Ich
Ich betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «Ich lerne schon lange». Det er subjektet, når taleren omtaler sig selv.
lerne
lerne betyder her «lærer» eller «studerer» og bruges om talerens igangværende studie. Formen hører til verbet lernen og står sammen med Ich i «Ich lerne schon lange».
schon
schon betyder her «allerede» og understreger sammen med «lange», at noget har stået på i længere tid. I «Ich lerne schon lange» bruges det til at fremhæve varigheden.
lange
lange betyder «længe» i «Ich lerne schon lange». Sammen med schon angiver det, at handlingen har fortsat over en længere periode.
Leg
Leg er en direkte opfordring til uformelt «du» og betyder «læg». I «Leg deine Arbeit beiseite» starter ordet udtrykket for at lægge arbejdet til side; beiseite fuldender denne betydning.
deine
deine betyder «din» og viser, at arbejdet tilhører den person, der tiltales. Formen står foran Arbeit i «deine Arbeit».
Arbeit
Arbeit betyder «arbejde» i udtrykket «deine Arbeit». Det er det, som personen bliver bedt om at lægge til side.
beiseite
beiseite betyder «til side» eller «væk» og præciserer, hvor arbejdet skal lægges i «Leg deine Arbeit beiseite». Sammen med Leg danner det den praktiske opfordring til at lægge arbejdet væk.
Ruh
Ruh er en uformel opfordring til at hvile og betyder «hvil». I «Ruh dich einen Moment aus» er Ruh begyndelsen på verbet ausruhen, mens aus fuldender verbet.
dich
dich betyder «dig» og viser, at den tiltalte selv skal hvile i «Ruh dich ... aus». Det er objektformen, der passer til du i denne refleksive handling.
einen
einen betyder her «et» eller «ét» i tidsudtrykket «einen Moment». Det angiver, at hvilen kun skal vare et kort øjeblik.
Moment
Moment betyder «øjeblik» i «einen Moment». Udtrykket bruges til at angive en kort periode, her som varighed for hvilen.
aus
aus er den adskilte del af ausruhen i «Ruh dich einen Moment aus». Sammen med Ruh betyder udtrykket, at personen skal hvile sig.
Es
Es betyder her «det» og fungerer som formelt subjekt i «Es ist jetzt schwer, mich zu konzentrieren». Det peger ikke på en bestemt ting, men indleder vurderingen af, hvor svært det er at koncentrere sig.
ist
ist betyder «er» og forbinder Es med schwer i «Es ist jetzt schwer». Formen kommer fra sein og bruges her til at beskrive en situation.
jetzt
jetzt betyder «nu» og placerer vanskeligheden på det aktuelle tidspunkt. I «Es ist jetzt schwer» forklarer det, hvornår koncentrationen er vanskelig.
schwer
schwer betyder «svært» i «Es ist jetzt schwer, mich zu konzentrieren». Det beskriver, at koncentrationen ikke er let for taleren i denne situation.
mich
mich betyder «mig» og viser, at det er taleren selv, der skal koncentrere sig i «mich zu konzentrieren». Formen er den refleksive objektform, der passer til Ich.
zu
zu står foran infinitiven konzentrieren i «mich zu konzentrieren» og markerer infinitivkonstruktionen «at koncentrere sig». Det forbinder denne handling med vurderingen «Es ist ... schwer».
konzentrieren
konzentrieren betyder «koncentrere» i «mich zu konzentrieren». Sammen med mich udtrykker det, at taleren forsøger at rette sin opmærksomhed mod studiet.
Das
Das betyder «det» eller «det dér» og henviser her til den foregående vanskelighed med at koncentrere sig. I «Das bedeutet normalerweise ...» fungerer det som subjekt for forklaringen.
bedeutet
bedeutet betyder «betyder» eller «betyder normalt, at» i «Das bedeutet normalerweise ...». Formen hører til bedeuten og forbinder situationen med dens sandsynlige betydning.
normalerweise
normalerweise betyder «normalt» eller «som regel». I «Das bedeutet normalerweise» viser det, at forklaringen typisk gælder, uden at den nødvendigvis gælder hver gang.
dass
dass betyder «at» og indleder ledsætningen «dass dein Gehirn eine Pause braucht». Efter dass står verbet braucht til sidst i ledsætningen.
dein
dein betyder «dit» og viser, at hjernen tilhører den person, der tiltales. Det står foran Gehirn i «dein Gehirn».
Gehirn
Gehirn betyder «hjerne» i «dein Gehirn». Her er hjernen det, der ifølge forklaringen har brug for en pause.
eine
eine betyder «en» i «eine Pause». Det introducerer den pause, som hjernen har brug for.
Pause
Pause betyder «pause» i «eine Pause braucht». Det betegner et ophold fra studiearbejdet, så personen kan hvile.
braucht
braucht betyder «har brug for» eller «behøver» i «dein Gehirn eine Pause braucht». Formen hører til brauchen og bruges med det, som nogen har brug for, her eine Pause.
Soll
Soll bruges i «Soll ich später Vokabeln wiederholen?» til at spørge, om taleren bør gøre noget. Formen hører til sollen og gør spørgsmålet til en anmodning om råd.
später
später betyder «senere» og angiver, at gentagelsen ikke skal ske nu. I «Soll ich später ...?» placerer det handlingen på et senere tidspunkt.
Vokabeln
Vokabeln betyder «gloser» eller «ordforrådsord». I «Vokabeln wiederholen» er det de ord, taleren overvejer at gennemgå igen.
wiederholen
wiederholen betyder «gentage» eller i denne sammenhæng «gennemgå igen». Det står som infinitiv efter Soll i «Soll ich später Vokabeln wiederholen?».
Fang
Fang er en uformel opfordring til «du» og betyder «begynd» eller «start». I «Fang mit den leichteren Wörtern an» hører den sammen med an i det adskilte verbum anfangen.
mit
mit betyder «med» og introducerer det, man skal begynde med i «Fang mit den leichteren Wörtern an». Præpositionen bruges her til at angive udgangspunktet for gentagelsen.
den
den svarer her til «de» i «den leichteren Wörtern». Sammen med mit markerer den begyndelsespunktet i udtrykket «mit den leichteren Wörtern».
leichteren
leichteren betyder «lettere» i «den leichteren Wörtern». Det udpeger de ord, som er mindre vanskelige end andre ord i materialet.
Wörtern
Wörtern betyder «ord» i «mit den leichteren Wörtern». Formen bruges efter mit og betegner de ord, som personen skal starte med.
an
an er den adskilte del af anfangen i «Fang mit den leichteren Wörtern an». Sammen med Fang betyder udtrykket «begynd med de lettere ord».
wenn
wenn betyder «når» i «wenn du zurückkommst». Det indleder den betingelse eller det tidspunkt, hvor personen kommer tilbage.
du
du betyder «du» og er subjektet i «du zurückkommst». Det bruges, når taleren henvender sig direkte til én person uformelt.
zurückkommst
zurückkommst betyder «kommer tilbage» i «wenn du zurückkommst». Formen hører til zurückkommen og står sidst i wenn-ledsætningen.
schließe
schließe betyder «lukker» i «Ich schließe mein Notizbuch». Formen hører til schließen og fortæller, hvad taleren vil gøre med notesbogen.
mein
mein betyder «min» og viser, at notesbogen tilhører taleren. Det står foran Notizbuch i «mein Notizbuch».
Notizbuch
Notizbuch betyder «notesbog». I «Ich schließe mein Notizbuch» er det den genstand, som taleren lukker under pausen.
während
während betyder «mens» og forbinder to handlinger, der foregår samtidig. I «während ich mich ausruhe» introducerer det den tid, hvor taleren hviler sig.
ausruhe
ausruhe betyder «hviler mig» i «während ich mich ausruhe». Det hører til ausruhen; i denne ledsætning står verbets dele samlet i formen ausruhe.
Dann
Dann betyder «så» eller «derefter» og viser resultatet af pausen. I «Dann können wir ruhiger weitermachen» indleder det næste trin i situationen.
können
können betyder «kan» og udtrykker mulighed i «Dann können wir ... weitermachen». Det står sammen med infinitiven weitermachen, som angiver den handling, der er mulig.
wir
wir betyder «vi» og er subjektet i «wir ruhiger weitermachen». Det omfatter både taleren og den anden person i samtalen.
ruhiger
ruhiger betyder «mere roligt» i «ruhiger weitermachen». Det beskriver, hvordan de kan fortsætte efter pausen, med mere ro end før.
weitermachen
weitermachen betyder «fortsætte» i «können wir ruhiger weitermachen». Det er infinitiven efter können og henviser her til at fortsætte studiet eller ordforrådsarbejdet.