Låne et lommetørklæde fra en taske | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich ein Taschentuch aus deiner Tasche nehmen?

   Må jeg låne et lommetørklæde fra din taske?

   Kann ich

   må jeg …?

   ein

   en/et (ubestemt artikel)

   Taschentuch

   lommetørklæde

   aus

   fra/ud af

   deiner

   din (om én tiltalt)

   Tasche

   taske

   nehmen

   tage; her: låne

   Uddybende forklaring

   Kann ich indleder et spørgsmål om, hvorvidt taleren må eller kan gøre noget. kann er 1. person ental af können; i denne formulering får verbet en tilladelsesbetydning, som svarer til “må jeg?”. Infinitiven kommer til sidst i spørgsmålet. Eksempel: Kann ich hier sitzen? — “Må jeg sidde her?” ein står foran Taschentuch. Det er den ubestemte artikel i akkusativ ental; fordi Taschentuch er intetkøn (das Taschentuch), har artiklen samme form som i nominativ: ein. Den introducerer en ikke nærmere bestemt genstand; formen alene fastslår ikke et bestemt antal. Taschentuch betyder “lommetørklæde”. Det er et intetkønsord: das Taschentuch, flertal die Taschentücher. I denne sætning er det den genstand, som taleren vil tage. aus betyder her “fra” eller “ud af” og viser, at noget kommer fra det indre af et sted eller en beholder. aus styrer dativ. Eksempel: Sie nimmt das Buch aus der Tasche. — “Hun tager bogen ud af tasken.” deiner betyder her “din” og hører sammen med Tasche efter aus. Formen står i dativ femininum, fordi Tasche er femininum: die Tasche. Det er ejestedordet dein, der er bøjet; deiner er ikke en form af selve substantivet. Tasche betyder “taske” og er femininum: die Tasche. Her står det i dativ ental efter aus, men den synlige substantivform ændrer sig ikke; dativmarkeringen ses især på deiner. Flertal er die Taschen. nehmen er infinitiven “tage”. Efter kann står den ubøjet til sidst. I den faste oversættelse er den tilsigtede handling at låne lommetørklædet, men selve nehmen betyder grundlæggende “tage”; den midlertidige lånebetydning kommer fra situationen og den faste oversættelse. Eksempel: Kann ich deinen Stift nehmen? — “Må jeg låne din pen?” Samlet består spørgsmålet af tilladelsesmønstret Kann ich ... nehmen?, genstanden ein Taschentuch og oprindelsesleddet aus deiner Tasche. Det giver betydningen: “Må jeg låne et lommetørklæde fra din taske?”

2. Sie sind im Seitenfach.

   De ligger i sidelommen.

   Sie

   de

   sind

   er / befinder sig

   im

   i det

   Seitenfach

   sidelomme

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de”, som den faste danske oversættelse viser. Det er et personligt pronomen i 3. person pluralis. Tysk sie kan også betyde “hun” eller “de” afhængigt af sammenhængen, mens Sie normalt bruges som høfligt “De”; her er pluralisbetydningen fastlagt af oversættelsen. sind er nutidsformen af sein (“at være”) for sie i pluralis: sie sind. Sammen med et stedudtryk beskriver sein placering eller tilstedeværelse, ikke en handling. Eksempel: Die Bücher sind hier. — “Bøgerne er her.” im er sammentrækningen af in dem. Her står in med dativ, fordi der beskrives en fast placering og ikke bevægelse ind i noget. dem er dativformen af den bestemte artikel for et intetkønsord; Seitenfach er intetkøn: das Seitenfach, in dem Seitenfach → im Seitenfach. Ved bevægelse ind i rummet bruges derimod normalt akkusativ, for eksempel Ich lege es in das Seitenfach. — “Jeg lægger den/det i sidelommen.” Seitenfach betyder “sidelomme” eller et sidefag i en taske. Det er et sammensat substantiv af Seite (“side”) og Fach (“fag”, “rum” eller “lomme”); som sammensat tysk substantiv bestemmes kønnet af sidste led, altså das Fach, hvilket giver das Seitenfach. Flertal er die Seitenfächer. Samlet består udsagnet af pronomenet Sie, verbet sind og stedudtrykket im Seitenfach: “De er i sidelommen.” Det beskriver, at de omtalte ting befinder sig i sidelommen. Mønstret kan genbruges som X ist/sind in dem ... eller med sammentrækningen X ist/sind im ..., når placeringen er fast.

3. Darf ich es öffnen?

   Må jeg åbne den?

   Darf ich

   Må jeg

   es

   den

   öffnen

   åbne

   Uddybende forklaring

   Darf ich betyder her “må jeg” og er en fast, høflig måde at spørge om tilladelse på. darf er nutidsformen af dürfen for ich; den bruges sammen med et andet verbum i infinitiv: Darf ich …? = “Må jeg …?”. Sammenlign med Du darfst … = “Du må …”. es er et personligt stedord i akkusativ. I denne sætning fungerer det som genstand for åbningen og gengives ifølge den faste oversættelse som “den”. Formen es viser ikke her, hvem eller hvad genstanden er; den konkrete reference må komme fra sammenhængen. Es kan også bruges som subjekt i andre sætninger, men her står det efter modalverbet og er det, der skal åbnes. öffnen betyder “åbne”. Det er infinitiven, som står efter darf; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Grundformen er derfor öffnen, mens en almindelig nutidsform for “jeg åbner” er ich öffne. Eksempel: Ich öffne die Tür. — “Jeg åbner døren.” Hele spørgsmålet bygges sådan: Darf ich + genstanden es + infinitiven öffnen → “Må jeg åbne den?”. Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren har tilladelse til at udføre handlingen; darf gør det til et tilladelsesspørgsmål, mens öffnen navngiver handlingen.

4. Möchtest du lieber eins holen?

   Vil du hellere hente et?

   Möchtest du

   vil du

   lieber

   hellere

   eins

   et/en af dem

   holen

   hente

   Uddybende forklaring

   Möchtest du betyder her “vil du?”. Möchtest er en form af mögen i Konjunktiv II: du möchtest. I et spørgsmål bruges den ofte til at spørge venligt om et ønske eller en præference; det er ikke nutidsformen du magst, som har en anden brug. Eksempel: Möchtest du Tee? = “Vil du have te?” lieber betyder “hellere” og sammenligner ønsker eller valg. Det er komparativformen af gern: gern = “gerne”, lieber = “hellere”, am liebsten = “helst”. Her viser lieber, at det at hente foretrækkes frem for en anden mulighed, som ikke nævnes i selve sætningen. Eksempel: Ich bleibe lieber hier. = “Jeg bliver hellere her.” eins betyder her “et” eller “én af dem” som et selvstændigt talord/pronomen for én ting. Det står ikke foran et navneord i denne sætning; det navneord, som forstås, er ikke gentaget. eins er den form, der bruges selvstændigt i denne betydning, mens talordet foran et navneord kan være ein eller eine afhængigt af navneordets grammatiske form. Eksempel: Ich nehme eins. = “Jeg tager et.” holen er infinitiven “hente” eller “gå efter”. Efter möchtest du står verbet i infinitiv og kommer til sidst i spørgsmålet. Det er et selvstændigt verbum; i andre sammenhænge kan det også betyde at skaffe eller hente noget. Eksempel: Ich hole Wasser. = “Jeg henter vand.” Hele sætningen bygges sådan: Möchtest du spørger, om du har lyst, lieber angiver præference, eins er den ene ting, der skal hentes, og holen angiver handlingen. Derfor betyder Möchtest du lieber eins holen? “Vil du hellere hente et?”

5. Du darfst es öffnen.

   Du må gerne åbne den.

   Du darfst

   du må gerne

   es

   den

   öffnen

   åbne

   Uddybende forklaring

   Du darfst består af du og verbet dürfen. Her betyder det, at tilladelsen gives til den tiltalte: "du må gerne". darfst er nutidsformen i 2. person ental af dürfen; andre nyttige former er ich darf og wir dürfen. Med et andet modalverbum bliver betydningen anderledes: Du musst ... betyder "du skal ...", ikke "du må gerne ...". es er et personligt stedord i akkusativ. Her fungerer det som genstandsled for öffnen, og den faste oversættelse gengiver det som "den". Den konkrete genstand identificeres ikke entydigt af den faste sætning, så stedordets grammatiske form kan forklares uden at fastslå, hvad genstanden er. es kan også være nominativ eller akkusativ i andre sammenhænge; formen er den samme, men rollen bestemmes af sætningen. öffnen betyder "at åbne". Det er infinitivformen, og efter modalverbet dürfen står hovedverbet i infinitiv: Du darfst es öffnen. Et genanvendeligt mønster er Du darfst + infinitiv, for eksempel: Du darfst gehen. — "Du må gerne gå." Samlet betyder Du darfst + es + öffnen: "Du må gerne åbne den." Modalverbet udtrykker tilladelse, es er det, der åbnes, og öffnen angiver handlingen. Hele ytringen er en direkte, neutral måde at give tilladelse på.

6. Ich habe jetzt eins.

   Jeg har et nu.

   Ich

   jeg

   habe

   har

   jetzt

   nu

   eins

   ét

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektformen af 1. person ental: “jeg”. Den står som subjekt i denne sætning. Den tilsvarende objektsform er mich, som i Er sieht mich — “Han ser mig”. habe er nutidsformen i 1. person ental af haben — “at have”: ich habe, du hast, er/sie/es hat. Her udtrykker den, at taleren har noget nu. Eksempel: Ich habe Zeit — “Jeg har tid.” jetzt er et tidsadverbium med betydningen “nu”. Det placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Jetzt habe ich Zeit — “Nu har jeg tid.” eins bruges her selvstændigt som talord/pronomenet “ét” eller “én” om én underforstået ting. Det er ikke den ubestemte artikel foran et navneord: ein Buch betyder “en bog”, mens Ich habe eins betyder “Jeg har ét/en.” Formen eins bruges typisk, når det underforståede navneord er intetkøn eller når man omtaler én ting uden at gentage navneordet. Den konkrete ting identificeres ikke entydigt af denne sætning alene. Eksempel: Ich nehme eins — “Jeg tager ét/en.” Sammen bliver Ich habe til “jeg har”, jetzt til “nu”, og eins angiver, at taleren har én sådan ting på dette tidspunkt. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har ét/en nu.”

7. Bitte schließe das Fach, wenn du fertig bist.

   Luk venligst lommen, når du er færdig.

   Bitte

   venligst

   schließe

   luk

   Fach

   lomme/rum

   wenn

   når

   fertig

   færdig

   bist

   er

   Uddybende forklaring

   Bitte gør opfordringen høfligere og svarer her til »venligst«. Det kan stå først i en anmodning: Bitte warten. — »Vent venligst.« schließe er bydeformen til én person af schließen (»lukke«). Den bruges, når taleren beder én person om at udføre handlingen. Eksempel: Schließe die Tür. — »Luk døren.« Fach er et intetkønsord, das Fach, med betydningen »rum« eller »lomme/afdeling«; i denne sætning følger vi oversættelsens tilsigtede betydning »lommen«. Flertal er Fächer. I das Fach står den bestemte artikel das også i akkusativ, fordi Fach er genstandsled. Eksempel: Das Fach ist leer. — »Lommen er tom.« wenn indleder her en tidsbetingelse: »når«. I en ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. Det kan også betyde »hvis« i andre sammenhænge, men her angiver det tidspunktet for lukningen. fertig betyder »færdig« eller »klar«. Her står det i den faste forbindelse fertig sein, »at være færdig«. Eksempel: Ich bin fertig. — »Jeg er færdig.« Adjektivet fertig ændrer ikke form i dette udsagn, fordi det står som prædikativ efter sein. bist er 2. person ental i nutid af sein (»at være«), altså den form der bruges sammen med du. Den korte række er ich bin, du bist, er/sie/es ist. I du fertig bist kommer bist til sidst, fordi hele delen er en wenn-ledsætning. Samlet består sætningen af den høflige opfordring Bitte schließe das Fach og tidsledsætningen wenn du fertig bist. Den betyder derfor: »Luk venligst lommen, når du er færdig.«

8. Ich schließe es vorsichtig.

   Jeg lukker den forsigtigt.

   Ich

   jeg

   schließe

   lukker

   es

   den

   vorsichtig

   forsigtigt

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det er subjektet, altså den der udfører handlingen. Sammenlign ich med du (“du”) og wir (“vi”). schließe betyder her “lukker”. Det er nutidsformen af verbet schließen (“at lukke”) i første person ental: ich schließe. Infinitiven er schließen, og stammen schließ- ses også i for eksempel du schließt; forskellen skyldes personendelsen, ikke et vokalskifte. Eksempel: Ich schließe die Tür. — “Jeg lukker døren.” es er det tyske personlige pronomen for intetkøn. Her står det som akkusativobjekt og betyder “den” på dansk, altså den genstand der lukkes. Formen es bruges både i nominativ og akkusativ for intetkøn, så formen alene viser ikke kasus; dens funktion som objekt fremgår her af sætningsstrukturen. I den afgrænsede sammenhæng kan det knytte sig til das Fach (“rummet/lommen”), som tidligere blev nævnt. Formen es viser ikke i sig selv, hvilken konkret genstand der menes; det gør sammenhængen. Som genbrugeligt mønster står et verbum som schließen med det, der lukkes, som direkte objekt: Ich schließe es. — “Jeg lukker den.” vorsichtig betyder “forsigtigt”. Her beskriver det måden, handlingen udføres på, og fungerer derfor som adverbium. Det ændrer ikke form i denne brug. Den beslægtede adjektiviske brug kan beskrive et navneord, for eksempel eine vorsichtige Bewegung — “en forsigtig bevægelse”; her får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran navneordet. Hele sætningen bygges således op: Ich er den handlende, schließe er handlingen i nutid, es er genstanden, og vorsichtig angiver måden. Ich schließe es vorsichtig. betyder derfor “Jeg lukker den forsigtigt.”

9. Nimm noch eins mit, wenn du es brauchst.

   Tag et mere med dig, hvis du får brug for det.

   Nimm … mit

   tag med

   noch eins

   én mere

   wenn

   hvis

   du

   du

   es

   det

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Nimm ... mit er den uformelle entalsimperativ af det adskillelige verbum mitnehmen – “tage med”. I imperativ for du står den uregelmæssige form Nimm først, mens præfikset mit står til sidst. I en helsætning kan verbet også stå samlet: Du nimmst es mit. Eksempel: Nimm den Schirm mit. – “Tag paraplyen med.” noch eins betyder her “et mere”. eins bruges selvstændigt om én ting, når det konkrete substantiv ikke gentages; det er ikke nødvendigvis en oplysning om et bestemt antal i hele situationen, men markerer én yderligere ting. Eksempel: Ich nehme noch eins. – “Jeg tager én mere.” wenn indleder en betingelsessætning og svarer her til “hvis”. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn du es brauchst. Det kan også stå først i helsætningen: Wenn du es brauchst, nimm noch eins mit. – “Hvis du får brug for det, så tag et mere med.” du er den uformelle entalsform for “du”. Den passer sammen med brauchst, som er 2. person ental af brauchen, “have brug for”. Den nyttige formrække er ich brauche, du brauchst, sie braucht; endelsen viser her, hvem der har brug for noget. Eksempel: Du brauchst Hilfe. – “Du har brug for hjælp.” es er her det neutrale entalspronomen “det” og fungerer som genstand for brauchst. Den faste oversættelse identificerer betydningen som noget, modtageren kan få brug for; den præcise ting er ikke navngivet i denne sætning. es kan også være subjekt eller have andre funktioner i tysk, så funktionen skal bestemmes af konstruktionen. Samlet betyder Nimm noch eins mit “Tag et mere med”, og wenn du es brauchst tilføjer betingelsen “hvis du får brug for det”. Hele ytringen er derfor: “Tag et mere med dig, hvis du får brug for det.”