En let bog på biblioteket | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Können Sie ein Buch für Sprachlernende empfehlen?

   Kan du anbefale en bog til folk, der lærer sprog?

   Können Sie

   kan De (formelt)

   Buch

   bog

   Sprachlernende

   personer, der lærer sprog

   empfehlen

   anbefale

   Uddybende forklaring

   Können Sie er en høflig eller formel måde at spørge “kan De?” på. können er grundformen for “at kunne”. Sie er den formelle tiltaleform; verbet står med 3. person pluralis: Sie können, også når man taler formelt til én person. Den uformelle form er du; så hedder det Kannst du …?. Som modalverbum står empfehlen til sidst i spørgsmålet i infinitiv. Buch betyder “bog”. Grundformen er das Buch; i ein Buch er substantivet intetkøn og står her som direkte objekt i akkusativ. Formen Buch ser dog ens ud i nominativ og akkusativ i ental. Flertal er Bücher, for eksempel: Ich lese ein Buch. — “Jeg læser en bog.” Sprachlernende betyder her “folk, der lærer sprog” eller kort “sprogelever”. Det er et substantiveret nutidsdeltagelsesord, dannet af sprachlernend, altså “som lærer sprog”, og brugt som et substantiv for personer. Her står det i flertal efter für, som styrer akkusativ: für Sprachlernende — “til sprogelever”. Det beskriver bogens målgruppe, ikke en bestemt identificeret person. empfehlen betyder “at anbefale”. Det er infinitiven af verbet og står efter modalverbet können: Können Sie … empfehlen? betyder “Kan De anbefale …?” I andre former skifter stammen: Sie empfehlen ein Buch — “De anbefaler en bog”; Sie haben ein Buch empfohlen — “De har anbefalet en bog”. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Können Sie + genstanden ein Buch + målgruppen für Sprachlernende + infinitiven empfehlen. Derfor betyder Können Sie ein Buch für Sprachlernende empfehlen?: “Kan du anbefale en bog til folk, der lærer sprog?” Den danske oversættelse bruger “du”, men den tyske formulering er formel på grund af Sie.

2. Suchen Sie einfache Geschichten oder kurze Artikel?

   Leder du efter lette historier eller korte artikler?

   Suchen

   lede efter

   einfache

   lette, enkle

   Geschichten

   historier

   kurze

   korte

   Artikel

   artikler

   Uddybende forklaring

   Suchen er grundformen suchen og betyder her “lede efter”. I dette spørgsmål står verbet først, fordi tysk ofte laver ja/nej-spørgsmål med verbet på første plads. Sie er det høflige “De”; verbformen suchen er den samme som ved flertalsformen “I/de”, men stort begyndelsesbogstav i Sie markerer den høflige tiltale. Eksempel: Suchen Sie ein Buch? — “Leder De efter en bog?” einfache hører til adjektivet einfach og betyder her “lette” om historiernes sværhedsgrad. I einfache Geschichten får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et substantiv i flertal uden artikel. Eksempel: Das sind einfache Wörter. — “Det er enkle ord.” Geschichten er flertal af Geschichte (“historie”). Formen Geschichten bruges altså om mere end én historie. Eksempel: Ich lese Geschichten. — “Jeg læser historier.” kurze er en bøjet form af adjektivet kurz (“kort”). Her beskriver det Artikel og betyder “korte”; ligesom einfache står det foran et substantiv i flertal uden artikel og får endelsen -e. Grundform og sammenligning er kurz — kürzer — am kürzesten (“kort” — “kortere” — “kortest”). Artikel betyder “artikler” her. Substantivet har samme synlige form i ental og flertal; kurze og den faste oversættelse viser i denne sætning, at betydningen er flertal. Eksempel: Ich lese kurze Artikel. — “Jeg læser korte artikler.” oder forbinder de to alternativer: einfache Geschichten eller kurze Artikel. Hele spørgsmålet er derfor: “Leder De efter lette historier eller korte artikler?” Det høflige Suchen Sie ...? er et genbrugeligt mønster, hvor et alternativ kan stå efter oder.

3. Ich möchte kurze Geschichten mit einfachen Wörtern.

   Jeg vil gerne have korte historier med enkle ord.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   kurze

   korte

   Geschichten

   historier

   einfachen

   enkle

   Wörtern

   ord

   Uddybende forklaring

   Ich möchte består af ich (“jeg”) og möchte, som er 1. person ental af mögen i Konjunktiv II. Formen bruges ofte høfligt om noget, man gerne vil have eller gøre. Her tager den den efterfølgende nominalgruppe som objekt: Ich möchte + ting. Eksempel: Ich möchte ein Buch. = “Jeg vil gerne have en bog.” Med en handling kan man også bruge infinitiv: Ich möchte lesen. = “Jeg vil gerne læse.” kurze er adjektivet kurz (“kort”). Her beskriver det Geschichten. Fordi nominalgruppen står i flertal uden artikel og fungerer som objekt, får adjektivet den stærke flertalsendelse -e: kurz → kurze. Det er ikke en sammenligning; sammenligningsformen er kürzer (“kortere”). Geschichten er flertal af substantivet die Geschichte (“historie”). Her betyder det “historier”. Eksempel: Die Geschichten sind kurz. = “Historierne er korte.” einfachen er adjektivet einfach (“enkel” eller “let” i den relevante betydning). Det beskriver Wörtern. Præpositionen mit styrer dativ, og i denne dativform i flertal får adjektivet endelsen -en: mit einfachen .... Det er altså einfach, der bøjes, ikke substantivet. Eksempel: Ich lerne mit einfachen Sätzen. = “Jeg lærer med enkle sætninger.” Wörtern er dativ flertal af das Wort (“ord”): Wort → Wörter → mit Wörtern. Wörter bruges især om enkelte ord, mens Worte i andre sammenhænge kan bruges om sammenhængende ord eller udsagn. Her er betydningen ord, som historierne er skrevet med. Samlet udtrykker Ich möchte et ønske. kurze Geschichten er det, taleren gerne vil have, og mit einfachen Wörtern angiver, at historierne skal være med enkle ord. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil gerne have korte historier med enkle ord.”

4. Dieses Buch hat leicht verständliche Geschichten und hilfreiche Bilder.

   Denne bog har historier, der er nemme at forstå, og nyttige billeder.

   Dieses

   denne

   Buch

   bog

   hat

   har

   leicht verständliche

   nemme at forstå

   Geschichten

   historier

   hilfreiche

   nyttige

   Bilder

   billeder

   Uddybende forklaring

   Dieses er et pegende bestemmelsesord: dieser (maskulinum), diese (femininum eller flertal) og dieses (neutrum ental i nominativ). Her står dieses foran Buch og viser til den bog, der omtales. Formen afspejler altså både køn og kasus, ikke blot ental. Buch betyder bog. Grundformen er das Buch; flertallet er die Bücher. I denne sætning er Buch ental, fordi dieses står i neutrum ental. hat er tredje person ental af haben i nutid: ich habe, du hast, er/sie/es hat. Her er haben et selvstændigt verbum, der angiver, at bogen indeholder eller har historier og billeder. Eksempel: Das Buch hat viele Seiten. — Bogen har mange sider. leicht verständliche beskriver Geschichten. verständlich betyder forståelig, og leicht fungerer her som et adverbium med betydningen let eller nemt: historierne er nemme at forstå. Adjektivet har formen verständliche, fordi det står foran et substantiv i flertal uden en artikel, der allerede viser kasus og tal. Eksempel: Sie schreibt leicht verständliche Texte. — Hun skriver tekster, der er nemme at forstå. Leicht kan også betyde let i fysisk vægt, men den betydning er ikke den relevante her. Geschichten er flertal af die Geschichte, en historie. Her er det den første del af det, bogen har. Formen Geschichten ser ens ud i nominativ og akkusativ flertal; dens rolle som genstand fremgår af hat og af sammenhængen. Eksempel: Ich lese kurze Geschichten. — Jeg læser korte historier. hilfreiche betyder nyttige eller hjælpsomme. Det er adjektivet hilfreich med flertalsendelsen -e, fordi det står i samme type navneordsgruppe uden artikel. Her beskriver det Bilder, ikke Geschichten. Eksempel: Das sind hilfreiche Hinweise. — Det er nyttige råd. Bilder er flertal af das Bild, et billede. Her nævnes billeder som endnu en ting, bogen har. Bilder har samme form som nominativ og akkusativ flertal. Eksempel: Die Bilder erklären den Text. — Billederne forklarer teksten. Hele sætningen bygges sådan: Dieses Buch — denne bog — er subjektet, og hat — har — tager to genstande, der forbindes med und: leicht verständliche Geschichten og hilfreiche Bilder. Den samlede betydning er: »Denne bog har historier, der er nemme at forstå, og nyttige billeder.«

5. Kann ich es heute mit nach Hause nehmen?

   Må jeg tage den med hjem i dag?

   Kann ich

   må jeg

   es

   den/det

   heute

   i dag

   mit nach Hause nehmen

   tage med hjem

   Uddybende forklaring

   Kann ich: Her står kann først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål: ich kann bliver til Kann ich ...?. kann er 1. person ental nutid af können. I denne sætning viser kombinationen med ich og spørgsmålet, at taleren spørger om tilladelse, ikke blot om evne. Eksempel: Kann ich das Fenster öffnen? — Må jeg åbne vinduet? es: Dette er et personligt pronomen i akkusativ og fungerer som objekt for nehmen. Her henviser det, i overensstemmelse med oversættelsen og den tidligere tekst, til bogen. es har samme form i nominativ og akkusativ, så kasus ses ikke på selve pronomenet i denne form. Eksempel: Ich lese es heute. — Jeg læser den/det i dag. heute: Dette tidsadverb betyder “i dag” og placerer handlingen på den aktuelle dag. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Ich komme heute. — Jeg kommer i dag. mit nach Hause nehmen: Dette er et genbrugeligt mønster for at tage noget med hjem: etwas mit nach Hause nehmen. mit bidrager med betydningen “med” eller “med sig”, nach Hause angiver retningen hjem, og nehmen er verbet “tage”. I den fulde infinitiv står nehmen til sidst, fordi konstruktionen følger kann; den faste kombination skal derfor ikke læses som en almindelig dansk ordstilling. Eksempel: Darf ich den Schlüssel mit nach Hause nehmen? — Må jeg tage nøglen med hjem? Samlet bliver Kann ich es heute mit nach Hause nehmen? et spørgsmål om tilladelse: “Må jeg tage den med hjem i dag?” Spørgsmålet er formuleret naturligt og høfligt i almindeligt tysk.

6. Bitte zeigen Sie Ihren Bibliotheksausweis am Schalter.

   Vis venligst dit lånerkort ved skranken.

   Bitte

   venligst

   zeigen

   vise

   Sie

   De (formel tiltale)

   Ihren

   dit (formelt)

   Bibliotheksausweis

   lånerkort

   Schalter

   skranke

   Uddybende forklaring

   Bitte gør anmodningen høflig og svarer her til “venligst”. Det kan stå alene som en høflig anmodning eller sammen med en opfordring. zeigen betyder “vise”. I den formelle opfordring zeigen Sie bruges verbets infinitiv sammen med Sie; det er den tyske formelle imperativ. Et genanvendeligt mønster er Bitte zeigen Sie ... — “Vis venligst ...”. Sie er formelt “De” og står her som subjekt for opfordringen. Det skrives med stort begyndelsesbogstav. Selvom det betyder én eller flere tiltalte personer afhængigt af situationen, har verbet samme form som 3. person pluralis: Sie zeigen. Ihren er den formelle possessive bestemmer svarende til “Deres/dit” i denne tiltale. Formen er akkusativ maskulin singularis, fordi den bestemmer Bibliotheksausweis, som er objekt for zeigen. Den maskuline grundform i nominativ er Ihr, mens akkusativ maskulin har formen Ihren: Ihr Ausweis, men Ich sehe Ihren Ausweis. Bibliotheksausweis betyder “lånerkort” eller mere bogstaveligt et biblioteks-id/kort. Det er et sammensat substantiv af Bibliothek (“bibliotek”) og Ausweis (“identitetskort eller adgangskort”); i tysk bestemmer sidste led kønnet, så der Ausweis gør hele ordet maskulint: der Bibliotheksausweis. I sætningen er det det kort, der skal vises. Schalter betyder her “skranke” eller “betjeningsdisk”. Substantivet er maskulint: der Schalter. I forbindelsen am Schalter er am en sammentrækning af an dem; den lokale placering efter an står her i dativ, altså “ved skranken”. Samlet er Bitte zeigen Sie Ihren Bibliotheksausweis am Schalter. en formel, høflig opfordring: “Vis venligst dit lånerkort ved skranken.” Bitte markerer høfligheden, zeigen Sie danner den formelle opfordring, Ihren Bibliotheksausweis er det, der skal vises, og am Schalter angiver stedet.

7. Ich leihe es jetzt aus.

   Jeg låner den nu.

   Ich

   jeg

   leihe … aus

   låner …

   es

   den

   jetzt

   nu

   Uddybende forklaring

   Ich er første persons entalspronomen og fungerer som subjekt: den talende er den, der udfører handlingen. Det står ikke i sig selv for et bestemt køn eller antal hos nogen anden deltager. leihe ... aus er den adskillelige verbforbindelse ausleihen, her med betydningen “låne”. leihe er nutidsformen i første person ental af leihen; præfikset aus står adskilt sidst i hovedsætningen. Mønsteret kan genbruges sådan: Ich leihe das Buch aus. — “Jeg låner bogen.” Med en person som modtager bruges derimod ofte en konstruktion med jemandem etwas ausleihen, fx Ich leihe ihm das Buch aus. — “Jeg låner ham bogen.” I den faste sætning er det den talende, der låner genstanden, i overensstemmelse med oversættelsen. es er et pronomen i akkusativ, der erstatter en intetkønsgenstand som verbets direkte objekt. Den faste oversættelse gengiver det som “den”, men identificerer ikke med sikkerhed, hvilket konkret navneord pronomenet henviser til. Formen es er her ikke subjektet; subjektet er Ich. jetzt er et tidsadverbium og angiver, at handlingen sker nu. Det kan genbruges i korte udsagn som Ich komme jetzt. — “Jeg kommer nu.” Samlet består sætningen af subjektet Ich, objektet es, tidsangivelsen jetzt og det adskillelige verbum leihe ... aus: “Jeg låner den nu.”

8. Kommen Sie zurück, wenn Sie es fertig gelesen haben, und ich gebe Ihnen eine weitere Empfehlung.

   Kom tilbage for at få en ny anbefaling, når du er færdig med den.

   Kommen … zurück

   komme tilbage

   wenn

   når

   Sie

   du (høflig form)

   es

   den

   fertig gelesen

   færdig med at læse

   haben

   har

   ich

   jeg

   gebe

   giver

   Ihnen

   dig (høflig form)

   weitere

   yderligere

   Empfehlung

   anbefaling

   Uddybende forklaring

   Kommen ... zurück betyder her “kom tilbage”. zurückkommen er et adskilleligt verbum: i hovedsætningen står kommen på verbets plads, mens zurück står sidst. I den høflige imperativ bruges mønstret Kommen Sie zurück! — “Kom tilbage!” — hvor Sie er den formelle tiltaleform for én eller flere personer. wenn indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. I denne sætning handler den om tidspunktet, hvor læsningen er afsluttet. I en ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Sie i wenn Sie ... haben er igen den høflige tiltaleform. Formen er den samme for høflig ental og høflig flertal; den viser derfor ikke alene, hvor mange der tiltales. es er et personligt pronomen i neutrum og fungerer her som genstandsled for gelesen. Den faste oversættelse gengiver det som “den”, men pronomenets grammatiske form bestemmer ikke alene en nærmere reference. fertig gelesen udtrykker “færdig med at læse”. gelesen er perfektum participium af lesen (“læse”): lesen – las – gelesen. Sammen med fertig beskriver det, at læsningen er afsluttet. Eksempel: Ich habe das Buch fertig gelesen. — “Jeg er færdig med at læse bogen.” haben er hjælpeverbet “have” og står her til sidst, fordi det indgår i perfektumkonstruktionen gelesen haben. Mønstret etwas gelesen haben betyder “have læst noget”; her er es det, der er blevet læst. Sie ... gelesen haben betyder altså “du har læst den færdig” i den høflige tiltale. ich betyder “jeg” og er subjektet i den følgende hovedsætning. Det er talerens egen personform; den ændrer sig ikke efter køn. gebe er første person ental af geben (“give”): geben – gibt – gab – gegeben. Ich gebe ... betyder “jeg giver ...”. Verbet kan tage en modtager i dativ og det, der gives, som genstandsled: Ich gebe ihr ein Buch. — “Jeg giver hende en bog.” Ihnen betyder her “dig” i høflig tiltale og står i dativ som modtager af anbefalingen. Den store begyndelsesbogstavmarkering er fast for den høflige form og skelner den blandt andet fra ihnen, som betyder “dem”. Eksempel: Ich helfe Ihnen. — “Jeg hjælper dig.” weitere betyder her “yderligere” eller “endnu en”. Det er bøjningsformen af adjektivet weiter (“yderligere”) foran Empfehlung. Endelsen -e passer her til et feminint entalsadjektiv i akkusativ efter den ubestemte artikel eine: eine weitere Empfehlung. Formen markerer ikke i sig selv et bestemt antal. Empfehlung betyder “anbefaling”. Det er et feminint substantiv: die Empfehlung, flertal die Empfehlungen. I eine weitere Empfehlung er det genstandsleddet — det, som taleren giver. Ordet er afledt af verbet empfehlen (“anbefale”), men substantivet betegner her konkret en anbefaling. Samlet er strukturen Kommen Sie zurück, “kom tilbage”, efterfulgt af wenn Sie es fertig gelesen haben, “når du er færdig med at læse den”, og derefter ich gebe Ihnen eine weitere Empfehlung, “og jeg giver dig en yderligere anbefaling”. Hele ytringen betyder: “Kom tilbage for at få en ny anbefaling, når du er færdig med den.”