Find og beskriv en taske på hittegodskontoret | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich suche meine Tasche beim Fundbüro.

   Jeg leder efter min taske på hittegodskontoret.

   Ich

   jeg

   suche

   leder efter

   meine

   min

   Tasche

   taske

   beim

   på/ved

   Fundbüro

   hittegodskontor

   Uddybende forklaring

   Ich er det tyske personlige pronomen i 1. person ental og betyder “jeg”. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammenlign ich med du (“du”) og er/sie (“han/hun”); ich bruges, når taleren henviser til sig selv. suche kommer af grundformen suchen (“at lede efter/søge”). Her er det nutid i 1. person ental: ich suche. Verbet bøjes efter subjektet: ich suche, du suchst, sie sucht. I denne sætning betyder det “leder efter”, fordi handlingen retter sig mod en genstand. Eksempel: Ich suche meinen Schlüssel. — “Jeg leder efter min nøgle.” meine er en possessivform af mein (“min/mit/mine”). Den står foran Tasche og viser, at tasken tilhører taleren. Her har den endelsen -e, fordi den bestemmer et feminint substantiv i ental, som står i akkusativ: meine Tasche. Sammenlign mein Buch (“min bog”) med meine Tasche (“min taske”). Formen retter sig grammatisk efter det bestemte substantiv og dets kasus, ikke efter talerens køn. Tasche er et substantiv og betyder “taske”. Grundformen med artikel er die Tasche; ordet er feminint, og her står det som direkte objekt for suche. Flertal er Taschen (“tasker”). Eksempel: Die Tasche ist hier. — “Tasken er her.” beim er en sammentrækning af bei dem. Bei bruges her til at angive et sted og styrer dativ, så dem er dativformen af den bestemte artikel for intetkøn. Eksempel: Ich bin beim Fundbüro. — “Jeg er på hittegodskontoret.” Fundbüro betyder “hittegodskontor”. Det er et sammensat substantiv: Fund (“fund”) + Büro (“kontor”), og grundformen med artikel er das Fundbüro. Efter bei står det i dativ: beim Fundbüro (= bei dem Fundbüro). Samlet er mønsteret Ich suche [min genstand] [sted]: Ich er subjektet, suche er handlingen, meine Tasche er det, der ledes efter, og beim Fundbüro angiver stedet. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg leder efter min taske på hittegodskontoret.”

2. Kannst du sie für mich beschreiben?

   Kan du beskrive den for mig?

   Kannst du

   kan du

   sie

   den

   für mich

   for mig

   beschreiben

   beskrive

   Uddybende forklaring

   Kannst du betyder her »kan du« og danner et ja/nej-spørgsmål. kannst er 2. person ental af modalverbet können (»at kunne«); i et hovedsætning-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens infinitiven står senere: Kannst du ... beschreiben? Til sammenligning er du kannst ... en konstatering: »du kan ...«. Eksempel: Kannst du mir helfen? — »Kan du hjælpe mig?« sie er her et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, akkusativ. I den faste oversættelse og den nærliggende kontekst henviser det til tasken: »den«. Formen sie er ikke den samme som det høflige Sie, som skrives med stort begyndelsesbogstav. I andre sammenhænge kan den lille form sie have andre funktioner, men her er den genstanden for beschreiben. für mich betyder »for mig«. mich er akkusativformen af 1. persons pronomen ich (»jeg«): ich som grundled, mich efter blandt andet præpositionen für. Præpositionen für styrer akkusativ, og her angiver hele udtrykket, hvem handlingen udføres til fordel for eller på hvis vegne. Eksempel: Das ist für mich. — »Det er til mig.« beschreiben betyder »beskrive«. Det er infinitiven, altså grundformen, og står efter modalverbet können; derfor er det ikke bøjet efter du i denne konstruktion. En beskrivelse giver oplysninger om, hvordan nogen eller noget ser ud eller kan genkendes. I denne sætning beskrives den omtalte taske. Hele sætningen bygges således op: Kannst du markerer spørgsmålet og evnen, sie er det, der skal beskrives, für mich angiver, at det gøres for taleren, og beschreiben er selve handlingen. Samlet betyder Kannst du sie für mich beschreiben?: »Kan du beskrive den for mig?«

3. Sie hat einen roten Riemen und einen kaputten Reißverschluss.

   Den har en rød rem og en ødelagt lynlås.

   Sie

   den

   hat

   har

   roten

   rød

   Riemen

   rem

   kaputten

   ødelagt

   Reißverschluss

   lynlås

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her "den" ifølge den faste oversættelse. Formen står først i sætningen og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i denne sætning. I den foregående sætning står den tilsvarende form som sie, fordi den dér ikke står først. hat er 3. person ental i nutid af haben ("at have"): haben – hat. Det er verbet, der udtrykker, at genstanden har eller er udstyret med de to nævnte dele. Eksempel: Das Gerät hat einen Akku. – "Apparatet har et batteri." roten kommer fra adjektivet rot ("rød"). Her beskriver det Riemen, og endelsen -en skyldes kombinationen einen + hankøn ental i akkusativ: einen roten Riemen. Adjektivet ændres altså, mens grundformen er rot. Riemen betyder "rem". Det er et hankønsord: der Riemen; i denne sætning står det som direkte genstandsled efter hat, derfor einen Riemen. Formen Riemen kan også være flertal; artiklen og sammenhængen viser her ental. kaputten er den bøjede form af adjektivet kaputt ("ødelagt", "i stykker"). Ligesom roten får det -en i einen kaputten ..., fordi det beskriver et hankønsord i akkusativ ental. Eksempel: Er repariert einen kaputten Knopf. – "Han reparerer en ødelagt knap." Reißverschluss betyder "lynlås". Det er et hankønsord: der Reißverschluss; som det direkte genstandsled efter hat får det den ubestemte artikel einen: einen kaputten Reißverschluss. und forbinder de to parallelle genstandsled: einen roten Riemen og einen kaputten Reißverschluss. Hele sætningen samles derfor som: "Den har en rød rem og en ødelagt lynlås."

4. Gibt es ein Muster auf der Vorderseite?

   Er der et mønster på forsiden?

   Gibt es

   er der …?

   Muster

   mønster

   Vorderseite

   forside

   Uddybende forklaring

   Gibt es står først og danner her et spørgsmål om, hvorvidt noget findes eller er til stede. gibt er 3. person ental i nutid af geben; i den faste konstruktion es gibt betyder den samlede konstruktion »der er«. es er et formelt subjekt og henviser ikke her til en bestemt ting. Mønsteret kan genbruges: Gibt es ...? — »Er der ...?« Eksempel: Gibt es einen Eingang? — »Er der en indgang?« Muster betyder her »mønster«, altså et synligt motiv eller en gentaget dekoration. Det er et intetkønsord: das Muster; flertalsformen er også Muster, så artiklen eller sammenhængen viser forskellen. I denne sætning står Muster efter ein, fordi der spørges, om der findes et mønster. ein angiver her et ikke nærmere bestemt mønster, ikke nødvendigvis et bestemt antal. Eksempel: Das Muster ist schön. — »Mønsteret er flot.« Vorderseite betyder »forside«. Ordet er et intetkønsord: die Vorderseite. I auf der Vorderseite står præpositionen auf med dativ, fordi der er tale om en placering — noget er på forsiden — og derfor bliver die til der. Ved bevægelse hen til en overflade bruges derimod normalt akkusativ: Ich lege es auf die Vorderseite. — »Jeg lægger det på forsiden.« Samlet består spørgsmålet af Gibt es (»er der«), ein Muster (»et mønster«) og auf der Vorderseite (»på forsiden«). Hele betydningen er derfor: »Er der et mønster på forsiden?«

5. Da ist ein kleines Blumenmuster.

   Der er et lille blomstermønster.

   Da ist

   der er

   kleines

   lille

   Blumenmuster

   blomstermønster

   Uddybende forklaring

   Da ist betyder her “der er” og bruges til at præsentere eller pege på noget, der er til stede. ist er formen af sein for tredje person ental i nutid. Mønstret kan genbruges med et andet navneord, for eksempel: Da ist ein Buch. — “Der er en bog.” kleines betyder her “lille” og beskriver Blumenmuster. Adjektivet klein får endelsen -es, fordi det står efter den ubestemte artikel ein foran et intetkønsord i nominativ: ein kleines Blumenmuster. Formen ændres altså på adjektivet, ikke på substantivet. Sammenlign: ein kleiner Hund — “en lille hund” og eine kleine Blume — “en lille blomst”. Blumenmuster betyder “blomstermønster”. Det er et sammensat substantiv af Blume (“blomst”) og Muster (“mønster”); i tysk bestemmes kønnet og bøjningen af hele sammensætningen af sidste led, her das Muster. Derfor er det das Blumenmuster, og i denne sætning står det som intetkøn i nominativ efter ein. Sætningen bygges således op: Da ist (“der er”) + ein kleines Blumenmuster (“et lille blomstermønster”). Hele betydningen er: “Der er et lille blomstermønster.”

6. Das könnte deine sein.

   Den kan måske være din.

   Das

   det

   könnte

   kan måske

   deine

   din

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Das er et selvstændigt henvisende pronomen, som her betyder “den/det” om en genstand, der allerede er relevant. Formen er neutrum ental, men den konkrete genstand bliver ikke navngivet i selve sætningen. Som genbrugeligt mønster kan Das ist ... betyde “Det er ...”, mens Das könnte ... sein udtrykker en mulighed. könnte er konjunktiv II-formen af können (“kunne”). Her viser den en mulighed eller forsigtig vurdering: “kan måske”. Sammenlign kann (“kan”) med könnte (“kunne/kan måske”): könnte gør udsagnet mindre sikkert. Eksempel: Das könnte stimmen. — “Det kunne passe.” deine er den selvstændigt brugte possessive form af dein (“din/dit/dine”). Den står her uden et udtrykt navneord, fordi det ejede ord kan forstås fra situationen. Formen deine kan blandt andet passe til et hunkønsord i ental eller et flertalsord; det er det udeladte ejede ord, der bestemmer denne bøjning, ikke Das. Eksempel: Ist das deine? — “Er den din?” sein er infinitiven af sein (“at være”). Efter et modalverbum som könnte står det andet verbum normalt i infinitiv: könnte ... sein — “kunne ... være”. Eksempel: Das könnte richtig sein. — “Det kunne være rigtigt.” Samlet består sætningen af det henvisende Das, mulighedsformen könnte, den selvstændige possessive form deine og infinitiven sein: “Den/det kan måske være din.”

7. Das ist ganz sicher meine Tasche.

   Det er helt sikkert min taske.

   Das

   det

   ist

   er

   ganz sicher

   helt sikkert

   meine

   min

   Tasche

   taske

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det”. Det er et tysk demonstrativt pronomen i neutrum, nominativ ental. Formen alene identificerer ikke præcist, hvad “det” henviser til; den grammatisk neutrale form kan bruges om en genstand eller en situation, når sammenhængen støtter det. Til sammenligning betyder dieser “denne” om et maskulint navneord, mens diese bruges med et feminint navneord eller i flertal. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental: sein – ist. Den kobler her Das sammen med beskrivelsen af, hvad det er. Eksempel: Das ist mein Buch. — “Det er min bog.” ganz sicher betyder her “helt sikkert”. ganz forstærker sicher, så udsagnet udtrykker stærk sikkerhed. sicher kan også stå alene i betydningen “sikker” eller “sikkert”, men den faste kombination ganz sicher gør sikkerheden tydeligere. meine betyder her “min” og står foran det navneord, som ejerskabet gælder. Grundformen i ejestedordet er mein; meine bruges blandt andet foran et feminint navneord i ental som Tasche og foran navneord i flertal. Det er navneordets grammatiske køn og tal, ikke ejerens køn, der bestemmer denne form. Eksempel: meine Lampe — “min lampe”; mein Buch — “min bog”. Tasche betyder “taske”. Det er et feminint navneord: die Tasche; flertalsformen er Taschen. I denne sætning er det ental, og meine passer derfor til den feminine entalsform. Eksempel: Die Tasche ist neu. — “Tasken er ny.” Sætningen bygges sådan op: Das ist siger “det er”, ganz sicher tilføjer “helt sikkert”, og meine Tasche angiver, at det er talerens taske. Hele betydningen er derfor: “Det er helt sikkert min taske.”

8. Unterschreib bitte dieses Formular, bevor du sie mitnimmst.

   Skriv venligst under på denne formular, før du tager den.

   Unterschreib

   skriv under

   bitte

   venligst

   dieses

   denne

   Formular

   formular

   bevor

   før

   du

   du

   sie

   den

   mitnimmst

   tager med

   Uddybende forklaring

   Unterschreib er bydeformen af unterschreiben (at skrive under) til du. Unterschreiben er et ikke-adskilleligt verbum: dets dele bliver sammen i den finitte form, fx Du unterschreibst das Formular. I bydeformen står hele formen også samlet her. Eksempel: Unterschreib hier, bitte. — Skriv under her, tak. bitte gør anmodningen høfligere og betyder her “venligst”. Det ændrer ikke selve handlingen: Unterschreib bitte. betyder “Skriv venligst under.” dieses er formen af dies- (“denne/dette”), som passer til Formular: ordet er intetkøn, ental og står her i akkusativ, fordi det er direkte objekt for unterschreiben. Sammenlign: dieses Formular — denne formular; dieser Vertrag — denne kontrakt, hvor Vertrag er hankøn. Formular betyder “formular”. Det er et intetkønsord: das Formular. Her er det det objekt, der skal underskrives. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I en tysk bevor-sætning står det finitte verbum til sidst. Eksempel: Bevor du gehst, ruf mich an. — Før du går, så ring til mig. du er andenpersonspronomenet i ental og er subjektet i ledsætningen. Det er den person, der tager noget med. sie er her akkusativformen af det feminine pronomen sie; i den danske oversættelse gengives det som “den”. Formen viser femininum og akkusativ, men angiver ikke alene en bestemt referent. Den foregående sætning nævner Tasche (“taske”), og det er derfor den understøttede referent her. Det er ikke Formular, som ville have formen es. mitnimmst kommer af mitnehmen (“tage med”). Det er nutidsformen til du: du nimmst ... mit. I denne bevor-ledsætning står den finitte form samlet til sidst: du sie mitnimmst. Verbet har vokalskifte fra nehm- til nimm- i anden og tredje person ental i nutid. Eksempel: Du nimmst den Schlüssel mit. — Du tager nøglen med. Samlet er mønstret: Unterschreib bitte [dette objekt], bevor du [det] mitnimmst. Først gives en høflig opfordring til at skrive under på formularen. Derefter angives, at personen skal tage tasken med. Hele betydningen er: “Skriv venligst under på denne formular, før du tager den.”