wie spørger her om måden: “hvordan?”. Det står først som spørgsmålselement. Sammenlign wie med wann (“hvornår”) og wo (“hvor”), som spørger om henholdsvis tid og sted. wähle er første person ental i nutid af wählen (“vælge”): ich wähle = “jeg vælger”. I denne sætning viser ich, at formen er nutidsformen i første person; den samme form kan også være entalsimperativ i en anden sammenhæng, som i Wähle ein Niveau! — “Vælg et niveau!”. ich betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der foretager valget. På tysk står subjektet ofte efter spørgeordet i et spørgsmål med verbet på anden plads: Wie wähle ich ...?. richtige betyder her “rigtige”. Det er den bøjede form af adjektivet richtig (“rigtig, korrekt”). Formen står foran et intetkønssubstantiv i ental efter den bestemte artikel das: das richtige Niveau. Adjektivet får her endelsen -e; det er adjektivet richtig, ikke Niveau, der har denne bøjning. Niveau betyder “niveau”. Det er et intetkønssubstantiv på tysk, så den bestemte artikel er das: das Niveau. I denne sætning er Niveau genstanden for valget, altså det niveau som vælges. Et eksempel med samme mønster er Ich wähle das passende Niveau. — “Jeg vælger det passende niveau.” Hele mønstret er Wie + verballed + subjekt + ...?: Wie wähle ich ...? betyder “Hvordan vælger jeg ...?”. das richtige Niveau betyder “det rigtige niveau”, så hele ytringen bliver: “Hvordan vælger jeg det rigtige niveau?”

6. Wähle ein Niveau, auf dem die meisten Sätze verständlich sind.

   Vælg et niveau, hvor de fleste sætninger er lette at forstå.

   Wähle

   vælg

   Niveau

   niveau

   auf dem

   hvor

   die meisten

   de fleste

   Sätze

   sætninger

   verständlich

   lette at forstå

   sind

   er

   Uddybende forklaring

   Wähle er imperativ af wählen (at vælge) til én person i du-form. Imperativen bruges til en opfordring: Wähle ein Niveau. betyder her “Vælg et niveau”. I en almindelig udsagnssætning ses grundformen i nutid som du wählst, mens imperativen er Wähle!. Niveau er et intetkønsord: das Niveau. I ein Niveau står substantivet i ental efter det ubestemte kendeord ein; her betegner det et niveau, ikke en angivet numerisk mængde. Eksempel: Das Niveau ist hoch. — “Niveauet er højt.” auf dem indleder den relative ledsætning, der beskriver Niveau. dem er dativformen af det relative pronomen for intetkøn ental og passer derfor til das Niveau; præpositionen auf styrer her dativ i denne betydning. Mønstret kan genbruges som ein Ort, auf dem ... — “et sted, hvor ...”, når den relative beskrivelse knytter sig til stedet eller niveauet. die meisten betyder “de fleste” og står foran et substantiv i flertal. meist- angiver den største del af en gruppe; det er ikke det samme som alle (“alle”). Eksempel: Die meisten Menschen schlafen nachts. — “De fleste mennesker sover om natten.” Sätze er flertal af der Satz (“sætning”). Formen Sätze viser flertal og har omlyd; entalsformen er ikke Sätze, men Satz. Eksempel: Ich lese kurze Sätze. — “Jeg læser korte sætninger.” verständlich er et beskrivende adjektiv med betydningen “forståelig” eller, i denne sammenhæng, “let at forstå”. Det står her som prædikativt adjektiv efter sind, så det får ingen endelse: Die Sätze sind verständlich. Som attribut foran et substantiv ville adjektivet normalt bøjes, for eksempel verständliche Sätze — “forståelige sætninger”. sind er nutidsformen af sein (“at være”) for tredje person flertal og bruges her sammen med die meisten Sätze: die meisten Sätze sind .... Grundformen er sein; sammenlign sie sind (“de er”) med er ist (“han/det er”). Samlet er opbygningen Wähle ein Niveau, auf dem die meisten Sätze verständlich sind. Først kommer opfordringen “Vælg et niveau”. Relativsætningen auf dem ... sind præciserer, hvilket niveau der menes: et niveau, hvor de fleste sætninger er forståelige. Hele ytringen betyder derfor: “Vælg et niveau, hvor de fleste sætninger er lette at forstå.”

7. Das klingt weniger stressig als schwierigere Übungen.

   Det lyder mindre stressende end sværere øvelser.

   Das

   det

   klingt

   lyder

   weniger

   mindre

   stressig

   stressende

   als

   end

   schwierigere

   sværere

   Übungen

   øvelser

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og peger på den situation eller vurdering, der omtales; oversættelsen identificerer ikke et bestemt enkelt substantiv som referent. Formen er neutrum i ental, men et sådant das kan henvise til en hel ytring eller situation. klingt er nutidsformen i 3. person ental af klingen — “at lyde”. Her beskriver verbet, hvordan noget virker eller opleves, ikke en fysisk lyd. Eksempel: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” weniger betyder “mindre” og står her i sammenligningen weniger ... als ... — “mindre ... end ...”. Det angiver en lavere grad af den egenskab, som følger: weniger stressig betyder “mindre stressende”. Det er ikke selve adjektivet stressig, der bøjes i dette led. stressig er et adjektiv med betydningen “stressende”. I denne sætning beskriver det, hvordan det omtalte niveau eller den omtalte aktivitet opleves. Eksempel: Der Tag ist stressig. — “Dagen er stressende.” als indleder den anden del af sammenligningen. Mønstret weniger A als B betyder “mindre A end B”; her sammenlignes graden af at være stressende med de vanskeligere øvelser. schwierigere er komparativformen af adjektivet schwierig — “svær” eller “vanskelig”: schwierig → schwieriger → am schwierigsten. Formen står foran Übungen og betyder “sværere”. Endelsen -e hænger sammen med adjektivets placering foran et substantiv i flertal uden en foranstående artikel i denne konstruktion; det er schwierig, ikke Übungen, der bærer sammenligningen. Übungen er flertal af Übung — “øvelse”. Her er det de øvelser, som sammenligningen bruger som målestok. Eksempel: Diese Übungen sind schwierig. — “Disse øvelser er svære.” Samlet er strukturen Das klingt weniger stressig als schwierigere Übungen.: Das klingt betyder “Det lyder”, og weniger stressig als ... sammenligner graden af stress med schwierigere Übungen, “sværere øvelser”. Derfor bliver den samlede betydning: “Det lyder mindre stressende end sværere øvelser.”

8. Das sollte dir helfen, mehr Selbstvertrauen aufzubauen.

   Det burde hjælpe dig med at opbygge selvtillid.

   Das

   det

   sollte

   burde

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   mehr

   mere

   Selbstvertrauen

   selvtillid

   aufzubauen

   at opbygge

   Uddybende forklaring

   Das står her som subjekt og betyder “det”. Formen er et demonstrativt pronomen i nominativ; i konteksten peger det tilbage på den foregående situation eller udsagn. Demonstrative former kan ændre sig efter grammatisk køn, tal og kasus, men her er Das ikke et navneord. sollte er formen af modalverbet sollen. Her bruges den med betydningen “burde” og udtrykker en forventning om, at noget vil hjælpe, ikke en sikker påstand. sollen kan også bruges om pligt, men den betydning følger ikke af denne sætning alene. Et nyttigt mønster er sollte + infinitiv: Das sollte funktionieren = “Det burde fungere”. dir er dativformen af det personlige pronomen du i ental. Verbet helfen forbindes på tysk med dativ for den person, der får hjælp: Das hilft mir = “Det hjælper mig”; mir er her dativformen af ich. Formen dir betyder altså “dig” i denne dativrolle. helfen er infinitiven af helfen og betyder “hjælpe”. I kombination med modalverbet står det som infinitiv uden zu: Das sollte dir helfen = “Det burde hjælpe dig”. I nutid ændres verbet efter subjektet, for eksempel Das hilft dir = “Det hjælper dig”. mehr betyder “mere” og angiver en større mængde eller grad end en tidligere eller underforstået mængde. Det står her foran navneordet Selbstvertrauen: mehr Zeit = “mere tid”. Det er ikke selv et navneord og får ikke den bøjning, som et tysk navneord får. Selbstvertrauen er et intetkønsnavneord og betyder “selvtillid”. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Det kan bruges med forskellige mængdeangivelser, for eksempel viel Selbstvertrauen = “meget selvtillid” og wenig Selbstvertrauen = “lidt selvtillid”. aufzubauen er infinitiven med zu af det adskillelige verbum aufbauen, “opbygge”. I denne form står zu inde mellem forstavelsen auf og grunddelen bauen: aufzubauen. Som finit verbum skilles delene ad: Du baust Selbstvertrauen auf = “Du opbygger selvtillid”. Efter et modalverbum ville man derimod bruge infinitiven uden zu, men her hører aufzubauen sammen med helfen: helfen, ... aufzubauen. Samlet er strukturen Das sollte dir helfen, mehr Selbstvertrauen aufzubauen: subjektet “det” kombineres med sollte, derefter den person i dativ, som får hjælp, og til sidst det, som hjælpen gør det muligt at opbygge. Hele ytringen betyder derfor: “Det burde hjælpe dig med at opbygge mere selvtillid.”