Tilbage til arbejdet efter pausen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich fühle mich jetzt erholter.

   Jeg føler mig mere frisk nu.

   Ich

   jeg

   fühle

   føler

   mich

   mig

   jetzt

   nu

   erholter

   mere frisk

   Uddybende forklaring

   Ich fühle mich er en genanvendelig refleksiv konstruktion: ich er subjektet “jeg”, og fühle er 1. person ental i nutid af fühlen (“at føle”). Den refleksive form mich betyder her “mig” og viser, at følelsen angår subjektet selv. Sammenlign: Ich fühle mich gut. — “Jeg har det godt.” jetzt betyder “nu” og placeres her efter den refleksive konstruktion for at angive tidspunktet for følelsen. Det ændrer ikke, hvem der føler, men fremhæver, at tilstanden gælder på dette tidspunkt. erholter er komparativ af adjektivet erholt (“udhvilet”, “frisk”). Komparativformen dannes her med -er og betyder “mere udhvilet/frisk”. Den beskriver, hvordan subjektet føler sig; den sammenligner den nuværende tilstand med en tidligere eller underforstået tilstand. Det er erholter, ikke mich, der bærer sammenligningen. Grundform: erholt → komparativ: erholter. Hele sætningen samles således: Ich fühle mich = “jeg føler mig”, jetzt = “nu”, og erholter = “mere frisk/udhvilet”. Den faste betydning er derfor: “Jeg føler mig mere frisk nu.”

2. Fangen wir mit dem Teil an, der am wichtigsten ist.

   Lad os begynde med den del, der betyder mest.

   Fangen … an

   lad os begynde

   Teil

   del

   wichtigsten

   vigtigst

   Uddybende forklaring

   Fangen … an: De to dele hører sammen som det delbare verbum anfangen = “begynde”. I mønstret Fangen wir mit ... an står verbets første del først, wir er subjektet, og an kommer til sidst. Her bruges 1. person flertal i et forslag: “lad os begynde ...”. I andre sætninger kan anfangen bøjes samlet, f.eks. Wir fangen jetzt an. = “Vi begynder nu.” Teil: der Teil betyder “delen”. I den faste vending mit dem Teil anfangen betyder mit “med” og styrer dativ, derfor bliver artiklen der til dem: mit dem Teil. Substantivet er stadig hankøn; det er artiklen, der viser dativformen. Eksempel: Wir fangen mit dem ersten Teil an. = “Vi begynder med den første del.” wichtigsten: Dette er superlativformen af adjektivet wichtig = “vigtig”: wichtig → wichtiger → am wichtigsten (“vigtig” → “vigtigere” → “vigtigst”). I der am wichtigsten ist beskriver superlativet den del, som har den højeste grad af vigtighed. am er den faste form i denne selvstændige superlativkonstruktion (an dem → am), mens wichtigsten her står efter am. der am wichtigsten ist: der er et relativt pronomen i hankøn ental og fungerer som subjekt i ledsætningen; her viser den faste oversættelse, at det er Teil, der beskrives. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst, derfor kommer ist efter am wichtigsten. Samlet er strukturen Fangen wir mit [dem Teil] an, der [am wichtigsten ist]: “Lad os begynde med den del, der betyder mest.”

3. Sollen wir beim Abschnitt mit dem Diagramm weitermachen?

   Skal vi fortsætte med afsnittet med diagrammet?

   Sollen wir

   skal vi

   Abschnitt

   afsnit

   Diagramm

   diagram

   weitermachen

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er et spørgsmål med modalverbet sollen og pronomenet wir. Her bruges det til at foreslå en fælles handling: “skal vi …?”. sollen bøjes efter person og tal: ich soll, du sollst, wir sollen. I et spørgsmål står modalverbet først, mens hovedverbet kommer til sidst i infinitiv. Eksempel: Sollen wir anfangen? = “Skal vi begynde?” Abschnitt betyder her “afsnit” eller en afgrænset del af en tekst eller præsentation. Det er et hankønsord: der Abschnitt. I beim Abschnitt er beim en sammentrækning af bei dem; præpositionen bei styrer dativ. Eksempel: Wir sprechen über den nächsten Abschnitt. = “Vi taler om det næste afsnit.” Diagramm betyder “diagram”. Det er et intetkønsord: das Diagramm. Efter mit står det i dativ, så formen bliver dem Diagramm; selve substantivet ændrer ikke form. Eksempel: Ich arbeite mit einem Diagramm. = “Jeg arbejder med et diagram.” weitermachen betyder “fortsætte” i betydningen at fortsætte en aktivitet. Det er et separabelt verbum, dannet af weiter + machen. Som infinitiv efter et modalverbum står det samlet til sidst: Wir sollen weitermachen. I en hovedsætning uden modalverbum bliver det normalt delt: Wir machen weiter. Eksempel: Sollen wir morgen weitermachen? = “Skal vi fortsætte i morgen?” I beim Abschnitt angiver præpositionen bei sammen med dativ den del eller det sted, som fortsættelsen knyttes til. mit dem Diagramm præciserer, hvilket afsnit der menes: afsnittet med diagrammet. Modalverbet sollen og wir danner forslaget, mens infinitiven weitermachen står sidst. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Skal vi fortsætte med afsnittet med diagrammet?”

4. Auf diesen Teil müssen wir uns am meisten konzentrieren.

   Den del kræver mest fokus.

   Auf

   på

   diesen

   denne

   Teil

   del

   müssen wir

   vi må

   uns

   os

   am meisten

   mest

   konzentrieren

   fokusere

   Uddybende forklaring

   Auf står her sammen med diesen Teil i forbindelsen sich auf etwas konzentrieren: man retter sin opmærksomhed mod noget. I denne betydning bruges auf med akkusativ, derfor hedder det diesen foran det maskuline substantiv Teil. Eksempel: Ich konzentriere mich auf die Aufgabe. — »Jeg koncentrerer mig om opgaven.« Diesen er den maskuline akkusativform af dieser i ental. Rækken er dieser (maskulin nominativ), diesen (maskulin akkusativ). Formen markerer altså både bestemt pegen på noget og den grammatiske rolle efter auf i denne forbindelse. Teil betyder her »del« eller »afsnit«. Det er et maskulint substantiv: der Teil. Eksempel: Dieser Teil ist wichtig. — »Denne del er vigtig.« Müssen wir består af modalverbet müssen og subjektet wir. müssen udtrykker nødvendighed eller et krav; wir müssen betyder »vi må« eller »vi skal«. Når et modalverb står sammen med et andet verbum, står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Wir müssen üben. — »Vi skal øve os.« Uns er den refleksive akkusativform, der passer til wir: wir ... uns. Her hører det sammen med konzentrieren, fordi tysk siger sich auf etwas konzentrieren. Andre personer har andre former, for eksempel ich konzentriere mich — »jeg koncentrerer mig« — og sie konzentrieren sich — »de koncentrerer sig«. Am meisten er den højeste grad af viel i adverbiel brug: viel — »meget«, mehr — »mere«, am meisten — »mest«. Her beskriver det graden af koncentration og betyder, at koncentrationen er størst rettet mod denne del. Det er ikke substantivet Teil, der bøjes eller sammenlignes. Konzentrieren er infinitiven »at koncentrere«. Sammen med müssen står den til sidst: wir müssen uns konzentrieren. Den refleksive konstruktion sich konzentrieren betyder »at koncentrere sig« og tager ofte auf plus det, man retter opmærksomheden mod. Samlet bliver Auf diesen Teil »på/om denne del«, müssen wir uns konzentrieren »må vi koncentrere os«, og am meisten angiver den højeste grad. Hele udsagnet betyder derfor: »Vi må koncentrere os mest om denne del.«

5. Ich öffne die Datei und prüfe sie.

   Jeg åbner filen og tjekker den.

   öffne

   åbner

   Datei

   fil

   prüfe

   tjekker

   sie

   den

   Uddybende forklaring

   öffne er formen af verbet öffnen i 1. person ental i nutid: “jeg åbner”. Endelsen viser person og tal: ich öffne, du öffnest, er/sie/es öffnet. Eksempel: Ich öffne das Fenster. — “Jeg åbner vinduet.” Datei betyder “fil”. I den faste sætning står det som die Datei, hvor die markerer bestemthed og femininum i nominativ eller akkusativ ental; selve navneordet Datei ændrer ikke form her. Eksempel: Die Datei ist groß. — “Filen er stor.” prüfe kommer af prüfen og betyder her “tjekker/undersøger”. Det er 1. person ental i nutid: ich prüfe. Verbet kan bruges om at kontrollere noget, så man vurderer, om det er korrekt eller i orden. Eksempel: Ich prüfe den Text. — “Jeg tjekker teksten.” sie betyder her “den” og er et personligt stedord i akkusativ, der henviser til die Datei. Formen passer til et feminint navneord i ental, mens den danske oversættelse bruger “den” for den omtalte fil. sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner, men her er det objektet for prüfe. Eksempel: Ich öffne die Datei und speichere sie. — “Jeg åbner filen og gemmer den.” Sætningen bygges med Ich öffne die Datei und prüfe sie: subjektet Ich gælder for begge handlinger, og und forbinder dem. Først åbner taleren filen; derefter tjekker taleren den samme fil, som sie henviser til. Hele betydningen er: “Jeg åbner filen og tjekker den.”

6. Ich lese die Kommentare des Teams, während du das Diagramm prüfst.

   Jeg læser teamets kommentarer, mens du tjekker diagrammet.

   Ich

   jeg

   lese

   læser

   Kommentare

   kommentarer

   Teams

   team

   während

   mens

   du

   du

   Diagramm

   diagram

   prüfst

   tjekker

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den person, der udfører handlingen. Det passer med lese: lesen er grundformen, og ich lese er nutid i første person ental. Eksempel: Ich lese. — “Jeg læser.” lese kommer fra lesen og betyder her at læse. Formen er nutid, første person ental: ich lese. Sammenlign med du liest, hvor vokalen ændres i anden person ental. Kommentare er flertal af Kommentar, “kommentar”. Den bestemte form i hele gruppen er die Kommentare, altså “kommentarerne”. Eksempel: Ich schreibe Kommentare. — “Jeg skriver kommentarer.” Teams er genitiv ental af Team efter des: des Teams betyder “teamets” eller “af teamet”. Team er et intetkønsord, og den almindelige flertalsform er også Teams; her viser des sammen med formen Teams, at der er tale om tilhørsforhold i ental, ikke flertal. Gruppen die Kommentare des Teams betyder derfor “teamets kommentarer”. während forbinder her to samtidige handlinger og betyder “mens”. Det indleder en ledsætning. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i denne ledsætning: während du das Diagramm prüfst. du er anden persons entalspronomen, “du”. Det er subjektet i ledsætningen og er derfor den, der udfører handlingen i prüfst; det identificerer ikke nødvendigvis en bestemt person ud over det, som den givne oversættelse angiver. Diagramm betyder “diagram”. I hele gruppen das Diagramm står det i ental som direkte objekt for prüfst; das er den bestemte artikel for dette intetkønsord. Flertallet er Diagramme. Eksempel: Ich sehe das Diagramm. — “Jeg ser diagrammet.” prüfst kommer fra prüfen, “at kontrollere” eller “at tjekke”. Formen er nutid i anden person ental efter du: du prüfst. Sammenlign ich prüfe med du prüfst; endelsen og verbets form følger personen. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ich lese die Kommentare des Teams — “Jeg læser teamets kommentarer” — og ledsætningen während du das Diagramm prüfst — “mens du tjekker diagrammet”. während viser, at de to handlinger foregår samtidig. Den naturlige genbrugelige struktur er: Ich [handling], während du [handling].

7. Ich kann den Details jetzt besser folgen.

   Jeg kan bedre følge detaljerne nu.

   Ich kann

   jeg kan

   Details

   detaljer

   jetzt

   nu

   besser

   bedre

   folgen

   følge

   Uddybende forklaring

   Ich kann består af subjektet Ich (jeg) og modalverbet kann, som er nutidsformen af können for første person ental. Et modalverbum står sammen med et andet verbum i infinitiv; her kommer infinitiven folgen til sidst. Mønstret Ich kann + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Ich kann warten. – Jeg kan vente. Details er flertalsformen af das Detail og betyder her de enkelte detaljer. I den faste vending jemandem/etwas folgen står det, man følger, i dativ. Derfor står den bestemte artikel som den i den Details: den markerer her dativ flertal, mens selve substantivet Details ikke får en særlig dativendelse. Entalsformen er das Detail, og flertallet er die Details i nominativ eller akkusativ, men den Details i dativ. jetzt er et tidsadverbium, der placerer handlingen i nutiden eller på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke formen på de andre ord. Eksempel: Jetzt kann ich anfangen. – Nu kan jeg begynde. besser er komparativformen af gut (godt) og beskriver her, hvordan folgen lykkes: det går bedre end før eller end ved en tidligere sammenligning. Her fungerer besser adverbielt; det beskriver ikke substantivet Details. Den nyttige kæde er gut – besser – am besten (godt – bedre – bedst). Eksempel: Ich verstehe es jetzt besser. – Jeg forstår det bedre nu. folgen er infinitiven af verbet folgen, at følge. I betydningen at kunne følge en forklaring, tekst eller tankegang tager verbet det fulgte i dativ: Ich folge dem. – Jeg følger dem. Formen folgen er her infinitiv, fordi den står efter modalverbet kann; uden modalverbum kan nutidsformen for ich være Ich folge .... Samlet er strukturen Ich kann + den Details + jetzt + besser + folgen: taleren kan nu følge detaljerne bedre. den Details er det, der følges, jetzt angiver tidspunktet, og besser sammenligner den aktuelle evne med en tidligere eller anden situation.

8. Durch die Pause fühlte sich die Arbeit leichter an.

   Pausen fik arbejdet til at føles lettere.

   Durch die Pause

   på grund af pausen

   Pause

   pause

   fühlte sich … an

   følte sig ...

   Arbeit

   arbejde

   leichter

   lettere

   Uddybende forklaring

   Durch die Pause angiver årsagen: pausen gjorde, at arbejdet føltes lettere. durch styrer normalt akkusativ; die Pause er derfor akkusativ ental af det feminine substantiv die Pause. Formen die ser her ud som nominativ, men kasus ses ikke på artiklen i denne kombination. Pause betyder en pause eller afbrydelse. Flertal er Pausen, mens bestemt ental er die Pause. Eksempel: Wir machen eine Pause. — Vi holder en pause. fühlte sich ... an er den adskilte form af sich anfühlen, som her betyder at føles eller opleves. fühlte er præteritum af fühlen i 3. person ental, og sich hører til det refleksive verbum; slutningen an viser den adskilte del af anfühlen. I en anden tid står verbet samlet: Die Arbeit fühlt sich leichter an. — Arbejdet føles lettere. Arbeit betyder arbejde eller arbejdsopgave. Her er die Arbeit subjektet for fühlte ... an; substantivet er feminint, og die er bestemt artikel i nominativ ental. Eksempel: Die Arbeit beginnt früh. — Arbejdet begynder tidligt. leichter er komparativ af adjektivet leicht og betyder lettere. Sammenlign: leicht — let, leichter — lettere, am leichtesten — lettest. Her sammenlignes den oplevede sværhedsgrad med en tidligere eller anden tilstand; sætningen siger ikke, hvad sammenligningen konkret er. Eksempel: Der zweite Text ist leichter. — Den anden tekst er lettere. Samlet består sætningen af årsagen Durch die Pause, subjektet die Arbeit, verbet fühlte sich ... an og komparativen leichter: På grund af pausen føltes arbejdet lettere. Præteritum placerer denne oplevelse i fortiden.