Pakke en taske til en udflugt | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich packe meine Tasche für den Ausflug.

   Jeg pakker min taske til udflugten.

   Ich

   jeg

   packe

   pakker

   meine

   min

   Tasche

   taske

   für

   til

   den

   den bestemte

   Ausflug

   udflugt

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental i grundformen for subjektet. Det er den, der udfører handlingen i sætningen. packe er nutidsformen af packen (“at pakke”) for 1. person ental: ich packe. Sammenlign fx Ich packe meine Tasche. — “Jeg pakker min taske.” Formen packe viser her en handling, der foregår nu eller præsenteres som aktuel. meine betyder her “min” og hører sammen med Tasche. Det possessive ord bygger på mein og får endelsen -e, fordi Tasche er hunkøn og står i ental; kasus er akkusativ, fordi tasken er det direkte objekt for packe. mein kan derfor fx optræde som mein Buch (“min bog”), mens meine Tasche betyder “min taske”. Tasche betyder “taske”. Grundformen er die Tasche, og ordet er hunkøn. I denne sætning er det den ting, der pakkes. Flertal er Taschen (“tasker”). für betyder “til” i betydningen rettet mod eller beregnet til noget. Denne præposition styrer akkusativ på det følgende navneordsled. Den må ikke her forstås som en del af verbet packen; den angiver, hvad pakningen er til. den er den bestemte artikel i maskulinum ental akkusativ. Den står sammen med Ausflug, fordi für styrer akkusativ: der Ausflug bliver til den Ausflug. Artiklen angiver bestemthed, mens tallet ental kommer fra navneordets form og ikke fra artiklen alene. Ausflug betyder “udflugt”. Grundformen med bestemt artikel er der Ausflug; ordet er maskulinum. Efter für står det som den Ausflug i akkusativ ental. Flertallet er Ausflüge (“udflugter”), med umlaut og endelsen -e. Sammen giver Ich packe meine Tasche betydningen “Jeg pakker min taske”. für den Ausflug tilføjer formålet: tasken pakkes til den bestemte udflugt. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg pakker min taske til udflugten.”

2. Was musst du noch mitnehmen?

   Hvad mangler du stadig at tage med?

   Was

   hvad

   musst du

   skal du

   noch

   stadig

   mitnehmen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger til det, der skal tages med; det fungerer som spørgende pronomen for selve genstanden eller indholdet. Formen was bruges for dette spørgende “hvad”, mens wer spørger om en person. Eksempel: Was kaufst du? — “Hvad køber du?” musst du kombinerer modalverbet müssen med du. musst er nutidsformen for 2. person ental: du musst; du er den person, der har behovet eller forpligtelsen. Med et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv senere i sætningen. Eksempel: Du musst gehen. — “Du skal gå.” noch betyder her “stadig” eller “endnu” og markerer, at der er noget, som på dette tidspunkt fortsat mangler at blive taget med. Det peger ikke i sig selv på et bestemt antal ting. Eksempel: Ich muss noch arbeiten. — “Jeg skal stadig arbejde.” mitnehmen betyder “tage med”. Det er et separabelt verb, dannet af mit- og nehmen; som infinitiv står det samlet. I en hovedsætning uden modalverb deles det ofte: Ich nehme den Schlüssel mit. — “Jeg tager nøglen med.” Efter musst bliver infinitiven derimod stående samlet: musst du ... mitnehmen. Samlet er strukturen Was + modalverb og subjekt + noch + infinitiv. Spørgsmålet søger derfor at få identificeret, hvad der stadig er nødvendigt at tage med. Den faste danske oversættelse “Hvad mangler du stadig at tage med?” gengiver denne betydning naturligt i situationen, hvor en taske pakkes til en udflugt.

3. Ich habe ein Ladegerät, einen Snack und eine Regenjacke.

   Jeg har en oplader, en snack og en regnjakke.

   Ich habe

   jeg har

   Ladegerät

   oplader

   Snack

   snack

   Regenjacke

   regnjakke

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har” og er en almindelig måde at udtrykke, at taleren har eller råder over noget. habe er 1. person ental i nutid af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. Eksempel: Ich habe Zeit. – “Jeg har tid.” Ladegerät betyder her “oplader”. Det er et intetkønssubstantiv: das Ladegerät. I sætningen står det efter haben som det, der haves, og derfor står det i akkusativ; med intetkøn er formen dog den samme som i nominativ: ein Ladegerät. Eksempel: Ich brauche ein Ladegerät. – “Jeg har brug for en oplader.” Snack betyder “snack”. Det er et hankønssubstantiv: der Snack. Derfor bliver den ubestemte artikel ein til akkusativformen einen efter haben: einen Snack. Eksempel: Ich kaufe einen Snack. – “Jeg køber en snack.” Regenjacke betyder “regnjakke”. Det er et hunkønssubstantiv: die Regenjacke; ordet er sammensat af Regen (“regn”) og Jacke (“jakke”), og sidste led bestemmer kønnet. I akkusativ står den ubestemte artikel som eine, så udtrykket er eine Regenjacke. Eksempel: Ich brauche eine Regenjacke. – “Jeg har brug for en regnjakke.” Hele sætningen bygges som Ich habe + de tre ting, der haves: ein Ladegerät, einen Snack og eine Regenjacke. På dansk bliver betydningen: “Jeg har en oplader, en snack og en regnjakke.” De tre ting forbindes med und (“og”), og artiklerne viser samtidig forskellen mellem tysk intetkøn, hankøn og hunkøn i akkusativ.

4. Das sollte reichen, wenn sich das Wetter ändert.

   Det burde være nok, hvis vejret skifter.

   Das

   det

   sollte

   burde

   reichen

   være nok

   wenn

   hvis

   sich

   sig

   Wetter

   vejr

   ändert

   ændrer

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativt pronomen i neutrum. Her fungerer det som “det” om det, som situationen allerede gør relevant; den præcise reference behøver ikke være et bestemt navneord i selve sætningen. Demonstrativer kan også stå foran et navneord, men her står Das selvstændigt. sollte er datidsformen (Präteritum) af modalverbet sollen. I denne sætning udtrykker formen en vurdering eller forventning: “burde”. Modalverbet står sammen med infinitiven reichen, som står sidst i hovedsætningen. Sammenlign: Das soll reichen. = “Det skal/vil være nok”; Das sollte reichen. = “Det burde være nok.” reichen betyder her “være tilstrækkeligt” eller “være nok”. Det er infinitiven efter sollte. Verbet kan også betyde “række” i andre sammenhænge, men den betydning er ikke den relevante her. Eksempel: Das Essen reicht für drei Personen. — “Maden er nok til tre personer.” wenn indleder en betingelsesledsætning: “hvis”. I en tysk ledsætning af denne type står det bøjede verbum normalt til sidst. Derfor kommer ändert efter sich og das Wetter. sich er et refleksivt pronomen i tredje person og viser, at ændringen er knyttet til subjektet das Wetter. Det er ikke en selvstændig dansk oversættelse, men en del af det tyske mønster sich ändern = “ændre sig/skifte”. Eksempel: Das Wetter ändert sich. — “Vejret ændrer sig.” Wetter er substantivet “vejr”. Det er et intetkønsord på tysk: das Wetter. I denne sætning er det subjektet for ändert, ikke objektet. Den bestemte artikel das foran Wetter er derfor forskellig fra det selvstændige demonstrative pronomen Das i begyndelsen. ändert er nutidsformen af ändern med tredje person ental: subjektet er das Wetter. Formen har endelsen -t; den grundlæggende vokal ä findes allerede i infinitiven ändern, så der er ikke tale om en omlydsændring fra ändern til ändert. I mønstret sich ändern kan subjektet også være flertal, hvor formen bliver ändern: Die Pläne ändern sich. — “Planerne ændrer sig.” Samlet består sætningen af vurderingen Das sollte reichen — “Det burde være nok” — efterfulgt af betingelsen wenn sich das Wetter ändert — “hvis vejret skifter”. Hele betydningen er derfor: “Det burde være nok, hvis vejret skifter.”

5. Soll ich eine extra Flasche Wasser mitnehmen?

   Skal jeg tage en ekstra flaske vand med?

   Soll ich

   skal jeg …?

   eine

   en

   extra

   ekstra

   Flasche

   flaske

   Wasser

   vand

   mitnehmen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Soll ich indleder et ja/nej-spørgsmål med betydningen “skal jeg …?”. soll er formen af modalverbet sollen for første person ental; ich er subjektet. I et spørgsmål af denne type står modalverbet først, mens hovedverbet kommer til sidst i infinitiv: Soll ich die Tür öffnen? = “Skal jeg åbne døren?” eine står foran Flasche og viser her ental, femininum og akkusativ. Den ubestemte artikel betyder ikke i sig selv, at der nødvendigvis tælles eller fremhæves én; den markerer blot en ubestemt flaske i denne konstruktion. Sammenlign nominativ eine Flasche med akkusativ eine Flasche: ved femininum ser artiklen ens ud i disse to kasus. extra betyder her “ekstra” eller “yderligere” og beskriver Flasche. I denne brug står formen extra uændret, også selv om det beskrevne substantiv har grammatisk køn eller tal. Det er altså Flasche, ikke extra, der bærer substantivets bøjning. Flasche betyder “flaske”. Substantivet er feminint: die Flasche. I den faste sætning står det som det direkte objekt for mitnehmen, derfor bruges akkusativ efter den samlede betydning “tage en flaske med”. Et nyttigt eksempel er Die Flasche ist leer. = “Flasken er tom.” Wasser betyder “vand”. Det er normalt et masseord og bruges ofte uden artikel, når man taler om vand generelt eller om en ubestemt mængde, som i eine Flasche Wasser = “en flaske vand”. Her angiver Wasser, hvad flasken indeholder; det er ikke selve objektets hovedord. mitnehmen betyder “tage med”. Det er et separabelt verbum, hvis grundform er mitnehmen; mit- bærer betydningen “med”. I infinitiven står delene sammen, som efter modalverbet her. I en finit hovedsætning skilles de normalt: Ich nehme eine Flasche mit. = “Jeg tager en flaske med.” Hele strukturen er Soll ich + objektet eine extra Flasche Wasser + infinitiven mitnehmen. Den betyder derfor: “Skal jeg tage en ekstra flaske vand med?” Spørgsmålet foreslår, at taleren tager denne ekstra forsyning med, uden at selve spørgsmålet alene fastslår, hvad svaret bliver.

6. Nimm eine mit, falls der Spaziergang länger dauert als erwartet.

   Tag en med, hvis gåturen tager længere tid end forventet.

   Nimm … mit

   tag … med

   eine

   en

   falls

   hvis

   der Spaziergang

   gåturen

   länger

   længere

   dauert

   varer

   als erwartet

   end forventet

   Uddybende forklaring

   Nimm … mit er en imperativisk konstruktion til én person, nærmere bestemt den uformelle du-form, svarende til “tag … med”. Den kommer fra det adskillelige verbum mitnehmen (“tage med”): i imperativ står Nimm først, mens mit står til sidst. Grundformen er mitnehmen, og i en helsætning kan man fx sige: Ich nehme Wasser mit. — “Jeg tager vand med.” eine er her et selvstændigt pronomen i femininum, ental og akkusativ: “en” eller “én [feminin ting]”. I den givne sammenhæng kan det forstås som én flaske, fordi den foregående tekst nævner eine extra Flasche Wasser. Formen eine viser altså den grammatiske form på det underforståede feminine ord; den skal ikke automatisk forklares som en optælling, selv om betydningen her er én flaske. falls indleder en betingelse og betyder “hvis” i betydningen “i tilfælde af at”. Det indleder en ledsætning, så det finitte verbum kommer til sidst i ledsætningen. Den nært beslægtede betingelsesmarkør wenn kan også betyde “hvis/når”, men falls fremhæver ofte en mulig betingelse. der Spaziergang betyder “gåturen”. Spaziergang er et hankønsord; der er derfor nominativ ental i denne sætning, hvor gåturen er grundled. Navneordet betegner en tur til fods; det må ikke forveksles med verbet spazieren (“gå en tur/slentre”). länger er komparativformen af lang (“lang”). Rækken er lang — “lang”, länger — “længere”, am längsten — “længst”. Her sammenlignes gåturens varighed med det forventede niveau, ikke nødvendigvis dens fysiske længde. dauert er tredje person ental i nutid af dauern (“vare” eller “tage [et tidsrum]”). Grundformen er dauern; fx betyder Der Film dauert zwei Stunden “Filmen varer to timer”. Her er der Spaziergang grundleddet, så verbet står i formen dauert. als erwartet betyder “end forventet”. als bruges efter en komparativ som länger til at indføre det, der sammenlignes med. erwartet er perfektum participium af erwarten (“forvente”); i denne korte sammenligning er resten af udtrykket underforstået: “end [den] forventedes at være”. Det angiver ikke, hvem der forventede det. Samlet består sætningen af imperativet Nimm eine mit — “Tag en med” — og betingelsen falls der Spaziergang länger dauert als erwartet — “hvis gåturen varer længere end forventet”. Hele betydningen er derfor: “Tag en med, hvis gåturen tager længere tid end forventet.”

7. Meine Tasche ist voll.

   Min taske er fuld.

   Meine

   min

   Tasche

   taske

   ist

   er

   voll

   fuld

   Uddybende forklaring

   Meine betyder her “min” og står foran Tasche. Det er den possessive form af mein; formen meine passer til et feminint entalsord i nominativ som die Tasche. Formen viser ejerskab, men siger ikke i sig selv noget om, hvor mange tasker der findes. Tasche betyder “taske”. Substantivet skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk og har grammatisk femininum: die Tasche. I denne sætning er det subjektet, altså det, som beskrives. Eksempel: Meine Tasche ist neu. — “Min taske er ny.” ist er nutidsformen af sein (“at være”) i tredje person ental. Den bruges her, fordi subjektet Meine Tasche er ental. Eksempel: Die Tasche ist hier. — “Tasken er her.” voll betyder “fuld” og står efter ist som et prædikativt adjektiv. I denne position får adjektivet ingen endelse: Die Tasche ist voll, ikke en attributiv form som eine volle Tasche. Eksempel: Das Glas ist voll. — “Glasset er fuldt.” Sammen bliver Meine Tasche til “min taske”, ist til “er”, og voll til “fuld”. Hele udsagnet betyder derfor: “Min taske er fuld.”

8. Sie ist nicht zu schwer.

   Den er ikke for tung.

   Sie

   den

   ist

   er

   nicht

   ikke

   zu schwer

   for tung

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “den” og henviser i den givne sammenhæng til meine Tasche fra den foregående sætning. Formen sie er et personligt stedord i 3. person ental for et feminint navneord; stort begyndelsesbogstav skyldes, at ordet står først i sætningen. Det er ikke det høflige Sie, som bruges om “De”. ist er en form af grundverbet sein (“at være”). ist bruges i nutid med 3. person ental: sie ist. Andre nyttige former er ich bin, du bist og wir sind. nicht nægter udsagnet. Her nægtes altså ikke, at tasken er tung i enhver grad; sætningen siger, at den ikke er for tung. zu schwer betyder “for tung”. schwer er adjektivet “tung”; dets sammenligningsformer er schwer, schwerer, am schwersten. zu foran et adjektiv betyder “for” i betydningen “i en grad, der overskrider det passende eller ønskede niveau”. Eksempel: Der Koffer ist zu schwer. — “Kufferten er for tung.” Samlet består sætningen af stedordet Sie, verbet ist, nægtelsen nicht og mønstret zu + adjektiv: Sie ist nicht zu schwer. Det giver betydningen “Den er ikke for tung.”

9. Dann bist du bereit, loszugehen.

   Så er du klar til at tage af sted.

   Dann

   så

   bist du

   er du

   bereit

   klar

   loszugehen

   at tage af sted

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så”. Det kan blandt andet knytte et udsagn til det foregående som en følge eller angive, hvad der sker derefter. Den præcise forbindelse afhænger af sammenhængen; i denne sætning er den understøttede betydning “så”. bist du indeholder bist, som er formen af sein (“at være”) til du, altså 2. person ental. I en almindelig hovedsætning står verbet her før subjektet, fordi Dann står på første plads: Dann bist du .... Bist du ...? kan også være begyndelsen på et spørgsmål, men denne sætning er et udsagn. Eksempel: Du bist müde. — “Du er træt.” bereit er et beskrivende adjektiv med betydningen “klar”, her “klar til at gøre noget”. Efter sein beskriver det en tilstand. Et nyttigt mønster er bereit sein, etwas zu tun — “at være klar til at gøre noget”. loszugehen betyder her “at tage af sted”. Det er infinitiven med zu af det adskillelige verbum losgehen: losgehen → loszugehen. I en hovedsætning kan verbet deles: Wir gehen los. — “Vi tager af sted.” Efter bereit sein angiver zu-infinitiven den handling, man er klar til. Samlet følger sætningen det genanvendelige mønster Dann bist du bereit, loszugehen: “Så er du klar til at tage af sted.” Dann står først, bist er verbet, du er subjektet, og bereit, loszugehen beskriver tilstanden og den handling, personen er klar til. Sætningen siger ikke, at afrejsen allerede er sket.