Vælg en film sammen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Welchen Film sollen wir anschauen?

   Hvilken film skal vi se?

   Welchen

   hvilken

   Film

   film

   sollen wir

   skal vi

   anschauen

   se

   Uddybende forklaring

   Welchen betyder her “hvilken” og står foran et hankønsord i ental, fordi Film er hankøn, og fordi Film er genstand for handlingen. Formen hører til spørgsmålsordet/determinativet welcher: welcher (hankøn, nominativ), welchen (hankøn, akkusativ). Eksempel: Welchen Zug nehmen wir? — “Hvilket tog tager vi?” Film betyder “film”. Det er et hankønsord: der Film; i denne sætning står det som akkusativ efter betydningen “se en film”. Flertal er Filme: Wir sehen zwei Filme. — “Vi ser to film.” sollen wir kombinerer modalverbet sollen med subjektet wir. sollen i nutid bøjes sådan: ich soll, du sollst, wir sollen. Her bruges sollen wir ...? til at spørge, hvad vi skal eller bør gøre, ofte som et forslag, som samtalepartnerne kan tage stilling til. Eksempel: Sollen wir morgen anfangen? — “Skal vi begynde i morgen?” anschauen betyder her “se” eller “se en film”. Det er et separabelt verbum, men efter modalverbet sollen står det som infinitiv samlet til sidst: Wir sollen den Film anschauen. — “Vi skal se filmen.” I en hovedsætning uden modalverbum kan det delte mønster ses sådan: Wir schauen den Film an. — “Vi ser filmen.” Samlet er mønstret Welchen + [hankønsord i akkusativ] + sollen wir + [infinitiv]?. Welchen Film spørger, hvilken film der menes, sollen wir spørger om den foreslåede handling, og anschauen angiver handlingen. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken film skal vi se?”

2. Ich möchte etwas Leichtes, vielleicht eine Komödie.

   Jeg vil gerne se noget let, måske en komedie.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   etwas

   noget

   Leichtes

   noget let

   vielleicht

   måske

   Komödie

   komedie

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: möchte er 1. person ental af mögen i konjunktiv II. Her udtrykker formen et høfligt eller blødere ønske og svarer til “jeg vil gerne”. Den indeholder ikke selv verbet “se”; i denne sammenhæng bliver ønsket forstået som et ønske om at se en film. Et genbrugeligt eksempel er: Ich möchte einen Tee. — “Jeg vil gerne have en te.” etwas: Dette ubestemte pronomen betyder “noget”. Det står her foran et adjektiv og gør det muligt at tale om en ikke nærmere bestemt ting uden at nævne et substantiv. Etwas ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. Leichtes: leicht betyder her “let” i betydningen ikke tungt eller krævende, ikke nødvendigvis fysisk let. Formen er et substantiveret adjektiv: etwas Leichtes betyder “noget let”. Adjektivet skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi det bruges som et substantiv, og endelsen -es passer til neutrum ental i denne konstruktion. Sammenlign ein leichter Film — “en let film”; her er det adjektivet leichter, der bøjes efter Film, mens Leichtes selv bærer bøjningen i etwas Leichtes. vielleicht: Dette adverbium betyder “måske” og gør udsagnet mindre fast: taleren foreslår en mulighed snarere end at angive et sikkert valg. Et eksempel er: Vielleicht nehme ich den Film. — “Måske vælger jeg filmen.” Komödie: Komödie er et feminint substantiv: die Komödie. Sammen med den ubestemte artikel står det som eine Komödie, “en komedie”. Eine angiver her en ubestemt komedie, ikke i sig selv et fremhævet antal. Flertalsformen er Komödien. Samlet består udsagnet af ønsket Ich möchte etwas Leichtes — “Jeg vil gerne se noget let” — efterfulgt af det forsigtige forslag vielleicht eine Komödie — “måske en komedie”. Hele meningen er derfor: “Jeg vil gerne se noget let, måske en komedie.”

3. Dieser Film hat gute Kritiken und klare Untertitel.

   Denne film har gode anmeldelser og tydelige undertekster.

   Dieser

   denne

   Film

   film

   hat

   har

   gute

   gode

   Kritiken

   anmeldelser

   klare

   tydelige

   Untertitel

   undertekster

   Uddybende forklaring

   Dieser står her foran Film og betyder “denne”. Formen er maskulinum, nominativ singularis, fordi den peger på subjektet Film; den præcise film identificeres af selve ytringen, men ikke yderligere her. Demonstrativet bøjes efter køn, tal og kasus: dieser Film (maskulinum nominativ), diese Kritik (femininum nominativ) og dieses Buch (neutrum nominativ). Eksempel: Dieser Film ist lang. – “Denne film er lang.” Film er et maskulint substantiv: der Film, flertal die Filme. I ytringen er det subjektet, altså det, der har anmeldelser og undertekster. Eksempel: Der Film beginnt um acht. – “Filmen begynder klokken otte.” hat er 3. person singularis nutid af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. Her forbinder hat subjektet med det, filmen har. Eksempel: Der Film hat ein gutes Ende. – “Filmen har en god slutning.” gute beskriver Kritiken som gode. Grundformen er adjektivet gut; gute er den bøjede form foran et substantiv i flertal uden artikel. Sammenlign gute Kritiken med guten Film, hvor endelsen ændres, fordi substantivets kasus og bestemmelse er anderledes. Eksempel: Sie hat gute Ideen. – “Hun har gode idéer.” Kritiken betyder “anmeldelser” i denne ytring. Det er flertal af die Kritik; singularis er eine Kritik, flertal Kritiken. Her er ordet et direkte objekt for hat, og flertallet viser, at der er tale om mere end én anmeldelse, uden at antallet angives. Eksempel: Ich lese die Kritiken. – “Jeg læser anmeldelserne.” klare beskriver Untertitel som tydelige eller lette at forstå. Grundformen er klar; her står adjektivet i flertal foran et substantiv uden artikel, ligesom gute i gute Kritiken. Eksempel: Die Erklärung ist klar. – “Forklaringen er tydelig.” Untertitel betyder “undertekster”. Formen er ens i singularis og pluralis: der Untertitel og die Untertitel; tallet kan derfor ses på ledsagende ord eller sammenhæng. Her er det et flertalsobjekt, hvilket også fremgår af klare. Eksempel: Der Film hat deutsche Untertitel. – “Filmen har tyske undertekster.” Samlet består ytringen af subjektet Dieser Film, verbet hat og to sideordnede objekter: gute Kritiken og klare Untertitel. Den betyder derfor: “Denne film har gode anmeldelser og tydelige undertekster.” Mønstret kan genbruges som Dieser/Diese/dieses + substantiv + hat + beskrivelse + substantiv und + beskrivelse + substantiv.

4. Können wir den Trailer ansehen, bevor wir uns entscheiden?

   Kan vi se traileren, før vi vælger?

   Können wir

   kan vi

   Trailer

   trailer

   ansehen

   se på

   bevor

   før

   uns entscheiden

   vælge eller træffe en beslutning

   Uddybende forklaring

   Können wir betyder “kan vi”. können er nutidsformen af modalverbet können med subjektet wir, altså 1. person flertal. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverb først, mens det andet verbum står som infinitiv sidst. Eksempel: Können wir warten? — “Kan vi vente?” Trailer betyder “trailer”. Det er et maskulint tysk substantiv. I den faste sætning står det som den Trailer: den er den bestemte akkusativartikel for et maskulint substantiv, fordi den Trailer er genstandsled til ansehen; bestemt form passer også til den specifikke trailer i oversættelsen “traileren”. Eksempel: Wir sehen den Trailer. — “Vi ser traileren.” ansehen betyder her “se på”. Det er et separabelt verbum, som i en almindelig hovedsætning kan deles: Wir sehen den Trailer an. Efter modalverbet können står det samlede infinitiv ansehen sidst: Wir können den Trailer ansehen. — “Vi kan se traileren.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Eksempel: Wir gehen, bevor es dunkel wird. — “Vi går, før det bliver mørkt.” uns entscheiden betyder her “vælge” eller “træffe en beslutning”. Konstruktionens opslagsform er sich entscheiden; det refleksive pronomen følger subjektet: ich entscheide mich, men wir entscheiden uns. I den faste sætning er entscheiden ikke en infinitiv, men den bøjede nutidsform for wir; den har samme synlige form som infinitiven og står sidst i bevor-ledsætningen. Eksempel: Wir entscheiden uns morgen. — “Vi vælger i morgen.” Hele strukturen er Können wir [genstandsled] ansehen, bevor wir uns entscheiden? Modalverbet gør hovedsætningen til et spørgsmål om mulighed: “Kan vi se traileren, før vi vælger?” Bevor-ledsætningen angiver, at beslutningen kommer efter det at se traileren.

5. Der Trailer sollte uns helfen, uns zu entscheiden.

   Traileren burde hjælpe os med at vælge.

   Der Trailer

   traileren

   sollte

   burde

   uns helfen

   hjælpe os

   uns zu entscheiden

   at vælge

   Uddybende forklaring

   Der Trailer er subjektet i sætningen: traileren er den, der forventes at hjælpe. der viser her hankøn, ental og nominativ; det er ikke selve navneordet Trailer, der bærer denne artikelbøjning. Trailer bruges også i flertal uden ændring af formen: der Trailer – die Trailer. sollte er en form af sollen. Her udtrykker den, at traileren efter hensigten eller forventningen skulle være til hjælp, svarende til dansk burde. Formen kan også være datid af sollen i andre sammenhænge, så betydningen må afgøres af konstruktionen og konteksten. Et genbrugeligt mønster er etwas sollte helfen = “noget burde/skulle hjælpe”. uns helfen kombinerer verbet helfen med pronomenet uns. helfen står normalt med dativ for den, der får hjælp; uns er her 1. person flertal, og denne form ser ens ud i dativ og akkusativ. Mønstret jemandem helfen betyder “hjælpe nogen”. Efter modalverbet står helfen i infinitiv: sollte ... helfen. uns zu entscheiden er en infinitivgruppe med zu. Verbet bruges her refleksivt som sich entscheiden = “at beslutte sig/vælge”; for 1. person flertal bliver sich til uns. Det første uns i uns helfen er den, der modtager hjælpen, mens uns i uns zu entscheiden er den refleksive del af “beslutte sig”. Et genbrugeligt mønster er jemandem helfen, sich zu entscheiden = “hjælpe nogen med at vælge”. Samlet betyder Der Trailer sollte uns helfen, uns zu entscheiden: “Traileren burde hjælpe os med at vælge.” Der Trailer er forventningen eller emnet, sollte angiver den forventede funktion, uns helfen angiver modtagerne af hjælpen, og uns zu entscheiden angiver, hvad hjælpen skal gøre muligt.

6. Die Geschichte sieht lustig aus, aber nicht zu schwierig.

   Historien ser sjov ud, men ikke for svær.

   Geschichte

   historie

   sieht … aus

   ser ud

   lustig

   sjov

   nicht zu

   ikke for

   schwierig

   svær

   Uddybende forklaring

   Geschichte betyder her “historie”. Det er et feminint navneord: die Geschichte; flertal er die Geschichten. I denne sætning er det historien, der beskrives. sieht ... aus er den adskilte form af aussehen, “at se ud”. sieht er nutid, 3. person ental, og aus står adskilt sidst i den første del af sætningen, lige før kommaet. Eksempel: Der Film sieht spannend aus. – “Filmen ser spændende ud.” lustig betyder her “sjov” eller “morsom”. Som prædikativt tillægsord efter aussehen får det ingen særlig endelse i denne sætning. Det kan også bruges om noget, der får én til at le, men her beskriver det historiens fremtræden eller indhold som sjovt. nicht zu danner her mønstret “ikke for ...”. nicht nægter vurderingen, mens zu markerer en for høj grad. Mønstret kan genbruges sådan: nicht zu lang – “ikke for lang”. schwierig betyder “svær” eller “vanskelig”. Det er et tillægsord; grundformen er schwierig, komparativ er schwieriger, og superlativ er am schwierigsten. I nicht zu schwierig beskriver det, at sværhedsgraden ikke er for høj. Eksempel: Die Aufgabe ist schwierig. – “Opgaven er svær.” Samlet er Die Geschichte sieht lustig aus “Historien ser sjov ud”. aber betyder “men”, så den næste vurdering står i kontrast: nicht zu schwierig betyder “ikke for svær”. Hele udsagnet bliver derfor: “Historien ser sjov ud, men ikke for svær.”

7. Dann wählen wir diesen Film.

   Så vælger vi denne film.

   Dann

   så; derefter

   wählen

   vælge

   wir

   vi

   diesen

   denne

   Film

   film

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter valget til det foregående. Det kan også bruges om et senere tidspunkt: Dann essen wir. = “Så spiser vi.” wählen betyder “vælge”. Formen i sætningen er nutid med wir: wir wählen = “vi vælger”. Infinitiven er også wählen; endelsen -en ses her, fordi subjektet er wir. Et nyttigt eksempel er Wir wählen ein Buch. = “Vi vælger en bog.” wir er det personlige pronomen “vi” og angiver et subjekt i første person flertal. Det står sammen med verbets form wählen: wir wählen. diesen betyder “denne” her. Formen er bestemt af det ord, den peger på, og af dets rolle: Film er hankøn på tysk, og her er filmen genstand for verbet, så der bruges hankøn ental i akkusativ: diesen Film. Sammenlign nominativformen dieser Film i Dieser Film beginnt. = “Denne film begynder.” Film betyder “film”. Det er et hankønsord på tysk, hvilket ses i den bestemte artikel der Film; i denne sætning står det efter diesen som direkte objekt. Flertal er Filme: Wir wählen zwei Filme. = “Vi vælger to film.” Samlet bliver mønsteret Dann wählen wir + diesen Film: et tidsord, derefter verbet, subjektet og det direkte objekt. Derfor betyder hele ytringen “Så vælger vi denne film.”

8. Lass uns einen Snack holen, bevor er beginnt.

   Lad os købe en snack, før den begynder.

   Lass uns

   lad os

   holen

   købe eller skaffe

   Snack

   snack

   bevor

   før

   er

   den

   beginnt

   begynder

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordring: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen i 2. person ental, og uns betyder “os”. Det følgende udsagnsord står i infinitiv: Lass uns warten = “lad os vente”. holen står i infinitiv og betyder her at købe eller skaffe noget. I mønstret etwas holen kan man sige Ich hole Wasser = “Jeg henter vand”. Snack er et låneord og et maskulint substantiv på tysk: der Snack. Her står det i akkusativ efter holen: einen Snack. einen er den maskuline akkusativform af den ubestemte artikel. Den viser grammatisk køn, kasus og ental, men fungerer ikke i sig selv som en angivelse af et bestemt antal. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I tysk står det bøjede udsagnsord normalt sidst i sådan en ledsætning, som i bevor er beginnt. er er et 3. persons entalspronomen i hankøn. I den givne sammenhæng henviser det til filmen fra den foregående ytring; tysk Film er hankøn, og den danske oversættelse bruger tilsvarende den. Pronomenet bærer den grammatiske form, mens den konkrete henvisning kommer fra sammenhængen. beginnt er 3. person ental i nutid af beginnen: beginnen – beginnt. Formen betyder her “begynder”. Et eksempel er Der Film beginnt um acht = “Filmen begynder klokken otte”. Samlet består ytringen af opfordringen Lass uns einen Snack holen (“lad os købe en snack”) og tidsledsætningen bevor er beginnt (“før filmen begynder”). Hele betydningen er derfor: “Lad os købe en snack, før filmen begynder.”