En kort kaffepause fra arbejdet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich verliere gerade die Konzentration.

   Jeg er ved at miste koncentrationen.

   Ich

   jeg

   verliere

   mister

   gerade

   lige nu

   Konzentration

   koncentration

   Uddybende forklaring

   Ich er første person ental i nominativ og betyder “jeg”. Det er den, der oplever eller udfører handlingen. I andre funktioner kan formen skifte, fx mich i akkusativ: Er sieht mich = “Han ser mig”. verliere er nutidsformen af verbet verlieren for ich: ich verliere = “jeg mister”. Verbet har her det direkte objekt die Konzentration, altså det, der mistes. Formen er ikke datid; datidsformen er fx ich verlor, og perfektumformen er ich habe verloren. Et genbrugeligt mønster er Ich verliere ... = “Jeg mister ...”, fx Ich verliere den Schlüssel = “Jeg mister nøglen”. gerade angiver her, at noget sker nu eller er i gang omkring taletidspunktet. Sammen med nutidsformen i Ich verliere gerade ... giver det betydningen “jeg er ved at miste ...” eller “jeg er i gang med at miste ...”. Tysk behøver ikke en særskilt progressiv verbform for denne betydning; gerade hjælper med at markere det aktuelle forløb. Det kan også stå i andre nutidsudsagn, fx Sie arbeitet gerade = “Hun arbejder lige nu”. Konzentration er substantivet “koncentration”. Det er et feminint substantiv: die Konzentration. I denne sætning står det med den bestemte artikel die og er akkusativ, fordi det er det direkte objekt for verlieren. For feminine substantiver ser den bestemte artikel ens ud i nominativ og akkusativ: die Konzentration. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Hele sætningen bygges sådan op: Ich er den, der oplever situationen; verliere udtrykker det aktuelle tab; gerade markerer, at det sker nu; og die Konzentration er det, der mistes. Derfor betyder Ich verliere gerade die Konzentration. “Jeg er ved at miste koncentrationen.”

2. Lass uns kurz weggehen und Kaffee holen.

   Lad os gå væk et øjeblik og hente kaffe.

   Lass uns

   lad os

   kurz

   kort; et øjeblik

   weggehen

   gå væk

   Kaffee

   kaffe

   holen

   hente

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordringskonstruktion med betydningen “lad os …”. Lass er imperativformen af lassen i tiltale til én person; sammen med uns udtrykker den, at taleren foreslår en fælles handling. Mønstret kan genbruges sådan: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” kurz betyder her “kortvarigt” eller “et øjeblik” og beskriver handlingens varighed, ikke nødvendigvis længden på noget. Adjektivet står i grundform: kurz — “kort”. Eksempel: Warte kurz. — “Vent et øjeblik.” weggehen betyder “gå væk” eller “gå et andet sted hen”. Det er et sammensat, separabelt verbum: weg + gehen. I infinitiv står det samlet som weggehen; i en hovedsætning kan den adskilte del stå sidst, for eksempel: Ich gehe kurz weg. — “Jeg går væk et øjeblik.” Kaffee er substantivet “kaffe”. Det er et stof- eller masseord, så denne form angiver ikke i sig selv et bestemt antal kopper eller portioner. Som substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav på tysk. holen betyder “hente” i betydningen at gå eller bevæge sig hen efter noget og tage det med tilbage. Det er et regelmæssigt verbum; grundformen er holen. Eksempel: Ich hole Wasser. — “Jeg henter vand.” I Lass uns kurz weggehen foreslås først en kortvarig fælles afstikker. und forbinder den med den anden handling, Kaffee holen, altså at hente kaffe. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os gå væk et øjeblik og hente kaffe.”

3. Eine kurze Pause klingt hilfreich.

   Det lyder som om, en kort pause vil hjælpe.

   kurze

   kort

   Pause

   pause

   klingt

   lyder

   hilfreich

   nyttig

   Uddybende forklaring

   kurze beskriver Pause og betyder her, at pausen ikke forventes at vare længe. Grundformen er kurz. I eine kurze Pause får adjektivet endelsen -e, fordi Pause er feminint ental, og hele navneleddet er subjekt i nominativ efter den ubestemte artikel eine. Komparativformen er kürzer: eine kürzere Pause betyder „en kortere pause“. Eksempel: Wir machen eine kurze Pause. – „Vi holder en kort pause.“ Pause er et feminint navneord og betyder her en pause, hvor en aktivitet midlertidigt standses. Det står i ental i eine kurze Pause. Eksempel: Die Pause ist vorbei. – „Pausen er forbi.“ klingt er 3. person ental i nutid af klingen. Her betyder det „lyder“ i betydningen „virker“ eller „fremstår ved en vurdering“, ikke nødvendigvis at der høres en lyd. En nyttig nutidsrække er ich klinge, du klingst, er/sie/es klingt. Eksempel: Das klingt gut. – „Det lyder godt.“ hilfreich er et adjektiv, der betyder „nyttig“ eller „hjælpende“. Her vurderer det, at pausen vil være til hjælp. Eksempel: Der Tipp ist hilfreich. – „Tippet er nyttigt.“ Samlet er Eine kurze Pause subjektet, og klingt hilfreich er vurderingen af dette subjekt. Sætningen betyder derfor „En kort pause lyder nyttig“; i den faste danske oversættelses naturlige formulering: „Det lyder som om, en kort pause vil hjælpe.“ Mønstret Ein/eine [subjekt] klingt [adjektiv] kan genbruges, når man vurderer, hvordan en situation eller en mulighed virker. I dette mønster skal artikel og eventuelle adjektivendelser passe til navneordets grammatiske køn, tal og kasus; her er navneleddet feminint ental i nominativ.

4. Wir können uns strecken, bevor wir uns wieder hinsetzen.

   Vi kan strække os, før vi sætter os igen.

   Wir können

   vi kan

   uns strecken

   strække os

   bevor

   før

   uns … hinsetzen

   sætte sig

   wieder

   igen

   Uddybende forklaring

   Wir können: können er både infinitivformen og den finitte nutidsform med wir; her betyder formen “kan” og udtrykker mulighed eller evne. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Wir können warten = “Vi kan vente”. Her er strecken dette infinitiviske hovedverb. uns strecken: strecken betyder her “strække” og står i infinitiv efter können. uns er det refleksive pronomen for 1. person flertal og viser, at handlingen retter sig mod de samme personer som wir: “strække os”. Sammenlign den ikke-refleksive brug Wir strecken den Arm = “Vi strækker armen”; når personerne selv strækker sig, bruges uns. bevor: bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én handling sker tidligere end en anden. I en tysk ledsætning med bevor står det finitte verbum normalt sidst: bevor wir gehen = “før vi går”. Her kommer ledsætningen efter hovedsætningen. uns hinsetzen: sich hinsetzen er et refleksivt, separabelt verbum, der betyder “sætte sig”. I den observerede ledsætning er hinsetzen ikke en infinitiv, men den finitte nutidsform med subjektet wir; uns er det tilhørende refleksive pronomen: wir uns hinsetzen. I en finit hovedsætning deles verbet typisk: Wir setzen uns hin = “Vi sætter os”. hinsetzen kan også bruges ikke-refleksivt, for eksempel Ich setze das Kind hin = “Jeg sætter barnet ned”; det refleksive pronomen giver her betydningen “sætte sig”. wieder: wieder betyder “igen” og angiver, at det at sætte sig sker på ny eller tilbage til en tidligere tilstand. Det er et adverbium og bøjes ikke. Eksempel: Sie kommt wieder = “Hun kommer igen”. I den fulde ledsætning står det mellem det refleksive pronomen og verbet: wir uns wieder hinsetzen. Hele strukturen er Wir können [uns strecken], bevor [wir uns wieder hinsetzen]: “Vi kan strække os, før vi sætter os igen.” können gør strækningen mulig, og bevor-ledsætningen angiver, at det at sætte sig igen sker bagefter. Udtrykket er almindeligt og neutralt i samtale.

5. Sollen wir nach dem Kaffee zum Bericht zurückkehren?

   Skal vi vende tilbage til rapporten efter kaffen?

   Sollen wir

   skal vi

   Kaffee

   kaffe

   Bericht

   rapport

   zurückkehren

   vende tilbage

   Uddybende forklaring

   Sollen wir bruges her til at spørge, om vi skal gøre noget: “Skal vi …?” sollen er infinitivformen sollen bøjet i 1. person flertal som wir: wir sollen. I et spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens hovedverbet står til sidst i infinitiv. Sammenlign: Sollen wir gehen? — “Skal vi gå?” Kaffee betyder kaffe. Det er et maskulint navneord: der Kaffee. I nach dem Kaffee står det efter præpositionen nach med bestemt artikel i dativ: dem Kaffee. Her betyder udtrykket “efter kaffen”; artiklen angiver en bestemt, kendt anledning eller portion, ikke nødvendigvis et bestemt antal. Bericht betyder rapport eller beretning. Det er maskulint: der Bericht. I zum Bericht er zum en sammentrækning af zu dem, og dativen viser den destination eller det emne, man vender tilbage til. der Bericht bliver derfor dem Bericht efter zu. zurückkehren betyder at vende tilbage. Det er et sammensat, adskilleligt verbum med grundformen zurückkehren; i en hovedsætning kan den adskilte del stå sidst, men efter modalverbet står hele infinitiven samlet: Sollen wir zurückkehren? Et nært eksempel er: Wir kehren morgen zurück. — “Vi vender tilbage i morgen.” I hele spørgsmålet markerer nach dem Kaffee tidspunktet: først er kaffen afsluttet. zum Bericht zurückkehren betyder derefter at vende tilbage til rapporten eller arbejdet med den. Modalverbet sollen gør dette til et forslag eller spørgsmål om, hvad vi skal gøre, og wir viser, at taleren inkluderer sig selv og den eller de andre: “Skal vi vende tilbage til rapporten efter kaffen?”

6. Dann können wir den nächsten Teil fertig machen.

   Vi kan gøre næste del færdig så.

   Dann

   så; derefter

   können wir

   vi kan

   nächsten

   næste

   Teil

   del

   fertig machen

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können står i nutid, 1. person flertal, og betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i ledsætningen eller hovedsætningen: Wir können anfangen. — “Vi kan begynde.” nächsten er den bøjede form af adjektivet nächst- og betyder her “næste”. Formen er bøjet, fordi den står foran det maskuline substantiv Teil i akkusativ ental sammen med den bestemte artikel den: den nächsten Teil. Formen nächste bruges i andre grammatiske omgivelser, for eksempel der nächste Teil — “den næste del”. Teil er et maskulint substantiv og betyder “del”. Flertal er Teile: die Teile — “delene”. I denne sætning er Teil objektet for handlingen, altså den del, som skal gøres færdig. fertig machen betyder her “gøre færdig” eller “færdiggøre”. I andre sammenhænge kan den samme verbforbindelse også bruges om at udmatte eller nedbryde nogen, men det er ikke betydningen her. Eksempel: Wir machen den Bericht fertig. — “Vi gør rapporten færdig.” Samlet bliver Dann können wir den nächsten Teil fertig machen til “Så kan vi gøre næste del færdig”. Dann angiver rækkefølgen, können wir udtrykker muligheden, den nächsten Teil er det, arbejdet gælder, og fertig machen beskriver at afslutte det. I tysk står modalverbet på anden plads i hovedsætningen, mens infinitiven machen står til sidst.

7. Ich speichere die Datei, bevor wir gehen.

   Jeg gemmer filen, før vi går.

   Ich

   jeg

   speichere

   gemmer

   Datei

   fil

   bevor

   før

   wir

   vi

   gehen

   går

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental i nominativ, altså den, der udfører handlingen. Sammenlign wir (“vi”), som er 1. person flertal. speichere kommer fra grundformen speichern (“gemme, lagre”). Formen er 1. person ental i nutid: ich speichere. Speichere! kan også være den direkte imperativ til én person, men formen er her ikke en opfordring: Ich viser, at den betyder “jeg gemmer”. Eksempel: Ich speichere den Text. — “Jeg gemmer teksten.” Datei er et hunkønsord og betyder “fil”. I den fulde nominalgruppe die Datei står det med den bestemte artikel; her er die Datei akkusativ ental, fordi filen er det, der gemmes. Flertalsformen er Dateien: die Dateien — “filerne”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I en tysk ledsætning efter bevor står det finitte verbum normalt sidst. Mønstret er ..., bevor + subjekt + ... + verbum. wir betyder “vi” og er 1. person flertal. Her er wir subjektet i ledsætningen efter bevor; pronomenet angiver grammatisk flertal, mens den konkrete gruppe ikke beskrives nærmere i selve sætningen. gehen kommer fra grundformen gehen (“gå”). I wir gehen er det nutidsformen for 1. person flertal. Den ser ud som grundformen: wir gehen, mens ich gehe har en anden endelse. Her står gehen sidst, fordi det er det finitte verbum i bevor-ledsætningen. Hele sætningen bygges sådan: Ich speichere die Datei = “Jeg gemmer filen”, og bevor wir gehen = “før vi går”. Samlet betyder Ich speichere die Datei, bevor wir gehen. “Jeg gemmer filen, før vi går.”

8. Speichere sie jetzt, damit wir nichts verlieren.

   Gem den nu, så vi ikke mister noget.

   Speichere

   gem

   sie

   den

   jetzt

   nu

   damit wir

   så vi

   nichts

   ikke noget

   verlieren

   mister

   Uddybende forklaring

   Speichere er imperativ af speichern (“at gemme”) i 2. person ental. Det er formen, man bruger til en direkte opfordring til én person. Eksempel: Speichere die Datei! = “Gem filen!” I den foregående sætning står den tilsvarende nutidsform speichere i Ich speichere (“jeg gemmer”); formen er altså den samme stavemæssigt, men funktionen her viser, at Speichere er en opfordring. sie er her det tyske akkusativpronomen i femininum ental med betydningen “den”. Den faste oversættelse og den foregående kontekst viser, at det henviser til filen (die Datei). Eksempel: Ich öffne sie. = “Jeg åbner den.” Pronomenets form skal ikke forveksles med Sie med stort begyndelsesbogstav, som kan være en høflig tiltaleform. jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Mach es jetzt. = “Gør det nu.” damit wir indleder en underordnet formålsledsætning: “så vi” eller “for at vi”. damit viser formålet, mens wir er subjektet “vi”. I en tysk underordnet sætning står det finitte verbum normalt sidst. Eksempel: Sprich langsam, damit wir dich verstehen. = “Tal langsomt, så vi kan forstå dig.” nichts betyder “intet” eller “ikke noget”. Det er objektet for verlieren i denne sætning. Eksempel: Wir vergessen nichts. = “Vi glemmer ikke noget.” verlieren betyder her “mister”. Formen er både infinitiv og nutidsform i 1. og 3. person flertal; i wir verlieren er den finitte nutidsform derfor identisk med infinitiven. Her står den sidst i formålsledsætningen. Eksempel: Wir wollen nichts verlieren. = “Vi vil ikke miste noget.” Samlet består udsagnet af opfordringen Speichere sie jetzt (“Gem den nu”) og formålsledsætningen damit wir nichts verlieren (“så vi ikke mister noget”). Hele betydningen er derfor: “Gem den nu, så vi ikke mister noget.”