10 minutter gratis hver dag
Fortsæt lydlektionerne i appen
Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.
Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm
Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.
Om denne lektion
Med Et kort telefonopkald i pausen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.
Dialog
Ich muss kurz telefonieren.
Isj mus kurts telefoníren. Jeg skal lige ringe kort.Du kannst den Flur benutzen, wenn du Privatsphäre brauchst.
Du kanst deen fluur benútsen, ven du privaatsfære braukst. Du kan bruge gangen, hvis du har brug for privatliv.Ich möchte nicht alle stören.
Isj møsjte nisjt alle sjtøren. Jeg vil ikke forstyrre alle.Dort draußen sollte es gerade ruhig sein.
Dårt draussen zolte es geråde ruu-isj zajn. Der burde være stille derude lige nu.Ich komme zurück, bevor das Meeting beginnt.
Isj komme tsurýk, bevóor das miiting begínt. Jeg kommer tilbage, før mødet begynder.Das passt. Wir haben noch genug Zeit.
Das past. Viir haaben nokh genúuk tsajt. Det passer. Vi har stadig tid nok.Bitte halte mir den Platz frei, während ich telefoniere.
Bíte halte miir deen plats fraj, væærent isj telefoníre. Vær sød at holde min plads fri, mens jeg ringer.Ich lasse deine Notizen hier.
Isj lasse dajne notítsen hiir. Jeg lader dine noter blive her.Sætningsforklaringer
Ich muss kurz telefonieren.
Jeg skal lige ringe kort.
- Ich muss
- jeg skal
- kurz
- kort
- telefonieren
- ringe
Uddybende forklaring
Ich muss: Her betyder det “jeg skal” og udtrykker, at taleren har behov for eller er nødt til at gøre noget. muss er 1. person ental i nutid af modalverbet müssen; det står sammen med et infinitiv efterfølgende: Ich muss arbeiten. — “Jeg skal arbejde.” Modalverbet bøjes efter personen, mens det andet verbum står i infinitiv. kurz: Her beskriver det handlingens korte varighed eller måde og svarer til “kort” eller “kortvarigt”. Formen kurz kan også være et adjektiv, for eksempel ein kurzer Anruf — “et kort telefonopkald”; i den faste sætning fungerer den adverbialt og knytter sig til telefonieren. telefonieren: Her betyder infinitiven “at ringe” eller “at tale i telefon”. Den står i infinitiv, fordi den følger modalverbet muss. Den almindelige nutidsform for 1. person ental er ich telefoniere: Ich telefoniere jeden Abend. — “Jeg taler i telefon hver aften.” Sammen danner Ich muss + kurz + telefonieren betydningen “Jeg skal ringe kort”: taleren angiver, at et kort telefonopkald er noget, vedkommende skal gøre. Mønstret kan genbruges som Ich muss + infinitiv, for eksempel Ich muss kurz warten. — “Jeg skal vente lidt.”
Du kannst den Flur benutzen, wenn du Privatsphäre brauchst.
Du kan bruge gangen, hvis du har brug for privatliv.
- Du kannst
- du kan
- benutzen
- bruge
- Flur
- gang
- wenn
- hvis
- Privatsphäre
- privatliv
- brauchst
- har brug for
Uddybende forklaring
Du kannst betyder her “du kan” og er en nyttig konstruktion med modalverbet können. kannst er formen til du; infinitiven står normalt senere i sætningen: Du kannst warten = “Du kan vente”. Modalverbet angiver her mulighed eller tilladelse. benutzen betyder “bruge” i betydningen at anvende noget. Det er infinitiven, som står efter kannst: Du kannst den Computer benutzen = “Du kan bruge computeren”. Flur betyder her “gang”. Substantivet har hankøn: der Flur; i flertal hedder det die Flure. I den faste sætning står den bestemte form den Flur, fordi verbet benutzen har denne genstand som direkte objekt. Eksempel: Der Flur ist hell = “Gangen er lys”. wenn indleder en betingelsesledsætning og svarer her til “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn du Zeit hast = “hvis du har tid”. Privatsphäre betyder “privatliv”. Det er et hunkønsord: die Privatsphäre. I udtrykket Privatsphäre brauchen betyder brauchen “have brug for” noget; ordet beskriver altså et behov, ikke blot det at have noget. brauchst er formen af brauchen til du i nutid: du brauchst. Infinitiven er brauchen, og andre nutidsformer er for eksempel ich brauche og sie brauchen. Eksempel: Du brauchst Ruhe = “Du har brug for ro”. Hele sætningen bygges sådan: Du kannst den Flur benutzen = “Du kan bruge gangen”, og wenn du Privatsphäre brauchst = “hvis du har brug for privatliv”. Samlet betyder den: “Du kan bruge gangen, hvis du har brug for privatliv.”
Ich möchte nicht alle stören.
Jeg vil ikke forstyrre alle.
- Ich möchte
- jeg vil gerne
- nicht
- ikke
- alle
- alle
- stören
- forstyrre
Uddybende forklaring
Ich möchte betyder her “jeg vil gerne” eller mere direkte “jeg ønsker”. Ich er førstepersons entalspronomenet “jeg”. möchte er den form, der bruges med ich i denne betydning; den hænger sammen med mögen, men i denne faste brug udtrykker den et ønske snarere end almindelig “at kunne lide”. Mønstret Ich möchte + infinitiv kan genbruges: Ich möchte schlafen. — “Jeg vil gerne sove.” nicht betyder “ikke” og gør udsagnet negativt. Her står det foran infinitiven stören, så hele ønsket om at forstyrre bliver benægtet: taleren ønsker ikke at forstyrre. Placeringen af nicht skal derfor forstås sammen med resten af sætningen og ikke som en del af betydningen af Ich möchte alene. alle betyder her “alle” som objekt for handlingen: taleren ønsker ikke at forstyrre alle de personer, som den faste oversættelse omtaler. Formen alle bruges blandt andet ved en flertalsreference; den fungerer ikke her som et entalssubstantiv. Et genbrugeligt eksempel er Ich sehe alle. — “Jeg ser alle.” stören betyder “forstyrre”. Det er infinitiven, som står efter möchte; efter denne type form står den almindelige infinitiv uden personendelse. Sammenlign Ich möchte helfen. — “Jeg vil gerne hjælpe.” Hele sætningen bygges således: Ich möchte angiver talerens ønske, nicht benægter ønsket, alle angiver hvem handlingen retter sig mod, og stören angiver handlingen. Samlet betyder Ich möchte nicht alle stören.: “Jeg vil ikke forstyrre alle.”
Dort draußen sollte es gerade ruhig sein.
Der burde være stille derude lige nu.
- Dort draußen
- derude
- sollte
- burde
- gerade
- lige nu
- ruhig
- stille; roligt
- sein
- være
Uddybende forklaring
Dort draußen betyder her “derude” og peger på et sted udenfor i forhold til talerens situation. dort er et stedadverbium, og draußen betyder “udenfor”; sammen danner de en nyttig stedangivelse: dort draußen = “derude”. Eksempel: Dort draußen ist es kalt. — “Derude er det koldt.” sollte er formen af sollen i konjunktiv II. Her udtrykker den en forventning eller antagelse, svarende til dansk “burde”: taleren vurderer, at noget forventeligt er tilfældet, uden at fremstille det som en sikker konstatering. Nutidsformen i 3. person ental er soll; i andre sammenhænge kan den betyde “skal” eller “forventes at”. Konstruktionen sollte ... sein kan genbruges om en forventet tilstand. Eksempel: Der Schlüssel sollte hier sein. — “Nøglen burde være her.” gerade betyder her “lige nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Ordet kan også bruges i andre sammenhænge, blandt andet om noget lige eller præcist, men den betydning er ikke aktiv i denne sætning. Eksempel: Ich esse gerade. — “Jeg spiser lige nu.” ruhig beskriver her en tilstand, nemlig at der er stille eller roligt. Det står som prædikativ efter sein, så det beskriver situationen snarere end et navneord med en bøjet form. Eksempel: Das Zimmer ist ruhig. — “Værelset er roligt.” sein er infinitiven af verbet sein, “at være”. Efter modalverbet sollte står det andet verbum i infinitiv: sollte ... sein. Bøjningen ligger derfor i sollte, mens sein forbliver infinitiv. Eksempel: Es sollte einfach sein. — “Det burde være enkelt.” Samlet følger sætningen mønstret stedangivelse + sollte + tidsangivelse + beskrivelse + sein: Dort draußen angiver stedet, sollte viser forventningen, gerade angiver tidspunktet, og ruhig sein beskriver tilstanden. Hele betydningen er derfor: “Der burde være stille derude lige nu.”
Ich komme zurück, bevor das Meeting beginnt.
Jeg kommer tilbage, før mødet begynder.
- komme zurück
- komme tilbage
- bevor
- før
- Meeting
- møde
- beginnt
- begynder
Uddybende forklaring
Ich komme zurück: komme er den bøjede form af kommen (“at komme”). Endelsen -e viser her 1. person ental i nutid: ich komme. zurück betyder “tilbage” og danner sammen med verbet en adskillelig verbalforbindelse: i en hovedsætning står komme på anden plads, mens zurück står sidst. Eksempel: Wir kommen morgen zurück. — “Vi kommer tilbage i morgen.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning, der angiver, at noget sker tidligere end noget andet. I den ledsætning står det bøjede verb normalt sidst. Eksempel: Ich gehe, bevor es dunkel wird. — “Jeg går, før det bliver mørkt.” Meeting er et intetkøns-substantiv: das Meeting. Det betyder “møde”, især et møde i en arbejds- eller organisationssammenhæng. I teksten står det efter das, som markerer bestemt form ental. Eksempel: Das Meeting beginnt um neun. — “Mødet begynder klokken ni.” beginnt er nutidsformen af beginnen (“at begynde”) i 3. person ental. I das Meeting beginnt er das Meeting grundleddet, og derfor bruges beginnt; verbet bøjes ikke efter selve ordets betydning, men efter grundleddets grammatiske tal og person. beginnen har vokalskifte i nutid: ich beginne, men er/sie/es beginnt. Eksempel: Der Kurs beginnt bald. — “Kurset begynder snart.” Sætningen samles sådan: Ich komme zurück betyder “Jeg kommer tilbage”. bevor das Meeting beginnt betyder “før mødet begynder”; bevor placerer denne begivenhed som den senere af de to. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg kommer tilbage, før mødet begynder.”
Das passt. Wir haben noch genug Zeit.
Det passer. Vi har stadig tid nok.
- Das
- det
- passt
- passer
- Wir
- vi
- haben
- har
- noch
- stadig
- genug
- nok
- Zeit
- tid
Uddybende forklaring
Das står her som subjekt og betyder “det” i den faste betydning “det passer” eller “det fungerer”. Den konkrete reference for Das er ikke identificeret i det givne materiale. Som pronomen kan das pege på noget, der allerede er kendt i situationen. Eksempel: “Das ist gut.” — “Det er godt.” passt er nutidsformen af passen i 3. person ental: er/sie/es passt. I denne ytring betyder passen “passe” eller “fungere”, ikke nødvendigvis fysisk at have den rigtige størrelse. Eksempel: “Der Termin passt.” — “Tidspunktet passer.” Wir betyder “vi” og er 1. person flertal. Formen er den samme, uanset om gruppen består af personer af forskellige køn; den angiver tal og person, ikke gruppens konkrete sammensætning. haben er den bøjede nutidsform af haben i 1. person flertal: Wir haben. Det er altså ikke infinitiven i denne sætning. En nyttig formrække er: ich habe, du hast, wir haben, er/sie/es hat. Eksempel: “Wir haben Zeit.” — “Vi har tid.” noch betyder her “stadig”. Sammen med en fortsat tilstand eller mængde viser det, at noget fortsat gælder på det relevante tidspunkt. Eksempel: “Ich bin noch hier.” — “Jeg er stadig her.” genug betyder “nok” i betydningen en tilstrækkelig mængde. Det står her foran substantivet Zeit i forbindelsen genug Zeit. Eksempel: “Wir haben genug Geld.” — “Vi har penge nok.” Zeit betyder “tid”. Det er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk; den bestemte form er die Zeit. I denne ytring handler det om tilgængelig tid, ikke om et bestemt klokkeslæt. Hele ytringen bygges således op: Das passt betyder “Det passer”, og Wir haben noch genug Zeit betyder “Vi har stadig tid nok”. Samlet er betydningen derfor: “Det passer. Vi har stadig tid nok.”
Bitte halte mir den Platz frei, während ich telefoniere.
Vær sød at holde min plads fri, mens jeg ringer.
- Bitte
- vær sød
- halte
- hold
- mir
- for mig
- Platz
- plads
- frei
- fri
- während
- mens
- telefoniere
- ringer
Uddybende forklaring
Bitte gør anmodningen høflig. Det kan stå først i en opfordring: Bitte ... = “Vær sød at ...”. Her er det ikke selve handlingen, der betyder “bede” i en fuld verbal betydning. halte er imperativ i 2. person ental af halten (“holde”). halten kan bruges i mønstret jemandem etwas freihalten: man holder noget frit eller reserveret for nogen. I denne sætning er mir personen, der får pladsen holdt fri, mens den Platz er det, der holdes fri. En kortere imperativvariant er også Halt!, men den observerede form er halte. mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich. Her angiver den den person, som handlingen er til fordel for: “for mig”. Pronomenet ændres efter kasus: ich er grundformen, mens mir bruges i dativ. den Platz betyder “pladsen”. Platz er et hankønsord, og i denne sætning står det i akkusativ som genstand for halte; derfor ses artiklen den. I andre sammenhænge kan Platz også betyde et fysisk sted eller en plads, men her er betydningen en plads, der kan reserveres. frei er et beskrivende adjektiv med betydningen “ledig” eller “fri”. Efter halten beskriver det resultatet eller tilstanden: pladsen skal fortsat være ledig. Mønstret kan genbruges som etwas frei halten = “holde noget frit”. Adjektivet bøjes ikke her, fordi det står efter verbet som prædikativ. während indleder en ledsætning, der angiver, hvornår den første handling foregår: “mens”. Det introducerer altså ikke en ny deltager, men forbinder to samtidige handlinger. Efter während står verbet normalt sidst i den tyske ledsætning. telefoniere er første person ental nutid af telefonieren, “ringe” eller “tale i telefon”. Formen viser, at den underforståede person er ich: ich telefoniere. I denne sætning er nutiden placeret i ledsætningen efter während og beskriver den handling, der foregår samtidig med anmodningen. Samlet er strukturen Bitte + imperativ + dativperson + akkusativgenstand + adjektiv + während + ledsætning: “Vær sød at holde min plads fri, mens jeg ringer.” halte udtrykker anmodningen, mir angiver hvem pladsen holdes fri for, og den Platz frei angiver, hvad der skal forblive ledigt. Ledsætningen während ich telefoniere afgrænser tidsrummet for denne handling.
Ich lasse deine Notizen hier.
Jeg lader dine noter blive her.
- Ich
- jeg
- lasse
- lader; efterlader
- deine
- din/dine
- Notizen
- noter
- hier
- her
Uddybende forklaring
Ich er subjektet, altså den person, der udfører handlingen. Formen er 1. person ental i nominativ. Eksempel: Ich warte. = »Jeg venter.« lasse er 1. person ental i nutid af lassen. Her betyder verbet, at taleren lader noget blive et sted eller efterlader det dér; det er ikke hjælpeverbet i en konstruktion med et andet verbum. Formen følger mønsteret lassen → ich lasse; 1. person ental har endelsen -e. Eksempel: Ich lasse die Tür offen. = »Jeg lader døren stå åben.« deine er et possessivt bestemmelsesord med betydningen »din/dine«. Her står det sammen med flertalsformen Notizen, så den relevante betydning er »dine«, ikke »din«. I denne sætning markerer deine den akkusative flertalsgenstand for lasse. Eksempel: Ich lese deine Bücher. = »Jeg læser dine bøger.« Notizen er flertal af Notiz og betyder »noter«. Det er genstanden for lasse: det er noterne, der bliver efterladt. Eksempel: Die Notizen sind hilfreich. = »Noterne er nyttige.« hier er et stedsadverbium og betyder »her«, altså på det sted, som udsagnet peger på. Det angiver, hvor noterne bliver. Eksempel: Die Tasche ist hier. = »Tasken er her.« Samlet er strukturen Ich lasse + genstand + sted: Ich angiver den handlende, lasse angiver at lade noget blive, deine Notizen er det, der efterlades, og hier angiver stedet. Derfor betyder hele udsagnet: »Jeg lader dine noter blive her.«
Grammatikpunkter
wenn + Nebensatz: Das Verb steht am Ende.
Wenn du telefonieren möchtest, halte den Flur frei.
Ven du telefoníren møsjtest, halte deen fluur fraj.Hvis du gerne vil ringe i telefon, så hold gangen fri.
Efter wenn står verbet til sidst i ledsætningen: telefonieren möchtest.
bevor + Nebensatz: Das Verb steht am Ende.
Bevor das Meeting beginnt, ist der Platz noch frei.
Bevóor das miiting begínt, ist deer plats nokh fraj.Før mødet begynder, er pladsen stadig fri.
Efter bevor står verbet til sidst i ledsætningen: Meeting beginnt.
Tysk Ordforråd
Quiz
Omorganiser
Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.
Jeg skal lige ringe kort.
Vis Svar
Ich muss kurz telefonieren.Jeg vil ikke forstyrre alle.
Vis Svar
Ich möchte nicht alle stören.Jeg lader dine noter blive her.
Vis Svar
Ich lasse deine Notizen hier.Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
gang
Vis Svar
Flurvil gerne
Vis Svar
möchtehvis
Vis Svar
wennbruge