En enkel tur sammen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Möchtest du zusammen einen einfachen Ausflug planen?

   Vil du gerne planlægge en enkel tur sammen?

   Möchtest du

   vil du gerne

   zusammen

   sammen

   einfachen

   enkel

   Ausflug

   udflugt

   planen

   planlægge

   Uddybende forklaring

   Möchtest du indeholder möchtest, 2. person ental af möchten i nutid, sammen med subjektet du. Her bruges det til et venligt forslag eller spørgsmål: “vil du gerne …?” Formen möchtest hører sammen med du; med andre subjekter ændres formen, for eksempel ich möchte og wir möchten. Möchten fungerer her som et modalverbum, så det næste verbum står i infinitiv. zusammen er et adverbium og betyder “sammen”. Det beskriver, at handlingen skal udføres af deltagerne i fællesskab. Eksempel: Wir lernen zusammen. — “Vi lærer sammen.” einfachen er den bøjede form af adjektivet einfach (“enkel”). I denne sætning beskriver det Ausflug. Endelsen -en kommer her af kombinationen af maskulinum, akkusativ og den ubestemte artikel einen: einen einfachen Ausflug. Det er altså adjektivet einfach, ikke substantivet, der har formen einfachen. I andre grammatiske omgivelser kan formen være einfach, for eksempel ein einfacher Ausflug. Ausflug er et maskulint substantiv: der Ausflug — “udflugten/en udflugt”. Den almindelige flertalsform er Ausflüge. I den faste sætning står ordet i akkusativ efter planen, fordi det er det, der planlægges; den maskuline ubestemte artikel bliver derfor einen. planen er infinitiven af verbet planen og betyder “planlægge”. Efter möchten står infinitiven normalt sidst i hovedsætningen: Ich möchte einen Ausflug planen. — “Jeg vil gerne planlægge en udflugt.” Samlet bliver mønstret Möchtest du + zusammen + einen einfachen Ausflug + planen: “Vil du gerne planlægge en enkel tur sammen?” Spørgsmålet foreslår fælles planlægning af en enkel udflugt; möchtest gør det til et ønske eller forslag, mens planen angiver selve handlingen.

2. Ja, gern, solange wir es einfach halten.

   Det vil jeg, så længe vi holder det enkelt.

   Ja, gern

   Ja, gerne

   solange

   så længe

   wir

   vi

   es

   det

   einfach

   enkelt

   halten

   holder

   Uddybende forklaring

   Ja, gern betyder her, at taleren accepterer forslaget om at planlægge en enkel tur. gern er et biord, der udtrykker, at man gør noget med glæde eller villigt. gerne er en variant af samme biord. Eksempel: Ich helfe dir gern. – Jeg hjælper dig gerne. solange indleder her en betingelse med betydningen »så længe«. Det, der følger, beskriver den betingelse, som skal være opfyldt. Eksempel: Du kannst bleiben, solange du leise bist. – Du kan blive, så længe du er stille. wir betyder »vi« og er første person flertal. Formen bruges, når taleren omtaler sig selv sammen med mindst én anden; den ændres ikke efter grammatisk køn. Eksempel: Wir planen einen Ausflug. – Vi planlægger en tur. es betyder her »det«. Det er et personligt pronomen i tredje person ental. I konstruktionen es einfach halten fungerer es som det, man holder enkelt. Den konkrete reference er ikke entydigt fastlagt i sætningen, så formen kan forklares som det, der omtales og skal holdes enkelt, uden at en bestemt genstand eller plan behøver at blive navngivet. einfach betyder her »enkelt«. Det beskriver, hvordan man holder det omtalte. Grundformen er einfach; her har det ingen endelse, fordi det bruges som et prædikativt adjektiv i konstruktionen og ikke som et bøjet attribut foran et substantiv. En nyttig modsætning er kompliziert – kompliceret. Eksempel: Wir machen es einfach. – Vi gør det enkelt. halten betyder her »holde« i betydningen at bevare noget i en bestemt tilstand, ikke fysisk at holde noget i hånden. Grundformen er halten, og den observerede form er også halten, fordi subjektet wir kræver første person flertal. I mønstret etwas einfach halten betyder det »holde noget enkelt«. Eksempel: Wir halten den Plan kurz. – Vi holder planen kort. Samlet består udsagnet af en accept, Ja, gern, efterfulgt af betingelsen solange wir es einfach halten: Taleren vil gerne gøre det, så længe de holder det enkelt. solange placerer betingelsen i en underordnet sætning, og her står det bøjede verbum halten til sidst. Udsagnet fastslår ikke, hvem der ellers deltager, eller præcis hvad es refererer til; det siger, at det omtalte skal holdes enkelt.

3. Wir können einen ruhigen Ort drinnen wählen.

   Vi kan vælge et roligt sted indenfor.

   Wir können

   vi kan

   ruhigen

   rolig

   Ort

   sted

   drinnen

   indenfor

   wählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan” og danner sammen en modal konstruktion: können er nutidsformen af können for wir. Det næste udsagnsord står i infinitiv: Wir können ... wählen = “Vi kan vælge ...”. Eksempel: Wir können warten. — “Vi kan vente.” ruhigen beskriver Ort som rolig. Grundformen er ruhig; her får adjektivet endelsen -en, fordi det står foran hankønsordet Ort i akkusativ efter einen: einen ruhigen Ort. Sammenlign ruhig — “rolig”, ruhiger — “roligere”, am ruhigsten — “roligst”. Eksempel: Wir suchen einen ruhigen Raum. — “Vi leder efter et roligt rum.” Ort betyder “sted”. Grundformen er Ort; i denne sætning står det i akkusativ som direkte genstand for wählen: einen Ort. Det bestemte kendeord er der Ort, mens den ubestemte form her er einen Ort. Eksempel: Der Ort ist schön. — “Stedet er smukt.” drinnen er et biord og betyder “indenfor” eller “indendørs”. Det beskriver, hvor valget af stedet gælder, uden at bøjes efter Ort. Det modsatte retnings-/stedsord er ofte draußen — “udenfor”. Eksempel: Wir bleiben drinnen. — “Vi bliver indenfor.” wählen betyder “vælge”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet können og derfor står sidst i hovedsætningen. Nutidsformen ændrer sig efter subjektet, for eksempel ich wähle — “jeg vælger” og wir wählen — “vi vælger”. Eksempel: Sie wählen einen Tisch. — “De vælger et bord.” Samlet består sætningen af subjektet Wir, modalverbet können, genstanden einen ruhigen Ort, stedsangivelsen drinnen og infinitiven wählen: “Vi kan vælge et roligt sted indenfor.”

4. Das wäre angenehm für mich.

   Det ville være behageligt for mig.

   Das wäre

   Det ville være

   angenehm

   behagelig

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Das wäre: wäre er Konjunktiv II af sein og svarer her til “ville være”. Formen udtrykker en tænkt eller høfligt fremsat mulighed, ikke en konstatering. Das er et neutralt demonstrativt pronomen; dets konkrete henvisning fremgår ikke entydigt af den faste sætning. Eksempel: Das wäre gut. — “Det ville være godt.” angenehm: Her er angenehm et prædikativt adjektiv med betydningen “behagelig”. Det står efter verbet og beskriver den situation, som das henviser til. Som prædikativ får adjektivet ikke en særskilt bøjningsendelse her. Eksempel: Der Raum ist angenehm. — “Rummet er behageligt.” für mich: für er en præposition, der styrer akkusativ. mich er akkusativformen af første persons entalspronomen ich (“jeg”): ich → mich. Udtrykket angiver, hvem noget opleves som behageligt for. Eksempel: Das ist angenehm für mich. — “Det er behageligt for mig.” Samlet betyder Das wäre angenehm für mich. “Det ville være behageligt for mig.” Først fremsættes den mulige situation med Das wäre, derefter beskrives den som angenehm, og für mich angiver talerens perspektiv.

5. Sollen wir Essen mitbringen oder dort etwas kaufen?

   Skal vi tage mad med eller købe noget der?

   Sollen wir

   skal vi

   Essen

   mad

   mitbringen

   tage med

   dort

   der

   etwas

   noget

   kaufen

   købe

   Uddybende forklaring

   Sollen wir består af sollen og wir. sollen er 1. person pluralis i nutid af sollen; sammen med wir spørger det her, om gruppen skal gøre noget, og fungerer naturligt som et forslag: “Skal vi …?” Det er ikke det samme som wollen wir, som oftere spørger til gruppens vilje eller plan. Eksempel: Sollen wir anfangen? — “Skal vi begynde?” Essen er et substantiv med betydningen “mad” i denne sætning. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi tysk substantiver skrives med stort. essen med lille begyndelsesbogstav er derimod verbet “at spise”. Eksempel: Das Essen ist fertig. — “Maden er klar.” mitbringen betyder “tage med” eller “bringe med”. Det er et separabelt verbum, men her står det i infinitiv efter sollen, så det forbliver samlet: sollen ... mitbringen. I en selvstændig nutidssætning deles det normalt: Wir bringen Essen mit. — “Vi tager mad med.” dort er et stedsadverbium og betyder “der” eller “dér”. Det peger på et sted, som samtalen allerede gør relevant, uden at dette sted behøver at blive nævnt igen. Eksempel: Wir kaufen dort ein. — “Vi handler der.” etwas betyder “noget”. Det betegner en ubestemt ting eller mængde; her er det noget, som man kan købe. Eksempel: Ich möchte etwas kaufen. — “Jeg vil gerne købe noget.” kaufen betyder “købe”. Her står det i infinitiv efter det andet alternativs underforståede sollen: Sollen wir ... mitbringen oder dort etwas kaufen? På tysk gentages modalverbet ikke nødvendigvis efter oder, når det tydeligt gælder begge muligheder. Eksempel: Sollen wir bleiben oder gehen? — “Skal vi blive eller gå?” Hele spørgsmålet er bygget som Sollen wir A oder B?: “Skal vi A eller B?” Første mulighed er Essen mitbringen, “tage mad med”, og den anden er dort etwas kaufen, “købe noget der”. oder forbinder de to alternativer. Den samlede betydning er derfor: “Skal vi tage mad med eller købe noget der?”

6. Ich würde lieber dort etwas kaufen.

   Jeg vil helst købe noget der.

   Ich würde

   jeg ville

   lieber

   helst

   dort

   der

   etwas

   noget

   kaufen

   købe

   Uddybende forklaring

   Ich würde: Ich er subjektet “jeg”. Würde er Konjunktiv II-formen af werden og bruges her som hjælpeform sammen med infinitiven kaufen. Konstruktionen Ich würde + infinitiv svarer typisk til “jeg ville + handling” og kan udtrykke en tænkt eller foretrukken mulighed. Sammenlign: du würdest og wir würden. lieber: Dette er komparativformen af gern: gern – lieber – am liebsten. Gern udtrykker, at man gerne gør noget, mens lieber udtrykker, at man foretrækker én mulighed frem for en anden. Her er det lieber, der markerer præferencen. dort: Dette stedsadverbium betyder “der” og angiver stedet for købet. Det bøjes ikke efter køn eller tal. etwas: Dette ubestemte pronomen betyder “noget”. Det betegner en ikke nærmere angivet ting og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. kaufen: Grundformen er infinitiven kaufen, “at købe”. Efter würde står infinitiven uden zu og står her sidst i sætningen: Ich würde ... kaufen. I ich kaufe og wir kaufen er verbet selv bøjet; i denne konstruktion er det würde, der bærer den bøjede del. Samlet betyder Ich würde lieber dort etwas kaufen: “Jeg ville helst købe noget der.” Ich würde ... kaufen danner konstruktionen “jeg ville købe”, lieber tilføjer præferencen, dort angiver stedet, og etwas angiver den ubestemte ting. I den givne sammenhæng foretrækkes det at købe noget der frem for at tage mad med.

7. Ich schreibe die Details auf und teile sie mit dir.

   Jeg skriver detaljerne ned og deler dem med dig.

   schreibe … auf

   skriver ned

   die Details

   detaljerne

   teile

   deler

   sie

   dem

   mit dir

   med dig

   Uddybende forklaring

   schreibe ... auf: Her er schreibe første person ental i nutid af schreiben (at skrive), mens auf hører til det adskillelige verbum aufschreiben (at skrive ned). I en hovedsætning står den bøjede del tidligt, og auf står til sidst: Ich schreibe ... auf = »jeg skriver ... ned«. I andre former kan verbet stå samlet, fx Ich möchte die Details aufschreiben = »Jeg vil gerne skrive detaljerne ned«. die Details: Details er flertal af Detail (detalje). die markerer her bestemt flertal, så udtrykket betyder »detaljerne«. Flertallet dannes her med endelsen -s: das Detail – die Details. teile: teile er første person ental i nutid af teilen (at dele). Formen bruges med subjektet ich; ich teile betyder »jeg deler«. Verbet kan også bruges med et direkte objekt, fx Ich teile den Text = »Jeg deler teksten«. sie: Her er sie et personligt pronomen i akkusativ flertal og betyder »dem«. Det henviser i denne sætning til die Details, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. Flertalsformen er den samme i nominativ og akkusativ: sie kan derfor betyde »de« som subjekt eller »dem« som direkte objekt; funktionen bestemmes af sætningen. mit dir: mit betyder »med« og styrer dativ. dir er dativformen af det personlige pronomen »du«: du → dir. Sammen betyder udtrykket »med dig«. Til sammenligning bruges mit mir for »med mig«. Hele sætningen består af to forbundne hovedsætninger med samme subjekt: Ich schreibe die Details auf + und teile sie mit dir. Først siger taleren, at vedkommende skriver detaljerne ned; derefter siger taleren, at vedkommende deler dem med dig. sie erstatter die Details, så gentagelsen undgås, mens mit dir angiver, hvem delingen sker med.

8. Ich freue mich darauf.

   Jeg glæder mig til det.

   Ich

   jeg

   freue

   glæder

   mich

   mig

   darauf

   til det

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet, altså den person der glæder sig. Det er 1. person ental; sammenlign med du og wir i Du freust dich ... og Wir freuen uns .... freue er nutidsformen af freuen i 1. person ental. Sammen med det refleksive pronomen mich indgår den i konstruktionen sich freuen auf + Akkusativ, som her betyder at glæde sig til noget, der kommer eller forventes. Eksempel: Ich freue mich auf den Urlaub. — Jeg glæder mig til ferien. mich er det refleksive pronomen i akkusativ, der passer til subjektet ich. Det er en del af konstruktionen sich freuen; formen skifter efter personen: du freust dich, er freut sich, wir freuen uns. I denne konstruktion betyder mich derfor ikke alene det samme som et frit dansk “mig”. darauf er her et præpositionsadverbium, dannet af da- og auf. Det henviser til det, man glæder sig til, og svarer i denne sætning til “til det”. auf hører sammen med konstruktionen sich freuen auf; darauf bruges, når det, man ser frem til, allerede er kendt eller nævnt. Eksempel: Ich freue mich darauf, dich zu sehen. — Jeg glæder mig til at se dig. Samlet bliver Ich freue mich darauf til “Jeg glæder mig til det”. Konstruktionen kan genbruges som Ich freue mich auf ... foran det, man ser frem til, eller som Ich freue mich darauf, når henvisningen allerede er klar.