At melde en tabt pung | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich glaube, ich habe meine Geldbörse liegen lassen.

   Jeg tror, jeg har efterladt min pung.

   glaube

   tror

   habe

   har

   meine

   min

   Geldbörse

   pung

   liegen lassen

   efterlade

   Uddybende forklaring

   glaube er 1. persons ental af glauben i nutid. Her betyder det “tror” og gør udsagnet mindre sikkert end en direkte konstatering. Eksempel: Ich glaube dir. – “Jeg tror på dig.” habe er 1. persons ental af haben. Her er det hjælpeverbum i perfektum sammen med liegen lassen; derfor handler udsagnet om noget, der allerede er sket. haben bruges som hjælpeverbum i mange perfektumskonstruktioner. meine er possessivformen af mein og betyder “min” her. Den står foran Geldbörse og har form efter det ord: Geldbörse er hunkøn, ental og her akkusativ, så formen er meine. Sammenlign: mein Buch – “min bog” (intetkøn), men meine Tasche – “min taske” (hunkøn). Geldbörse er et navneord for en pung eller tegnebog. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Flertalsformen er Geldbörsen. Eksempel: Meine Geldbörse ist hier. – “Min pung er her.” liegen lassen er en infinitivkonstruktion, der her betyder “efterlade” noget et sted. liegen betyder grundlæggende “ligge”, og lassen betyder blandt andet “lade”; sammen kan konstruktionen beskrive, at man lader noget blive liggende og derfor efterlader det. I perfektum står den efter habe: Ich habe ... liegen lassen. Når en sådan konstruktion indeholder en ekstra infinitiv, bruges her liegen lassen i stedet for en almindelig participiumsform som liegen gelassen. Hele sætningen bygges sådan: Ich glaube (“jeg tror”) + ich habe meine Geldbörse liegen lassen (“jeg har efterladt min pung”). Den samlede betydning er: “Jeg tror, jeg har efterladt min pung.”

2. Gehen wir zurück zur Rezeption und melden es.

   Lad os gå tilbage til receptionen og melde det.

   Gehen wir

   lad os gå

   zurück

   tilbage

   Rezeption

   reception

   melden

   melde

   es

   det

   Uddybende forklaring

   Gehen wir betyder her “lad os gå”. gehen er grundformen “at gå”; Gehen wir ... er en almindelig tysk måde at foreslå en fælles handling på. gehen er her den form, der bruges sammen med wir i 1. person flertal, og wir betyder “vi”. I en almindelig meddelelsessætning står subjektet normalt før verbet, men i dette forslag står verbet først. Eksempel: Gehen wir nach Hause. — “Lad os gå hjem.” zurück betyder “tilbage” og viser bevægelse tilbage mod et tidligere sted eller udgangspunkt. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter et navneord. Eksempel: Komm zurück! — “Kom tilbage!” Rezeption er et hunkønssubstantiv og betyder “reception”. Den bestemte form er die Rezeption. I udtrykket zur Rezeption er zur en sammentrækning af zu der; zu angiver her destinationen “til”. Eksempel: Wir gehen zur Rezeption. — “Vi går til receptionen.” melden betyder her “at melde” eller “at rapportere”. Formen melden er identisk med infinitiven, men i denne samordning fungerer den som den bøjede 1. person flertal-form sammen med det underforståede wir: wir melden. Den er altså ikke infinitiv, blot fordi den står efter und. Eksempel: Wir melden den Verlust. — “Vi melder tabet.” es er et pronomen i akkusativ som direkte objekt for melden; her svarer det til “det” i den faste oversættelse. Formen es bruges her som neutrumform, mens selve sætningen ikke entydigt navngiver den konkrete ting eller sag, der henvises til. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser det.” Samlet betyder Gehen wir zurück zur Rezeption und melden es.: “Lad os gå tilbage til receptionen og melde det.” Gehen wir foreslår den fælles handling, zurück zur Rezeption angiver bevægelsen tilbage til receptionen, og und melden es føjer den anden handling til med es som direkte objekt. Konstruktionen kan genbruges som Gehen wir zurück zu ... und ... — “Lad os gå tilbage til ... og ...”.

3. Sie ist braun mit einem kleinen silbernen Knopf.

   Den er brun med en lille sølvknap.

   Sie ist

   den er

   braun

   brun

   mit

   med

   kleinen

   lille

   silbernen

   sølv-; af sølv

   Knopf

   knap

   Uddybende forklaring

   Sie ist betyder her “den er”, i overensstemmelse med den faste danske oversættelse. Sie står først i sætningen og er derfor skrevet med stort; formen svarer grammatisk til tysk 3. person ental femininum, men tyske og danske kønsformer behøver ikke matche hinanden for samme genstand. ist er nutidsformen af sein (“at være”) for 3. person ental. Sammenlign: Ich bin = “jeg er”, sie sind = “de er”. braun er et beskrivende adjektiv og betyder “brun”. Efter sein står adjektivet her som prædikativ og får derfor ikke en attributiv endelse: Sie ist braun. Eksempel: Der Knopf ist braun. — “Knappen er brun.” mit betyder “med” og styrer dativ på tysk. Det kan introducere noget, der ledsager eller udgør en del af det, der beskrives: mit einem Knopf = “med en knap”. kleinen betyder her “lille”. Grundformen er klein; formen kleinen har en adjektivendelse, fordi adjektivet står foran Knopf i dativ efter mit: mit einem kleinen Knopf. Det er altså klein, ikke Knopf, der bøjes i denne form. silbernen betyder her “af sølv” eller “sølv-” og beskriver knappen. Grundformen er silbern. Ligesom kleinen står det foran Knopf i dativ og får endelsen -en: einem kleinen silbernen Knopf. Et eksempel med samme mønster er mit einem roten Stift — “med en rød pen”. Knopf betyder “knap”. Det er et maskulint tysk substantiv; grundformen er der Knopf. I forbindelsen mit einem ... Knopf står det i dativ ental, hvilket ses på artiklen einem; selve substantivet har her ingen synlig endelse. Flertal er Knöpfe — “knapper”. Samlet består sætningen af beskrivelsen Sie ist braun (“Den er brun”) og mit-leddet mit einem kleinen silbernen Knopf (“med en lille sølvknap”). Hele betydningen er derfor: “Den er brun med en lille sølvknap.”

4. Das Detail hilft ihnen, im Fundbüro nachzusehen.

   Den detalje vil hjælpe dem med at tjekke hittegodset.

   Detail

   detalje

   hilft

   hjælper

   ihnen

   dem

   Fundbüro

   hittegodskontor

   nachzusehen

   at tjekke

   Uddybende forklaring

   Detail betyder her “detalje”. Det er et tysk intetkønsord: grundformen er das Detail, og i denne sætning står det i ental som subjekt. Et nyttigt eksempel er: Das Detail ist wichtig. — “Detaljen er vigtig.” hilft betyder “hjælper” her. Grundformen er helfen; hilft er nutidsformen i 3. person ental. Vokalændringen e → i ses også i er hilft. Verbet helfen tager normalt en modtager i dativ: Das hilft mir. — “Det hjælper mig.” ihnen betyder “dem” og er dativformen af det personlige pronomen for 3. person flertal. Den lille form skrives ihnen; det adskiller den fra det høflige pronomen Ihnen, som skrives med stort begyndelsesbogstav. Her angiver formen en plural modtager, mens den konkrete identitet ikke fastslås af selve sætningen. Fundbüro betyder “hittegodskontor”. Det er et sammensat substantiv af Fund (“fund”) og Büro (“kontor”), men det bruges som ét ord og skrives med stort begyndelsesbogstav. I den faste sætning står det efter im: im Fundbüro betyder “på hittegodskontoret/i hittegodskontoret”. im er den sammentrukne form af in dem. nachzusehen betyder her “at tjekke” eller “at se efter”. Grundformen er det adskillelige verbum nachsehen. Efter helfen kan man bruge mønsteret jemandem helfen, etwas zu tun — “hjælpe nogen med at gøre noget”. Ved et adskilleligt verbum sættes zu inde i formen: nachsehen bliver nachzusehen. Et eksempel er: Sie hilft mir, im Schrank nachzusehen. — “Hun hjælper mig med at se efter i skabet.” Samlet bygges sætningen sådan: Das Detail er det, der hjælper, ihnen er modtageren i dativ, og im Fundbüro nachzusehen er den handling, som hjælpen gør mulig. Derfor bliver betydningen: “Den detalje hjælper dem med at tjekke hittegodset.” Den tyske verbumsform er nutid (hilft); den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede betydning med “vil hjælpe”.

5. Was soll ich sagen, wenn sie nach Details fragen?

   Hvad skal jeg sige, hvis de spørger efter detaljer?

   Was soll ich

   Hvad skal jeg

   sagen

   sige

   wenn

   hvis

   sie

   de

   nach

   efter

   Details

   detaljer

   fragen

   spørge

   Uddybende forklaring

   Was soll ich: Her spørger soll sammen med ich om, hvad taleren bør eller skal gøre eller sige. soll er 1. person ental i nutid af sollen; den fulde formkæde er sollen → ich soll. Mønstret Was soll ich ...? kan genbruges: Was soll ich tun? — Hvad skal jeg gøre? sagen: sagen er infinitiven af sagen, “at sige”. Efter modalverbet soll står hovedverbet i infinitiv: Ich soll sagen — Jeg skal sige. sagen betyder her at formulere noget verbalt, ikke nødvendigvis at fortælle en længere historie. wenn: wenn indleder her en betingelsesledsætning med betydningen “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt sidst. Eksempel: Wenn sie kommt, frage ich sie. — Hvis hun kommer, spørger jeg hende. sie: Her betyder sie “de”, som den faste danske oversættelse angiver. Formen er 3. person flertal; den kan også have andre funktioner i tysk, men det er ikke den relevante læsning i denne sætning. I ledsætningen er sie subjektet for fragen. nach: Her er nach en præposition, der bruges med fragen i mønstret nach etwas fragen, “spørge efter eller om noget”. nach styrer dativ; ved flertal er dativformen af Details dog også Details. Details: Details er flertal af Detail og betyder “detaljer”. Det står her efter nach som det, der bliver spurgt efter. Singularis er ein Detail, mens flertallet er Details. fragen: fragen betyder “at spørge”. I sie ... fragen er formen både infinitiv og 3. person flertal i nutid; her er den 3. person flertal, fordi sie betyder “de”. I mønstret jemanden nach etwas fragen betyder jemanden den person, man spørger, og nach etwas det, man spørger efter: Sie fragen ihn nach dem Weg. — De spørger ham om vejen. Samlet består sætningen af spørgsmålet Was soll ich sagen? — “Hvad skal jeg sige?” — efterfulgt af betingelsesledsætningen wenn sie nach Details fragen — “hvis de spørger efter detaljer”. Hele betydningen er derfor: “Hvad skal jeg sige, hvis de spørger efter detaljer?” Sætningen spørger om den passende formulering eller handling i den angivne situation.

6. Beschreibe die Geldbörse, aber gib keine persönlichen Informationen weiter.

   Beskriv pungen, men giv ikke personlige oplysninger videre.

   Beschreibe

   beskriv

   Geldbörse

   pung

   gib … weiter

   giv videre

   persönlichen

   personlige

   Informationen

   oplysninger

   Uddybende forklaring

   Beschreibe er imperativ af beschreiben for du-formen. Grundformen: beschreiben – du beschreibst – Beschreibe! (også Beschreib!). Subjektet du står ikke i imperativen. Her betyder formen, at modtageren skal beskrive noget. Geldbörse betyder her en pung eller tegnebog. Det er et feminint substantiv: die Geldbörse; i denne sætning står det som akkusativ singularis efter beschreiben: Beschreibe die Geldbörse. Flertalsformen er Geldbörsen. gib ... weiter er den adskillelige konstruktion fra weitergeben, som betyder at give noget videre eller videregive det. I imperativ hedder den Gib ... weiter!: gib står på verbets plads, mens weiter står senere i sætningen. Eksempel: Gib die Nachricht weiter. – “Giv beskeden videre.” persönlichen er en bøjet form af adjektivet persönlich, “personlig”. I persönliche Informationen ville adjektivet stå med pluralisformen -e, men efter keine i denne akkusativiske pluralisforbindelse hedder det keine persönlichen Informationen, med -en. Adjektivet beskriver Informationen. Informationen er pluralis af Information. Singularis er die Information, og pluralis er die Informationen. Her er det det, der ikke må gives videre: keine persönlichen Informationen betyder “ingen personlige oplysninger”. Samlet er strukturen: Beschreibe die Geldbörse, aber gib keine persönlichen Informationen weiter. Først gives en opfordring om at beskrive pungen. aber forbinder den med en begrænsning, og gib ... weiter er en anden opfordring i nægtet form: der må ikke videregives personlige oplysninger. Hele betydningen er derfor: “Beskriv pungen, men giv ikke personlige oplysninger videre.”

7. Ich kann eine kurze Notiz für sie schreiben.

   Jeg kan skrive en kort besked til dem.

   Ich kann

   jeg kan

   kurze

   kort

   Notiz

   besked

   für sie

   til dem

   schreiben

   skrive

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er nutidsformen af können for ich og betyder her evne eller mulighed: “jeg kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Sammenlign: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” kurze: Dette er adjektivet kurz (“kort”) i formen kurze. Det beskriver Notiz, som er hunkøn og står efter den ubestemte artikel eine i akkusativ; derfor får adjektivet denne endelse. Grundformen er kurz, komparativformen er kürzer, og superlativformen er am kürzesten. Notiz: Notiz betyder en kort skriftlig meddelelse eller note. Det er et hunkønsord: die Notiz; i denne sætning står det som direkte genstand for schreiben: eine kurze Notiz. Et naturligt eksempel er Ich lese die Notiz. — “Jeg læser beskeden.” für sie: Her betyder sie “dem”, som fastslået af oversættelsen. Formen er lille sie, altså ikke høflighedsformen med stort begyndelsesbogstav Sie. Efter præpositionen für står akkusativ, og sie har samme form i nominativ og akkusativ, når det er flertalspronomen. Mønstret für + akkusativ kan genbruges i Das Geschenk ist für ihn. — “Gaven er til ham.” schreiben: schreiben er infinitiven “skrive”. Efter kann bruges infinitiven uden zu, og den står sidst: Ich kann eine Nachricht schreiben. — “Jeg kan skrive en besked.” Grundformen har vokalskift i nutid: ich schreibe, men du schreibst og er/sie/es schreibt. Samlet består sætningen af Ich kann (“jeg kan”), genstanden eine kurze Notiz (“en kort besked”), modtagerleddet für sie (“til dem”) og infinitiven schreiben (“skrive”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan skrive en kort besked til dem.”

8. Das macht die Meldung klar.

   Det vil gøre anmeldelsen tydelig.

   Das

   det

   macht

   gør

   Meldung

   anmeldelse

   klar

   tydelig

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som subjekt. Det er et demonstrativt pronomen i neutrum; formen peger på noget, der allerede er relevant, men de givne oplysninger fastslår ikke entydigt, hvad det henviser til. Som sammenligning betyder dieser “denne” om hankøn, diese “denne” om hunkøn eller flertal, og dieses “dette” om neutrum. macht er 3. person ental i nutid af machen (“at gøre”). I denne sætning gengives nutidsformen med dansk “vil gøre”, sådan som den faste oversættelse angiver; tysk nutid kan med kontekstens hjælp tale om en fremtidig virkning. Mønstret etwas macht etwas klar betyder “noget gør noget tydeligt” eller “noget tydeliggør noget”. Eksempel: Der Titel macht das Thema klar. — “Titlen gør emnet tydeligt.” die Meldung betyder her “anmeldelsen”. Meldung er et hunkønsord, og die Meldung er her akkusativ, fordi det er det, der bliver gjort tydeligt. Formen die ser ens ud i nominativ og akkusativ for hunkøn; bestemthed og kasus skal derfor forstås ud fra dens rolle i sætningen. Eksempel: Ich lese die Meldung. — “Jeg læser anmeldelsen.” klar er et beskrivende adjektiv med betydningen “tydelig” her. Det står efter machen i konstruktionen etwas klar machen og beskriver den tilstand, som noget bringes i: noget bliver tydeligt. Dets sammenligningsformer er klar — klarer — am klarsten (“tydelig” — “tydeligere” — “tydeligst”). Sætningen samles sådan: Das er det, der virker; macht udtrykker, at det gør noget; die Meldung er genstanden; og klar angiver resultatet. Hele betydningen er derfor: “Det vil gøre anmeldelsen tydelig.”