Kann
I "Kann" betyder her »kan« i en høflig forespørgsel om at få lov til noget. Det er en form af "können" og bruges her sammen med "ich" og infinitiven "nehmen"; mønsteret kan bruges til at spørge, om man kan gøre noget.
ich
"ich" betyder »jeg« og angiver den person, der spørger eller handler i dialogen. Det står som subjekt i "Kann ich ... nehmen?" og kan genbruges foran et udsagnsord, når man taler om sig selv.
ein
"ein" betyder her »et« foran "Taschentuch" og introducerer ét lommetørklæde. Det står direkte foran navneordet i "ein Taschentuch"; samme mønster bruges med et enkelt ukonkret objekt.
Taschentuch
"Taschentuch" betyder »lommetørklæde« i dialogen. Det er det konkrete objekt, som taleren vil tage fra tasken, og det kan bruges efter en artikel som i "ein Taschentuch".
aus
"aus" betyder her »fra« eller »ud af« og viser, at lommetørklædet skal tages ud af tasken. Det bruges sammen med "deiner Tasche" i "aus deiner Tasche"; præpositionen kan genbruges, når noget kommer indefra et sted eller en beholder.
deiner
"deiner" betyder »din« i "deiner Tasche". Det er formen af "dein" foran "Tasche" efter "aus"; mønsteret "aus deiner ..." bruges om noget, der kommer fra den anden persons ting eller sted.
Tasche
"Tasche" betyder »taske« og er her det sted, som lommetørklædet tages fra. Det står i "aus deiner Tasche" og kan bruges efter en præposition, når man beskriver en taske som udgangspunkt eller beholder.
nehmen
"nehmen" betyder »tage« i spørgsmålet om at tage et lommetørklæde fra tasken. Det er infinitiven efter "Kann ich" i "Kann ich ... nehmen?"; brug det med et objekt, når man siger, hvad man tager.
Sie
"Sie" betyder her »de« og henviser til flere lommetørklæder. I "Sie sind im Seitenfach" står det som subjekt; den store begyndelsesbogstav skyldes, at ordet står først i sætningen, ikke at det betyder »De«.
sind
"sind" betyder »er« i udsagnet om, hvor lommetørklæderne befinder sig. Det er en form af "sein" sammen med "Sie" og bruges her i mønsteret "Sie sind ..." til at angive placering eller tilstand.
im
"im" betyder »i det« eller »i« i "im Seitenfach". Det er den faste sammentrækning af "in dem" og står foran "Seitenfach"; brug "im" foran et passende intetkønsnavneord, når noget befinder sig inde i det.
Seitenfach
"Seitenfach" betyder »sidelomme« eller »sidefag« og betegner rummet i tasken, hvor lommetørklæderne ligger. Det bruges her efter "im" i "im Seitenfach" til at angive en bestemt placering.
Darf
"Darf" betyder »må« og bruges her til høfligt at spørge om tilladelse: "Darf ich es öffnen?" Det er en form af "dürfen" og står sammen med "ich" og infinitiven "öffnen"; mønsteret bruges til at bede om lov.
es
"es" betyder »den« eller »det« og henviser her til "das Fach", altså lommen eller fagets åbning. Det står som objekt i "es öffnen"; et pronomen som dette bruges for at undgå at gentage det allerede nævnte navneord.
öffnen
"öffnen" betyder »åbne« og beskriver handlingen, som taleren spørger om tilladelse til at udføre. Det står som infinitiv efter "Darf ich" i "Darf ich es öffnen?"; brug det med det, der skal åbnes.
Möchtest
"Möchtest" betyder »vil du gerne« eller »ville du helst« i tilbuddet om, at den anden selv henter et lommetørklæde. Det er formen af "möchten" sammen med "du" og står før "lieber" og infinitiven "holen"; mønsteret bruges til at spørge om nogens foretrukne mulighed.
du
"du" betyder »du« og henvender sig direkte til den anden person i dialogen. Det er subjekt i "Möchtest du lieber ...?" og "Du darfst ..."; brug det, når du taler uformelt til én person.
lieber
"lieber" betyder her »hellere« og viser, at taleren spørger, om den anden foretrækker selv at hente et lommetørklæde. Det står mellem "du" og "holen" i "Möchtest du lieber eins holen?"; det kan bruges til at udtrykke en foretrukken mulighed.
eins
"eins" betyder »et« eller »ét af dem« og henviser her til ét lommetørklæde uden at gentage "Taschentuch". Det står som objekt i "eins holen" og bruges, når et allerede kendt intetkønsord erstattes af »ét«.
holen
"holen" betyder »hente« og beskriver, at man går efter eller henter et lommetørklæde. Det står som infinitiv efter "Möchtest du lieber" i "Möchtest du lieber eins holen?"; brug det med det, man vil hente, for eksempel i et mønster med "etwas holen".
darfst
"darfst" betyder »må« eller »har lov til« og giver her tilladelse til at åbne lommen. Det er en form af "dürfen" sammen med "du" i "Du darfst es öffnen"; mønsteret bruges til at give en person lov til en handling.
habe
"habe" betyder »har« i "Ich habe jetzt eins" og viser, at taleren nu har et lommetørklæde. Det er en form af "haben" sammen med "ich"; brug mønsteret "Ich habe ..." til at sige, hvad du har.
jetzt
"jetzt" betyder »nu« og markerer, at situationen har ændret sig: taleren har allerede fået et lommetørklæde. Det står i "Ich habe jetzt eins" og kan placeres sammen med et udsagn om den aktuelle situation.
Bitte
"Bitte" betyder »vær venlig« eller »venligst« og gør anmodningen "Bitte schließe das Fach" høflig. Det står først i anmodningen; brug det, når du beder nogen om at gøre noget på en venlig måde.
schließe
"schließe" betyder »luk« i anmodningen om at lukke lommen. Det er imperativformen af "schließen" rettet til "du" og står foran objektet i "schließe das Fach"; mønsteret bruges til en direkte, høflig instruktion sammen med "Bitte".
das
"das" betyder her »det« eller »den« i den bestemte forbindelse "das Fach". Det står foran navneordet og peger på det bestemte fag eller den bestemte lomme, som skal lukkes.
Fach
"Fach" betyder »fag«, »rum« eller her »lomme« i tasken. Det er det, der skal lukkes i "das Fach"; ordet kan bruges om et afgrænset rum i en taske eller anden opbevaring.
wenn
"wenn" betyder her »når« og indleder betingelsen eller tidspunktet "wenn du fertig bist". Det forbinder hovedsætningen med den situation, hvor personen er færdig; brug det til at sige, hvornår noget skal ske.
fertig
"fertig" betyder »færdig« i udtrykket "du fertig bist", altså når du er færdig med at bruge lommen. Det beskriver, at en handling er afsluttet; det bruges her sammen med "sein" i en ledsætning efter "wenn".
vorsichtig
"vorsichtig" betyder »forsigtigt« og beskriver måden, lommen bliver lukket på. Det står efter "schließe es" i "Ich schließe es vorsichtig"; et sådant adverbium kan placeres efter handlingen for at forklare, hvordan den udføres.
Nimm
"Nimm" betyder »tag« i rådet om at tage endnu et lommetørklæde med. Det er imperativformen af "nehmen" rettet til "du" og indgår sammen med "mit" i "Nimm noch eins mit"; mønsteret bruges til at bede nogen tage noget med sig.
noch
"noch" betyder her »endnu et« eller »et mere« i "noch eins". Det viser, at der allerede er ét lommetørklæde, og at der foreslås et ekstra; det står foran "eins", når man tilføjer endnu en enhed.
mit
"mit" bidrager med betydningen »med« i den adskilte forbindelse "Nimm noch eins mit", hvor noget skal tages med sig. Det står til sidst i denne sætning efter objektet; brug samme placering i separable forbindelser, når handlingen indebærer at tage noget med.
brauchst
"brauchst" betyder »har brug for« i "wenn du es brauchst". Det er en form af "brauchen" sammen med "du", og "es" er det, man har brug for; mønsteret bruges til at knytte noget til en betingelse om behov.