Gennemgang af fejl i lektier | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Könnten wir meine Fehler in den Hausaufgaben durchgehen?

   Kunne vi gennemgå mine fejl i lektierne?

   Könnten wir

   kunne vi

   meine

   mine

   Fehler

   fejl

   in den

   i de

   Hausaufgaben

   lektier

   durchgehen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Könnten wir er en høflig spørgekonstruktion. könnten er Konjunktiv II af können og gør spørgsmålet forsigtigt eller høfligt: Könnten wir ...? svarer her til “Kunne vi ...?”. wir er subjektet “vi”. Efter modalverbet står det egentlige verb i infinitiv til sidst; her er det durchgehen. meine betyder “mine” og står foran Fehler. Formen passer her til flertal og akkusativ: meine Fehler. Possessivordet bøjes altså efter det, der ejes, og efter dets grammatiske kasus; i flertal er formen meine både i nominativ og akkusativ. Eksempel: Meine Bücher sind hier. — “Mine bøger er her.” Fehler betyder “fejl”. Ental er der Fehler, og flertal er også Fehler: ein Fehler — “en fejl”, mehrere Fehler — “flere fejl”. Her er flertalsformen objekt for durchgehen, så betydningen er “mine fejl”. in den betyder her “i de”. in bruges med dativ, når noget befinder sig i eller gennemgås inden for et område eller materiale, uden at der udtrykkes bevægelse ind i det. den er dativ flertal af den bestemte artikel; derfor står det foran Hausaufgaben i flertal. Hausaufgaben betyder “lektier”. Ordet bruges normalt i flertal, også når man taler om lektier som en samlet opgave. I in den Hausaufgaben er det et dativisk flertalsled efter in. durchgehen betyder her “gennemgå” eller “gå noget igennem” grundigt. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning uden modalverbum kan man fx sige Wir gehen die Fehler durch. — “Vi gennemgår fejlene.” Efter könnten bliver det stående samlet som infinitiv: Könnten wir die Fehler durchgehen? Samlet bygges sætningen sådan op: Könnten wir (“kunne vi”) + meine Fehler (“mine fejl”) + in den Hausaufgaben (“i lektierne”) + durchgehen (“gennemgå”). Hele spørgsmålet betyder derfor: “Kunne vi gennemgå mine fejl i lektierne?”

2. Ich habe ein paar kleine Satzfehler markiert.

   Jeg har markeret nogle få små fejl i sætningerne.

   Ich habe

   jeg har

   ein paar

   nogle få

   kleine

   små

   Satzfehler

   sætningsfejl

   markiert

   markeret

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af pronomenet Ich og første person ental af hjælpeverbet haben. Sammen med en perfektum participiumform danner haben perfektum: Ich habe ... markiert betyder, at jeg har udført markeringen. Eksempel: Ich habe den Fehler gesehen. — Jeg har set fejlen. Her er habe ikke selve handlingen “markere”; den kommer fra markiert. ein paar er en fast mængdeangivelse med betydningen “nogle få” eller “et par”. Den efterfølges normalt af et substantiv i flertal: ein paar Fragen — nogle få spørgsmål. Den udtrykker her et lille antal, men ikke nødvendigvis præcis to. kleine er bøjningsformen af adjektivet klein (“lille”). Den beskriver Satzfehler og står her i flertal, fordi ein paar kræver en flertalsforståelse. Formen kleine viser også den relevante kasus- og artikelbøjning i denne nominalgruppe. Eksempel: ein paar kleine Probleme — nogle få små problemer. Adjektivet betyder her “små”, ikke “få”; det er ein paar, der angiver det lille antal. Satzfehler betyder “fejl i sætninger” eller “sætningsfejl”. Det er et sammensat substantiv af Satz (“sætning”) og Fehler (“fejl”). Formen Satzfehler ser ens ud i ental og flertal; her viser ein paar og kleine, at der menes flere fejl. Eksempel: Ich sehe einen Satzfehler. — Jeg ser en sætningsfejl. markiert er perfektum participium af verbet markieren (“markere”). I denne sætning betyder det, at fejlene er blevet markeret, ikke nødvendigvis rettet. Eksempel: Sie hat die wichtige Stelle markiert. — Hun har markeret det vigtige sted. Med haben bruges participiet til at danne perfektum. Samlet bliver mønstret Ich habe + ein paar kleine Satzfehler + markiert: Jeg har markeret nogle få små fejl i sætningerne. Den markerende person er Ich, de markerede ting er ein paar kleine Satzfehler, og markiert angiver den udførte handling.

3. Warum hast du diese Korrektur gemacht?

   Hvorfor lavede du denne rettelse?

   Warum

   Hvorfor

   hast du

   har du

   diese

   denne

   Korrektur

   rettelse

   gemacht

   lavet

   Uddybende forklaring

   Warum spørger efter årsagen til noget og står her først, fordi hele sætningen er et spørgsmål. Et nyttigt mønster er Warum + verballed + subjekt ...?: “Warum lernst du Deutsch?” = “Hvorfor lærer du tysk?” hast du består af hjælpeverbet haben i 2. person ental, hast, og pronomenet du. I denne sætning hjælper hast med at danne perfektum; det er ikke alene, der betyder “lavede”. Sammenlign du hast med ich habe og sie hat. diese betyder “denne” her og står foran substantivet Korrektur. Formen er bestemt af det følgende substantivs grammatiske køn, tal og kasus: diese Korrektur er femininum ental i akkusativ. Det er ikke selve diese, der fortæller, hvor mange rettelser der er; ental kommer fra substantivgruppen. Et genanvendeligt eksempel er diese Frage = “dette spørgsmål”. Korrektur er et feminint substantiv og betyder “rettelse” i denne sammenhæng. Flertal er Korrekturen. Som sammensat fagligt ord kan Korrektur også indgå i ord som Korrekturlesen, men her er det den konkrete rettelse, der omtales. gemacht er perfektumsformen af machen, “at lave/gøre”. Den står sidst i spørgsmålet, fordi tysk ofte placerer perfektums hovedverbum i slutningen af den spørgende hovedsætning, mens hjælpeverbet står på anden plads: Hast du das gemacht? = “Har du gjort det?” Formen gemacht er et perfektum-participium; den ændres ikke efter du i denne konstruktion. Sammen danner Warum spørgsmålet om årsag, hast du ... gemacht perfektumformen “lavede du/har du lavet”, og diese Korrektur genstanden “denne rettelse”. Hele sætningen betyder derfor: “Hvorfor lavede du denne rettelse?” Konstruktionen er en almindelig direkte måde at spørge om grunden til en tidligere handling.

4. Das Nomen braucht hier einen Artikel.

   Navneordet skal have en artikel her.

   Das

   det

   Nomen

   navneord

   braucht

   har brug for

   hier

   her

   einen

   en

   Artikel

   artikel

   Uddybende forklaring

   Das står her foran Nomen og er den bestemte artikel i nominativ, fordi Nomen er subjektet. Formen das bruges ved intetkønsord i ental; den må ikke forveksles med der og die, som bruges i andre grammatiske køn. Nomen betyder her “navneord”. Det er et intetkønsord: das Nomen. Flertal er die Nomen. I tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. braucht er nutidsformen af brauchen for 3. person ental. Her betyder den “har brug for” og får et direkte objekt: Das Nomen braucht .... Eksempel: Ich brauche Zeit. — “Jeg har brug for tid.” I denne sætning udtrykker braucht nødvendighed i betydningen, at navneordet skal have noget; det er ikke selve ordet for “skal”. hier betyder “her” og angiver stedet eller den konkrete sammenhæng, som udsagnet gælder i. Det ændrer ikke formen på de omkringstående ord. einen er den ubestemte artikel i maskulinum, akkusativ, ental. Den står foran Artikel, fordi Artikel her er det direkte objekt for braucht: brauchen + akkusativ. Sammenlign ein Artikel i nominativ med einen Artikel i akkusativ. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer den et artikel-eksemplar eller en artikel som nødvendig bestanddel. Artikel betyder “artikel” og er et maskulint substantiv: der Artikel. I akkusativ ental står det stadig som Artikel, mens artiklen viser kasus: einen Artikel. Flertal er die Artikel. Samlet bliver mønstret: Das Nomen (subjekt) + braucht (har brug for) + hier (her) + einen Artikel (et direkte objekt). Derfor betyder hele ytringen: “Navneordet skal have en artikel her.”

5. Das habe ich bei ein paar Antworten übersehen.

   Det overså jeg i nogle få svar.

   Das

   det

   habe ich

   har jeg

   bei

   i

   ein paar

   nogle få

   Antworten

   svar

   übersehen

   overset

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og er et stedord i akkusativ ental, neutrum. Det fungerer som det, der bliver overset. Sammenlign das som stedord med dass som bindeord: Ich weiß, dass ... betyder “Jeg ved, at ...”. habe ich består af hjælpeverbet haben og stedordet ich. I perfektum bøjes haben efter personen: ich habe, mens hovedverbet står som perfektum participium senere i sætningen. I en tysk hovedsætning står det finitte verbum på anden plads; her kommer Das først, så habe og derefter ich. bei styrer her dativ og angiver den sammenhæng, som noget vedrører. Derfor står ein paar Antworten i dativ flertal. Et eksempel: Bei dieser Aufgabe brauche ich Hilfe. — “Ved denne opgave har jeg brug for hjælp.” ein paar betyder her “nogle få”. Det angiver en ubestemt, ikke-præciseret mængde, ikke et bestemt tal. Konstruktionen ændrer ikke form her. Antworten betyder “svar” og er flertalsformen af die Antwort. Formen er også dativ flertal i denne sætning, men den synlige form skelner ikke mellem nominativ og dativ flertal. Kasus kommer her fra præpositionen bei, ikke fra en synlig ændring i Antworten. Ental er die Antwort, flertal die Antworten. Eksempel: Ich lese die Antworten. — “Jeg læser svarene.” übersehen betyder her “at overse” eller “ikke at lægge mærke til”. I sætningen er formen perfektum participium, og den har samme form som infinitiven: übersehen – hat übersehen. Den uregelmæssige participiumform er altså übersehen, ikke übergesehen. Eksempel: Ich habe den Fehler übersehen. — “Jeg overså fejlen.” Samlet er strukturen Das habe ich bei ein paar Antworten übersehen: Das er det, der blev overset, habe ich ... übersehen danner perfektum med “jeg” som den handlende, og bei ein paar Antworten angiver, at det skete i forbindelse med nogle få svar. Den samlede betydning er: “Det overså jeg i nogle få svar.”

6. Wenn man es hier ergänzt, wird der Satz vollständig.

   Når man tilføjer det her, bliver sætningen komplet.

   Wenn man

   når man

   es

   det

   hier

   her

   ergänzt

   tilføjer

   wird

   bliver

   Satz

   sætning

   vollständig

   komplet

   Uddybende forklaring

   Wenn man: Her betyder wenn “når/hvis”, og man er det ubestemte personlige pronomen “man” eller “en”. I en wenn-ledsætning står det bøjede verbum til sidst: Wenn man ... ergänzt = “Når man tilføjer ...”. man tager tredje person ental, selv om betydningen kan omfatte mennesker generelt. es: Dette er et akkusativt, intetkønnet pronomen, her med betydningen “det”. Det fungerer som objekt for ergänzt. Den konkrete ting, som es henviser til, er ikke entydigt identificeret i det leverede materiale; pronomenets grammatiske form og rolle er dog klare. hier: Et stedsadverbium, “her”. Det angiver stedet eller den del af sammenhængen, hvor tilføjelsen foretages. ergänzt: Formen kommer fra grundformen ergänzen og betyder her “tilføjer” eller “supplerer”. Det er nutid, tredje person ental, fordi subjektet er man: man ergänzt. Eksempel: Man ergänzt den fehlenden Satz. — “Man tilføjer den manglende sætning.” wird: Formen kommer fra werden, her i nutid, tredje person ental. Sammen med vollständig betyder den “bliver” og beskriver en overgang til en tilstand; det er ikke her en passiv konstruktion. Eksempel: Der Text wird klarer. — “Teksten bliver klarere.” Satz: Substantivet betyder “sætning”. Formen der Satz viser hankøn i nominativ ental i denne sætning, fordi der Satz er det, der bliver komplet. Flertal er die Sätze. Eksempel: Der Satz ist kurz. — “Sætningen er kort.” vollständig: Adjektivet betyder “komplet” eller “fuldstændig”. Her står det som prædikativ efter wird, så det beskriver den tilstand, som sætningen får; det bøjes ikke efter Satz i denne placering. Sammenlign vollständig “komplet” med unvollständig “ufuldstændig”. Hele strukturen er Wenn + subjekt + objekt + adverbium + bøjet verbum, wird + subjekt + prædikativ: Wenn man es hier ergänzt betyder “Når man tilføjer det her”, og wird der Satz vollständig betyder “bliver sætningen komplet”. Samlet: “Når man tilføjer det her, bliver sætningen komplet.”

7. Ich schreibe diesen Teil jetzt neu.

   Jeg skriver den del om nu.

   Ich

   jeg

   schreibe

   skriver

   diesen

   denne

   Teil

   del

   jetzt

   nu

   neu

   om igen

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental i nominativ, altså den, der udfører handlingen. Formen bruges både af mandlige og kvindelige talere; den ændres ikke efter talerens køn. schreibe er nutidsformen af schreiben (“at skrive”). Endelsen -e viser her 1. person ental sammen med Ich: ich schreibe. Eksempel: Ich schreibe eine Nachricht. – “Jeg skriver en besked.” diesen betyder her “denne” og står foran Teil. Formen viser maskulinum, ental og akkusativ, fordi Teil er det direkte objekt for schreibe: der Teil → diesen Teil. Den tilsvarende nominativform er dieser, som i Dieser Teil ist wichtig. – “Denne del er vigtig.” Teil er et maskulint substantiv med betydningen “del” eller “afsnit”. Grundformen med bestemt artikel er der Teil; flertallet er die Teile. Eksempel: Ich lese diesen Teil. – “Jeg læser denne del.” jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det er et adverbium og bøjes ikke. I denne sætning gælder “nu” skrivningen, ikke nødvendigvis hele situationens varighed. neu betyder her “på ny” eller “om igen”. Det beskriver måden, delen skrives på: den bliver skrevet på ny. Her fungerer neu adverbialt og ændres derfor ikke efter Teil. Det er ikke det samme som neue i ein neuer Teil, hvor neu er et bøjet adjektiv foran substantivet. Sætningen bygges således op: Ich er den skrivende, schreibe er handlingen, diesen Teil er den bestemte del, der skrives, jetzt angiver tidspunktet, og neu angiver, at skrivningen sker på ny. Samlet betyder Ich schreibe diesen Teil jetzt neu.: “Jeg skriver den del om nu.”

8. Das wird dir helfen, dich an die Regel zu erinnern.

   Det vil hjælpe dig med at huske reglen.

   Das

   det

   wird

   vil

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   dich

   dig selv

   an

   på

   Regel

   regel

   erinnern

   huske

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativt pronomen i betydningen »det« eller »det dér«. Her henviser det til noget, der allerede er nævnt eller gjort, uden at et bestemt substantiv behøver at være gentaget. Demonstrative former kan bøjes, fx dieser, diese og dieses, afhængigt af deres grammatiske funktion og det, der henvises til. wird er 3. person ental i nutid af werden. Sammen med infinitiven helfen danner wird ... helfen futurum: »vil hjælpe«. werden kan også bruges som selvstændigt verbum, så det er kombinationen med infinitiven, der giver fremtidsbetydningen her. dir er dativformen af det uformelle 2. personspronomen du: du → dir i dativ. helfen styrer dativ for den person, der får hjælp. Akkusativformen af samme pronomen er dich, men den bruges i en anden grammatisk funktion. helfen er infinitiven »at hjælpe«. Efter hjælpeverbet werden står dette verbum i infinitiv uden personbøjning. Eksempel: Das hilft mir. — »Det hjælper mig.« Her står mir, ligesom dir, i dativ. dich er akkusativformen af det refleksive pronomen i 2. person ental; i den refleksive konstruktion svarer det til du. I sich an etwas erinnern står sich som konstruktionsformen, mens personen tilpasses: Ich erinnere mich, du erinnerst dich, er erinnert sich. Her er dich den person, der husker. Eksempel: Du erinnerst dich an den Namen. — »Du husker navnet.« an indgår her i forbindelsen sich an etwas erinnern, »at huske noget«. Det, man husker, står i denne brug efter an i akkusativ. Derfor står die Regel efter an; præpositionen har her ikke retningsbetydningen »hen til«. Regel er et feminint substantiv og betyder »regel«. I ental har det formen die Regel i nominativ og også die Regel i akkusativ. Eksempel: Ich kenne die Regel. — »Jeg kender reglen.« Det er især artiklen die, der viser den samme form i disse to kasus; selve substantivet Regel ændrer sig ikke her. erinnern er infinitiven i forbindelsen sich an etwas erinnern, »at huske noget«. Den refleksive del og præpositionen hører sammen med denne brug. Eksempel: Ich erinnere mich an die Regel. — »Jeg husker reglen.« Samlet bygges sætningen sådan op: Das er det, der vil have en virkning; wird ... helfen udtrykker fremtidig hjælp; dir angiver modtageren af hjælpen; og dich an die Regel erinnern er det, som hjælpen gør lettere. Hele betydningen er derfor: »Det vil hjælpe dig med at huske reglen.«