Pas på dine værdigenstande på et travlt marked | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Dieser Markt ist voller, als ich erwartet hatte.

   Dette marked er mere fyldt, end jeg havde forventet.

   Dieser

   dette

   Markt

   marked

   ist

   er

   voller

   mere fyldt

   als

   end

   ich

   jeg

   erwartet hatte

   havde forventet

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her “dette” og er et påpegende pronomen/determinerled i maskulinum, ental og nominativ; formen passer til Markt som subjekt. Tilsvarende former er for eksempel diese ved femininum eller flertal og dieses ved neutrum. Eksempel: Dieser Weg ist kurz. — “Denne vej er kort.” Markt betyder “marked”. Det er et maskulint substantiv: der Markt, flertal die Märkte. I denne sætning er det subjektet, altså det der beskrives. ist er 3. person ental nutid af sein (“at være”). Formen bruges med et entals-subjekt som Dieser Markt. Eksempel: Der Markt ist offen. — “Markedet er åbent.” voller betyder her “mere fyldt”. Det er komparativ af adjektivet voll (“fyldt”): voll — voller — am vollsten (“fyldt” — “mere fyldt” — “mest fyldt”). Efter sein står adjektivet her uden en særlig navneordsendelse, fordi det bruges prædikativt: Der Raum ist voller. — “Rummet er mere fyldt.” als betyder “end” i en sammenligning. Mønstret komparativ + als svarer til “mere X end …”: Der Raum ist voller als gestern. — “Rummet er mere fyldt end i går.” ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Her er ich subjekt i den underordnede sammenligning. erwartet hatte betyder “havde forventet”. erwartet er perfektum participium af erwarten (“at forvente”), og hatte er 1. person ental præteritum af hjælpeverbet haben. Sammen danner de pluskvamperfektum: ich hatte erwartet — “jeg havde forventet”. I en tysk ledsætning står det bøjede hjælpeverb til sidst efter participiet, som i als ich erwartet hatte. Eksempel: Ich hatte mehr erwartet. — “Jeg havde forventet mere.” Hele sætningen følger mønstret Subjekt + sein + komparativ + als + ledsætning: Dieser Markt ist voller, als ich erwartet hatte. Den betyder, at dette marked er mere fyldt, end taleren på et tidligere tidspunkt havde forventet. Kommaet markerer her den efterfølgende ledsætning.

2. Steck deine Wertsachen in die vordere Tasche.

   Læg dine værdigenstande i den forreste lomme.

   Steck

   læg; put

   deine

   dine

   Wertsachen

   værdigenstande

   in die

   i; ind i

   vordere

   forreste

   Tasche

   lomme

   Uddybende forklaring

   Steck er imperativ af stecken (“at lægge/putte” i denne brug). Formen er rettet til én person i en uformel du-tiltale; subjektet du står ikke synligt i imperativen. Eksempel: Steck das Buch in die Tasche. — “Læg bogen i tasken.” deine er possessivformen til du (“din/dine”) og står her i flertal, fordi den hører til Wertsachen. Formen viser ikke i sig selv et bestemt køn her; flertallet er den relevante overensstemmelse. Sammenlign deine Tasche (“din taske”) med deine Wertsachen (“dine værdigenstande”). Wertsachen betyder her “værdigenstande” og er et substantiv i flertal. Entalsformen er Wertsache. Det er dette ord, der angiver det, der skal lægges et sted. in die angiver bevægelse ind i et sted. Den tyske præposition in kan forbindes med akkusativ ved retning/bevægelse og med dativ ved placering: in die Tasche = “ind i lommen/tasken”, mens in der Tasche betyder “i lommen/tasken” som allerede befindende sig dér. vordere er den bøjede form af adjektivet vorder- (“forreste”). Det beskriver Tasche, som er ental og femininum. Efter den bestemte artikel die får adjektivet her endelsen -e: die vordere Tasche. Den modsatte rumlige beskrivelse er ofte hintere (“bageste”). Tasche betyder i denne faste oversættelse “lomme”. Den almindelige betydning kan også være “taske”, men den danske oversættelse fastlægger her betydningen “lomme”. Ordet er ental, femininum: die Tasche; i in die Tasche står det i akkusativ, som har samme synlige artikel- og substantivform som nominativ i femininum. Samlet bygges sætningen sådan op: imperativen Steck angiver en opfordring til at lægge noget et sted; deine Wertsachen er genstanden; og in die vordere Tasche angiver retningen og stedet. Hele betydningen er derfor: “Læg dine værdigenstande i den forreste lomme.”

3. Soll ich meine Tasche ganz zumachen?

   Skal jeg lyne min taske helt?

   Soll ich

   skal jeg …?

   Tasche

   taske

   ganz

   helt

   zumachen

   lukke til

   Uddybende forklaring

   Soll ich bruges til at spørge, om taleren skal udføre en handling: “skal jeg …?” soll er en bøjet form af sollen, og ich betyder “jeg”. I dette spørgsmål står det finitte verbum først, hvilket er typisk for et ja-nej-spørgsmål. Mønstret kan genbruges: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Tasche betyder her “taske”. Flertalsformen er Taschen; den bestemte artikel viser køn og kasus i andre sammenhænge, men selve substantivet Tasche ændres ikke her. Et enkelt eksempel er: Die Tasche ist schwer. — “Tasken er tung.” ganz betyder her “helt” og angiver, at lukningen skal være fuldstændig. Det er et biord i denne brug og beskriver graden af handlingen, ikke taskens størrelse. Sammenlign ganz zu — “helt lukket” — med halb zu — “halvt lukket”. zumachen betyder “lukke til” eller “lukke”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan forstavelsen zu stå sidst, som i Ich mache die Tasche zu. — “Jeg lukker tasken.” I den foreliggende infinitiv står hele formen samlet efter Soll ich. Sammen betyder Soll ich meine Tasche ganz zumachen? “Skal jeg lyne min taske helt?” Her spørger taleren, om vedkommende skal lukke tasken fuldstændigt; den konkrete kontekst gør “lyne” til en naturlig dansk gengivelse af at lukke tasken.

4. Mach den Reißverschluss ganz zu und halte die Tasche vor dich.

   Lyn den helt, og hold den foran dig.

   Mach … zu

   luk

   Reißverschluss

   lynlås

   ganz

   helt

   halte

   hold

   Tasche

   taske

   vor dich

   foran dig

   Uddybende forklaring

   Mach ... zu er en imperativ til én person af det separable verbum zumachen (at lukke). I denne sætning står zu efter genstandsleddet, som det gør med et separabelt verbum: Mach die Tür zu! = Luk døren! Konstruktionen er en direkte opfordring, ikke en beskrivelse af noget, der allerede er lukket. Reißverschluss betyder lynlås. Den bestemte form i den fulde nominalgruppe er den Reißverschluss: der Reißverschluss er maskulinum, og den viser her akkusativ, fordi lynlåsen er det, der lukkes. Eksempel: Der Reißverschluss ist kaputt. = Lynlåsen er i stykker. ganz er et adverbium her og betyder “helt” eller “fuldstændigt”. Det præciserer, at lynlåsen skal lukkes hele vejen. Sammen med zu giver ganz zu betydningen “helt lukket”. halte er imperativ singularis af halten (at holde). Formen bruges, når én person får besked på at holde noget. Eksempel: Halte die Tasche fest! = Hold godt fast i tasken. Imperativen halte må ikke forveksles med nutidsformen ich halte, som betyder “jeg holder”. Tasche betyder taske. I den fulde sætning er die Tasche femininum og akkusativ, fordi tasken er det, der skal holdes. Konteksten identificerer den som den taske, der allerede er omtalt; grammatikken i selve ordet Tasche angiver ikke i sig selv, hvilken bestemt taske der menes. vor dich betyder “foran dig”. Præpositionen vor tager her akkusativ, fordi tasken placeres i en bestemt retning eller position foran personen: Stell den Stuhl vor dich. = Stil stolen foran dig. dich er akkusativformen af det personlige pronomen du; vor dir ville derimod være dativ og beskrive en allerede fast position snarere end den tilsigtede placering. Sætningen samles sådan: Mach den Reißverschluss ganz zu = luk lynlåsen helt, og halte die Tasche vor dich = hold tasken foran dig. Hele ytringen er derfor en direkte instruktion til én person: “Lyn den helt, og hold den foran dig.”

5. Mein Handy ist in der Innentasche.

   Min telefon er i inderlommen.

   Mein

   min

   Handy

   mobiltelefon

   ist

   er

   in der Innentasche

   i inderlommen

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “min” og står foran Handy som et possessivt bestemmelsesord. Handy er intetkøn på tysk, så den nominative entalsform er mein Handy; ved andre køn eller tal ændres formen, for eksempel meine Tasche (“min taske”) og meine Handys (“mine mobiltelefoner”). Handy betyder “mobiltelefon”. Det er et intetkønsord: das Handy, flertal die Handys. Eksempel: Mein Handy ist neu. — “Min mobiltelefon er ny.” ist er tredje person ental i nutid af sein (“at være”). Formen bruges her, fordi Mein Handy er sætningens entals-subjekt. Bøjningen er: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Eksempel: Die Tasche ist hier. — “Tasken er her.” in der Innentasche angiver placering: “i inderlommen”. Ved en fast placering står in med dativ. Innentasche er et hunkønsord: die Innentasche; dativ ental bliver der Innentasche. Sammenlign bevægelse ind i lommen: Ich lege das Handy in die Innentasche. — “Jeg lægger mobiltelefonen i inderlommen.” Her står in med akkusativ, fordi der er tale om bevægelse mod et sted. Hele utterancen bygges således op: Mein Handy (“min mobiltelefon”) er subjekt, ist (“er”) forbinder subjektet med dets placering, og in der Innentasche (“i inderlommen”) angiver, hvor den befinder sig. Den samlede betydning er: “Min telefon er i inderlommen.”

6. Das ist sicherer als die Außentasche.

   Det er mere sikkert end den udvendige lomme.

   Das ist

   det er

   sicherer

   sikrere

   als

   end

   Außentasche

   udvendig lomme

   Uddybende forklaring

   Das ist betyder her “det er”. Das er et tysk demonstrativt pronomen i neutrum, men den konkrete henvisning er ikke angivet entydigt i den faste sætning. ist er 3. person ental af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Konstruktionen Das ist ... kan genbruges til at beskrive eller vurdere noget. sicherer betyder her “sikrere”. Det er komparativ af adjektivet sicher (“sikker”): sicher → sicherer → am sichersten / der sicherste. Komparativen bruges til at sammenligne to ting; den siger, at den ene er mere sikker end den anden. Eksempel: Diese Tasche ist sicherer. — “Denne taske er sikrere.” als betyder “end” efter en komparativ. Mønstret er X ist [komparativ] als Y — “X er mere ... end Y”. Det adskiller sig fra wie, som bruges ved en lighedssammenligning, for eksempel so sicher wie ... — “lige så sikker som ...”. Außentasche betyder “udvendig lomme”. Det er et sammensat navneord: Außen- angiver noget udvendigt, og Tasche betyder “taske” eller “lomme” afhængigt af sammenhængen. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Den bestemte form i sætningen er die Außentasche; die viser her den bestemte entalsform for dette navneord. I konteksten står Außentasche i sammenligningen med en anden mulighed for opbevaring, men sætningen fastslår ikke i sig selv, hvad Das konkret henviser til. Samlet bliver strukturen Das ist sicherer als die Außentasche: “Det er sikrere end den udvendige lomme.” Sætningen sammenligner sikkerheden ved det, Das henviser til, med sikkerheden ved den udvendige lomme. Den følgende idé om at være forsigtig, mens man går, ændrer ikke denne grundbetydning eller gør referencen til Das mere specifik.

7. Ich werde vorsichtig sein, während wir gehen.

   Jeg vil være forsigtig, mens vi går.

   Ich werde

   jeg vil

   vorsichtig

   forsigtig

   sein

   være

   während

   mens

   wir

   vi

   gehen

   går

   Uddybende forklaring

   Ich werde: Her betyder det “jeg vil” som en fremtidskonstruktion. werde er 1. person ental af werden; sammen med en infinitiv danner werden futurum: Ich werde lernen. — “Jeg vil lære.” vorsichtig: Her er det et prædikativt adjektiv efter sein og betyder “forsigtig”. Det får ingen endelse i denne brug. Adjektivet står også i forbindelsen vorsichtig sein — “at være forsigtig”. sein: Dette er infinitiven af sein — “at være”. Efter werde står det andet verbum i infinitiv: Ich werde ruhig sein. — “Jeg vil være rolig.” während: Denne underordnende konjunktion betyder her “mens” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum typisk til sidst. wir: Dette er 1. person flertal — “vi”. Formen bruges om taleren sammen med mindst én anden person; den præcise deltagerkreds fremgår ikke yderligere af denne sætning. gehen: Her betyder det “går” og er infinitiven i grundformen gehen med betydningen “at gå”. I ledsætningen er den bøjede form gehen også 1. person flertal i nutid: wir gehen — “vi går”. Fordi ledsætningen begynder med während, står gehen til sidst. Samlet bygges sætningen sådan: Ich werde + vorsichtig sein udtrykker “jeg vil være forsigtig”, og während wir gehen tilføjer tidspunktet “mens vi går”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil være forsigtig, mens vi går.”

8. Bleib nah bei mir, damit wir uns nicht verlieren.

   Hold dig tæt på mig, så vi ikke bliver væk fra hinanden.

   Bleib

   bliv

   nah

   tæt

   bei mir

   hos mig

   damit

   så

   wir

   vi

   uns

   hinanden

   verlieren

   miste

   Uddybende forklaring

   Bleib er imperativ af bleiben til én person, hvor subjektet du er underforstået: “bliv!”. Nyttige former er bleiben (grundform), bleibt! (imperativ til flere personer i uformel tiltale) og bleiben Sie! (formel tiltale). Eksempel: Bleib hier! = “Bliv her!” nah betyder her “tæt på”. Det er ubøjet i denne brug og angiver, hvor tæt personen skal blive. Som afstandskontrast står nah over for weit (“tæt” over for “langt væk”). Eksempel: Das Haus ist nah. = “Huset er tæt på.” bei mir betyder “hos mig” eller “tæt på mig”. bei styrer dativ, og mir er dativformen af første persons entalspronomen: ich → mir. Eksempel: Bleib bei mir. = “Bliv hos mig.” damit indleder her en formålsbisætning, omtrent “så” eller “for at”. Det forbinder opfordringen med det ønskede formål. I denne bisætning står det finitte verbum til sidst: wir uns nicht verlieren. wir betyder “vi” og er nominativformen for første person flertal. Det er subjektet i bisætningen og viser, hvem formålet vedrører. Over for wir står objektsformen uns, som i denne sammenhæng betyder “hinanden”. uns er her akkusativformen, der bruges med første person flertal, og fungerer som gensidigt pronomen i uns verlieren: personerne mister hinanden eller bliver væk fra hinanden. Den danske oversættelse “hinanden” gengiver denne betydning i netop denne sætning. Eksempel: Wir sehen uns morgen. = “Vi ses i morgen.” verlieren betyder “miste”. I wir uns nicht verlieren er formen både identisk med infinitiven og med 1. person flertal i nutid; her er den det finitte verbum i bisætningen, ikke en infinitiv. Sammen med nicht betyder konstruktionen “at vi ikke mister hinanden” eller, i den faste oversættelses betydning, “så vi ikke bliver væk fra hinanden”. I en hovedsætning bøjes verbet også efter subjektet: Wir verlieren den Weg. = “Vi mister vejen.” Hele ytringen bygges sådan op: Bleib nah bei mir er opfordringen “Bliv tæt på mig”. damit indleder formålet, og wir uns nicht verlieren betyder “så vi ikke bliver væk fra hinanden”. Samlet betyder sætningen: “Hold dig tæt på mig, så vi ikke bliver væk fra hinanden.”