Welchen
I „Welchen Film“ betyder „Welchen“ hvilken og bruges om den film, de overvejer at se. Det er en form af „welcher“, tilpasset den mandlige genstand i udtrykket. Mønsteret „Welchen ...?“ kan bruges, når man spørger, hvilken bestemt ting man skal vælge.
Film
„Film“ betyder film og er her det, som de skal se. Sammen med „Welchen“ danner det „Welchen Film“ om en bestemt film, der skal vælges. Ordet bruges naturligt, når man taler om, hvad man vil se i biografen eller derhjemme.
sollen
I „sollen wir anschauen?“ udtrykker „sollen“ spørgsmålet „skal vi se?“, altså et forslag til, hvad de skal gøre. Det står sammen med et andet udsagnsord, her „anschauen“, som kommer til sidst. „Sollen wir ...?“ er et almindeligt mønster, når man foreslår en fælles handling.
wir
„Wir“ betyder vi og viser, at taleren inkluderer sig selv og den anden person. I „Welchen Film sollen wir anschauen?“ er „wir“ dem, der skal træffe valget og se filmen. Det bruges som subjekt, når en gruppe taler om en fælles handling.
anschauen
„Anschauen“ betyder se på eller se, her om at se en film. Efter „sollen“ står „anschauen“ i grundformen og afslutter spørgsmålet „Welchen Film sollen wir anschauen?“. Mønsteret „etwas anschauen“ kan bruges om at se en film, en video eller noget andet på skærmen.
Ich
„Ich“ betyder jeg og viser, at B taler om sit eget ønske. I „Ich möchte“ står det som den person, der gerne vil se noget. Det bruges som subjekt, når man fortæller om egne ønsker eller planer.
möchte
„Möchte“ udtrykker her et høfligt ønske: „Jeg vil gerne“. I „Ich möchte etwas Leichtes“ kommer det før det, personen gerne vil have eller gøre. Mønsteret „Ich möchte ...“ kan bruges, når man høfligt fortæller, hvad man ønsker, for eksempel ved valg af film eller mad.
etwas
„Etwas“ betyder noget og gør ønsket ubestemt i „etwas Leichtes“. Det peger på en ting eller type uden at angive præcis hvilken. Mønsteret „etwas + tillægsord“ bruges, når man ønsker eller beskriver noget ubestemt.
Leichtes
„Leichtes“ betyder noget let i denne sammenhæng, altså en film, der ikke føles tung eller krævende. Det er den substantiverede form af „leicht“ og står efter „etwas“ i „etwas Leichtes“. Udtrykket kan bruges, når man vil vælge noget let at se, læse eller lave.
vielleicht
„Vielleicht“ betyder måske og gør forslaget usikkert eller åbent i „vielleicht eine Komödie“. B foreslår altså en komedie som en mulig type film. Ordet bruges, når man vil nævne en mulighed uden at fastslå den.
eine
„Eine“ betyder en og står her foran „Komödie“ i forslaget „vielleicht eine Komödie“. Det introducerer en ubestemt filmtype, som taleren overvejer. Mønsteret „eine + navneord“ bruges, når man nævner én ubestemt ting.
Komödie
„Komödie“ betyder komedie og er her et forslag til en let film. I „eine Komödie“ nævnes genren som en mulig film, de kan vælge. Ordet bruges, når man taler om film eller teater, der skal være morsomt.
Dieser
„Dieser“ betyder denne og peger på den film, som A fremhæver: „Dieser Film“. Det står foran „Film“ og gør det klart, at der tales om en bestemt film. Mønsteret „Dieser Film ...“ kan bruges, når man præsenterer eller vurderer en bestemt film.
hat
„Hat“ betyder har i „Dieser Film hat gute Kritiken und klare Untertitel“. Her beskriver det, hvilke egenskaber eller vurderinger filmen har. Mønsteret „etwas hat ...“ bruges til at nævne en films indhold, egenskaber eller modtagelse.
gute
„Gute“ betyder gode og beskriver „Kritiken“ som positive i „gute Kritiken“. Formen står foran det navneord, den beskriver. Udtrykket „gute Kritiken“ kan bruges, når en film eller bog er blevet positivt vurderet.
Kritiken
„Kritiken“ betyder her anmeldelser eller vurderinger af filmen i „gute Kritiken“. Flertalsformen viser, at der henvises til flere anmeldelser samlet. Udtrykket bruges, når man begrunder et filmvalg med, hvad anmeldere har skrevet.
und
„Und“ betyder og og forbinder her to oplysninger om filmen: „gute Kritiken“ og „klare Untertitel“. Det føjer den anden oplysning til uden at skabe en modsætning. Ordet bruges til at forbinde ord, led eller hele sætninger.
klare
„Klare“ betyder tydelige og beskriver underteksterne i „klare Untertitel“. Det fortæller, at underteksterne er nemme at forstå eller læse. Udtrykket „klare Untertitel“ kan bruges, når man vurderer, om en film er let at følge.
Untertitel
„Untertitel“ betyder undertekster og er her den anden fordel ved filmen. Sammen med „klare“ danner det „klare Untertitel“. Ordet bruges, når man taler om tekst på skærmen, som hjælper seeren med at følge dialogen.
Können
„Können“ betyder kan i spørgsmålet „Können wir den Trailer ansehen?“. Her bruges det til høfligt at spørge, om de kan se traileren før valget. Mønsteret „Können wir ...?“ bruges til at foreslå eller bede om en fælles handling.
den
„Den“ betyder den i „den Trailer“ og peger på en bestemt trailer. Det er den form, der står foran „Trailer“, når traileren er genstand for at se. Mønsteret „den ... ansehen“ kan bruges, når man vil se en bestemt ting.
Trailer
„Trailer“ betyder trailer og er her den korte film, de vil se, før de vælger. I „den Trailer“ handler det om en bestemt trailer. Ordet bruges, når man taler om en forhåndsvisning af en film.
ansehen
„Ansehen“ betyder se på eller se, her om at se traileren. I spørgsmålet „Können wir den Trailer ansehen?“ står det efter „können“ i grundformen. Mønsteret „einen Film ansehen“ kan bruges, når man taler om at se en bestemt film.
bevor
„Bevor“ betyder før og indleder den del af sætningen, der beskriver, hvad der skal ske først: „bevor wir uns entscheiden“. Det forbinder to handlinger i tidsmæssig rækkefølge. Mønsteret „bevor + person + udsagnsord“ bruges til at sige, at én handling sker før en anden.
uns
„Uns“ betyder os og henviser i „uns entscheiden“ og „uns zu entscheiden“ til de to personer, der skal træffe beslutningen sammen. Det står her som den refleksive del af udtrykket for selv at beslutte sig. Formen bruges, når handlingen med „entscheiden“ vedrører personerne selv.
entscheiden
„Entscheiden“ betyder beslutte eller vælge i „uns entscheiden“ og „uns zu entscheiden“. Sammen med „uns“ handler det om, at de to personer træffer beslutningen om filmen. Udtrykket kan bruges, når man skal tage stilling til en mulighed efter at have overvejet den.
Der
„Der“ betyder den og står i „Der Trailer“ foran det bestemte navneord „Trailer“. Her introducerer det traileren som det emne, der forventes at hjælpe dem. Mønsteret „Der ...“ bruges, når man taler om en bestemt ting, som allerede er kendt i samtalen.
sollte
„Sollte“ betyder burde eller skulle i „Der Trailer sollte uns helfen“. Her udtrykker det en forventning om, at traileren vil gøre beslutningen lettere. Mønsteret „sollte + udsagnsord“ kan bruges, når man siger, hvad man forventer eller mener bør ske.
helfen
„Helfen“ betyder hjælpe og beskriver i „uns helfen“ den forventede virkning af traileren. Det står efter „sollte“ i grundformen. Mønsteret „jemandem helfen“ bruges, når man forklarer, hvem eller hvad der får hjælp.
zu
„Zu“ er infinitivmarkøren i „uns zu entscheiden“ og viser, at beslutningen er det, som traileren skal hjælpe dem med. Det står lige foran „entscheiden“. Mønsteret „zu + udsagnsord“ bruges blandt andet efter udtryk som „helfen, ... zu“.
Die
„Die“ betyder den og står i „Die Geschichte“ foran den bestemte historie i filmen. Det gør historien til sætningens emne. Mønsteret „Die Geschichte ...“ bruges, når man beskriver handlingen eller fortællingen i en film.
Geschichte
„Geschichte“ betyder historie eller fortælling og henviser her til filmens handling. I „Die Geschichte sieht lustig aus“ er det historien, der vurderes som underholdende. Ordet bruges, når man taler om, hvad en film eller bog handler om.
sieht
„Sieht“ betyder ser i udtrykket „sieht lustig aus“, hvor man beskriver, hvordan historien virker ud fra traileren. Sammen med „aus“ betyder udtrykket, at noget ser ud på en bestemt måde. Mønsteret „etwas sieht ... aus“ bruges til en foreløbig vurdering af udseende eller indtryk.
lustig
„Lustig“ betyder sjov eller underholdende i „sieht lustig aus“. Det beskriver det indtryk, historien giver, ikke nødvendigvis en sikker egenskab ved hele filmen. Ordet bruges, når man vurderer, at noget virker morsomt eller underholdende.
aus
„Aus“ er den adskilte del af udtrykket „sieht lustig aus“ og står til sidst i sætningen. Sammen med „sieht“ er det med til at danne betydningen „ser ud“. Mønsteret „sieht ... aus“ bruges med et tillægsord, når man beskriver et indtryk.
aber
„Aber“ betyder men og indleder her en begrænsning af den positive vurdering: historien virker sjov, men ikke for svær. Det forbinder to oplysninger, der står i en let modsætning. Ordet bruges til at tilføje en vigtig begrænsning eller kontrast.
nicht
„Nicht“ betyder ikke og nægter her, at historien er „zu schwierig“. Det gør vurderingen mildere: den er ikke for svær. Mønsteret „nicht + tillægsord“ bruges til at benægte en egenskab.
schwierig
„Schwierig“ betyder svær eller vanskelig i „nicht zu schwierig“. Her vurderes filmens historie som tilgængelig, fordi den ikke er for vanskelig. Mønsteret „zu + tillægsord“ bruges til at sige, at noget har en egenskab i for høj grad.
Dann
„Dann“ betyder så eller derefter og viser, at beslutningen følger efter vurderingen af traileren. I „Dann wählen wir diesen Film“ fungerer det som en overgang til den fælles beslutning. Ordet bruges til at markere næste trin i en rækkefølge eller en konklusion.
wählen
„Wählen“ betyder vælge og beskriver i „Dann wählen wir diesen Film“ den beslutning, de træffer sammen. Formen står sammen med „wir“ og den valgte film. Mønsteret „etwas wählen“ bruges, når man vælger én mulighed blandt flere.
diesen
„Diesen“ betyder denne og peger i „diesen Film“ på den film, de netop har besluttet sig for. Det står foran „Film“ som den valgte genstand. Mønsteret „diesen ... wählen“ kan bruges, når man vælger den mulighed, man peger på eller allerede har talt om.
Lass
„Lass“ åbner forslaget „Lass uns einen Snack holen“ og svarer her til „lad os“. Sammen med „uns“ og „holen“ foreslår det en fælles handling. Mønsteret „Lass uns + udsagnsord“ bruges, når man foreslår, at man gør noget sammen.
einen
„Einen“ betyder en i „einen Snack holen“ og introducerer en ubestemt snack, som de vil hente. Det står foran „Snack“ som den genstand, der skal hentes. Mønsteret „einen ... holen“ bruges, når man foreslår at hente eller skaffe én bestemt type ting.
Snack
„Snack“ betyder snack og er her noget, de vil hente, før filmen begynder. I „einen Snack“ er det en ubestemt lille spise eller forfriskning. Ordet bruges naturligt, når man taler om noget hurtigt at spise før eller under en film.
holen
„Holen“ betyder hente eller skaffe i „einen Snack holen“. Sammen med „Lass uns“ bliver det et forslag om at hente en snack sammen. Mønsteret „etwas holen“ bruges, når man går hen efter noget eller skaffer det.
er
„Er“ betyder den i „bevor er beginnt“ og henviser her til filmen, som allerede er nævnt i samtalen. Den mandlige form passer til „der Film“, selv om navneordet ikke gentages i denne del af sætningen. Formen bruges som subjekt, når man fortsætter med at tale om en mandlig person eller ting.
beginnt
„Beginnt“ betyder begynder og fortæller i „bevor er beginnt“, at filmen endnu ikke er startet. Det står efter „er“ i ledsætningen om tidspunktet for snacken. Mønsteret „etwas beginnt“ bruges, når man taler om, hvornår en film, begivenhed eller aktivitet starter.