En pause fra studiet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich lerne schon lange.

   Jeg har studeret i lang tid.

   lerne

   lærer; studerer

   schon lange

   i lang tid

   Uddybende forklaring

   lerne er 1. person ental i nutid af lernen — “at lære” eller, som her, “at studere”. Mønstret er ich lerne = “jeg lærer/studerer”. Nutidsformen kan sammen med schon lange beskrive en aktivitet, der begyndte tidligere og stadig gælder nu. Eksempel: Ich lerne Deutsch. = “Jeg lærer tysk.” schon lange betyder her “i lang tid” og fremhæver, at situationen har varet længe frem til nu. schon betyder i denne faste kombination ikke blot “allerede” i isolation; hele udtrykket angiver lang varighed. Eksempel: Sie wartet schon lange. = “Hun har ventet i lang tid.” Sætningen samles som Ich (“jeg”) + lerne (“lærer/studerer”) + schon lange (“i lang tid”): “Jeg har studeret i lang tid.” Den tyske nutid lerne og tidsudtrykket schon lange giver tilsammen den igangværende eller stadig relevante varighed, som den faste oversættelse udtrykker.

2. Leg deine Arbeit beiseite.

   Læg dit arbejde til side.

   Leg

   læg

   deine

   din/dit

   Arbeit

   arbejde

   beiseite

   til side

   Uddybende forklaring

   Leg er her bydeformen i ental af legen i betydningen »lægge« eller »placere«. I en genanvendelig opfordring står bydeformen ofte først: Leg das Buch hin. — »Læg bogen dér.« Formen Leg er den korte almindelige imperativform; lege kan også forekomme i nogle sammenhænge, men den observerede form er Leg. deine betyder her »dit« foran Arbeit. Det er en form af ejestedordet dein; formen følger det navneord, den bestemmer. Arbeit er hunkøn og står her som genstand for handlingen, så den relevante form er akkusativ hunkøn: deine. Sammenlign dein Buch — »din bog« — hvor Buch er intetkøn. Arbeit betyder »arbejde«. Det er et hunkønsord og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I denne sætning er det det, der skal placeres til side. Eksempel: Ich mache meine Arbeit. — »Jeg laver mit arbejde.« beiseite betyder »til side« og fungerer her som den adskilte del af konstruktionen etwas beiseitelegen — »lægge noget til side«. Ved en opfordring står den bøjede verbaldel først, mens beiseite står senere: Leg das Handy beiseite. — »Læg telefonen til side.« Sætningen bygges derfor som imperativet Leg, genstanden deine Arbeit og den adskilte del beiseite: »Læg dit arbejde til side.« Den er en direkte opfordring til én person og siger ikke i sig selv, hvor længe arbejdet skal lægges til side.

3. Ruh dich einen Moment aus.

   Hvil dig et øjeblik.

   Ruh … aus

   hvil dig

   dich

   dig

   Moment

   øjeblik

   Uddybende forklaring

   Ruh … aus og dich: Her er Ruh imperativ ental af ruhen, men det hører sammen med den adskillelige præfiksdel aus i det refleksive verbum sich ausruhen = at hvile sig. I imperativ står aus derfor til sidst, mens dich står efter verbets første del. dich er den refleksive akkusativform af du og viser, at den person, der hviler, også er den person, som handlingen retter sig mod. Sammenlign: Ruh dich aus! = Hvil dig!; til flere personer hedder det Ruht euch aus!. Moment: Dette er et hankønsord, der Moment, her i akkusativ efter tidsangivelsen einen Moment. einen er den hankønnede akkusativform af den ubestemte artikel; artiklen angiver her en ubestemt tidsperiode og skal ikke i sig selv forstås som et præcist tal. Eksempel: Warte einen Moment. = Vent et øjeblik. Hele sætningen bygges således op: imperativen Ruh … aus giver opfordringen til at hvile, dich angiver den, der skal hvile sig, og einen Moment angiver varigheden. Derfor betyder Ruh dich einen Moment aus. “Hvil dig et øjeblik.”

4. Es ist jetzt schwer, mich zu konzentrieren.

   Det er svært at koncentrere sig nu.

   Es ist

   det er

   jetzt

   nu

   schwer

   svært

   mich

   mig

   zu konzentrieren

   at koncentrere sig

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “det er”. es er et upersonligt foreløbigt subjekt i en vurdering; den egentlige indholdsenhed kommer bagefter som infinitivkonstruktionen. Mønstret Es ist + adjektiv, ... kan bruges i fx Es ist wichtig, genug zu schlafen. — “Det er vigtigt at sove nok.” jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for udsagnet. Det kan stå andre steder, hvis man vil fremhæve tidspunktet, fx Jetzt ist es schwer. — “Nu er det svært.” schwer betyder her “svær” eller “vanskelig”, ikke “tung”. Det er et adjektiv, der beskriver hvor vanskeligt noget er. Den almindelige modsætning er leicht — “let”. I Es ist schwer, ... står adjektivet efter ist og beskriver hele den efterfølgende handling. mich er akkusativformen af første persons entalspronomen ich — “jeg”: ich som grundform, mich som akkusativform. Her hører mich sammen med det refleksive verbum sich konzentrieren; i infinitiven bliver formen mich zu konzentrieren, fordi den person, der koncentrerer sig, er “jeg”. Det er altså ikke en ny deltager, men den person, som handlingen gælder for. zu konzentrieren er infinitiven af sich konzentrieren, “at koncentrere sig”. zu markerer her infinitiven i konstruktionen; det er ikke en del af verbets grundform. Andre personformer af verbet er fx ich konzentriere mich — “jeg koncentrerer mig” og du konzentrierst dich — “du koncentrerer dig”. Samlet består udsagnet af vurderingen Es ist schwer og infinitivkonstruktionen mich zu konzentrieren, som angiver hvad der er svært. jetzt placerer vurderingen i nutiden. Hele sætningen betyder derfor: “Det er svært for mig at koncentrere mig nu.”

5. Das bedeutet normalerweise, dass dein Gehirn eine Pause braucht.

   Det betyder som regel, at din hjerne har brug for en pause.

   Das bedeutet

   det betyder

   normalerweise

   som regel

   dass

   at

   Gehirn

   hjerne

   Pause

   pause

   braucht

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Das bedeutet består af das og verbet bedeutet. I denne sammenhæng henviser Das til den forudgående situation, og hele udtrykket betyder “det betyder”. bedeutet er nutidsformen af bedeuten; i 3. person ental får verbet endelsen -t: das bedeutet. Et nyttigt mønster er Das bedeutet, dass ... — “Det betyder, at ...”. normalerweise betyder her “som regel” eller “normalt”. Det er et adverbium, så det beskriver hele udsagnet og viser, at udsagnet gælder i almindelighed, ikke nødvendigvis i alle tilfælde. Eksempel: Normalerweise lerne ich morgens. — “Jeg plejer normalt at lære om morgenen.” dass indleder ledsætningen, der forklarer, hvad det betyder. På tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en ledsætning efter dass: dass dein Gehirn eine Pause braucht. Det er ikke selve dass, der betyder en bestemt handling; det fungerer som forbindelsesordet “at”. dein Gehirn betyder “din hjerne”. Gehirn er et intetkønsord: das Gehirn. Ejestedordet dein viser her, at hjernen tilhører den person, der tiltales. Eksempel: Dein Gehirn arbeitet weiter. — “Din hjerne arbejder videre.” eine Pause betyder “en pause”. Pause er et hunkønsord: die Pause; efter eine står det her i ental. eine angiver en ikke nærmere bestemt pause, men ordet alene fastslår ikke et bestemt antal pauser. Eksempel: Ich brauche eine Pause. — “Jeg har brug for en pause.” braucht er 3. person ental nutid af brauchen, “at have brug for”. Subjektet er dein Gehirn, så verbet står i formen braucht: ich brauche, du brauchst, er/sie/es braucht. I denne sætning udtrykker braucht behov, ikke blot det at have eller eje noget. Hele strukturen er Das bedeutet normalerweise, dass ...: “Det betyder som regel, at ...”. I ledsætningen er dein Gehirn subjektet, eine Pause det, hjernen har brug for, og braucht står til sidst, som det er almindeligt efter dass. Derfor bliver den samlede betydning: “Det betyder som regel, at din hjerne har brug for en pause.”

6. Soll ich später Vokabeln wiederholen?

   Skal jeg gennemgå ordforrådet senere?

   Soll ich

   skal jeg …?

   später

   senere

   Vokabeln

   ordforrådet

   wiederholen

   gennemgå igen

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med modalverbet sollen i 1. person ental: Soll ich …? betyder her “skal jeg …?” eller “vil du have, at jeg …?”. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, derefter subjektet, mens hovedverbet står i infinitiv til sidst. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Det er sollen, ikke ich, der har formen soll. später betyder “senere” og placerer handlingen på et senere tidspunkt. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Wir sprechen später. — “Vi taler sammen senere.” Vokabeln er flertalsformen af det feminine substantiv die Vokabel og betyder her ord eller gloser, som man lærer. Flertalsformen har artiklen die, og Vokabeln har endelsen -n. Den almindelige samlebetegnelse das Vokabular betyder snarere en persons eller et områdes ordforråd; den er ikke den form, der står i sætningen. Eksempel: Ich lerne neue Vokabeln. — “Jeg lærer nye gloser.” wiederholen er infinitiven af verbet “at gentage” og betyder her “at gennemgå igen” eller “at repetere”. Forstavelsen wieder- udtrykker, at noget sker på ny. Efter et modalverbum som soll står infinitiven uden zu: Ich soll die Vokabeln wiederholen. — “Jeg skal repetere gloserne.” Samlet bliver strukturen Soll ich + tidsadverbiet später + objektet Vokabeln + infinitiven wiederholen: “Skal jeg gennemgå ordforrådet senere?” Spørgsmålet foreslår eller afklarer, om taleren skal repetere gloserne på et senere tidspunkt.

7. Fang mit den leichteren Wörtern an, wenn du zurückkommst.

   Start med de lettere ord, når du kommer tilbage.

   Fang … an

   begynd

   mit

   med

   leichteren

   lettere

   Wörtern

   ord

   wenn

   når

   zurückkommst

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Fang ... an er imperativ af det separable verbum anfangen — at begynde. I hovedsætningen står den bøjede del først, mens præfikset an står sidst: Fang an! betyder ”Begynd!”. Imperativen her henvender sig til én person med du. Eksempel: Fang heute an. — ”Begynd i dag.” mit betyder ”med” og indleder her det, man begynder med. Efter mit står normalt dativ. Eksempel: Ich beginne mit der Übung. — ”Jeg begynder med øvelsen.” leichteren er komparativformen af adjektivet leicht (”let”): leicht – leichter – am leichtesten (”let” – ”lettere” – ”lettest”). Her beskriver leichteren Wörtern og får endelsen -en, fordi udtrykket står i dativ flertal efter mit. Eksempel: Wir wählen die leichteren Aufgaben. — ”Vi vælger de lettere opgaver.” Wörtern er flertalsformen af das Wort (”ord”) i dativ. Flertallet er Wörter, men dativ flertal får her også endelsen -n: mit Wörtern. Eksempel: Ich arbeite mit neuen Wörtern. — ”Jeg arbejder med nye ord.” wenn indleder en underordnet tidsledsætning og betyder her ”når”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Eksempel: Wenn ich Zeit habe, lese ich. — ”Når jeg har tid, læser jeg.” zurückkommst er anden persons ental af zurückkommen (”komme tilbage”): du kommst zurück i en hovedsætning, men du zurückkommst i wenn-ledsætningen. Det er den samme separable verbtype, men præfikset bliver samlet med verbet i ledsætningen. Formen passer til det underforståede subjekt du, som også er subjektet i imperativen. Samlet består udsagnet af opfordringen Fang mit den leichteren Wörtern an — ”Begynd med de lettere ord” — og tidsledsætningen wenn du zurückkommst — ”når du kommer tilbage”. Hele meningen er derfor: ”Start med de lettere ord, når du kommer tilbage.”

8. Ich schließe mein Notizbuch, während ich mich ausruhe.

   Jeg lukker notesbogen, mens jeg hviler mig.

   schließe

   lukker

   mein

   min

   Notizbuch

   notesbog

   während

   mens

   mich ausruhe

   hviler mig

   Uddybende forklaring

   schließe betyder her, at taleren lukker noget. Det er 1. person ental i nutid af schließen (“at lukke”): ich schließe = “jeg lukker”. Formen bruges med subjektet ich; i andre personer ændres verbet, fx du schließt = “du lukker”. mein viser, at notesbogen hører til eller er knyttet til taleren: “min”. Det er possessivformen, der står sammen med Notizbuch. Fordi Notizbuch er intetkøn og står som genstand for schließe, har mein her formen mein; den samme form kan også forekomme ved et intetkønsord i nominativ, men kasus bestemmes af funktionen i sætningen. Notizbuch betyder “notesbog”. Det er et intetkønsord: das Notizbuch. Som direkte genstand efter schließen står det i akkusativ, men ved intetkøn ser den bestemte artikel og possessivformen i denne konstruktion ikke anderledes ud end i nominativ. Eksempel: Ich öffne mein Notizbuch. — “Jeg åbner min notesbog.” während indleder her en ledsætning og betyder “mens”. I en tysk ledsætning med während står det bøjede verb normalt til sidst. Derfor kommer ausruhe efter mich i während ich mich ausruhe. mich ausruhe udtrykker “hviler mig”. ausruhe er 1. person ental i nutid af det refleksive verbum sich ausruhen (“at hvile sig”); mich er den refleksive form, der passer til subjektet ich. I en hovedsætning kan konstruktionen stå som Ich ruhe mich aus. — “Jeg hviler mig.” I ledsætningen står verbet samlet til sidst: weil ich mich ausruhe — “fordi jeg hviler mig.” Hele sætningen bygges sådan: Ich schließe mein Notizbuch = “Jeg lukker min notesbog”, og während ich mich ausruhe angiver, at det sker samtidig med, at taleren hviler sig. Samlet betyder den: “Jeg lukker notesbogen, mens jeg hviler mig.”

9. Dann können wir ruhiger weitermachen.

   Så kan vi fortsætte mere roligt.

   Dann

   så

   können wir

   kan vi

   ruhiger

   mere roligt

   weitermachen

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og markerer det næste trin eller en følge: “så kan vi ...”. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir (“vi”). können betyder her, at vi har mulighed for eller er i stand til at fortsætte; det er ikke selve handlingen “fortsætte”. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på andenpladsen, mens det andet verbum står som infinitiv til sidst: Wir können warten. — “Vi kan vente.” Formen können passer til wir; andre nutidsformer er for eksempel ich kann og sie können. ruhiger er komparativformen af adjektivet/adverbiet ruhig (“rolig”). Her beskriver det måden at fortsætte på og betyder “mere roligt”, ikke en egenskab ved et navneord. Den almindelige sammenligning er ruhig – ruhiger – am ruhigsten; ruhiger kan også bruges efter sein om noget, der er mere roligt: Heute ist es ruhiger. — “I dag er der mere roligt.” weitermachen er et separabelt verbum, dannet af weiter (“videre”) og machen (“gøre”), med den samlede betydning “fortsætte”. I infinitiv står det samlet, som her og efter et modalverbum. I en almindelig hovedsætning deles det: Wir machen weiter. — “Vi fortsætter.” Det skal ikke forveksles med kun machen, som betyder “gøre”. Samlet er strukturen Dann können wir [ruhiger] weitermachen: “Så kan vi fortsætte mere roligt.” Dann angiver næste skridt, können wir angiver muligheden, ruhiger beskriver måden, og weitermachen er den handling, der kan udføres. Kombinationen er neutral og anvendelig, når man vil sige, at man kan fortsætte på en roligere måde.