Pak kufferten til rejsen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Koffer ist unordentlich, und wir fahren morgen los.

   Min kuffert er rodet, og vi rejser i morgen.

   Mein

   min

   Koffer

   kuffert

   unordentlich

   rodet

   wir

   vi

   fahren … los

   tage af sted

   morgen

   i morgen

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “min” og er den possessive form, der står foran Koffer. Tysk possessivbøjning følger det efterfølgende navneords grammatiske form: Koffer er hankøn og står her som grundled i ental, så formen er mein. Sammenlign fx meine Tasche (“min taske”), hvor formen er meine. Koffer betyder “kuffert”. Det er et hankønsord: der Koffer i bestemt form og ein Koffer i ubestemt form. Flertal er die Koffer, altså uden ændring af selve substantivet. unordentlich betyder her “rodet” eller “uordentlig”. Det står efter ist som et prædikativt adjektiv, så det får ingen bøjningsendelse: Der Koffer ist unordentlich. betyder “Kufferten er rodet.” Foran et substantiv ville adjektivet normalt bøjes efter artikel, køn, tal og kasus, fx ein unordentlicher Koffer (“en rodet kuffert”). wir betyder “vi” og er første person flertal. Det er grundleddet til den følgende verbalkonstruktion. Den tilsvarende form for én taler er ich (“jeg”); wir bruges, når taleren inkluderer flere personer. fahren ... los er den adskillelige konstruktion losfahren, “tage af sted” eller “køre af sted”. I denne sætning står den bøjede del fahren på verbets normale plads, mens præfikset los står sidst: Wir fahren morgen los. I nutid har losfahren formerne ich fahre los, du fährst los, wir fahren los; fahren ændrer altså vokal i du fährst, men ikke i wir fahren. morgen betyder “i morgen” og angiver tidspunktet. Som tidsadverbium står det her mellem grundleddet og den adskilte verbaldel. Eksempel: Wir fahren morgen nach Berlin. — “Vi kører til Berlin i morgen.” Samlet består sætningen af Mein Koffer ist unordentlich (“Min kuffert er rodet”) og wir fahren morgen los (“vi tager af sted i morgen”). und forbinder de to udsagn: “Min kuffert er rodet, og vi rejser i morgen.”

2. Falte zuerst die Hemden, damit wir Platz sparen.

   Fold skjorterne først for at spare plads.

   Falte

   fold

   zuerst

   først

   Hemden

   skjorter

   damit wir

   for at vi

   Platz

   plads

   sparen

   spare

   Uddybende forklaring

   Falte er imperativ af falten ved tiltale til én person: “fold!”. Imperativ bruges til en direkte opfordring eller instruktion. Eksempel: Falte bitte das Hemd. — “Fold venligst skjorten.” zuerst betyder “først” og angiver rækkefølge. Det er et adverbium og bøjes ikke. Hemden er flertal af das Hemd (“skjorte”). Her er formen også akkusativ flertal, fordi skjorterne er det, der foldes. Ental: das Hemd; flertal: die Hemden. Eksempel: Ich falte die Hemden. — “Jeg folder skjorterne.” damit indleder en ledsætning, der angiver formål, og wir betyder “vi”. I en tysk damit-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Platz betyder her “plads” i betydningen ledig eller tilgængelig plads. I forbindelsen Platz sparen bruges det normalt uden artikel: “spare plads”. Ordet kan også betyde “plads” eller “sted” i andre sammenhænge. sparen betyder “spare”. Her er det både 1. person flertal i præsens (wir sparen) og identisk i formen med infinitiven sparen; i denne ledsætning er det den finitte verbform, fordi subjektet er wir. Eksempel: Wir sparen Zeit. — “Vi sparer tid.” Hele strukturen er Falte zuerst die Hemden (“Fold skjorterne først”) + damit wir Platz sparen (“for at vi sparer plads” / “så vi sparer plads”). damit forbinder instruktionen med dens formål: “Fold skjorterne først, så vi sparer plads.”

3. Soll ich die Flüssigkeiten von der Kleidung trennen?

   Skal jeg skille væskerne fra tøjet?

   Soll ich

   skal jeg

   Flüssigkeiten

   væsker

   Kleidung

   tøj

   trennen

   skille

   Uddybende forklaring

   Soll ich betyder her "skal jeg" og danner et ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen. soll er 1. person ental i nutid af sollen; ich er subjektet. I et tysk spørgsmål af denne type står verbet først: Soll ich ...? Modalverbet står bøjet, mens hovedverbet senere står i infinitiv. Eksempel: Soll ich warten? = "Skal jeg vente?" Flüssigkeiten betyder her "væskerne". Det er flertal af die Flüssigkeit ("væsken"), og endelsen -en viser flertal i denne form. Den bestemte artikel die bruges også i akkusativ flertal, så artikel alene viser ikke forskellen mellem nominativ og akkusativ her. Som objekt til trennen står die Flüssigkeiten i akkusativ. Eksempel: Ich trenne die Flüssigkeiten. = "Jeg adskiller væskerne." Kleidung betyder "tøj" og er et feminint tysk substantiv: die Kleidung. I den omgivende gruppe von der Kleidung står det efter von, som kræver dativ; derfor bliver den bestemte artikel die til der. Kleidung bruges normalt som en samlet eller ikke-tællelig betegnelse for tøj, ikke som et almindeligt flertal. Eksempel: Die Kleidung ist sauber. = "Tøjet er rent." trennen betyder "at skille" eller "at adskille". Det er infinitiven, som følger efter modalverbet soll: Soll ich ... trennen? Den konkrete kombination etwas von etwas trennen betyder at adskille én ting fra en anden; her er væskerne det, der adskilles, og tøjet er det, de adskilles fra. Eksempel: Trenne das Papier vom Plastik. = "Adskil papiret fra plastikken." Samlet er strukturen Soll ich + akkusativobjekt + von + dativgruppe + trennen?: "Skal jeg skille væskerne fra tøjet?" Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren skal udføre denne adskillelse. Den efterfølgende infinitiv trennen bærer selve handlingen, mens soll gør den til et spørgsmål om, hvad taleren skal gøre.

4. Pack die Flüssigkeiten in einen Plastikbeutel, bevor du sie einpackst.

   Læg væskerne i en plastikpose, før du pakker dem.

   Pack

   pak!

   die Flüssigkeiten

   væskerne

   in

   i

   einen

   en

   Plastikbeutel

   plastikpose

   bevor

   før

   sie

   dem

   einpackst

   pakker

   Uddybende forklaring

   Pack er bydeformen af packen (at pakke) til du: Pack ...! betyder “Pak ...!”. I en høfligere opfordring kan man f.eks. sige Pack die Bücher ein! — “Pak bøgerne ind!” die Flüssigkeiten betyder her “væskerne”. Flüssigkeit er ental; Flüssigkeiten er flertal. Formen die viser her bestemt flertal, og navneordet står som genstand for handlingen. Eksempel: Die Flüssigkeiten sind getrennt. — “Væskerne er adskilt.” in betyder “i” her, fordi noget flyttes ind i en beholder. Ved en sådan retning bruger tysk normalt akkusativ efter in; ved en fast placering bruges derimod dativ, som i Die Flaschen sind in der Tasche. — “Flaskerne er i tasken.” einen Plastikbeutel betyder “en plastikpose”. Beutel er et hankønsord, og efter in ved bevægelse får den ubestemte artikel akkusativformen einen. Plastikbeutel er sammensat af Plastik og Beutel; flertalsformen er Plastikbeutel. Eksempel: Ich lege das Buch in einen Beutel. — “Jeg lægger bogen i en pose.” bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I den ledsætning står det finitte udsagnsord normalt til sidst: bevor du gehst — “før du går”. sie betyder her “dem” og er det personlige pronomen, der henviser til væskerne. Det er et flertalspronomen i akkusativ; dets form er den samme som nominativformen for “de”, så funktionen må forstås ud fra sætningen. Her er det væskerne, der bliver pakket. einpackst betyder “pakker”. Grundformen er einpacken (at pakke ind eller pakke ned). Det er et afledt udsagnsord med det adskillige præfiks ein-; i en hovedsætning står præfikset ofte separat, som i Du packst sie ein. — “Du pakker dem ind.” I ledsætningen efter bevor står formen samlet til sidst: bevor du sie einpackst. Endelsen -st viser 2. person ental i nutid (du packst, du einpackst). Samlet er Pack die Flüssigkeiten in einen Plastikbeutel en direkte opfordring: “Læg væskerne i en plastikpose.” bevor du sie einpackst angiver, at dette skal ske før du pakker dem. Hele udtrykket betyder derfor: “Læg væskerne i en plastikpose, før du pakker dem.”

5. Der Koffer fühlt sich an, als wäre er fast an der Gewichtsgrenze.

   Kufferten føles, som om den er tæt på vægtgrænsen.

   Koffer

   kuffert

   fühlt … sich … an

   føles

   als wäre

   som om … er

   fast

   næsten

   Gewichtsgrenze

   vægtgrænse

   Uddybende forklaring

   Koffer betyder her “kuffert”. Det er et maskulint substantiv: der Koffer, flertal die Koffer. I sætningen er Der Koffer subjektet, altså det, der føles på en bestemt måde. fühlt sich an kommer af det adskillelige verbum sich anfühlen — “at føles”. an står her til sidst i verballeddet, mens fühlt bærer nutidsformen: Der Koffer fühlt sich an. Konstruktionen beskriver, hvordan noget opleves, ikke at nogen nødvendigvis rører ved det. Eksempel: Der Stoff fühlt sich weich an. — “Stoffet føles blødt.” als wäre indleder en sammenligning med betydningen “som om … var/er”. wäre er konjunktiv II af sein (“at være”); formen markerer her en sammenlignende eller forestillet vurdering, ikke en enkel konstatering. Mønstret kan genbruges sådan: Es fühlt sich an, als wäre ... — “Det føles, som om …”. fast betyder “næsten” eller “tæt på”. Det begrænser den følgende vurdering: kufferten er tæt på grænsen, men sætningen siger ikke, at grænsen allerede er overskredet. Eksempel: Der Akku ist fast leer. — “Batteriet er næsten tomt.” Gewichtsgrenze betyder “vægtgrænse”. Det er et sammensat substantiv af Gewicht (“vægt”) og Grenze (“grænse”); i tysk bestemmes kønnet af sidste led, så det hedder die Gewichtsgrenze. I an der Gewichtsgrenze står der, fordi præpositionen an her bruges med dativ ved en fast position eller grænse: an der ... — “ved/på ...-grænsen”. Hele sætningen bygges således op: Der Koffer er den oplevede genstand; fühlt sich an siger, hvordan den opleves; als wäre er ... indleder sammenligningen; og fast an der Gewichtsgrenze angiver, at den opleves som værende tæt på vægtgrænsen. Den samlede betydning er: “Kufferten føles, som om den er tæt på vægtgrænsen.”

6. Dann leg die schweren Bücher in deinen Rucksack.

   Så flyt de tunge bøger over i din rygsæk.

   Dann

   så

   leg

   læg

   schweren

   tunge

   Bücher

   bøger

   deinen

   din

   Rucksack

   rygsæk

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Det kan også bruges med betydningen “dengang”, men det er ikke betydningen her. leg er bydeformen af legen, “at lægge” eller “at placere”. Den bruges her som en uformel opfordring til én person, der tiltales med du. Eksempel: Leg das Buch auf den Tisch. – “Læg bogen på bordet.” schweren er en bøjningsform af tillægsordet schwer, “tung”. Det beskriver Bücher, som er flertal, og får endelsen -en i denne bestemte artikel- og kasusforbindelse. Grundformen er schwer, ikke Bücher. Bücher betyder “bøger”. Det er flertal af Buch: ein Buch – “en bog”, men zwei Bücher – “to bøger”. Umlauten i Bücher hører til flertalsformen. deinen betyder “din” og er rettet mod den person, der tiltales med det uformelle du. Her er deinen akkusativ maskulinum ental, fordi det står sammen med det maskuline substantiv Rucksack, og in får akkusativ, når legen angiver bevægelse mod et mål. Det er altså deinen, der viser denne køns-, tal- og kasusform; Bücher er ikke grundlaget for endelsen. Det nødvendige er ikke kun bevægelse, men også at Rucksack er maskulinum ental. Rucksack betyder “rygsæk”. I in deinen Rucksack bruges in med akkusativ, fordi bøgerne placeres ind i rygsækken. Ved en fast placering bruges derimod dativ: Die Bücher sind im Rucksack. – “Bøgerne er i rygsækken.” Samlet følger sætningen mønstret Dann + bydeform + genstand + in + ejestedord + sted: “Så læg de tunge bøger over i din rygsæk.” Imperativen leg angiver opfordringen, die schweren Bücher er det, der lægges, og in deinen Rucksack angiver målet for bevægelsen.

7. So kann man den Koffer leichter schließen.

   Det gør det lettere at lukke kufferten.

   So

   sådan

   kann man

   kan man

   Koffer

   kuffert

   leichter

   lettere

   schließen

   lukke

   Uddybende forklaring

   So betyder her «sådan/på den måde» og knytter den aktuelle fremgangsmåde til det, der allerede er nævnt. Det er et adverbium; i andre sammenhænge kan so også have andre funktioner, men her beskriver det måden. kann man består af kann, nutidsformen af modalverbet können, og man, det ubestemte pronomen «man». kann angiver mulighed eller evne. man betyder ikke nødvendigvis «en mand»; det henviser ubestemt til den eller de personer, der udfører handlingen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Man kann den Koffer schließen = «Man kan lukke kufferten». Koffer betyder «kuffert». Formen med bestemt artikel er der Koffer i nominativ ental maskulinum, men her står den som den Koffer, fordi den er direkte objekt for schließen; derfor står den i akkusativ ental maskulinum. Det relevante skift er altså kasus: der Koffer → den Koffer. leichter er komparativformen af adjektivet leicht («let»). Her fungerer den adverbialt og beskriver, at handlingen bliver lettere at udføre: leicht → leichter → am leichtesten. Den angiver en sammenligning med en mindre let måde at lukke kufferten på; den siger ikke, at selve kufferten er let. Et eksempel: Mit diesem Griff geht es leichter. = «Med dette greb går det lettere.» schließen betyder «at lukke». Det står i infinitiv, fordi det følger modalverbet kann. Verbet kan bruges om for eksempel at lukke en kuffert, en dør eller et vindue; her er objektet specifikt den Koffer. Samlet betyder So kann man den Koffer leichter schließen: «På den måde kan man lettere lukke kufferten» eller, som i den faste oversættelse, «Det gør det lettere at lukke kufferten.» So angiver måden, kann man udtrykker mulighed, den Koffer er det, der lukkes, og leichter schließen beskriver den lettere handling.

8. Jetzt sollte er für die Reise bereit sein.

   Den burde være klar til turen nu.

   Jetzt

   nu

   sollte er

   den burde

   Reise

   rejse

   bereit

   klar eller parat

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Jetzt betyder her “nu” og angiver det aktuelle tidspunkt. Det står først i sætningen. Eksempel: Jetzt bin ich bereit. — “Nu er jeg klar.” sollte er består af sollte, Präteritum-formen af modalverbet sollen, og pronomenet er. Her udtrykker sollte en forventning eller vurdering, som gengives med “burde”. er er et pronomen i 3. person ental; i den faste oversættelse gengives det som “den”. Eksempel: Er sollte kommen. — “Han burde komme.” Reise er substantivet “rejse”. die Reise er femininum i ental. I forbindelsen für die Reise styrer præpositionen für akkusativ og betyder her “til rejsen”. Ved femininum i ental ser artiklen die ens ud i nominativ og akkusativ; det er altså ikke selve artikelformen, der alene viser forskellen. Eksempel: Ich packe für die Reise. — “Jeg pakker til rejsen.” bereit betyder “klar” eller “parat”. Det er et adjektiv, som her indgår i bereit sein, “at være klar”. Efter sein står adjektivet prædikativt og får derfor ikke en attributiv bøjningsendelse. Eksempel: Der Koffer ist bereit. — “Kufferten er klar.” sein er infinitiven af sein, “at være”. Efter modalverbet sollen står det andet verbum i infinitiv sidst i helsætningen: sollte ... bereit sein. Eksempel: Sie sollte zu Hause sein. — “Hun burde være hjemme.” Sætningen bygges således op: Jetzt angiver tidspunktet, sollte er udtrykker vurderingen “den burde”, für die Reise angiver hvad den skal være klar til, og bereit sein angiver tilstanden. Samlet betyder Jetzt sollte er für die Reise bereit sein.: “Den burde være klar til turen nu.”