Mein
«Mein» betyder “min” og viser, at kufferten tilhører taleren. Det står foran «Koffer» i udtrykket «Mein Koffer». «Mein» er ejestedordets form foran dette navneord.
Koffer
«Koffer» betyder “kuffert” og er den genstand, der er rodet og skal pakkes. I «Mein Koffer» bruges ordet sammen med et ejestedord. Et almindeligt mønster er «den Koffer packen» om at pakke kufferten.
ist
«ist» betyder “er” og forbinder kufferten med dens tilstand i «Mein Koffer ist unordentlich». Det er en form af «sein». Mønstret «etwas ist + egenskab» bruges til at beskrive noget.
unordentlich
«unordentlich» betyder “rodet” eller “uordnet” og beskriver kuffertens tilstand. Det står efter «ist» i «ist unordentlich». Ordet kan bruges om ting, der ikke er ordnet eller pænt placeret.
und
«und» betyder “og” og forbinder to oplysninger i «unordentlich, und wir fahren morgen los». Det kan forbinde ord, led eller hele sætninger. Her føjer det rejsen til beskrivelsen af kufferten.
wir
«wir» betyder “vi” og er den, der rejser i «wir fahren morgen los». Det bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person. Mønstret «wir + verballed» bruges om noget, som flere personer gør sammen.
fahren
«fahren» betyder her “rejse” eller “køre” og indgår sammen med «los» i «wir fahren morgen los». Sammen betyder udtrykket, at de tager af sted. «fahren» bruges ofte med et transportmiddel eller med «los», når fokus er på afrejsen.
morgen
«morgen» betyder “i morgen” i «wir fahren morgen los». Det angiver, hvornår afrejsen sker. Det kan stå direkte sammen med verballeddet, som i «morgen losfahren».
los
«los» betyder her “af sted” og er den partikel, der sammen med «fahren» danner «fahren ... los». Den viser, at rejsen begynder. Mønstret «losfahren» bruges om at tage af sted.
Falte
«Falte» betyder “fold” som en direkte opfordring i «Falte zuerst die Hemden». Det er en form af «falten». Mønstret «Falte + genstand» bruges, når man beder én person om at folde noget.
zuerst
«zuerst» betyder “først” og angiver, at skjorterne skal foldes før de andre pakketrin. I «Falte zuerst die Hemden» står det mellem opfordringen og genstanden. Det kan bruges til at angive første trin i en rækkefølge.
die
«die» er den bestemte artikel i «die Hemden» og betyder her “skjorterne”. Den står foran det bestemte navneord «Hemden». Mønstret «die + navneord» bruges blandt andet om bestemte ting i flertal.
Hemden
«Hemden» betyder “skjorter” og er det, der skal foldes i «Falte zuerst die Hemden». Citationformen er «Hemd», mens «Hemden» er formen, der bruges her om flere skjorter. Mønstret «Hemden falten» bruges om at folde skjorter.
damit
«damit» betyder “så at” og indleder formålet i «damit wir Platz sparen». Her forklarer det, at skjorterne foldes for at spare plads. Efter «damit» kommer en ledsætning, hvor verbet står til sidst.
Platz
«Platz» betyder “plads” i «Platz sparen». Det er den plads i kufferten, som de prøver at bevare. Det almindelige mønster «Platz sparen» betyder at spare plads.
sparen
«sparen» betyder “spare” og beskriver formålet med at folde skjorterne i «Platz sparen». Formen er infinitiv efter «damit wir». Mønstret «Platz sparen» kan bruges, når man vil udnytte et begrænset rum bedre.
Soll
«Soll» betyder her “skal jeg” eller “bør jeg” i spørgsmålet «Soll ich die Flüssigkeiten ... trennen?». Det er en form af «sollen» og bruges til at spørge, om en handling forventes eller er passende. Mønstret «Soll ich + handling?» bruges til at bede om instruktion.
ich
«ich» betyder “jeg” og er den person, der spørger i «Soll ich ... trennen?». Det står efter «Soll», fordi sætningen er et spørgsmål. Mønstret «Soll ich + infinitiv?» bruges, når man spørger, om man skal gøre noget.
Flüssigkeiten
«Flüssigkeiten» betyder “væsker” og er det, der skal adskilles fra tøjet. Citationformen er «Flüssigkeit», mens «Flüssigkeiten» bruges her om flere væsker. Mønstret «Flüssigkeiten von etwas trennen» bruges om at holde væsker adskilt fra noget andet.
von
«von» betyder “fra” i «von der Kleidung» og angiver, hvad væskerne skal adskilles fra. Det står sammen med «der Kleidung». Mønstret «etwas von etwas trennen» bruges om at skille to ting eller grupper fra hinanden.
der
I «von der Kleidung» er «der» den bestemte artikel foran «Kleidung» og betyder “tøjet”. I «Der Koffer» er «Der» også en bestemt artikel, denne gang foran «Koffer». Formen afhænger altså af det navneord, den står sammen med.
Kleidung
«Kleidung» betyder “tøj” og er det, væskerne skal adskilles fra i «von der Kleidung». Ordet bruges normalt som en samlet betegnelse for tøj. Mønstret «von der Kleidung trennen» beskriver at holde noget væk fra tøjet.
trennen
«trennen» betyder “adskille” i «die Flüssigkeiten von der Kleidung trennen». Det er infinitiv efter «Soll ich». Mønstret «etwas von etwas trennen» angiver både det, man skiller ad, og det, man skiller det fra.
Pack
«Pack» betyder “pak” som en direkte opfordring i «Pack die Flüssigkeiten ...». Det er en form af «packen». Mønstret «Pack + genstand + in + beholder» bruges til at bede nogen lægge noget i en bestemt beholder.
in
«in» betyder her “i” eller “ind i” i «in einen Plastikbeutel». Det viser, hvor væskerne skal placeres. Mønstret «etwas in einen Beutel packen» bruges om at lægge noget i en pose.
einen
«einen» betyder “en” i «einen Plastikbeutel» og står foran en bestemt type pose, der ikke tidligere er nævnt. Det er formen af den ubestemte artikel foran dette navneord i udtrykket. Mønstret «in einen ... packen» angiver bevægelse ind i en beholder.
Plastikbeutel
«Plastikbeutel» betyder “plastikpose” og er beholderen, som væskerne skal pakkes i. I «einen Plastikbeutel» står ordet efter den ubestemte artikel. Det kan bruges om en pose af plastik til opbevaring eller transport.
bevor
«bevor» betyder “før” og angiver rækkefølgen i «bevor du sie einpackst». Først skal væskerne lægges i posen, og derefter pakkes de ind. Efter «bevor» kommer en ledsætning med verbet til sidst.
du
«du» betyder “du” og er den person, der skal pakke væskerne ind i «du sie einpackst». Det bruges ved direkte henvendelse til én person. Mønstret «bevor du ...» bruges til at beskrive noget, der skal ske før en handling, som modtageren udfører.
sie
«sie» betyder her “dem” og henviser tilbage til «die Flüssigkeiten». Det er genstanden for handlingen i «sie einpackst». Pronomenet bruges til at undgå at gentage navneordet.
einpackst
«einpackst» betyder “pakker ind” i «du sie einpackst». Det er en form af «einpacken», og med «bevor» står den til sidst i ledsætningen. Mønstret «etwas einpacken» bruges om at pakke noget ind eller ned til transport.
fühlt
«fühlt» betyder “føles” som en del af udtrykket «fühlt sich an». Det beskriver, hvordan kufferten opleves, ikke hvad man fysisk gør ved den. «fühlt» er en form af «fühlen».
sich
«sich» er den refleksive del af udtrykket «fühlt sich an», som betyder “føles”. Det hører sammen med både «fühlt» og «an» og kan ikke oversættes naturligt alene i denne sætning. Mønstret «etwas fühlt sich an» bruges til at beskrive en oplevelse af noget.
an
«an» er den partikel, der sammen med «fühlt sich» danner «fühlt sich an». Hele udtrykket betyder, at noget føles på en bestemt måde. «an» står her efter det refleksive pronomen i verballeddet.
als
«als» betyder “som om” i «als wäre er fast an der Gewichtsgrenze». Det indleder en sammenligning mellem kuffertens følelse og en mulig tilstand. Mønstret «sich anfühlen, als ...» bruges til at beskrive, hvad noget føles som.
wäre
«wäre» betyder her “var” i den tænkte sammenligning «als wäre er ...». Det er en form af «sein» og bruges til at fremstille tilstanden som en vurdering eller forestilling. Efter «als» indgår det i mønstret «als wäre ...».
er
«er» betyder her “den” og henviser til «Der Koffer» i «als wäre er fast an der Gewichtsgrenze». Det er altså kufferten, der næsten er ved vægtgrænsen. Pronomenet bruges til at henvise tilbage til et allerede nævnt navneord.
fast
«fast» betyder “næsten” i «fast an der Gewichtsgrenze». Det viser, at kufferten endnu ikke nødvendigvis har nået grænsen, men er tæt på den. Det står foran det led, som graden eller nærheden beskriver.
Gewichtsgrenze
«Gewichtsgrenze» betyder “vægtgrænse” og er den maksimale vægt, som kufferten nærmer sig. I «an der Gewichtsgrenze» beskriver ordet kuffertens placering i forhold til grænsen. Det kan bruges om en tilladt vægt for bagage eller andre ting.
Dann
«Dann» betyder “så” eller “derefter” og viser, at den næste handling følger af kuffertens vægt. I «Dann leg die schweren Bücher ...» fungerer det som overgang til et forslag eller en instruktion. Det bruges ofte til at indlede næste trin i en rækkefølge.
leg
«leg» betyder “læg” som en direkte opfordring i «leg die schweren Bücher in deinen Rucksack». Det er en form af «legen». Mønstret «leg noget i noget» bruges til at bede nogen placere en genstand et bestemt sted.
schweren
«schweren» betyder “tunge” og beskriver bøgerne i «die schweren Bücher». Citationformen er «schwer», mens «schweren» er formen, der bruges foran dette navneord i sætningen. Mønstret «schwere Bücher» bruges om bøger, der har høj vægt.
Bücher
«Bücher» betyder “bøger” og er den genstand, der skal lægges i rygsækken. Citationformen er «Buch», mens «Bücher» er flertalsformen i dialogen. Mønstret «Bücher in den Rucksack legen» bruges om at placere bøger i en rygsæk.
deinen
«deinen» betyder “din” i «deinen Rucksack» og viser, at rygsækken tilhører den person, der tales til. Det står foran «Rucksack». «deinen» er ejestedordets form i dette navneordsled.
Rucksack
«Rucksack» betyder “rygsæk” og er det sted, hvor bøgerne skal lægges. I «deinen Rucksack» står ordet sammen med et ejestedord. Mønstret «etwas in den Rucksack legen» bruges om at lægge noget i rygsækken.
So
«So» betyder her “så” eller “på den måde” og henviser til den foregående ændring af bagagen i «So kann man den Koffer leichter schließen». Det viser, at flytningen af bøgerne gør den næste handling lettere. Det kan bruges til at knytte en løsning til dens resultat.
kann
«kann» betyder “kan” i «kann man den Koffer leichter schließen». Det er en form af «können» og udtrykker, at noget bliver muligt. Mønstret «kann man + infinitiv» bruges om, hvad man generelt kan gøre.
man
«man» betyder “man” og bruges som et generelt subjekt i «kann man den Koffer leichter schließen». Det henviser ikke til én bestemt person, men til den person, der udfører handlingen. Mønstret «man kann ...» bruges til at beskrive en mulighed generelt.
den
«den» er den bestemte artikel foran «Koffer» i «den Koffer leichter schließen». Den viser, at det er den allerede nævnte kuffert. Mønstret «den Koffer schließen» bruges om at lukke en bestemt kuffert.
leichter
«leichter» betyder “lettere” og beskriver, at kufferten nu er nemmere at lukke. Det er sammenligningsformen af «leicht». Mønstret «etwas leichter machen» bruges om at gøre en handling mindre vanskelig.
schließen
«schließen» betyder “lukke” i «den Koffer leichter schließen». Det står som infinitiv efter «kann». Mønstret «einen Koffer schließen» bruges om at lukke en kuffert.
Jetzt
«Jetzt» betyder “nu” og markerer tidspunktet i «Jetzt sollte er ... bereit sein». Det viser, at vurderingen gælder efter de foregående pakketrin. Det kan stå først i en sætning for at fremhæve tidspunktet.
sollte
«sollte» betyder “burde” i «sollte er für die Reise bereit sein». Det er en form af «sollen» og udtrykker en forventning eller rimelig antagelse. Mønstret «sollte ... sein» bruges, når man forventer, at noget nu har en bestemt tilstand.
für
«für» betyder “til” eller “for” i «für die Reise». Det angiver, hvad kufferten skal være klar til. Mønstret «bereit sein für + noget» bruges om at være klar til en begivenhed eller aktivitet.
Reise
«Reise» betyder “rejse” i «für die Reise». Det er den tur, som kufferten skal være klar til. Mønstret «für die Reise bereit sein» bruges om at være klar til en rejse.
bereit
«bereit» betyder “klar” eller “parat” i «für die Reise bereit sein». Det beskriver kuffertens tilstand efter pakningen. Mønstret «bereit sein für etwas» bruges, når noget er klar til en bestemt begivenhed eller handling.
sein
«sein» betyder “være” og afslutter udtrykket «bereit sein». Det står som infinitiv efter «sollte». Mønstret «sollte ... bereit sein» bruges til at udtrykke, at noget forventes at være klar.