Ændre en plan med en ven | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Es tut mir leid, ich muss unseren Plan ändern.

   Det er jeg ked af, jeg er nødt til at ændre vores plan.

   Es tut mir leid

   det er jeg ked af

   ich muss

   jeg er nødt til

   unseren

   vores

   Plan

   plan

   ändern

   ændre

   Uddybende forklaring

   Es tut mir leid er en fast tysk måde at sige, at taleren beklager noget: “det er jeg ked af”. Her er tut 3. person ental i nutid af tun (“at gøre”), mens mir er dativformen af “jeg” i betydningen “for mig”. Udtrykket skal læres som en samlet konstruktion; det betyder ikke bogstaveligt, at noget fysisk “gør” skade på taleren. ich muss betyder her “jeg er nødt til”. muss er nutidsformen af modalverbet müssen for ich; andre former er for eksempel du musst og er/sie muss. Et modalverbum står normalt sammen med et andet verbum i infinitiv, som placeres sidst i den tyske hovedsætning: Ich muss warten. — “Jeg er nødt til at vente.” unseren betyder “vores” her. Formen er den maskuline entalsform i akkusativ og passer til Plan: unser Plan (“vores plan”) i grundledsposition, men unseren Plan som genstand for ändern. Det er altså unseren, ikke Plan, der viser denne bøjning af ejestedordet. Plan er et hankønsord: der Plan, flertal die Pläne. I denne sætning er det den plan, som bliver ændret, og derfor står det som direkte genstand efter ändern. ändern er infinitiven “at ændre”. Verbet er et regelmæssigt verbum; ä hører til i stammen og er ikke et vokalskift, der opstår i ich ändere. Nutidsformer omfatter ich ändere og wir ändern. Eksempel: Wir ändern den Plan. — “Vi ændrer planen.” Samlet bygges sætningen sådan op: først beklager taleren noget med Es tut mir leid; derefter siger ich muss, at taleren er nødt til at gøre noget; unseren Plan er genstanden, og ändern angiver handlingen. Hele betydningen er derfor: “Det er jeg ked af, jeg er nødt til at ændre vores plan.”

2. Ich bin froh, dass du mir das gesagt hast, bevor ich losging.

   Jeg er glad for, at du fortalte mig det, før jeg gik.

   Ich bin

   jeg er

   froh

   glad

   gesagt

   sagt / fortalt

   losging

   gik

   Uddybende forklaring

   Ich bin er en fast, genbrugelig kombination af pronomenet ich og verbet sein: “jeg er”. bin er nutidsformen af sein for første person ental; andre former er for eksempel du bist og er/sie ist. Her danner Ich bin froh grundlaget for en tilstand, der gælder nu. froh betyder her “glad” eller “lettet”. Det er et adjektiv, som står efter sein, og det får ikke en særlig endelse i denne position: Ich bin froh — “Jeg er glad”. Det kan også bruges med en ledsætning: Ich bin froh, dass du da bist. — “Jeg er glad for, at du er her.” gesagt er perfektum participium af sagen — “at sige” eller “at fortælle”. I den faste sætning står det sammen med hast i du ... gesagt hast: du hast gesagt betyder “du har sagt/fortalt”. I en tysk ledsætning står det bøjede hjælpeverbum ofte til sidst, så gesagt hast svarer til “har sagt”. Eksempel: Sie hat mir die Wahrheit gesagt. — “Hun har fortalt mig sandheden.” losging kommer af det adskillelige verbum losgehen, som betyder “at gå af sted” eller “at tage af sted”. Formen losging er præteritum for ich af losgehen; i en ledsætning bliver den adskillelige form samlet: bevor ich losging — “før jeg gik/tog af sted”. I hovedsætning ses opdelingen: Ich ging los. — “Jeg gik af sted.” De øvrige dele forbinder disse elementer: dass du mir das gesagt hast betyder “at du fortalte mig det”. du er den handlende, mir er modtageren, og das betyder “det” i den givne oversættelse. bevor ich losging angiver, at fortællingen skete før afgangen. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg er glad for, at du fortalte mig det, før jeg gik.”

3. Etwas Unerwartetes ist dazwischengekommen.

   Der er kommet noget uventet op.

   Etwas

   noget

   Unerwartetes

   uventet noget

   ist

   er

   dazwischengekommen

   kommet i vejen

   Uddybende forklaring

   Etwas betyder her “noget” og er et ubestemt pronomen. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal; det peger blot på en ikke nærmere specificeret ting eller omstændighed. Et nyttigt eksempel er: Etwas ist passiert. — “Der er sket noget.” Unerwartetes betyder “uventet noget” i denne sætning. Det er adjektivet unerwartet (“uventet”) brugt selvstændigt som et substantiveret adjektiv, derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Endelsen -es passer her til den neutrale form efter etwas; selve adjektivet beskriver det, der er kommet op. Til sammenligning betyder etwas Unerwartetes “noget uventet”, mens etwas Wichtiges betyder “noget vigtigt”. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Her fungerer sein som hjælpeverbum i perfektum sammen med participiet dazwischengekommen. Det er altså ikke alene ist, der udtrykker hele betydningen “er kommet op”. dazwischengekommen er perfektum participium af dazwischenkommen, et sammensat og adskilleligt verbum: dazwischenkommen → ist dazwischengekommen. I denne brug betyder det, at noget uventet er dukket op og har forstyrret eller stået i vejen for den planlagte situation. Det handler her ikke om en bogstavelig bevægelse “ind imellem”. Et eksempel er: Etwas ist dazwischengekommen. — “Der er kommet noget i vejen.” Samlet består sætningen af Etwas Unerwartetes (“noget uventet”) som subjekt, ist som hjælpeverbum og dazwischengekommen som participium. Mønstret er Etwas + substantiveret adjektiv + ist + perfektum participium: “Noget uventet er kommet op/i vejen.” I den givne sammenhæng forklarer sætningen, hvorfor den tidligere plan ikke kan gennemføres som forventet, uden at specificere hvad forhindringen er.

4. Das ist in Ordnung. Wir können einen anderen Tag wählen.

   Det er helt i orden. Vi kan vælge en anden dag.

   Das

   det

   ist

   er

   in Ordnung

   i orden

   Wir können

   vi kan

   einen

   en

   anderen

   anden

   Tag

   dag

   wählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og peger på den aktuelle situation eller vurdering; den præcise ting, der henvises til, er ikke navngivet i sætningen. Som demonstrativt pronomen står det i neutrum ental. Eksempel: Das ist gut. – “Det er godt.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder formen Das med vurderingen in Ordnung. in Ordnung er en fast vending, der betyder “i orden” eller “helt fint”. Den beskriver, at situationen accepteres eller vurderes som passende. Eksempel: Alles ist in Ordnung. – “Alt er i orden.” Wir können kombinerer subjektet wir (“vi”) med modalverbet können (“kan”/“være i stand til”). können står her i 1. person flertal i nutid, og det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv. Mønsteret er Wir können + infinitiv: Wir können warten. – “Vi kan vente.” einen er den ubestemte artikel i maskulinum, akkusativ ental. Den markerer ikke i sig selv et bestemt antal; her står den foran det maskuline substantiv Tag i den direkte genstandsform. anderen betyder her “anden” eller “et andet valg end det tidligere nævnte”. Det er en bøjet form af ander-; endelsen -en passer her til maskulinum akkusativ ental efter einen. Sammenlign: ein anderer Tag – “en anden dag” (nominativ), men einen anderen Tag – “en anden dag” som genstand. Tag betyder “dag”. Det er et maskulint substantiv: der Tag. I denne sætning står det som einen anderen Tag, altså i akkusativ, fordi det er det, man vælger. Eksempel: Wir planen einen Tag. – “Vi planlægger en dag.” wählen betyder “vælge”. Det står i infinitiv efter modalverbet können; derfor er det ikke bøjet efter wir her. Uden modalverbum kunne man sige: Wir wählen einen anderen Tag. – “Vi vælger en anden dag.” Samlet betyder Das ist in Ordnung “Det er helt i orden”. Derefter siger Wir können einen anderen Tag wählen: “Vi kan vælge en anden dag.” Hele utterancen er derfor: “Det er helt i orden. Vi kan vælge en anden dag.”

5. Würde es dir später in dieser Woche passen?

   Ville det passe dig senere på ugen?

   Würde es dir

   ville det … for dig

   später

   senere

   dieser

   denne

   Woche

   uge

   passen

   passe

   Uddybende forklaring

   Würde es dir: Her er en høflig, forsigtig spørgeform. würde er konjunktiv II af werden og står sammen med infinitiven passen, som kommer til sidst: Würde ... passen? svarer her til “ville ... passe?”. es er subjektet i konstruktionen, mens dir er dativformen af du og angiver den person, som tidspunktet skal passe for. Sammenlign dir med du som grundform: Du hast Zeit, men Das passt dir. später: betyder “senere” her. Det er komparativformen af spät (“sen”): spät – später – am spätesten. I denne sætning angiver det et senere tidspunkt end et tidligere underforstået eller kendt tidspunkt. dieser: betyder “denne” i forbindelsen dieser Woche. Formen afhænger her af Woche: det feminine substantiv står i dativ efter in, når in angiver et tidsrum eller en placering uden bevægelse. Derfor hedder det in dieser Woche; nominativformen er diese Woche. Eksempel: in dieser Stadt = “i denne by”. Woche: betyder “uge” og er et feminint substantiv: die Woche. I in dieser Woche står det i dativ, fordi in her betyder “i løbet af denne uge” og ikke bevægelse ind i noget. Flertal er Wochen, som i zwei Wochen = “to uger”. passen: betyder her “passe” i betydningen “være belejligt eller fungere for en person”, ikke fysisk at passe ind. Det er infinitiven, som bruges efter würde; den bøjede form står i nutid i den nærliggende kontekst: Später diese Woche passt es gut für mich = “Senere på ugen passer det mig fint”. Eksempel: Der Termin passt mir nicht = “Tidspunktet passer mig ikke”. Mønstret er etwas passt jemandem, hvor personen står i dativ. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Würde markerer den høflige “ville”-form, es er det, der eventuelt passer, dir viser, hvem det skal passe for, später placerer tidspunktet senere, og in dieser Woche afgrænser det til denne uge. Derfor betyder hele ytringen: “Ville det passe dig senere på ugen?” Spørgsmålet er neutralt og høfligt og bruges til at undersøge, om et foreslået tidspunkt er belejligt.

6. Später diese Woche passt es gut für mich.

   Senere på ugen passer mig fint.

   Später

   senere

   diese

   denne

   Woche

   uge

   passt

   passer

   es

   det

   gut

   godt / fint

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Später betyder her “senere”. Det er komparativformen af spät (“sen”): spät → später → am spätesten. Her fungerer det som tidsangivelse og siger, at noget sker senere end et tidligere tidspunkt. diese står sammen med Woche i diese Woche og betyder “denne”. Formen passer til det feminine ental i dette tidsudtryk. diese er ikke selv en tidsform; det peger på den uge, der er relevant i situationen. Woche betyder “uge”. Grundformen er die Woche, og flertalsformen er die Wochen. Udtrykket diese Woche betyder “denne uge”. På tysk kan et tidsudtryk som dette stå uden en præposition. passt er 3. person ental i nutid af passen (“passe” eller “fungere”). I mønsteret Es passt ... bruges verbet om, at et tidspunkt eller en aftale fungerer. Sammenlign: Das passt. — “Det passer.” es er det grammatiske subjekt i es passt. Her har det ikke nødvendigvis en bestemt, selvstændig referent; det indgår i udtrykket om, hvorvidt noget passer. Det samme mønster kan bruges i et spørgsmål: Würde es dir passen? — “Ville det passe dig?” gut betyder “godt” og fungerer her som adverbium til passt: noget passer godt. Som sammenligning har adjektivet/adverbiet formen gut → besser → am besten (“godt” → “bedre” → “bedst”). für mich betyder “for mig”. für tager akkusativ, og mich er akkusativformen af 1. persons entalspronomen ich: ich → mich. I dette udtryk angiver für mich, hvem tidspunktet fungerer for. Samlet bliver mønstret Später diese Woche + passt es gut + für mich: “Senere på ugen passer det fint for mig.” Mere naturligt på dansk: “Senere på ugen passer mig fint.”

7. Ich kann dir den neuen Plan schicken.

   Jeg kan sende dig den nye plan.

   Ich kann

   jeg kan

   dir

   dig

   neuen

   nye

   Plan

   plan

   schicken

   sende

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og kombinerer subjektet Ich (“jeg”) med modalverbet kann, som er nutidsformen af können for ich. Modalverbet udtrykker mulighed eller evne; i denne sætning passer betydningen “jeg kan sende”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Ich kann helfen. = “Jeg kan hjælpe.” dir betyder “dig” som modtager. Det er dativformen af det personlige pronomen du: du som subjekt, dir som indirekte objekt eller modtager. I dir schicken svarer strukturen til “sende dig noget”. Dativformen er ikke det samme som akkusativformen dich, der bruges, når “dig” er direkte objekt: Ich sehe dich. = “Jeg ser dig.” neuen betyder her “nye”. Formen hører til adjektivet neu (“ny”) og beskriver Plan. Fordi Plan er maskulinum, og hele navneordsleddet står i akkusativ efter den bestemte artikel den, får adjektivet den svage endelse -en: den neuen Plan. Sammenlign nominativ der neue Plan = “den nye plan” som subjekt og akkusativ den neuen Plan = “den nye plan” som direkte objekt. Det er adjektivet neu, der har formen neuen; Plan er ikke dets grundform. Plan betyder “plan”. Det er et maskulint substantiv: der Plan. I denne sætning er det det direkte objekt for schicken, altså det, der bliver sendt. Efter den bestemte artikel ses akkusativformen som den Plan; selve substantivet ændrer ikke form her. Et kort eksempel er Ich ändere den Plan. = “Jeg ændrer planen.” schicken betyder “sende”. Det er infinitiven og står sidst, fordi det afhænger af modalverbet kann. Dets grundform er også schicken; i en almindelig nutidssætning uden modalverb bøjes det efter subjektet, for eksempel Ich schicke den Plan. = “Jeg sender planen.” Med modalverbum bruges derimod infinitiven: Ich kann den Plan schicken. = “Jeg kan sende planen.” Samlet bygges sætningen sådan: Ich kann angiver, at taleren kan eller har mulighed for noget; dir angiver modtageren; den neuen Plan er det, der sendes; og schicken er handlingen i infinitiv. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan sende dig den nye plan.”

8. Das hilft mir, meinen Zeitplan anzupassen.

   Det hjælper mig med at tilpasse min tidsplan.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   mir

   mig

   meinen

   min

   Zeitplan

   tidsplan

   anzupassen

   at tilpasse

   Uddybende forklaring

   Das er subjektet her og betyder “det”. Formen er et neutrum-pronomen/demonstrativ, men den konkrete reference er ikke entydigt angivet i materialet; den kan derfor forklares som det, der hjælper. Som subjekt i 3. person ental styrer det formen hilft. hilft kommer fra grundformen helfen og er nutid, 3. person ental: helfen → hilft. Verbet helfen forbindes normalt med dativ for den person, der modtager hjælpen. Eksempel: Das hilft uns. = “Det hjælper os.” mir er dativformen af 1. person ental, “mig”. Her er det den person, der får hjælp. Sammen giver hilft mir mønstret “hjælper mig”. meinen hører til mein (“min”) og står foran Zeitplan. I meinen Zeitplan er Zeitplan maskulinum og fungerer som objekt for anzupassen, så den maskuline akkusativform meinen bruges. Det er en ejerskabsform, ikke i sig selv en angivelse af antal. Sammenlign: mein Plan (maskulinum nominativ) og meinen Plan (maskulinum akkusativ). Zeitplan betyder “tidsplan”. Det er et maskulint sammensat substantiv: Zeit + Plan; hele sammensætningen har grammatisk køn maskulinum. Eksempel: Ich ändere meinen Zeitplan. = “Jeg ændrer min tidsplan.” anzupassen er zu-infinitiven af det adskillelige verbum anpassen (“tilpasse”). Ved et adskilleligt verbum placeres zu inde i formen: anpassen → anzupassen. Her står infinitiven efter hilft mir og angiver, hvad hjælpen gør det muligt eller nyttigt for taleren at gøre. Objektet for denne handling er meinen Zeitplan. Hele strukturen er Das hilft mir, [meinen Zeitplan anzupassen]: subjektet “det” hjælper taleren med at tilpasse sin tidsplan. Derfor bliver den samlede betydning: “Det hjælper mig med at tilpasse min tidsplan.”