Planlægning af en musikaften | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Im Gemeindehaus gibt es eine Musikveranstaltung.

   Der er et musikarrangement i forsamlingshuset.

   Gemeindehaus

   forsamlingshus

   gibt es

   der er

   Musikveranstaltung

   musikarrangement

   Uddybende forklaring

   Gemeindehaus betyder her “forsamlingshus”. Det er et sammensat tysk substantiv: Gemeinde + Haus. Hele ordet har grammatisk køn intetkøn: das Gemeindehaus. I im Gemeindehaus er im en sammentrækning af in dem, så stedet udtrykkes med dativ. Et genbrugeligt eksempel er: Wir treffen uns im Gemeindehaus. — “Vi mødes i forsamlingshuset.” gibt es er den faste konstruktion for at sige, at noget findes eller er til stede et sted: “der er”. gibt er en bøjet form af geben (“give”), men i denne konstruktion skal den ikke forstås bogstaveligt som “giver”. es er konstruktionens formelle subjekt; det henviser ikke her til en bestemt ting. Konstruktionen kan bruges i andre tider, for eksempel Es gab viele Gäste. — “Der var mange gæster.” Musikveranstaltung betyder “musikarrangement”. Det er et sammensat substantiv af Musik + Veranstaltung; hele ordet er hunkøn: die Musikveranstaltung. I eine Musikveranstaltung står det efter gibt es som det, der siges at være til stede. eine passer både til hunkøn ental i nominativ og akkusativ, så formen alene viser ikke en forskel mellem disse kasus her. Et eksempel er: Morgen gibt es eine Musikveranstaltung. — “I morgen er der et musikarrangement.” Hele ytringen bygges således op: im Gemeindehaus angiver stedet, gibt es siger “der er”, og eine Musikveranstaltung angiver, hvad der er der. Samlet betyder Im Gemeindehaus gibt es eine Musikveranstaltung.: “Der er et musikarrangement i forsamlingshuset.” Konstruktionen er en neutral måde at præsentere, at noget findes eller foregår et bestemt sted.

2. Das klingt interessant. Ist es einfach, dort mitzumachen?

   Det lyder interessant. Er det nemt at deltage?

   Das

   det

   klingt

   lyder

   interessant

   interessant

   Ist es

   er det?

   einfach

   nemt

   dort

   der

   mitzumachen

   at deltage

   Uddybende forklaring

   Das er her et selvstændigt tysk demonstrativt pronomen i nominativ ental, neutrum: »det«. I den givne sammenhæng peger det på det relevante arrangement eller den relevante situation. Formen das bruges blandt andet i neutrum i nominativ og akkusativ; en anden kasusform er for eksempel dem i dativ. Eksempel: Das ist interessant. – »Det er interessant.« klingt kommer fra grundformen klingen og er nutid, 3. person ental: »lyder«. Her beskriver verbet, hvordan noget fremstår for taleren. Eksempel: Das klingt gut. – »Det lyder godt.« interessant er et beskrivende adjektiv, her brugt prædikativt efter klingen: »interessant«. Derfor får det ingen adjektivendelse foran et navneord. Eksempel: Die Ideen klingen interessant. – »Idéerne lyder interessante.« Ist es er begyndelsen på et ja-nej-spørgsmål: »er det ...?« ist er 3. person ental af sein. Her er es et upersonligt, foreløbigt pronomen; det henviser ikke selv til en bestemt ting. Den vurderede handling står bagefter som en infinitivkonstruktion. Eksempel: Ist es schwer, Deutsch zu lernen? – »Er det svært at lære tysk?« einfach betyder her »nemt« eller »let« og beskriver, at den efterfølgende handling ikke er vanskelig. Eksempel: Ist die Aufgabe einfach? – »Er opgaven nem?« dort er et ubøjeligt stedsadverbium: »der« eller »dér«. Det angiver stedet for handlingen. Eksempel: Wir treffen uns dort. – »Vi mødes der.« mitzumachen kommer fra grundformen mitmachen, »at deltage« eller »at være med«. Det er en zu-infinitiv; fordi mitmachen er et deleligt verbum, står zu inde i formen: mitmachen → mitzumachen. Eksempel: Ich möchte mitmachen. – »Jeg vil gerne deltage.« Samlet betyder Das klingt interessant. »Det lyder interessant.« Derefter spørger Ist es einfach, dort mitzumachen?, om det er nemt at deltage dér. Mønstret Ist es + adjektiv + zu-infinitiv bruges til at vurdere, hvor let eller svært en handling er. Den samlede oversættelse er: »Det lyder interessant. Er det nemt at deltage?«

3. Wir können die Karten an der Tür kaufen.

   Vi kan købe billetter ved døren.

   Wir

   vi

   können

   kan

   Karten

   billetter

   Tür

   dør

   kaufen

   købe

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er 1. person flertal: taleren sammen med mindst én anden person. Formen står i nominativ, fordi den er subjekt. Sammenlign ich = “jeg” og ihr = “I” (uformelt flertal). können betyder her “kan” og er modalverbet können i 1. person flertal. Det udtrykker her mulighed for at købe billetter. Formen können passer til wir; med ich hedder den kann. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu: Wir können kommen. = “Vi kan komme.” Karten betyder her “billetter”. Det er flertal af die Karte, som blandt andet kan betyde “billet” eller “kort”; i denne sætning fastlægger oversættelsen betydningen “billetter”. die Karten er bestemt flertal, så den tyske form svarer bogstaveligt til “billetterne”, selv om den faste danske oversættelse gengiver betydningen som “billetter”. Eksempel: Ich kaufe zwei Karten. = “Jeg køber to billetter.” Tür betyder “dør”. Det er et feminint substantiv: die Tür. I den fulde gruppe an der Tür står artiklen som der, fordi an her beskriver en fast placering og derfor styrer dativ. Eksempel: Die Tür ist offen. = “Døren er åben.” kaufen betyder “at købe”. Det er infinitiven af verbet kaufen; efter können bruges netop infinitiven uden zu. Eksempel: Wir kaufen Karten. = “Vi køber billetter.” Samlet er strukturen Wir können ... kaufen: subjektet “vi” + modalverbet “kan” + infinitiven “købe”. die Karten er det, der købes, og an der Tür angiver stedet. Hele ytringen betyder: “Vi kan købe billetter ved døren.”

4. Ich würde gern mit dir hingehen, wenn du Zeit hast.

   Jeg vil gerne tage med dig, hvis du har tid.

   Ich würde

   jeg ville

   gern

   gerne

   mit dir

   med dig

   hingehen

   gå derhen

   wenn

   hvis

   du

   du

   Zeit

   tid

   hast

   har

   Uddybende forklaring

   Ich würde: würde er 1. persons entalsform af werden i Konjunktiv II. Sammen med et infinitiv fungerer det her som en høflig eller forsigtig formulering af et ønske: Ich würde ... = »jeg ville ...«. Infinitiven står normalt sidst i denne konstruktion. Eksempel: Ich würde helfen. — »Jeg ville hjælpe.« gern: Dette adverbium betyder »gerne« og viser, at handlingen er ønsket. Ich würde gern ... er et meget almindeligt mønster for »jeg vil gerne ...«. Det er gern, ikke würde, der udtrykker selve lysten. mit dir: mit styrer dativ, og dir er dativformen af 2. persons entalspronomen du. Derfor betyder mit dir »med dig«. Sammenlign: du som grundform/subjekt, men mit dir efter mit. Eksempel: Ich gehe mit dir. — »Jeg går med dig.« hingehen: Dette er infinitiven af det adskillelige verbum hingehen, »gå derhen« eller »tage derhen«. I en finit sætning kan det deles: Ich gehe hin. I den aktuelle würde-konstruktion står infinitiven samlet sidst: Ich würde hingehen. wenn: wenn indleder her en betingelses- eller tidsmæssigt relevant ledsætning og svarer i denne sammenhæng til »hvis«. I en wenn-ledsætning står det finitte verbum normalt sidst. Eksempel: Ich komme, wenn ich Zeit habe. — »Jeg kommer, hvis jeg har tid.« du: du er 2. persons entalspronomen i subjektform: »du«. Det er subjekt for hast, så verbet bøjes i 2. person ental. Zeit: Zeit er substantivet »tid«. Her indgår det i den almindelige forbindelse Zeit haben, »have tid«. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Wir haben Zeit. — »Vi har tid.« hast: hast er 2. persons entalsform i nutid af haben, »have«. Kæden er haben — ich habe, du hast, er/sie/es hat. I wenn du Zeit hast står hast sidst, fordi det er en ledsætning. Hele ytringen bygges således op: Ich würde gern hingehen betyder »jeg vil gerne tage derhen«, og mit dir angiver, at taleren vil tage derhen sammen med den tiltalte. wenn du Zeit hast tilføjer betingelsen »hvis du har tid«. Samlet betyder sætningen: »Jeg vil gerne tage med dig, hvis du har tid.«

5. Ich bringe die Infos zur Veranstaltung mit.

   Jeg tager oplysninger om arrangementet med.

   bringe … mit

   tage med; medbringe

   Infos

   oplysninger; info

   zur

   til

   Veranstaltung

   arrangement; begivenhed

   Uddybende forklaring

   bringe … mit: Dette er den adskilte konstruktion fra verbet mitbringen — “tage med” eller “medbringe”. I sætningen står bringe i 1. person ental i nutid: ich bringe. Den adskilte del mit står til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich bringe Wasser mit. — “Jeg tager vand med.” Infos: Infos er en uformel kortform af Informationen og betyder her “oplysninger”. Formen er flertal; ental er die Info. Eksempel: Die Infos sind nützlich. — “Oplysningerne er nyttige.” zur: zur er sammentrækningen af zu der. Her markerer zu forholdet “til” og står sammen med dativformen der. Eksempel: Wir gehen zur Schule. — “Vi går i skole.” Veranstaltung: Veranstaltung betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Ordet er hunkøn: die Veranstaltung; efter zu bliver artiklen til der, så zu der Veranstaltung forkortes til zur Veranstaltung. Eksempel: Die Veranstaltung beginnt um acht. — “Arrangementet begynder klokken otte.” Samlet består sætningen af subjektet Ich, verbet bringe … mit og det, der medbringes: die Infos zur Veranstaltung. Den betyder derfor: “Jeg tager oplysninger om arrangementet med.”

6. Wir können die Information nutzen, um zu entscheiden, wann wir ankommen.

   Vi kan bruge informationen til at beslutte, hvornår vi skal ankomme.

   Wir können

   vi kan

   Information

   information

   nutzen

   bruge

   um zu

   for at

   entscheiden

   beslutte

   wann

   hvornår

   ankommen

   ankomme

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan” og består af subjektet wir og modalverbet können. können står i nutid, 1. person flertal; efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen: Wir können das machen. — “Vi kan gøre det.” Formen können kan både udtrykke mulighed og evne; her passer betydningen “kan” til den faste oversættelse. Information er substantivet “information”. I den faste sætning står det med den bestemte artikel die: die Information. Det er ental; flertallet er die Informationen. Artiklen og substantivet tilsammen er akkusativobjektet i die Information nutzen. nutzen betyder “at bruge” eller “at drage nytte af”. Det er infinitiven efter können, og derfor står det ikke bøjet efter wir: Wir können die Information nutzen. — “Vi kan bruge informationen.” Som nyttigt mønster kan man bruge etwas nutzen: Sie nutzt die Zeit. — “Hun bruger tiden.” um zu indleder her en formålsinfinitiv: “for at”. Mønstret er ..., um zu + infinitiv, når man forklarer formålet med handlingen i hovedsætningen. I um zu entscheiden er det underforståede subjekt det samme som i hovedsætningen, nemlig wir: “for at vi kan beslutte” eller mere direkte “for at beslutte”. entscheiden betyder “at beslutte” og står som infinitiv efter zu: zu entscheiden. Verbet bruges ofte med en beslutning eller et valg som indhold, for eksempel Wir entscheiden über den Termin. — “Vi beslutter om datoen.” I den faste sætning er det, der skal besluttes, angivet af den efterfølgende hvornår-sætning. wann betyder “hvornår” og indleder en indirekte spørgsmålssætning. I sådan en ledsætning står det finitte verbum til sidst: wann wir ankommen — “hvornår vi ankommer”. Det er ikke det samme som wenn, der typisk betyder “hvis” eller “når” i en betingelse eller tidsangivelse. ankommen betyder “at ankomme”. Det er et separabelt verbum: infinitiven er ankommen, mens den bøjede form i en hovedsætning deles, for eksempel Wir kommen an. — “Vi ankommer.” I wann wir ankommen er ankommen derimod den finitte form i 1. person flertal; i en ledsætning står præfikset sammen med verbet, og hele formen placeres til sidst. Samlet er strukturen Wir können [die Information nutzen], um [zu entscheiden, wann wir ankommen]. Første del siger, hvad vi kan gøre: bruge informationen. um zu entscheiden angiver formålet med at bruge den, og wann wir ankommen angiver, hvad beslutningen vedrører. Hele betydningen er derfor: “Vi kan bruge informationen til at beslutte, hvornår vi skal ankomme.”

7. Lass uns auch einen Treffpunkt wählen, der leicht zu finden ist.

   Lad os også vælge et mødested, der er nemt at finde.

   Lass uns

   lad os

   auch

   også

   Treffpunkt

   mødested

   wählen

   vælge

   der

   som

   leicht

   nem

   zu finden

   at finde

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå noget på: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen, og uns betyder “os”. Konstruktionen bruges med et infinitivverbum: Lass uns anfangen. = “Lad os begynde.” Sammen med et efterfølgende verbum fungerer den her som en fælles opfordring, ikke som lassen i betydningen “tillade”. auch betyder “også” og føjer dette forslag til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke selve handlingen wählen. Treffpunkt betyder “mødested”. Det er et hankønsord: der Treffpunkt; flertallet er die Treffpunkte. Et eksempel er Wir brauchen einen Treffpunkt. = “Vi har brug for et mødested.” I den faste sætning står einen, fordi Treffpunkt er et hankønsord og står som direkte objekt i akkusativ efter wählen. wählen betyder “vælge”. Efter Lass uns står verbet i infinitiv: Lass uns einen Treffpunkt wählen. = “Lad os vælge et mødested.” Verbet beskriver selve valghandlingen, mens Lass uns gør den til et forslag om at gøre den sammen. der er her et relativt pronomen, der indleder beskrivelsen af mødestedet. Det står i hankøn ental og nominativ, fordi det henviser til det maskuline Treffpunkt og er grundled i den relative ledsætning. Et eksempel er ein Plan, der funktioniert = “en plan, der fungerer”. Formen der bestemmes altså både af det ord, den henviser til, og af dens rolle i ledsætningen; den er ikke bare en generel oversættelse af “som”. leicht betyder her “nem” eller “let”. Det er et prædikativt adjektiv i konstruktionen leicht zu finden, så det bøjes ikke, fordi det ikke står foran et substantiv. Her beskriver det, hvor nemt det er at finde mødestedet. Et nyttigt modstykke er ofte schwer: Der Weg ist leicht zu finden. = “Vejen er nem at finde.” zu finden betyder “at finde”. finden er infinitiven “finde”, og zu markerer her en zu-infinitiv. Sammen med leicht danner det mønsteret leicht zu + infinitiv, “nem at …”: Die Adresse ist leicht zu finden. = “Adressen er nem at finde.” ist er tredje person ental af sein (“at være”). I den relative ledsætning står det finitte verbum til sidst: der leicht zu finden ist. Hele beskrivelsen betyder derfor “som er nemt at finde”. Samlet bygges sætningen sådan op: Lass uns giver forslaget, auch føjer det til, einen Treffpunkt wählen angiver handlingen og objektet, og der leicht zu finden ist beskriver mødestedet som nemt at finde. Hele betydningen er: “Lad os også vælge et mødested, der er nemt at finde.”

8. Ein klarer Plan wird den Abend leichter machen.

   En klar plan vil gøre aftenen lettere.

   klarer

   klar

   Plan

   plan

   wird

   vil

   Abend

   aften

   leichter

   lettere

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   klarer beskriver her Plan som “klar”. Grundformen er klar; klarer har endelsen -er, fordi adjektivet står foran et hankønsord i nominativ efter den ubestemte artikel ein: ein klarer Plan. Sammenlign fx ein klarer Plan — “en klar plan” og ein klares Ziel — “et klart mål”; endelsen følger det efterfølgende substantivs grammatiske køn og kasus. Plan betyder her “plan”. Det er et hankønsord: der Plan, og i denne sætning står det som subjekt i nominativ. Flertal er Pläne, fx Die Pläne sind klar — “Planerne er klare.” wird er 3. person ental i nutid af werden. Sammen med infinitiven machen danner det her en fremtidskonstruktion: wird ... machen svarer til “vil ... gøre”. Den bøjede del står tidligt i hovedsætningen, mens infinitiven står til sidst. werden kan også bruges med en anden betydning, blandt andet “blive”, så betydningen afhænger af konstruktionen. Abend betyder “aften”. Her står det som direkte objekt i akkusativ: den Abend. Hankønsordet har derfor artiklen den i stedet for nominativformen der: Der Abend beginnt — “Aftenen begynder”; Ich sehe den Abend — “Jeg ser aftenen.” leichter er komparativformen af adjektivet leicht og betyder her “lettere”. Den beskriver den virkning, handlingen får på den Abend: aftenen bliver lettere at gennemføre eller håndtere. Formen kan også bruges foran et substantiv, fx eine leichtere Aufgabe — “en lettere opgave”. machen er infinitiven “gøre” eller “skabe en bestemt tilstand”. Her står den til sidst, fordi den hører sammen med wird: wird ... leichter machen — “vil gøre ... lettere”. I konstruktionen etwas leichter machen beskriver leichter, hvilken tilstand objektet får. Hele sætningen bygges således op: Ein klarer Plan er subjektet, wird ... machen udtrykker en fremtidig handling, den Abend er det, handlingen påvirker, og leichter beskriver resultatet. Samlet betyder den: “En klar plan vil gøre aftenen lettere.”