En kort gåtur i frisk luft | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Raum fühlt sich zu warm und still an.

   Det føles for varmt og stille i rummet.

   Raum

   rum

   fühlt … sich … an

   føles

   zu

   for

   warm

   varm

   still

   stille

   Uddybende forklaring

   Raum betyder her “rum”. Grundformen er der Raum (maskulinum), og flertalsformen er die Räume. I tysk kan man fx sige: Der Raum ist groß. — “Rummet er stort.” Artiklen der viser her, at substantivet er maskulint i grundledsform; den danske oversættelse har ikke denne grammatiske markering. fühlt sich ... an er den adskilte brug af verbet sich anfühlen, “at føles”. I denne sætning står det i nutid, 3. person ental: Der Raum fühlt sich ... an. Det refleksive sich hører til verbet, mens den adskilte del an står til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: Das Essen fühlt sich kalt an. — “Maden føles kold.” Her beskriver verbet en oplevelse eller egenskab, ikke en handling, som rummet udfører med vilje. zu warm betyder “for varmt”. zu står foran adjektivet og markerer en grad, der opleves som mere end passende. warm er adjektivet “varm”; grundformen er warm, og en sammenligning kan være wärmer — “varmere”. Eksempel: Der Tee ist zu warm. — “Teen er for varm.” I den faste sætning knytter zu sig direkte til warm; und forbinder derefter de to beskrivelser. still betyder her “stille” eller “roligt” og beskriver rummets atmosfære eller lydniveau. Det er et adjektiv og står her uden bøjningsendelse efter fühlt sich ... an, fordi det fungerer som beskrivende prædikativ. Eksempel: Der Raum ist still. — “Rummet er stille.” Det er ikke det samme som leise, som typisk beskriver, at en lyd er svag; still kan beskrive fravær af aktivitet eller lyd. Samlet består sætningen af grundleddet Der Raum, verbalkonstruktionen fühlt sich ... an og beskrivelserne zu warm og still. Derfor betyder Der Raum fühlt sich zu warm und still an.: “Det føles for varmt og stille i rummet.”

2. Möchtest du kurz draußen spazieren gehen?

   Vil du gå en kort tur udenfor?

   Möchtest du

   vil du

   kurz

   kort

   draußen

   udenfor

   spazieren gehen

   gå en tur

   Uddybende forklaring

   Möchtest du betyder her “vil du” og bruges til at spørge venligt, om nogen ønsker at gøre noget. möchtest er formen til du af möchten, som er Konjunktiv II-formen af mögen og i moderne tysk ofte fungerer som “ville gerne/ønske”. Ved et andet subjekt ændres formen, for eksempel Ich möchte gehen = “Jeg vil gerne gå”. Efter möchtest du står den handling, man spørger om, som infinitiv: Möchtest du ... gehen? kurz beskriver her varigheden eller omfanget af gåturen: “kort” eller naturligt på dansk “en kort tur”. Som adverbium kan kurz også betyde “kortvarigt”: Ich warte kurz = “Jeg venter et øjeblik”. Det er ikke selve gå-handlingen, men angiver, at den skal være kort. draußen betyder “udenfor” og angiver sted. Det er et stedadverbium og står her uden en præposition. Et nyttigt modsætningspar er draußen = “udenfor” og drinnen = “indenfor”. Eksempel: Die Kinder spielen draußen = “Børnene leger udenfor.” spazieren gehen er en almindelig tysk konstruktion for “gå en tur” eller “gå en afslappet tur”. gehen er infinitiven af “at gå”, mens spazieren præciserer, at der er tale om at gå en tur. I andre former bøjes gehen, ikke spazieren: Wir gehen spazieren = “Vi går en tur.” I dette spørgsmål står infinitiven gehen til sidst efter möchtest du. Samlet bliver opbygningen Möchtest du + kurz + draußen + spazieren gehen?: “Vil du gå en kort tur udenfor?” Spørgsmålet foreslår en kort gåtur udendørs; möchtest gør det til et spørgsmål om den anden persons ønske.

3. Frische Luft würde helfen.

   Frisk luft ville hjælpe.

   Frische

   frisk

   Luft

   luft

   würde

   ville

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Frische beskriver Luft her. Grundformen er frisch (”frisk”). Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står foran et feminint navneord i ental i nominativ uden en artikel, som bærer bøjningen: frische Luft. Eksempel: Frische Milch ist gut. — ”Frisk mælk er god.” Luft betyder ”luft”. Det er et feminint navneord: die Luft; her står det i ental og nominativ, fordi det er subjektet, altså det, der ville hjælpe. I denne betydning bruges det normalt som et masseord snarere end som en direkte optællelig enkeltgenstand. würde er den bøjede form af werden i Konjunktiv II. Formen bruges her med et subjekt i tredje person ental og udtrykker en tænkt eller mulig virkning: ”ville”. Sammen med infinitiven helfen danner den mønstret würde + infinitiv, som ofte bruges til hypotetiske eller betingede formuleringer. Eksempel: Das würde reichen. — ”Det ville være nok.” helfen er infinitiven af verbet helfen og betyder ”hjælpe”. I denne konstruktion står infinitiven sidst efter würde. Verbet kan også angive den person, der modtager hjælpen, med dativ: Ich helfe dir. — ”Jeg hjælper dig.” Her er en sådan modtager ikke nævnt. Samlet består sætningen af subjektet Frische Luft (”frisk luft”), den hypotetiske form würde (”ville”) og infinitiven helfen (”hjælpe”). Derfor betyder hele udsagnet: ”Frisk luft ville hjælpe.” Det udtrykker en mulig virkning, ikke at virkningen allerede sker.

4. Wir können in der Nähe des Gebäudes bleiben und bald zurückkommen.

   Vi kan blive i nærheden af bygningen og komme tilbage snart.

   Wir können

   vi kan

   bleiben

   blive

   in der Nähe

   i nærheden

   Gebäudes

   bygningens

   bald

   snart

   zurückkommen

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   Wir können: wir betyder “vi” og er 1. person flertal. können er nutidsformen af können med wir; konstruktionen wir können + infinitiv betyder, at vi kan eller har mulighed for at gøre noget. Her styrer den de to infinitiver bleiben og zurückkommen. bleiben: Grundformen er bleiben, “at blive/forblive”. Efter können står verbet i infinitiv: Wir können bleiben = “Vi kan blive”. Det beskriver, at man forbliver et sted, ikke at man ankommer dertil. in der Nähe: Denne stedangivelse betyder “i nærheden”. Ved en fast placering bruges her in med dativ: der Nähe; Nähe er et feminint substantiv. Mønstret kan genbruges i in der Nähe von ... eller, som her, med en genitivforbindelse. Gebäudes: Gebäude betyder “bygning”. Formen des Gebäudes er genitiv singularis og angiver, hvad nærheden er knyttet til: “i nærheden af bygningen”. Gebäude er intetkøn, så den bestemte artikel er des i genitiv, og substantivet får endelsen -s: des Gebäudes. Det er altså Gebäude, ikke Nähe, der har denne genitivform. bald: Dette adverbium betyder “snart”, altså på et tidspunkt i nær fremtid. Det beskriver tidspunktet for handlingen zurückkommen, ikke selve bevægelsesretningen. zurückkommen: Grundformen er det sammensatte verb zurückkommen, “at komme tilbage”. zurück- bidrager med betydningen “tilbage”. Som infinitiv efter können står det samlet: Wir können zurückkommen. I en hovedsætning uden modalverbum kan det finitte verb dele sig: Wir kommen zurück = “Vi kommer tilbage”. Samlet har sætningen mønstret Wir können + infinitiv + und + infinitiv: “Vi kan blive i nærheden af bygningen og snart komme tilbage.” in der Nähe des Gebäudes angiver stedet for bleiben, mens bald angiver det nært forestående tidspunkt for zurückkommen.

5. Es ist noch ein bisschen hell.

   Der er stadig lidt dagslys.

   Es ist

   det er

   noch

   stadig

   ein bisschen

   lidt

   hell

   lyst

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “det er” og er en fast, upersonlig måde at beskrive en situation eller tilstand på. sein er grundformen “at være”; ist er nutidsformen for er med es, er og sie i ental. Eksempel: Es ist kalt. — “Det er koldt.” noch betyder her “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. Det står før beskrivelsen ein bisschen hell. Sammenlign med nicht mehr — “ikke længere”: Es ist nicht mehr hell. — “Det er ikke længere lyst.” ein bisschen betyder “lidt” og dæmper graden af det følgende adjektiv. bisschen bruges i denne faste mængdeangivelse med ein; udtrykket betyder ikke nødvendigvis én tællelig enhed, men en lille grad eller mængde. Eksempel: Ich bin ein bisschen müde. — “Jeg er lidt træt.” hell betyder her “lyst”, altså at der stadig er dagslys eller lys nok. Det er et adjektiv, der står efter ist som prædikativ, så det får ikke en særlig endelse i denne position. Grundformen er hell; den modsatte beskrivelse er dunkel — “mørk”. Eksempel: Der Raum ist hell. — “Rummet er lyst.” Hele ytringen samles sådan: Es ist angiver den aktuelle tilstand, noch siger, at den fortsætter, ein bisschen angiver en lille grad, og hell beskriver lyset. Derfor betyder Es ist noch ein bisschen hell. “Der er stadig lidt dagslys.”

6. Dann lass uns gehen, bevor es dunkel wird.

   Så lad os gå, før det bliver mørkt.

   Dann

   så; derefter

   lass uns

   lad os

   gehen

   gå

   bevor

   før

   dunkel

   mørk

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter beslutningen til situationen i den foregående sætning: “Så lad os …”. Det kan også betyde “derefter”, når rækkefølgen er det vigtigste. lass uns er en fast opfordring i 1. person flertal: “lad os …”. lass er bydeform af lassen (“lade”) til du, og uns betyder “os”. Mønstret Lass uns + infinitiv bruges til at foreslå en fælles handling, for eksempel: Lass uns warten. — “Lad os vente.” Her er gehen den handling, som forslaget gælder. gehen betyder “gå”. Det står i infinitiv efter lass uns. Infinitiven er den form, man finder i ordbogen; den bøjede nutidsform er for eksempel ich gehe — “jeg går”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der endnu ikke skal være sket på det tidspunkt, hovedhandlingen udføres. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. dunkel betyder “mørk”. Her beskriver det den tilstand, der indtræffer: det bliver mørkt. Det er et tillægsord, ikke et navneord; det tilsvarende navneord er die Dunkelheit — “mørket”. wird er 3. person ental i nutid af werden (“blive”) og passer her til det upersonlige es (“det”). Konstruktionen es wird + tillægsord betyder “det bliver + tillægsord”, for eksempel: Es wird kalt. — “Det bliver koldt.” werden kan også bruges som hjælpeverbum til fremtid, men i es wird dunkel udtrykker det selve overgangen til tilstanden “mørk”. Sætningen samles sådan: Dann (“så”) + lass uns gehen (“lad os gå”) efterfølges af bevor es dunkel wird (“før det bliver mørkt”). Hele udsagnet betyder derfor: “Så lad os gå, før det bliver mørkt.”

7. Kommen wir zurück, wenn wir uns wieder erholt fühlen.

   Lad os komme tilbage, når vi føler os friske igen.

   Kommen wir

   lad os komme

   zurück

   tilbage

   wenn

   når

   uns

   os

   wieder

   igen

   erholt

   udhvilede; friske

   fühlen

   føle

   Uddybende forklaring

   Kommen wir er en almindelig tysk måde at foreslå noget på: verbet står først, og wir betyder “vi”. Mønsteret Kommen wir … svarer her til “lad os …”, ikke til et almindeligt spørgsmål om, hvorvidt vi kommer. Verbet har grundformen kommen; wir kommen er den normale nutidsform med “vi”. zurück betyder “tilbage”. Sammen med kommen danner det det adskillelige verbum zurückkommen — “komme tilbage”. I denne konstruktion står den finitte del først (Kommen wir), mens zurück står senere i sætningen. Eksempel: Wir kommen morgen zurück. — “Vi kommer tilbage i morgen.” wenn indleder her en betinget eller tidsmæssig ledsætning og betyder “når”. I den faste betydning angiver det tidspunktet for tilbagekomsten. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. uns er den refleksive form, der passer til subjektet wir: wir fühlen uns — “vi føler os”. Grundformen er sich fühlen, “at føle sig”. Den refleksive form skifter efter personen: ich fühle mich, men wir fühlen uns. wieder betyder “igen” og viser, at tilstanden eller handlingen gentages. Her knytter det sig til at føle sig erholt: gruppen føler sig frisk eller restitueret igen. erholt kommer fra sich erholen, “at komme sig” eller “at hvile sig”. Her beskriver det den tilstand, som gruppen føler sig i: “udhvilet”, “frisk” eller “restitueret”. Formen erholt er perfektum participium af erholen, men fungerer her beskrivende efter fühlen. Eksempel: Nach der Pause fühle ich mich erholt. — “Efter pausen føler jeg mig udhvilet.” fühlen er grundformen “føle”. I ledsætningen står infinitiven til sidst: wenn wir uns wieder erholt fühlen — “når vi igen føler os friske”. Det er wir, der er subjekt både i hovedkonstruktionen og i ledsætningen; uns er den refleksive genstandsform. Hele sætningen bygges således op: Kommen wir zurück betyder “lad os komme tilbage”, og wenn wir uns wieder erholt fühlen angiver, hvornår det skal ske. Samlet bliver betydningen: “Lad os komme tilbage, når vi føler os friske igen.”

8. Dann sind wir wieder bereit, uns zu konzentrieren.

   Så er vi klar til at koncentrere os igen.

   Dann

   så; derefter

   sind wir

   er vi

   wieder

   igen

   bereit

   klar

   uns zu konzentrieren

   at koncentrere os

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og placerer situationen efter det, der allerede er nævnt. Det kan også betyde “derefter” i en tydeligt tidsmæssig rækkefølge. sind wir betyder “er vi”. sind er nutidsformen af sein for wir (første person flertal). Efter Dann står det finitte verbum før subjektet: Dann sind wir .... Det er den normale tyske ordstilling, når et andet led end subjektet står først i en hovedsætning. Eksempel: Heute sind wir bereit. — “I dag er vi klar.” wieder betyder “igen” og viser, at tilstanden eller handlingen gentages. Her gælder gentagelsen, at vi igen er klar til at koncentrere os. bereit er et adjektiv med betydningen “klar” eller “parat”. I denne sætning beskriver det, at wir er i en tilstand, hvor koncentrationen er mulig. Det bøjes ikke her efter wir, fordi det står efter sein som prædikativt adjektiv. Eksempel: Ich bin bereit. — “Jeg er klar.” uns zu konzentrieren er infinitivkonstruktionen “at koncentrere os”. konzentrieren er grundformen, og zu markerer infinitiven efter bereit sein: bereit sein, etwas zu tun — “være klar til at gøre noget”. uns er det refleksive pronomen i første person flertal og viser, at handlingen retter sig tilbage mod wir: “vi koncentrerer os”. Eksempel: Wir versuchen, uns zu konzentrieren. — “Vi prøver at koncentrere os.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dann (“så”) + sind wir (“er vi”) + wieder (“igen”) + bereit (“klar”) + uns zu konzentrieren (“til at koncentrere os”). Den samlede betydning er: “Så er vi klar til at koncentrere os igen.”