Brug bibliotekets printer | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wie benutze ich den Drucker in der Bibliothek?

   Hvordan bruger jeg printeren på biblioteket?

   Wie

   hvordan

   benutze

   bruger

   ich

   jeg

   Drucker

   printer

   Bibliothek

   bibliotek

   Uddybende forklaring

   Wie betyder her “hvordan” og spørger til måden at gøre noget på. Det kan stå først i et spørgsmål: Wie öffne ich die Tür? betyder “Hvordan åbner jeg døren?” benutze er nutidsformen af benutzen (“at bruge”) for ich: ich benutze. Formen er altså både nutid og første person ental. I et spørgsmål med et spørgeord står det bøjede verbum før subjektet: Wie benutze ich ...? ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er den, der udfører handlingen i denne sætning. Sammen med benutze danner det mønstret ich benutze (“jeg bruger”); i spørgsmålet bliver rækkefølgen benutze ich. Drucker betyder “printer”. Det er et maskulint substantiv: grundformen med bestemt artikel er der Drucker. Her er det genstand for benutzen, så det står i akkusativ: den Drucker. den er den form, der viser denne funktion; selve substantivet Drucker ændrer sig ikke her. Eksempel: Ich benutze den Computer. — “Jeg bruger computeren.” Bibliothek betyder “bibliotek”. Det er et feminint substantiv: die Bibliothek. I in der Bibliothek angiver in et sted, hvor noget foregår, og derfor står navneordsgruppen i dativ: der Bibliothek. Eksempel: Ich lerne in der Bibliothek. — “Jeg læser/studerer på biblioteket.” Hele spørgsmålet samles sådan: Wie spørger om fremgangsmåden, benutze ich betyder “bruger jeg”, den Drucker er den printer, der bruges, og in der Bibliothek angiver stedet. Den samlede betydning er derfor: “Hvordan bruger jeg printeren på biblioteket?”

2. Zuerst wählst du den Drucker auf diesem Bildschirm aus.

   Først vælger du printeren på denne skærm.

   Zuerst

   først

   wählst

   vælger

   Drucker

   printer

   diesem

   denne

   Bildschirm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Zuerst betyder her “først” og placerer handlingen som det første trin. Et nyttigt mønster er Zuerst + verballed: Zuerst öffne ich das Menü. — “Først åbner jeg menuen.” wählst er nutidsformen af wählen for du: du wählst. Verbet betyder “vælge”. Sammen med aus til sidst i sætningen dannes det adskillelige verbum auswählen — “vælge ud”. I hovedsætninger står den bøjede del på anden plads, mens aus står til sidst: Du wählst eine Option aus. — “Du vælger en indstilling.” Drucker betyder “printer”. Grundformen er der Drucker; her står den som den Drucker, fordi den er direkte genstand for wählst og derfor står i akkusativ. der Drucker er ental; flertallet er die Drucker. I den faste oversættelse er det printeren, der blev nævnt i spørgsmålet lige før. diesem betyder her “denne” og står foran Bildschirm. Formen diesem viser dativ maskulinum eller neutrum i ental; den er ikke selve navneordet. Sammenlign dieser Bildschirm — “denne skærm” som grundled — med auf diesem Bildschirm — “på denne skærm” i denne sætning. Bildschirm betyder “skærm”. Grundformen med bestemt artikel er der Bildschirm; her står den efter auf i en stedangivelse, så gruppen får dativ: auf diesem Bildschirm. Ved en bevægelse hen til en overflade kan auf derimod forbindes med akkusativ, for eksempel Ich lege das Buch auf den Bildschirm. — “Jeg lægger bogen på skærmen.” Hele sætningen bygges sådan: Zuerst angiver rækkefølgen, du er den person, der udfører handlingen, wählst ... aus er det adskillelige verbum “vælger ud”, den Drucker er det valgte objekt, og auf diesem Bildschirm angiver, hvor valget foretages. Derfor betyder sætningen: “Først vælger du printeren på denne skærm.”

3. Kann ich doppelseitig drucken?

   Kan jeg vælge dobbeltsidet udskrivning?

   Kann ich

   kan jeg

   doppelseitig

   dobbeltsidet

   drucken

   udskrive

   Uddybende forklaring

   Kann ich er en spørgsmålskonstruktion med modalverbet können og pronomenet ich: den spørger, om taleren har mulighed for eller tilladelse til noget. kann er nutidsformen af können for ich; infinitiven står senere i sætningen. Sammenlign: Kannst du drucken? = Kan du udskrive? Her betyder konstruktionen ikke i sig selv “vælge”; det kommer fra den samlede situation og den faste oversættelse. doppelseitig beskriver her, at udskrivningen sker på begge sider af arket. Det bruges som et beskrivende ord til måden, der udskrives på, og står uden bøjning i denne brug. Et nyttigt modstykke er einseitig = på én side/ensidet. Eksempel: Der Drucker druckt doppelseitig. = Printeren udskriver på begge sider. drucken er verbets infinitiv: at udskrive/printe. Efter et modalverb som können står hovedverbet i infinitiv, derfor Kann ich ... drucken? og ikke en bøjet form som drucke. I en almindelig nutidssætning kan man sige Ich drucke das Dokument. = Jeg udskriver dokumentet. I konteksten handler drucken om at udskrive med printeren, ikke om selve printeren; Drucker er navneordet for printer. Samlet står spørgsmålet i formen Kann ich + [måde/indstilling] + infinitiv?: Kann ich doppelseitig drucken? betyder “Kan jeg udskrive dobbeltsidet?” eller, i den givne printersammenhæng, “Kan jeg vælge dobbeltsidet udskrivning?” Ordstillingen placerer modalverbet først i ja/nej-spørgsmålet, mens drucken står til sidst som infinitiv.

4. Ändere die Einstellung, bevor du druckst.

   Skift indstillingen, før du printer.

   Ändere

   skift

   Einstellung

   indstilling

   bevor

   før

   druckst

   printer

   Uddybende forklaring

   Ändere er imperativ af ändern (at ændre) til du: Ändere ...! betyder “ændr ...!”. Imperativformen bruger ikke subjektet du i selve formen, men her står du i den efterfølgende ledsætning. Einstellung betyder her en indstilling eller konfiguration, især en valgmulighed i et program eller på en enhed. Det er et feminint substantiv: die Einstellung; flertal er die Einstellungen. I denne sætning er die Einstellung det, der skal ændres. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om det tidspunkt, hvor noget sker. Efter bevor står det finitte verbum normalt sidst i ledsætningen. Mønstret er: bevor + subjekt + ... + verbum. druckst er nutidsformen af drucken (at udskrive/printe) for du: du druckst. Endelsen -st markerer her 2. person ental. Det er ikke samme form som infinitiven drucken eller 1. person ental ich drucke. Eksempel: Du druckst das Dokument. — “Du printer dokumentet.” Hele sætningen består af imperativen Ändere die Einstellung og tidsledsætningen bevor du druckst. Den betyder derfor: “Skift indstillingen, før du printer.” bevor viser, at ændringen skal ske tidligere end udskrivningen.

5. Ich muss nur ein kurzes Dokument drucken.

   Jeg skal kun udskrive et kort dokument.

   Ich muss

   jeg skal

   nur

   kun

   kurzes

   kort

   Dokument

   dokument

   drucken

   udskrive

   Uddybende forklaring

   Ich muss kombinerer pronomenet Ich («jeg») med modalverbet muss. muss er 1. person ental i nutid af müssen («at skulle»). Efter et modalverb står hovedverbet normalt i infinitiv sidst i sætningen: Ich muss arbeiten = «Jeg skal arbejde». Her udtrykker kombinationen nødvendighed, ikke en direkte ordre. nur betyder her «kun» og begrænser det, der skal udskrives. Det står foran den begrænsede nominalgruppe ein kurzes Dokument, så meningen er «kun et kort dokument». kurzes er adjektivet kurz («kort») i den form, der passer til Dokument i denne sætning. Dokument er intetkøn på tysk (das Dokument), og gruppen står som genstand for drucken; efter den ubestemte artikel ein får adjektivet her endelsen -es: ein kurzes Dokument. Sammenlign som eksempel: ein kurzer Text = «en kort tekst» og eine kurze Nachricht = «en kort besked»; adjektivets endelse ændres efter substantivets grammatiske køn, tal og kasus. Dokument betyder «dokument». Det er et intetkønsord: das Dokument, flertal die Dokumente. I denne sætning er det den genstand, som skal udskrives. drucken er infinitiven «at udskrive» og står efter modalverbet muss. Nutidsformer af drucken omfatter ich drucke («jeg udskriver») og du druckst («du udskriver»). I eksemplet Ich drucke das Dokument står verbet som det finitte hovedverb, mens Ich muss das Dokument drucken bruger infinitiven efter muss. Hele sætningen bygges således: Ich muss angiver, at taleren skal gøre noget; nur begrænser opgaven; ein kurzes Dokument er den bestemte type og genstand; og drucken er handlingen i infinitiv. Tilsammen betyder Ich muss nur ein kurzes Dokument drucken: «Jeg skal kun udskrive et kort dokument.»

6. Dann prüfe die Vorschau, bevor du startest.

   Så tjek forhåndsvisningen, før du starter.

   Dann

   så; derefter

   prüfe

   tjek

   Vorschau

   forhåndsvisning

   bevor du

   før du

   startest

   starter

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her »så« eller »derefter« og placerer opfordringen efter noget, der allerede er nævnt. Det er et tidsadverbium. Eksempel: Dann drucke das Dokument. — »Så udskriv dokumentet.« prüfe betyder her »tjek«. Formen er imperativ i du-form af verbet prüfen; den samme verbstamme ses i nutid: du prüfst — »du tjekker«. I en opfordring bruges Prüfe ... uden et udtrykt subjekt, fordi den, der tales til, er den underforståede aktør. Eksempel: Prüfe den Text. — »Tjek teksten.« Vorschau er substantivet »forhåndsvisning«. Det er et hunkønsord: die Vorschau; i flertal hedder det die Vorschauen. I den fulde sætning står det efter prüfe som det, der skal tjekkes. Eksempel: Die Vorschau ist klar. — »Forhåndsvisningen er klar.« bevor du indleder et tidsled med betydningen »før du«. bevor er en underordnende konjunktion, og du er 2. persons ental af pronomenet »du«. Eksempel: Prüfe den Text, bevor du ihn druckst. — »Tjek teksten, før du udskriver den.« startest betyder »starter«. Det er nutidsformen i 2. person ental af starten: du startest. I ledsætningen efter bevor står det finitte verbum til sidst, derfor kommer startest efter du. Eksempel: Du startest jetzt. — »Du starter nu.« Samlet er Dann prüfe die Vorschau en opfordring: »Så tjek forhåndsvisningen.« bevor du startest angiver, hvornår tjekket skal ske: »før du starter«. Hele ytringen betyder derfor: »Så tjek forhåndsvisningen, før du starter.«

7. Wo kommen die gedruckten Seiten heraus?

   Hvor kommer de udskrevne sider ud henne?

   Wo

   hvor

   kommen … heraus

   komme ud

   gedruckten

   udskrevne

   Seiten

   sider

   Uddybende forklaring

   Wo betyder her “hvor” og spørger efter stedet. Det er et spørgeord om placering; sammenlign wo? (“hvor?”) med woher? (“hvorfra?”) og wohin? (“hvorhen?”). kommen ... heraus er det adskillelige verbum herauskommen, “komme ud”. I dette spørgsmål står den bøjede del kommen på anden plads, mens præfikset heraus står sidst: Wo kommen die Seiten heraus? I en ledsætning bliver delene normalt samlet: ..., wo die Seiten herauskommen. Her er kommen pluralformen, fordi subjektet er die gedruckten Seiten; infinitiven og grundformen er herauskommen. gedruckten betyder “udskrevne” i denne sætning. Det er perfektum participium af drucken (“trykke/udskrive”), brugt som tillægsord foran substantivet: drucken → gedruckt → die gedruckten Seiten. Endelsen -en hænger her sammen med den bestemte flertalsgruppe die ... Seiten; den fortæller ikke i sig selv, hvem der udførte handlingen. Eksempel: die gedruckten Bilder — “de udskrevne billeder”. Seiten betyder “sider”. Entalsformen er die Seite, og flertalsformen er die Seiten. I den faste sætning er Seiten subjektet: det er siderne, der kommer ud. Eksempel: Die Seiten kommen heraus. — “Siderne kommer ud.” Hele spørgsmålet er bygget som Wo + [bøjet verbum] + [subjekt] + heraus?: Wo kommen die gedruckten Seiten heraus? Det betyder “Hvor kommer de udskrevne sider ud henne?” og spørger specifikt efter det sted eller den åbning, hvor siderne kommer ud.

8. Sie kommen aus dem Fach darunter.

   De kommer ud i bakken nedenunder.

   Sie

   de

   kommen

   kommer

   aus

   ud af

   Fach

   bakke eller rum

   darunter

   nedenunder

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de” og henviser til de trykte sider i den foregående kontekst. Formen er også den høflige tiltaleform “De”, men den læsning passer ikke med den faste oversættelse. I begyndelsen af en tysk sætning skrives pronomenet med stort begyndelsesbogstav. kommen er nutidsformen af kommen for 3. person flertal: sie kommen. Eksempel: Die Seiten kommen heraus. — “Siderne kommer ud.” Her beskriver kommen selve bevægelsen eller fremkomsten; aus angiver, hvorfra noget kommer. aus betyder her “ud af” eller “fra” og bruges ved en kilde eller et sted, noget kommer ud fra. aus styrer dativ. Derfor står dem foran Fach: das Fach bliver dem Fach efter aus. Fach betyder her et afgrænset rum eller en beholder, hvor noget kan ligge eller komme ud fra. Grundformen er das Fach, og flertallet er die Fächer. I denne sammenhæng passer “bakke” som oversættelse, men Fach kan også betyde et rum eller en afdeling afhængigt af sammenhængen. darunter betyder “nedenunder” eller “under det”. Her placerer ordet Fach i forhold til et andet sted, som samtalen allerede gør relevant: det er faget eller bakken nedenunder. Eksempel: Das Fach darunter ist leer. — “Faget nedenunder er tomt.” Sammen danner Sie kommen udsagnet “de kommer”, aus dem Fach angiver, at de kommer ud af faget, og darunter identificerer dette som faget nedenunder. Hele sætningen betyder derfor: “De kommer ud af bakken nedenunder.”