Et studierum på biblioteket | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte einen Studierraum reservieren.

   Jeg vil gerne reservere et studierum.

   Ich möchte

   Jeg vil gerne

   Studierraum

   studierum

   reservieren

   reservere

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil noget: “jeg vil gerne”. Ich er 1. person ental, og möchte er den form, der bruges sammen med ich. möchte er en høflig måde at udtrykke et ønske på. Eksempel: Ich möchte ein Buch. — “Jeg vil gerne have en bog.” Studierraum betyder her “studierum”. Det er et sammensat navneord med Studier- og Raum; Studierraum betegner selve rummet. Det er et hankønsord: der Studierraum. Flertalsformen er die Studierräume — “studierummene”. reservieren betyder “reservere”. Formen er infinitiv, altså grundformen. Efter möchte står handlingsverbet i infinitiv, typisk sidst i sætningen. Eksempel: Ich möchte einen Tisch reservieren. — “Jeg vil gerne reservere et bord.” Hele sætningen bygges sådan: Ich möchte angiver talerens ønske, einen Studierraum er det, der skal reserveres, og reservieren angiver handlingen. Derfor betyder Ich möchte einen Studierraum reservieren. “Jeg vil gerne reservere et studierum.”

2. Ich schaue nach, welche Räume heute frei sind.

   Lad mig se, hvilke rum der er ledige i dag.

   Ich

   jeg

   schaue … nach

   ser efter / undersøger

   welche

   hvilke

   Räume

   rum

   heute

   i dag

   frei

   ledige

   sind

   er

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der undersøger noget. Sammenlign med du (“du”) og wir (“vi”): verbets form ændrer sig efter personen. schaue ... nach kommer fra det adskillelige verbum nachschauen, “at undersøge” eller “at se efter”. I hovedsætningen står schaue på anden plads, mens nach står til sidst: Ich schaue nach. I denne sætning indleder welche Räume heute frei sind det, der undersøges. Eksempel: Ich schaue nach, ob der Raum frei ist. — “Jeg undersøger, om rummet er ledigt.” welche betyder her “hvilke” og står foran et substantiv i flertal. Det indleder et indirekte spørgsmål: welche Räume ... sind — “hvilke rum ... er”. Formen afhænger blandt andet af køn, tal og kasus; i dette eksempel er den knyttet til flertalsformen Räume. Räume er flertal af der Raum, “rummet”. Umlauten i Raum bliver til Räume i denne flertalsform. Eksempel: Die Räume sind groß. — “Rummene er store.” heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet. Det kan placeres forskellige steder, for eksempel Heute schaue ich nach. — “I dag undersøger jeg det.” frei betyder her “ledig”, altså ikke optaget. Adjektivet står efter sind som prædikativ og får derfor ingen særlig endelse: Die Räume sind frei. — “Rummene er ledige.” Det modsatte er belegt (“optaget”) i denne betydning. sind er nutidsformen af sein, “at være”, for 3. person flertal. Subjektet er Räume, så formen er sind; ved ental hedder det for eksempel Der Raum ist frei — “Rummet er ledigt.” Hele strukturen er Ich schaue nach, [welche Räume heute frei sind]. Første del betyder “jeg undersøger”, og den efterfølgende ledsætning angiver, hvad undersøgelsen gælder. I ledsætningen står verbet sind til sidst, som det er almindeligt i en tysk ledsætning. Samlet betyder sætningen: “Lad mig se, hvilke rum der er ledige i dag.”

3. Ich brauche einen ruhigen Ort, um mit jemandem aus meiner Klasse zu lernen.

   Jeg har brug for et roligt sted at studere sammen med en fra min klasse.

   brauche

   har brug for

   ruhigen

   rolig

   Ort

   sted

   um … zu lernen

   for at studere

   jemandem

   nogen

   Klasse

   klasse

   Uddybende forklaring

   brauche betyder her “har brug for”. Grundformen er brauchen, og ich brauche er nutidsformen med subjektet ich. Et nyttigt mønster er Ich brauche ... — “Jeg har brug for ...”. ruhigen beskriver Ort og betyder “rolig”. Grundformen er adjektivet ruhig; endelsen -en kommer her af, at adjektivet står foran det maskuline substantiv Ort i akkusativ efter einen: einen ruhigen Ort. Sammenlign med ein ruhiger Ort i nominativ. Ort betyder “sted”. Det er et maskulint substantiv: der Ort, ein Ort. I denne sætning er det det, man har brug for, og derfor står substantivgruppen i akkusativ: einen Ort. um ... zu lernen er en konstruktion, der udtrykker formål: “for at studere” i denne sætning. lernen er infinitiven “lære” eller, i denne sammenhæng, “studere”. I konstruktionen står zu foran infinitiven: um zu lernen. Eksempel: Ich gehe in die Bibliothek, um zu lernen. — “Jeg går på biblioteket for at studere.” Det underforståede subjekt for zu lernen er det samme som i hovedsætningen, altså ich; mit jemandem aus meiner Klasse angiver, hvem jeg studerer sammen med. jemandem betyder “nogen” i dativ. Grundformen er jemand; jemandem er dativformen, som bruges her efter mit. Det genanvendelige mønster er mit jemandem — “sammen med nogen”. Klasse betyder “klasse”. Det er et feminint substantiv: die Klasse. I aus meiner Klasse står aus sammen med dativ, og derfor hedder det meiner Klasse; betydningen er “fra min klasse”. Hele sætningen bygges i denne rækkefølge: Ich brauche (“jeg har brug for”) + einen ruhigen Ort (“et roligt sted”) + um + mit jemandem aus meiner Klasse (“sammen med nogen fra min klasse”) + zu lernen (“at studere”). Den samlede betydning er: “Jeg har brug for et roligt sted at studere sammen med en fra min klasse.”

4. Ein kleiner Raum ist heute Nachmittag frei.

   Et lille rum er ledigt i eftermiddag.

   kleiner

   lille

   Raum

   rum

   ist

   er

   heute Nachmittag

   i eftermiddag

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   kleiner beskriver Raum som lille. Formen står foran et maskulint substantiv i nominativ efter den ubestemte artikel Ein: ein kleiner Raum. Adjektivet får her endelsen -er; sammenlign fx eine kleine ... med et feminint substantiv og ein kleines ... med et neutralt substantiv. Eksempel: Ein kleiner Hund wartet. — En lille hund venter. Raum betyder her et rum eller lokale. Substantivet er maskulint: der Raum, og i denne sætning står det i nominativ, fordi det er subjektet. Flertal er Räume; umlaut og endelsen ændres begge i flertalsformen. Eksempel: Der Raum ist groß. — Rummet er stort. ist er 3. person ental i nutid af sein — at være. Det passer med det entallige subjekt Ein kleiner Raum. Nutidsrækken er blandt andet ich bin, du bist, er/sie/es ist; formen ist bruges altså ikke med alle personer. heute Nachmittag angiver tidspunktet: i eftermiddag. heute betyder i dag, mens Nachmittag betyder eftermiddag. Sammen placerer udtrykket situationen i dagens eftermiddag; det angiver ikke i sig selv en varighed. Eksempel: Heute Nachmittag lerne ich. — I eftermiddag studerer jeg. frei betyder her ledig eller til rådighed. Det beskriver rummets aktuelle status og står efter verbet ist, så adjektivet ikke får en attributiv endelse: Der Raum ist frei. Det kan også bruges om noget, der ikke er optaget, som i Der Platz ist frei. — Pladsen er ledig. Samlet består sætningen af subjektet Ein kleiner Raum, verbet ist, tidsangivelsen heute Nachmittag og beskrivelsen frei. Den betyder derfor: Et lille rum er ledigt i eftermiddag. I den givne sammenhæng kan dette forstås som et lokale, der er tilgængeligt til det planlagte studie; selve sætningen siger kun, at rummet er ledigt på det nævnte tidspunkt.

5. Kann ich ihn an der Servicetheke reservieren?

   Kan jeg reservere det ved informationsskranken?

   Kann ich

   kan jeg

   ihn

   det

   an der Servicetheke

   ved informationsskranken

   reservieren

   reservere

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først som et spørgsmålsmønster: kann er nutidsformen af können for ich og betyder her “kan”, mens ich betyder “jeg”. Mønstret Kann ich ...? bruges til at spørge, om taleren må eller er i stand til at gøre noget. Eksempel: Kann ich hier warten? — “Kan jeg vente her?” ihn betyder her “det” og er det direkte objekt for reservieren. Formen er akkusativ ental maskulinum af pronomenet er: er → ihn. I den givne sammenhæng peger det på rummet fra den foregående sætning; dansk bruger her det, fordi dansk og tysk ikke fordeler grammatisk køn på samme måde. Sammenlign: Ich sehe ihn. — “Jeg ser ham.” For et intetkønsord ville tysk bruge es, ikke ihn. an der Servicetheke angiver stedet: “ved informationsskranken”. an kan bruges om placering ved eller tæt på et sted; der er her formen af den bestemte artikel efter an i denne stedlige betydning. Servicetheke er et sammensat navneord for en skranke, hvor man får service. Eksempel: Wir treffen uns an der Theke. — “Vi mødes ved skranken.” reservieren er infinitiven “reservere”. Efter modalverbet kann står det andet verbum i infinitiv og kommer til sidst i spørgsmålet. Det er altså reservieren, der udtrykker selve handlingen, mens kann spørger til muligheden eller tilladelsen. Eksempel: Kann ich den Raum reservieren? — “Kan jeg reservere rummet?” Samlet er opbygningen Kann ich + objektet ihn + stedleddet an der Servicetheke + infinitiven reservieren: “Kan jeg reservere det ved informationsskranken?” Spørgsmålet handler dermed om muligheden eller tilladelsen til at reservere det pågældende rum ved skranken.

6. Bitte füllen Sie hier das Antragsformular aus.

   Udfyld venligst denne formular her.

   Bitte

   venligst

   füllen … aus

   udfylde

   Sie

   De

   hier

   her

   Antragsformular

   ansøgningsformular

   Uddybende forklaring

   Bitte gør en anmodning høflig og svarer her til »venligst«. Det kan stå først i en høflig opfordring: Bitte warten Sie. — »Vent venligst.« Det er ikke selve handlingen, men markerer den høflige tone. füllen betyder her »udfylde«. Grundformen er füllen; i andre sammenhænge kan den også betyde »fylde«, mens ausfüllen specifikt bruges om at udfylde en formular eller et felt. I denne sætning er verbet delt: füllen ... aus. aus står til sidst, fordi ausfüllen er et deleligt verbum. Eksempel: Füllen Sie dieses Feld aus. — »Udfyld dette felt.« Sie er den formelle tiltaleform »De«. Den skrives med stort begyndelsesbogstav for at skelne den fra sie, som kan have andre funktioner. Sammen med füllen danner den den formelle opfordring füllen Sie ... aus; denne form bruges, når man henvender sig høfligt til én eller flere personer. hier betyder »her« og angiver stedet. Det kan også bruges i korte stedangivelser, for eksempel Bitte unterschreiben Sie hier. — »Underskriv venligst her.« Antragsformular betyder »ansøgningsformular«. Det er et sammensat navneord: Antrag betyder »ansøgning«, og Formular betyder »formular«. Som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Formen das Antragsformular er ental med bestemt kendeord; i den faste sætning er formularen det, der skal udfyldes. Samlet bliver mønstret Bitte + verballed + Sie + sted + objekt + verbets forstavelse: Bitte füllen Sie hier das Antragsformular aus. Den formelle opfordring beder modtageren om venligst at udfylde ansøgningsformularen her.

7. Soll ich den Schlüssel an dieser Servicetheke zurückgeben?

   Skal jeg aflevere nøglen ved denne informationsskranke?

   Soll ich

   skal jeg …?

   Schlüssel

   nøgle

   an dieser

   ved denne

   Servicetheke

   informationsskranke

   zurückgeben

   aflevere tilbage

   Uddybende forklaring

   Soll ich består af modalverbet sollen i 1. person ental, soll, og pronomenet ich (“jeg”). Her bruges det til at spørge, om taleren bør udføre handlingen: “Skal jeg …?” I et hovedspørgsmål står det bøjede modalverbum tidligt, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Schlüssel betyder her “nøgle”. Det er et maskulint navneord: der Schlüssel i grundform, men den Schlüssel efter zurückgeben, fordi verbet har et direkte objekt i akkusativ. Entals- og flertalsformen er begge Schlüssel; artiklen viser forskellen: der Schlüssel — “nøglen”, die Schlüssel — “nøglerne”. an dieser betyder her “ved denne”. an kan bruges om en placering ved eller på noget; ved en fast placering står der her dativ. dieser er dativ ental femininum af dies- og passer til det følgende feminine navneord Servicetheke. Eksempel: Ich warte an dieser Tür. — “Jeg venter ved denne dør.” Servicetheke er et feminint navneord for en service- eller informationsskranke: die Servicetheke. Sammensætningen består af Service og Theke, men den fungerer som ét navneord. I den faste sætning er det stedet, hvor nøglen skal afleveres; an dieser Servicetheke er derfor en præpositionsforbindelse med dativ. zurückgeben betyder “aflevere tilbage” eller “give tilbage”. Det er et separabelt verbum, dannet af zurück og geben; i infinitiv står det samlet, som her. Når der ikke er et modalverbum, deles det i et hovedsætningseksempel: Ich gebe den Schlüssel zurück. — “Jeg afleverer nøglen tilbage.” Med sollen bliver infinitiven stående samlet til sidst: Soll ich den Schlüssel zurückgeben? Hele spørgsmålet samler mønstret Soll ich ... zurückgeben? med objektet den Schlüssel og stedet an dieser Servicetheke: “Skal jeg aflevere nøglen ved denne informationsskranke?” Mønstret kan genbruges med andre objekter, for eksempel Soll ich das Formular zurückgeben? — “Skal jeg aflevere formularen tilbage?”

8. Bringen Sie ihn zurück, bevor wir schließen.

   Aflever den, før vi lukker.

   Bringen … zurück

   bringe tilbage

   Sie

   De (formelt)

   ihn

   den

   bevor

   før

   wir

   vi

   schließen

   lukke

   Uddybende forklaring

   Bringen og zurück hører sammen som det tyske separable verbum zurückbringen = “bringe/aflevere tilbage”. I den høflige bydeform står den adskilte forstavelse til sidst: Bringen Sie ... zurück. Grundformen er zurückbringen; bringen alene betyder “bringe”, mens zurück tilføjer betydningen “tilbage”. Eksempel: Bringen Sie das Buch zurück. = “Aflever bogen tilbage.” Sie er den formelle tiltaleform “De” og skrives med stort begyndelsesbogstav. Den bruges her som subjekt for den høflige opfordring. Den formelle imperativ dannes med infinitivformen foran Sie: Bringen Sie .... ihn er akkusativformen af det personlige pronomen for maskulinum ental. Her betyder det “den” og henviser med den givne kontekst til nøglen, tysk der Schlüssel, som skal afleveres tilbage. Pronomenet står som direkte objekt for zurückbringen. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede verbum normalt sidst: bevor wir schließen. wir betyder “vi” og er første person flertal. Det er subjektet i ledsætningen og viser, hvem der udfører handlingen dér. schließen betyder her “lukke”. Formen ser ud som infinitiven, men i wir schließen er den et finit verbum i præsens, første person flertal; den samme form bruges også som infinitiv. Eksempel: Wir schließen um sechs. = “Vi lukker klokken seks.” Hele ytringen bygges således op: Bringen Sie ihn zurück = “Aflever den tilbage”, og bevor wir schließen = “før vi lukker”. Samlet bliver betydningen: “Aflever den, før vi lukker.”