Ich
„Ich“ betyder »jeg« og er den, der fortæller om sig selv i „Ich verliere gerade die Konzentration.“ Det bruges som subjekt, når taleren beskriver sin egen handling eller tilstand. Her bruger en medarbejder det til at sige, at koncentrationen er ved at forsvinde.
verliere
„verliere“ betyder her »mister« i „Ich verliere gerade die Konzentration.“ Det er en bøjet form af „verlieren“ og står sammen med „Ich“ om noget, der går tabt. Formen kan genbruges, når taleren beskriver, at en genstand eller en evne går tabt.
gerade
„gerade“ betyder her »lige nu« og viser, at det sker på taletidspunktet i „Ich verliere gerade die Konzentration.“ Det gør handlingen aktuel og igangværende. Det er nyttigt, når man vil beskrive noget, der sker netop nu, for eksempel et aktuelt problem på arbejdet.
die
„die“ er det bestemte kendeord foran „Konzentration“ i „die Konzentration“ og svarer her til »den«. Det markerer en bestemt koncentration, nemlig den koncentration taleren har. Formen bruges sammen med et bestemt navneord, der fungerer som det, handlingen retter sig mod.
Konzentration
„Konzentration“ betyder »koncentration« i „die Konzentration“. Her er det den evne, som taleren er ved at miste. Ordet kan bruges, når man taler om at bevare eller miste fokus under arbejde eller en anden opgave.
Lass
„Lass“ betyder her »lad« i opfordringen „Lass uns kurz weggehen und Kaffee holen.“ Det er en opfordring til at gøre noget sammen med den anden person og er en bøjet form af „lassen“. En kollega kan bruge formen til at foreslå en fælles handling eller en kort pause.
uns
„uns“ betyder »os« i „Lass uns“ og viser, at opfordringen gælder taleren og den anden person sammen. Den samme form står også i „uns strecken“, hvor handlingen udføres af gruppen selv. Formen bruges altså her både i en fælles opfordring og i en handling, som gruppen udfører.
kurz
„kurz“ betyder her »kortvarigt« i „kurz weggehen“ og beskriver, hvor længe man går væk. Det står ikke foran et navneord, men beskriver handlingens korte varighed. Det passer i denne situation, fordi kollegerne kun vil forlade arbejdet et øjeblik for at hente kaffe.
weggehen
„weggehen“ betyder »gå væk« i „Lass uns kurz weggehen“. Det står som en infinitiv efter opfordringen „Lass uns“ og beskriver, at man forlader arbejdspladsen for en kort stund. Udtrykket kan genbruges, når man foreslår at gå væk fra det sted, hvor man befinder sig.
und
„und“ betyder »og« og forbinder de to handlinger i „weggehen und Kaffee holen“. Det viser, at kollegerne både vil gå væk og hente kaffe. Det bruges til at forbinde handlinger eller oplysninger, som hører sammen i samme forslag.
Kaffee
„Kaffee“ betyder »kaffe« i „Kaffee holen“ og er det, kollegerne vil hente. Det står også i „dem Kaffee“, hvor det betegner tidspunktet efter kaffen. Ordet kan derfor bruges både om selve drikken og i en tidsangivelse i denne dialog.
holen
„holen“ betyder »hente« i „Kaffee holen“. Det står som infinitiv efter opfordringen „Lass uns“ og beskriver den handling, der skal udføres. Udtrykket bruges, når man går et sted hen for at hente noget og tage det med tilbage.
Eine
„Eine“ betyder »en« i „Eine kurze Pause“ og introducerer én pause uden at præsentere den som noget bestemt, der allerede er nævnt. Det står foran „kurze Pause“, som er sætningens subjekt. Formen bruges her, når taleren foreslår eller vurderer en pause som en mulig hjælp.
kurze
„kurze“ betyder »kort« i „Eine kurze Pause“ og beskriver pausens varighed. Det er en bøjet form af „kurz“, fordi det står sammen med „Pause“ efter „Eine“. Her præciserer det, at der er tale om en kort pause fra arbejdet.
Pause
„Pause“ betyder »pause« i „Eine kurze Pause“. Her er det den korte afbrydelse fra arbejdet, som taleren vurderer som nyttig. Ordet kan bruges, når man foreslår at stoppe en aktivitet midlertidigt, for eksempel for at hente kaffe eller strække sig.
klingt
„klingt“ betyder her »lyder« eller »virker« i „Eine kurze Pause klingt hilfreich.“ Det udtrykker talerens vurdering af, at pausen vil være en hjælp, og er en bøjet form af „klingen“. Formen bruges, når man vurderer et forslag eller en idé ud fra, hvordan den virker.
hilfreich
„hilfreich“ betyder »hjælpsom« eller »nyttig« i „klingt hilfreich“. Det beskriver pausen som noget, der kan hjælpe med at genvinde koncentrationen. Ordet passer, når man vurderer en handling eller løsning positivt i en praktisk situation.
Wir
„Wir“ betyder »vi« og bruges som subjekt for taleren og den anden person i „Wir können uns strecken“. Det står også i ledsætningerne „bevor wir uns wieder hinsetzen“ og „damit wir nichts verlieren“. Formen bruges, når en person taler om en handling, som skal udføres af en gruppe, der inkluderer taleren.
können
„können“ betyder »kan« og udtrykker mulighed i „Wir können uns strecken“ og „Dann können wir den nächsten Teil fertig machen.“ Det står sammen med en infinitiv, som angiver den mulige handling. Her bruger kollegerne det til at tale om, hvad de kan gøre i pausen eller bagefter.
strecken
„strecken“ betyder »strække« i „uns strecken“. Det beskriver en fysisk handling, som kollegerne kan gøre, før de sætter sig igen. Formen står som infinitiv efter „können“ og bruges her sammen med „uns“, fordi personerne strækker sig selv.
bevor
„bevor“ betyder »før« og indleder tidsangivelserne „bevor wir uns wieder hinsetzen“ og „bevor wir gehen“. Det viser, at én handling skal ske tidligere end en anden. Det bruges her til at angive, hvad der skal ske før de sætter sig eller forlader arbejdet.
wieder
„wieder“ betyder »igen« i „uns wieder hinsetzen“. Det viser, at personerne vender tilbage til en handling eller position, som de havde før pausen. Her bruges det, fordi de skal sætte sig igen efter at have strakt sig.
hinsetzen
„hinsetzen“ betyder »sætte sig ned« i „uns wieder hinsetzen“. Det står som infinitiv i tidsleddet efter „bevor“ og beskriver, hvad kollegerne gør, når de vender tilbage til deres arbejde. Formen bruges i en situation, hvor en person eller gruppe tager plads igen.
Sollen
„Sollen“ betyder »skal vi« i spørgsmålet „Sollen wir nach dem Kaffee zum Bericht zurückkehren?“ Det er en bøjet form af „sollen“ og bruges til at foreslå eller spørge om en fælles plan. Her spørger taleren, om de skal vende tilbage til rapporten efter pausen.
nach
„nach“ betyder »efter« i tidsudtrykket „nach dem Kaffee“. Det placerer tilbagevendingen til rapporten efter kaffepausen. Præpositionen kan genbruges til at angive, at en handling sker senere end en begivenhed eller aktivitet.
dem
„dem“ står i „dem Kaffee“ og gør udtrykket til »efter kaffen«. Det er den form af det bestemte kendeord, der bruges efter „nach“ her. Formen bruges sammen med et bestemt navneord i denne tidsangivelse.
zum
„zum“ betyder her »til« i „zum Bericht zurückkehren“. Det er den sammentrukne form af „zu dem“ og angiver det sted eller mål, som man vender tilbage til. Her bruges det til at vise, at arbejdet fortsætter ved rapporten.
Bericht
„Bericht“ betyder »rapport« i „zum Bericht zurückkehren“. Det er det arbejdsdokument eller den opgave, som kollegerne vender tilbage til efter kaffen. Ordet kan bruges, når man taler om at arbejde på, læse eller færdiggøre en rapport.
zurückkehren
„zurückkehren“ betyder »vende tilbage« i „zum Bericht zurückkehren“. Det står som infinitiv efter „Sollen wir“ og beskriver, at kollegerne genoptager arbejdet ved rapporten. Det bruges, når en person eller gruppe vender tilbage til et sted, en opgave eller en aktivitet.
Dann
„Dann“ betyder »så« eller »derefter« i „Dann können wir den nächsten Teil fertig machen“. Det knytter den næste handling til det, der lige er blevet nævnt, nemlig tiden efter kaffen. Ordet bruges til at vise rækkefølge eller en følge i en plan.
den
„den“ står foran „nächsten Teil“ i „den nächsten Teil fertig machen“ og markerer den bestemte del, som kollegerne vil færdiggøre. Her fungerer udtrykket som det, handlingen retter sig mod. Formen bruges sammen med et bestemt maskulint navneord i denne rolle.
nächsten
„nächsten“ betyder »næste« i „den nächsten Teil“. Det identificerer den del, der kommer efter den del, de allerede arbejder med. Formen står sammen med „den“ og beskriver en bestemt del i en rækkefølge.
Teil
„Teil“ betyder »del« i „den nächsten Teil“. Her henviser det til den næste sektion af rapporten eller arbejdsopgaven. Ordet bruges, når en større opgave er opdelt i flere afgrænsede dele.
fertig
„fertig“ betyder »færdig« i udtrykket „den nächsten Teil fertig machen“. Det viser, at målet er at bringe den næste del til afslutning. Her bruges det i forbindelse med en konkret arbejdsopgave, som skal gøres færdig efter pausen.
machen
„machen“ betyder grundlæggende »gøre« i „fertig machen“. Sammen med „fertig“ beskriver det handlingen at færdiggøre den næste del. Det står som infinitiv efter „können“, fordi „können“ allerede bærer den bøjede verbale form.
speichere
„speichere“ betyder »gemmer« i „Ich speichere die Datei“ og »gem« i „Speichere sie jetzt“. Det er en bøjet form af „speichern“; i den første sætning fortæller taleren, hvad han eller hun gør, og i den anden giver personen en direkte opfordring. Ordet bruges her i forbindelse med at sikre en fil, før man forlader arbejdet.
Datei
„Datei“ betyder »fil« i „Ich speichere die Datei“. Det er det digitale dokument, som taleren gemmer, før kollegerne går. Senere henvises der til den samme fil med „sie“, så ordet er centralt for at forstå, hvad der skal gemmes.
gehen
„gehen“ betyder »gå« i „bevor wir gehen“. Her henviser det til, at kollegerne forlader arbejdspladsen for pausen. Formen står efter „wir“ i tidsleddet og kan bruges, når man angiver, at nogen går et sted fra.
sie
„sie“ betyder her »den« og henviser til „Datei“ i „Speichere sie jetzt“. Det er det, som modtageren bliver bedt om at gemme, så intet går tabt. Formen kan bruges til at henvise tilbage til en allerede nævnt fil eller genstand.
jetzt
„jetzt“ betyder »nu« i „Speichere sie jetzt“. Det gør tidspunktet for opfordringen tydeligt og understreger, at filen skal gemmes med det samme. Ordet bruges, når en handling skal ske på det aktuelle tidspunkt.
damit
„damit“ betyder »så at« i „damit wir nichts verlieren“. Det indleder formålet med at gemme filen nu: at undgå, at noget går tabt. Ordet bruges til at forbinde en handling med det resultat eller formål, man vil opnå.
nichts
„nichts“ betyder »ingenting« i „nichts verlieren“. Det viser, at der ikke må gå noget tabt, uden at specificere en bestemt genstand eller mængde. Her bruges det i en ledsætning, der forklarer, hvorfor filen skal gemmes.
verlieren
„verlieren“ betyder »miste« i „damit wir nichts verlieren“. Her beskriver det den mulige konsekvens, som kollegerne vil undgå ved at gemme filen. Formen bruges sammen med noget, der kan gå tabt, for eksempel en del af arbejdet eller information i en fil.