En rolig middag sammen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Möchtest du zusammen zu Abend essen?

   Har du lyst til at spise middag sammen?

   Möchtest du

   har du lyst til

   zusammen

   sammen

   zu Abend essen

   spise middag

   Uddybende forklaring

   Möchtest du består af möchtest og du, det uformelle pronomen for “du”. Sammen spørger de, om den anden har lyst til noget, og mønsteret Möchtest du + ...? kan genbruges. möchtest er 2. person ental af möchten, som traditionelt analyseres som Konjunktiv II-formen af mögen og i moderne tysk ofte bruges som et selvstændigt modalverbum til at udtrykke et ønske høfligt. Formen følger subjektet: ich möchte, du möchtest, er/sie möchte. Det er altså möchtest, ikke essen, der viser personen i denne del af sætningen. zusammen betyder “sammen” og angiver, at handlingen foregår fælles. Eksempel: Wir lernen zusammen. — “Vi lærer sammen.” zu Abend essen er et fast tysk udtryk for at spise aftensmad eller et aftenmåltid. essen er grundformen “at spise” og står her som infinitiv. I dette udtryk hører zu Abend sammen med måltidsudtrykket; zu er ikke her det almindelige infinitivmærke i en konstruktion som zu essen. Hele spørgsmålet samler ønskekonstruktionen Möchtest du, adverbiet zusammen og udtrykket zu Abend essen: “Har du lyst til at spise middag sammen?” Det er et venligt forslag om et fælles måltid.

2. Das würde ich gerne. Ein ruhiges Abendessen klingt schön.

   Det vil jeg gerne. En rolig middag lyder dejlig.

   Das

   det

   würde ich gerne

   det vil jeg gerne

   ruhiges

   roligt

   Abendessen

   aftensmad

   klingt

   lyder

   schön

   dejligt

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” som en samlet henvisning til det foreslåede at spise sammen. Formen er et tysk pronomen i intetkøn, men teksten identificerer ikke et bestemt navneord, som pronomenet skal referere til. würde ich gerne er en fast og meget genanvendelig måde at sige “det vil jeg gerne” eller “det ville jeg gerne” på i denne type svar. würde er 1. person ental af werden i konjunktiv II og står sammen med ich; gerne betyder, at personen gør eller accepterer noget med lyst. Mønstret Das würde ich gerne. kan bruges som positivt svar på et forslag, for eksempel: Würdest du helfen? – Das würde ich gerne. = “Vil du hjælpe? – Det vil jeg gerne.” ruhiges kommer fra grundformen ruhig, “rolig”. Adjektivet beskriver Abendessen og får endelsen -es, fordi det står foran et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel ein: ein ruhiges Abendessen. Her er ruhig ikke en sammenligning; sammenligningsformerne er ruhiger og am ruhigsten. Abendessen er substantivet das Abendessen, “aftensmad” eller “middag”. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver. Det kan bruges i samme mønster som ein ruhiges Abendessen, for eksempel: Ein gemeinsames Abendessen klingt schön. = “En fælles middag lyder dejlig.” klingt er 3. person ental i nutid af klingen, “at lyde”. Grundformen er klingen; es klingt betyder “det lyder”, mens sie klingen betyder “de lyder”. I sætningen knytter klingt sig til hele navneordsleddet Ein ruhiges Abendessen, som står i ental. schön betyder her “dejlig” eller “skøn”. Det står efter klingt som et prædikativt adjektiv og får derfor ingen endelse: Das klingt schön. = “Det lyder dejligt.” Sammenlign ein schöner Abend, hvor adjektivet står foran substantivet og får en endelse. Samlet består udsagnet af et positivt svar, Das würde ich gerne, efterfulgt af en vurdering: Ein ruhiges Abendessen klingt schön. Første del accepterer det foreslåede, mens anden del siger, at en rolig middag virker som en dejlig idé. Hele betydningen er derfor: “Det vil jeg gerne. En rolig middag lyder dejlig.”

3. Soll ich einen ruhigen Ort aussuchen?

   Skal jeg vælge et roligt sted?

   Soll ich

   skal jeg

   ruhigen

   rolig

   Ort

   sted

   aussuchen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en genbrugelig måde at spørge, om taleren skal eller bør gøre noget: "Skal jeg ...?" Her står soll i 1. person ental af modalverbet sollen, og ich er taleren. Med et modalverb står det andet verbum som infinitiv senere i sætningen. Eksempel: Soll ich warten? – "Skal jeg vente?" ruhigen er bøjningsformen af adjektivet ruhig ("rolig"). Det beskriver Ort her. Formen ender på -en, fordi adjektivet står foran det maskuline navneord Ort i akkusativ efter einen: einen ruhigen Ort. Eksempel: Wir suchen einen ruhigen Raum. – "Vi leder efter et roligt rum." Ort betyder "sted". Det er et hankønsord: der Ort i grundform og einen Ort i akkusativ. Flertalsformen er Orte. I dette udsagn er stedet ikke nærmere specificeret; einen præsenterer det som ét uspecificeret sted, ikke som et tal, der nødvendigvis skal fremhæves. aussuchen betyder "vælge ud" eller "udvælge". Det er et deleligt verbum: uden modalverb kan man sige Ich suche einen ruhigen Ort aus. – "Jeg vælger et roligt sted ud." Efter soll bliver infinitiven stående samlet til sidst: Soll ich einen ruhigen Ort aussuchen? Samlet spørger taleren, om taleren skal vælge et roligt sted ud: "Skal jeg vælge et roligt sted?"

4. Ein ruhiger Ort würde uns helfen, miteinander zu reden.

   Et roligt sted vil hjælpe os med at tale.

   ruhiger

   rolig

   Ort

   sted

   würde

   ville

   uns

   os

   helfen

   hjælpe

   miteinander

   med hinanden

   reden

   tale

   Uddybende forklaring

   ruhiger betyder her "rolig" og beskriver Ort. Grundformen er ruhig; endelsen -er viser her, at adjektivet står foran et hankønsord i ental efter den ubestemte artikel Ein: ein ruhiger Ort. Eksempel: ein ruhiger Tag — "en rolig dag". Ort betyder "sted". Flertalsformen er Orte: ein Ort — "et sted", zwei Orte — "to steder". Her er Ort subjektet for verbalkonstruktionen. würde er en form af werden, som her danner Konjunktiv II og giver en forestillet eller betinget betydning: "ville". Her er formen 3. person ental, fordi subjektet er ein ruhiger Ort; samme form bruges også med ich, mens flertal har würden. Sammen med helfen bliver betydningen würde helfen — "ville hjælpe". uns betyder "os". Formen uns bruges både som akkusativ- og dativform af pronomenet wir; her er den dativ, fordi helfen normalt tager den person, der hjælpes, i dativ. wir betyder "vi", mens uns betyder "os" i disse kasusfunktioner. helfen betyder "hjælpe". Det er infinitiven, og den står efter würde: würde helfen — "ville hjælpe". Eksempel: Sie hilft mir — "Hun hjælper mig"; her viser mir, at den hjulpne person står i dativ. miteinander betyder "med hinanden". Det er et adverbium, der viser en gensidig handling mellem deltagerne. Eksempel: Wir sprechen miteinander — "Vi taler med hinanden". reden betyder "tale" eller "snakke". I den faste sætning står det i infinitivgruppen miteinander zu reden, hvor zu hører til infinitiven efter helfen; derfor er det ikke selve würde, der direkte styrer zu. Eksempel: Sie versucht zu reden — "Hun prøver at tale". Samlet er opbygningen Ein ruhiger Ort + würde uns helfen + miteinander zu reden: "Et roligt sted ville hjælpe os med at tale med hinanden." würde gør udsagnet forestillet eller betinget, uns helfen angiver hvem der får hjælp, og miteinander zu reden angiver den handling, som stedet ville gøre lettere.

5. Möchtest du lieber einfaches Essen oder etwas Neues?

   Vil du helst have enkel mad eller noget nyt?

   Möchtest du

   vil du gerne

   lieber

   helst

   einfaches

   enkelt

   Essen

   mad

   etwas Neues

   noget nyt

   Uddybende forklaring

   Möchtest du er et spørgsmål til én person i du-form. möchtest er formen af möchten for 2. person ental; i moderne tysk bruges möchten typisk til et høfligt eller afdæmpet ønske: “ville du gerne …?” Det er ikke det samme som det mere direkte willst du (“vil du?”). Eksempel: Möchtest du Tee? – “Vil du gerne have te?” lieber betyder her “helst” og angiver en præference mellem de muligheder, der nævnes. Det er sammenligningsformen af gern: gern – “gerne”, lieber – “hellere/helst”, am liebsten – “allerhelst”. Eksempel: Ich trinke lieber Wasser. – “Jeg vil helst drikke vand.” einfaches beskriver Essen som enkelt eller ukompliceret. Adjektivets grundform er einfach; formen einfaches har endelsen -es, fordi adjektivet står foran det intetkønnede navneord Essen i ental uden artikel, her i akkusativ. Eksempel: Ich koche einfaches Essen. – “Jeg laver enkel mad.” Essen er et intetkønnet navneord, das Essen, og betyder her “mad” som noget, man spiser. Det kan også betegne et måltid i andre sammenhænge, men i denne sætning er den relevante betydning madtypen einfaches Essen. Eksempel: Das Essen ist fertig. – “Maden er færdig.” etwas Neues betyder “noget nyt”. etwas betyder “noget”, og Neues er adjektivet neu (“ny”) brugt som et substantiveret adjektiv; derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Endelsen -es viser her den neutrale form efter etwas, ikke et bestemt navngivet navneord. Eksempel: Wir suchen etwas Neues. – “Vi leder efter noget nyt.” Hele spørgsmålet bygges således op: Möchtest du spørger, om personen ønsker noget, lieber markerer en præference, og einfaches Essen oder etwas Neues giver de to valgmuligheder. Samlet betyder det: “Vil du helst have enkel mad eller noget nyt?”

6. Ich möchte heute Abend lieber etwas Bekanntes wählen.

   Jeg vil helst vælge noget velkendt i aften.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   heute Abend

   i aften

   lieber

   helst

   etwas

   noget

   Bekanntes

   noget velkendt

   wählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne” og bruges til at udtrykke et ønske på en høflig måde. möchte er formen, der bruges med ich, og den efterfølges ofte af et verbum i infinitiv: Ich möchte lesen. – “Jeg vil gerne læse.” Det er ikke det samme som det mere direkte Ich will. heute Abend betyder “i aften”. heute betyder “i dag”, mens Abend betyder “aften”. Sammen angiver de tidspunktet: Heute Abend koche ich. – “I aften laver jeg mad.” lieber betyder “helst” og er sammenligningsformen af gern (“gerne”). En nyttig kæde er gern – lieber – am liebsten: “gerne” – “helst” – “allerhelst”. Her viser lieber, at taleren foretrækker dette valg frem for en anden mulighed; det betyder ikke alene, at taleren vælger noget. etwas betyder “noget” og står her foran et substantiveret tillægsord. Det angiver en ubestemt ting eller mængde, men sætter ikke i sig selv et bestemt antal. Bekanntes betyder her “noget velkendt”. Det er det substantiverede tillægsord bekannt (“velkendt”); fordi det bruges som et neutralt substantiv efter etwas, skrives det med stort begyndelsesbogstav og får endelsen -es. Sammenlign: etwas Neues – “noget nyt”. I den faste sætning beskriver Bekanntes ikke en navngiven genstand, men noget, som er velkendt for taleren. wählen betyder “vælge”. Det er infinitiven, som står efter möchte: Ich möchte wählen. – “Jeg vil gerne vælge.” I nutid hedder formen med ich ich wähle; infinitiven wählen bruges her, fordi möchte allerede bærer person- og tidsformen. Hele sætningen bygges sådan: Ich möchte + heute Abend + lieber + etwas Bekanntes + wählen. Den betyder derfor: “Jeg vil helst vælge noget velkendt i aften.”

7. Ich kann einen Tisch in einem Restaurant in der Nähe reservieren.

   Jeg kan reservere et bord på en restaurant i nærheden.

   Ich kann

   jeg kan

   Tisch

   bord

   Restaurant

   restaurant

   in der Nähe

   i nærheden

   reservieren

   reservere

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og består af pronomenet Ich og modalverbet kann. kann er nutidsformen af können for ich; den udtrykker mulighed eller evne. Med et andet subjekt ændres formen: Du kannst reservieren. — “Du kan reservere.” reservieren er verbets infinitiv, “at reservere”. Efter et modalverb står infinitiven typisk til sidst i hovedsætningen: Ich kann einen Tisch reservieren. — “Jeg kan reservere et bord.” Det er reservieren, ikke Tisch, der er verbet. Tisch betyder her “bord”. Det er et maskulint substantiv; grundformen med ubestemt artikel er ein Tisch. I den faste sætning står det som objekt for handlingen, så formen bliver akkusativ: einen Tisch. Sammenlign: Ein Tisch ist frei. — “Et bord er ledigt.” Her er ein Tisch ikke objekt, mens einen Tisch er det. in einem Restaurant betyder “på/i en restaurant”. Restaurant er et neutralt substantiv, og efter in bruges her dativ, fordi stedet beskrives som en placering og ikke som en bevægelse ind i det: in einem Restaurant. Den ubestemte artikel er derfor einem, ikke einen. in der Nähe er en fast stedangivelse, “i nærheden”. der hører her til den feminine form Nähe; udtrykket siger ikke i sig selv, hvem eller hvad stedet er nær. in der Nähe kan bruges alene som i Das Hotel ist in der Nähe. — “Hotellet ligger i nærheden.” I hele sætningen står objektet einen Tisch efter modalverbet, derefter placeringen in einem Restaurant in der Nähe, og infinitiven reservieren afslutter hovedsætningen. Samlet betyder Ich kann einen Tisch in einem Restaurant in der Nähe reservieren.: “Jeg kan reservere et bord på en restaurant i nærheden.”

8. Schick mir bitte die Details, wenn du kannst.

   Send mig venligst detaljerne, når du kan.

   Schick

   send

   mir

   mig

   bitte

   venligst

   Details

   detaljer

   wenn du kannst

   når du kan

   Uddybende forklaring

   Schick er imperativ af det tyske verbum schicken = “at sende”. Formen bruges her til en direkte, men med bitte venlig anmodning til én person. Sammenlign: Schick mir die Datei. = “Send mig filen.” mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich; den betyder “til mig” eller “mig” som modtager. Pronomensrækken er ich (grundform) – mir (dativ) – mich (akkusativ). I denne sætning er jeg modtageren af det, der skal sendes. bitte betyder “venligst” og gør imperativen høfligere. Det ændrer ikke, hvem der skal udføre handlingen. Details er flertal af Detail og betyder “detaljer”. Den bestemte artikel die står foran flertallet her: die Details = “detaljerne”. I ental hedder det das Detail, mens flertallet er die Details. wenn du kannst betyder her “når du kan”. wenn indleder en ledsætning, og i denne ledsætning står det bøjede verbum til sidst: du kannst. kannst er andenpersons ental af können (“at kunne”); du kannst betyder “du kan”. Eksempel: Ruf mich an, wenn du kannst. = “Ring til mig, når du kan.” Samlet består ytringen af imperativen Schick + modtageren mir + høflighedsordet bitte + det, der skal sendes, die Details, efterfulgt af betingelsen eller tidspunktet wenn du kannst. Den samlede betydning er derfor: “Send mig venligst detaljerne, når du kan.”