Lånetid og fornyelse på biblioteket | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wie lange darf ich dieses Buch behalten?

   Hvor længe må jeg beholde denne bog?

   Wie lange

   hvor længe

   darf ich

   må jeg

   dieses

   denne

   Buch

   bog

   behalten

   beh​​olde

   Uddybende forklaring

   Wie lange spørger om varighed: “hvor længe”. Det er ikke det samme som Wie oft (“hvor ofte”). Eksempel: Wie lange bleibst du? — “Hvor længe bliver du?” darf ich består af modalverbet dürfen og subjektet ich. Her betyder darf tilladelse i nutid: “må”. dürfen bøjes sådan i nutid: ich darf, du darfst, er/sie/es darf. I et spørgsmål står modalverbet før subjektet: Darf ich ...? — “Må jeg ...?” Eksempel: Darf ich das Fenster öffnen? — “Må jeg åbne vinduet?” dieses betyder “denne” her. Det er demonstrativordet dies- i neutrum ental; formen passer til Buch, som er neutrum (das Buch), og til den akkusative funktion i sætningen. Andre former i samme mønster er for eksempel dieser Tisch — “dette bord” og diese Tasche — “denne taske”. Formen skal vælges efter det ord, demonstrativordet knytter sig til, og den grammatiske funktion. Buch betyder “bog”. Grundformen er das Buch; flertal er die Bücher, med vokalskifte og omlyd i flertalsformen. Eksempel: Ich lese dieses Buch. — “Jeg læser denne bog.” behalten betyder “beholde”. Det er et uregelmæssigt verbum; grundformen er behalten, og i nutid hedder det for eksempel ich behalte og du behältst. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv, derfor står behalten til sidst i denne sætning. Eksempel: Ich möchte das Buch behalten. — “Jeg vil gerne beholde bogen.” Sætningen bygges sådan op: Wie lange spørger om varigheden, darf ich spørger om talerens tilladelse, og dieses Buch behalten angiver, hvad taleren ønsker tilladelse til at gøre. Samlet betyder Wie lange darf ich dieses Buch behalten?: “Hvor længe må jeg beholde denne bog?”

2. Der Leihschein zeigt das Rückgabedatum.

   Lånesedlen viser afleveringsdatoen.

   Leihschein

   låneseddel

   zeigt

   viser

   Rückgabedatum

   afleveringsdato

   Uddybende forklaring

   Leihschein betyder her en låneseddel, altså dokumentet der viser oplysninger om et lån. Det er et maskulint substantiv: der Leihschein; flertal er die Leihscheine. Ordet er sammensat af Leih- (lån) og Schein (seddel eller dokument). Eksempel: Der Leihschein ist wichtig. — Lånesedlen er vigtig. zeigt er nutidsformen af zeigen, “at vise”. Formen zeigt bruges med tredje person ental, som i Der Leihschein zeigt ...; med ich hedder det zeige, og med wir hedder det zeigen. Eksempel: Das Buch zeigt den Weg. — Bogen viser vejen. Rückgabedatum betyder afleveringsdato, altså den dato hvor noget skal afleveres tilbage. Det er et intetkønsord: das Rückgabedatum; flertal er die Rückgabedaten. Det er et sammensat ord af Rückgabe (tilbagelevering eller aflevering tilbage) og Datum (dato). Eksempel: Das Rückgabedatum steht hier. — Afleveringsdatoen står her. Hele sætningen er Der Leihschein zeigt das Rückgabedatum. Der Leihschein er det, der viser noget, zeigt er verbet “viser”, og das Rückgabedatum er det, der bliver vist. Derfor betyder sætningen: “Lånesedlen viser afleveringsdatoen.”

3. Was soll ich tun, wenn ich mehr Zeit brauche?

   Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?

   Was soll ich

   hvad skal jeg

   tun

   gøre

   wenn

   hvis

   mehr

   mere

   Zeit

   tid

   brauche

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Was soll ich spørger, hvad taleren bør eller skal gøre. soll er 1. person ental i nutid af sollen; sammen med infinitiven tun danner det et spørgsmål om den passende handling. Mønstret Was soll ich + infinitiv? kan genbruges, for eksempel: Was soll ich lesen? — Hvad skal jeg læse? tun betyder her “gøre” og står i infinitiv efter soll. Infinitiven er den form, der bruges efter et modalverb som sollen; den ændrer sig ikke efter personen i denne konstruktion. wenn indleder betingelsesleddet “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. For eksempel: Wenn ich Zeit habe, lerne ich. — Hvis jeg har tid, lærer jeg. mehr betyder “mere” og angiver her en større mængde af Zeit. Det er ikke selve navneordet, der betyder “mere”; mehr er ordet, der sammenligner mængden. Det kan også bruges med andre ikke-tællelige mængder, for eksempel mehr Wasser — mere vand. Zeit betyder “tid”. Det er et navneord og skrives med stort på tysk. I mehr Zeit bruges det uden en bestemt eller ubestemt artikel, fordi der tales om en ubestemt mængde tid. brauche betyder her “har brug for”. Det er 1. person ental i nutid af brauchen, som passer til subjektet ich. Sammenlign Ich brauche Hilfe. — Jeg har brug for hjælp. I ledsætningen står brauche til sidst, fordi wenn har indledt ledsætningen. Samlet består spørgsmålet af hovedsætningen Was soll ich tun — “Hvad skal jeg gøre?” — og betingelsesleddet wenn ich mehr Zeit brauche — “hvis jeg har brug for mere tid”. Hele betydningen er derfor: “Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?”

4. Du kannst die Leihfrist online verlängern, wenn niemand anderes auf das Buch wartet.

   Du kan forlænge lånet online, hvis ingen andre venter på bogen.

   Du kannst

   du kan

   die

   den

   Leihfrist

   lånefrist

   online

   online

   verlängern

   forlænge

   wenn

   hvis

   niemand anderes

   ingen andre

   auf

   på

   das

   den

   Buch

   bog

   wartet

   venter

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan” og består af 2. person ental af modalverbet können. Modalverbet står bøjet, mens det andet verbum kommer i infinitiv: Du kannst ... verlängern. Eksempel: Du kannst heute kommen. — “Du kan komme i dag.” die hører sammen med Leihfrist. Her er det bestemt artikel i akkusativ ental, fordi Leihfrist er femininum, og den er det direkte objekt for verlängern. Artiklen viser bestemthed, ikke et tal. Leihfrist betyder lånefrist, altså den periode eller slutdato, som et lån gælder til. Ordet er et sammensat substantiv med Leih- fra leihen (“låne”) og Frist (“frist”). Lær det som det tyske substantiv die Leihfrist, med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Leihfrist endet morgen. — “Lånefristen slutter i morgen.” online betyder online og fungerer her som en måde at udføre handlingen på. Det ændrer ikke formen på Leihfrist eller verlängern. verlängern er infinitiven “forlænge”. Den står efter modalverbet kannst og har derfor ikke personbøjning i denne konstruktion. Den bøjede form uden modalverbum kan for eksempel være Du verlängerst die Leihfrist. — “Du forlænger lånefristen.” wenn betyder “hvis” og indleder en betingelsesledsætning. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. Her kommer derfor wartet efter Buch. niemand anderes betyder “ingen andre”. niemand er et pronomen for ingen person, og anderes er en substantiveret form med betydningen “en anden/andre” i dette udtryk. Sammen er de subjekt i ledsætningen. Eksempel: Niemand anderes kann helfen. — “Ingen andre kan hjælpe.” auf betyder her “på”, men sammen med warten danner det mønsteret auf etwas warten — “vente på noget”. Dette er en præpositionsforbindelse, som skal læres samlet; auf alene forklarer ikke hele betydningen. das hører sammen med Buch i auf das Buch. Det er den bestemte artikel for neutrum i akkusativ ental. Her er akkusativformen nødvendig efter auf, fordi warten auf styrer akkusativ. Artiklen betyder ikke i sig selv “ét”. Buch betyder bog. Det er et intetkønsord: das Buch. I denne sætning står det i akkusativ, men for neutrum er artiklen den samme i nominativ og akkusativ: das Buch. wartet er 3. person ental nutid af warten, “vente”. Subjektet niemand anderes behandles grammatisk som ental, derfor wartet og ikke en flertalsform. warten auf + akkusativ betyder “vente på noget/nogen”. Eksempel: Sie wartet auf den Bus. — “Hun venter på bussen.” Samlet følger sætningen mønsteret Du kannst + objekt + online + infinitiv, efterfulgt af betingelsen wenn + subjekt + ... + bøjet verbum til sidst: “Du kan forlænge lånefristen online, hvis ingen andre venter på bogen.” Den danske oversættelse fastholder dermed både handlingen, betingelsen og den bestemte bog.

5. Kann ich das von zu Hause aus machen?

   Kan jeg gøre det hjemmefra?

   Kann ich

   kan jeg

   das

   det

   von zu Hause aus

   hjemmefra

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Kann ich består af modalverbet können i 1. person ental nutid, kann, og subjektpronomenet ich. Her danner det et spørgsmål om mulighed eller tilladelse: “kan jeg …?”. I et tysk hovedspørgsmål står det bøjede modalverb først, mens det andet verbum står som infinitiv senere i sætningen. Sammenlign: Kann ich kommen? = “Kan jeg komme?” das er her et pronomen, der betyder “det” og henviser til den handling, der er under samtale. Formen er ikke uforanderlig: tyske pronomener kan variere efter blandt andet køn, tal og kasus. I denne sætning står das som objektform for et neutralt entalsled; den samme form kan også bruges som nominativ i andre konstruktioner. Den konkrete handling fremgår af sammenhængen, ikke af pronomenet alene. von zu Hause aus er en fast måde at angive, at en handling udføres hjemmefra. zu Hause betyder “hjemme”, mens von … aus markerer udgangspunktet eller stedet, hvorfra handlingen udføres. Mønstret kan genbruges i Ich arbeite von zu Hause aus. = “Jeg arbejder hjemmefra.” machen er infinitiven af machen, “at gøre” eller “at lave”. Efter modalverbet können står det som infinitiv uden zu: Ich kann das machen = “Jeg kan gøre det.” Her beskriver machen den handling, som personen spørger, om vedkommende kan udføre. Samlet betyder Kann ich + das + von zu Hause aus + machen: “Kan jeg gøre det hjemmefra?” Modalverbet gør spørgsmålet til et spørgsmål om mulighed eller tilladelse, das peger på den relevante handling, og von zu Hause aus angiver, at handlingen skal udføres hjemmefra.

6. Melde dich von zu Hause aus bei deinem Bibliothekskonto an.

   Log ind på din bibliotekkonto hjemmefra.

   Melde … an

   log ind

   dich

   dig

   von zu Hause aus

   hjemmefra

   bei

   på / hos

   deinem

   dit

   Bibliothekskonto

   bibliotekskonto

   Uddybende forklaring

   Melde … an er den adskilte form af verbet sich anmelden — her: at logge ind. I bydeformen står den bøjede verbdel først, mens den adskilte del an står til sidst: Melde dich an! betyder “Log ind!”. I en almindelig hovedsætning står den bøjede del stadig på verbets plads, og an står til sidst: Ich melde mich an. = “Jeg logger ind.” dich er det refleksive pronomen til du i denne tiltaleform. Det viser, at den person, der logger ind, også er den, som handlingen vedrører. Sammenlign du som grundform og dich som akkusativform: Du meldest dich an. = “Du logger ind.” von zu Hause aus betyder “hjemmefra”. Konstruktionen angiver udgangspunktet for handlingen; aus er en fast del af udtrykket her. Den kan genbruges med andre verber, fx Ich arbeite von zu Hause aus. = “Jeg arbejder hjemmefra.” bei betyder her “på” eller “hos” i betydningen den konto eller tjeneste, man logger ind på. Efter bei står der dativ. Det er ikke det samme som auf, som ofte bruges om en fysisk overflade eller bestemte digitale mål; det konkrete valg afhænger af den tyske konstruktion. deinem betyder “dit” og er dativformen af det possessive ord dein i denne forbindelse. Formen passer til det neutrale substantiv Konto efter præpositionen bei: bei deinem Konto. dein kan få andre former efter køn, tal og kasus, fx dein Konto, deine Bibliothek, mit deinem Konto. Bibliothekskonto betyder “bibliotekskonto”. Det er et sammensat tysk substantiv: Bibliothek beskriver kontotypen, og Konto er det centrale led. Tyske sammensatte substantiver skrives normalt som ét ord, og det sidste led bestemmer grammatisk køn; derfor er Konto neutralt og får her dativformen deinem. Samlet består ytringen af bydeformen Melde … an, det refleksive dich, udgangspunktet von zu Hause aus og målet/tjenesten bei deinem Bibliothekskonto. Hele betydningen er derfor: “Log ind på din bibliotekkonto hjemmefra.”

7. Dann sollte ich den Leihschein zusammen mit dem Buch aufbewahren.

   Så skal jeg beholde lånesedlen sammen med bogen.

   Dann

   så

   sollte ich

   bør jeg

   Leihschein

   låneseddel

   zusammen mit

   sammen med

   Buch

   bog

   aufbewahren

   opbevare; beholde

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her „så“ eller „derefter“ og placerer handlingen som den næste følge eller beslutning. Eksempel: Dann gehe ich nach Hause. – „Så går jeg hjem.“ I den faktiske tekst står sollte ich: sollte er en bøjet form af sollen, og ich er subjektet. Sammen udtrykker de her, at taleren bør eller forventes at gøre noget; den faste oversættelse gengiver det som „skal jeg“. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens infinitiven kommer til sidst. Eksempel: Ich sollte lernen. – „Jeg bør læse.“ Leihschein betyder en låneseddel eller et lånedokument. Det er et hankønsord, og i den Leihschein står det i akkusativ, fordi det er genstand for aufbewahren. Flertalsformen er Leihscheine. Eksempel: Ich habe den Leihschein. – „Jeg har lånesedlen.“ zusammen mit betyder „sammen med“. mit styrer dativ, og derfor står det tilhørende substantiv som dem Buch i denne sætning. Eksempel: Sie lernt zusammen mit ihrem Bruder. – „Hun læser sammen med sin bror.“ Buch betyder „bog“. Det er et intetkønsord; efter mit får det dativformen dem Buch. Eksempel: Ich lese das Buch. – „Jeg læser bogen.“ Her er das Buch akkusativ, mens dem Buch i kildesætningen er dativ på grund af mit. aufbewahren betyder „opbevare“ eller i denne sammenhæng „beholde“. Det er et separabelt verbum: i en nutids-hovedsætning kan man sige Ich bewahre den Leihschein auf. – „Jeg opbevarer lånesedlen.“ Efter modalverbet sollte står hele infinitiven samlet til sidst: sollte ich ... aufbewahren. Samlet er strukturen Dann sollte ich + akkusativobjekt + zusammen mit + dativled + aufbewahren: Taleren siger, at vedkommende så bør beholde lånesedlen sammen med bogen. Sætningen er neutral og kan bruges som en praktisk beslutning eller anbefaling.

8. Er wird dir helfen, das Buch pünktlich zurückzugeben.

   Den vil hjælpe dig med at aflevere bogen til tiden.

   Er wird

   han vil

   dir

   dig

   helfen

   hjælpe

   das Buch

   bogen

   pünktlich

   til tiden

   zurückzugeben

   aflevere tilbage

   Uddybende forklaring

   Er wird: wird er 3. person ental af werden i præsens. Sammen med infinitiven helfen bruges det som hjælpeverbum til futurum og betyder her “vil hjælpe”. werden kan også bruges som selvstændigt verbum i betydningen “blive”. Eksempel: Sie wird morgen kommen. — “Hun kommer i morgen.” dir: Dette er dativformen af det personlige pronomen du: du → dir. Den angiver den person, som hjælpen er rettet til, altså “dig”. Dativ bruges blandt andet efter helfen; formen ændres ikke efter grammatisk køn hos den person, der modtager hjælpen. Eksempel: Ich helfe dir. — “Jeg hjælper dig.” helfen: Grundformen er helfen, “at hjælpe”. Verbet styrer dativ for den person, man hjælper, derfor dir og ikke akkusativformen dich. Her står helfen som infinitiv efter wird og sidst i hovedsætningen. Eksempel: Wir helfen dem Kind. — “Vi hjælper barnet.” das Buch: Buch betyder “bog”, og das er den bestemte artikel i nominativ eller akkusativ singularis for dette neutrale substantiv: das Buch. Her er das Buch det, der skal afleveres tilbage. Flertalsformen er die Bücher. Eksempel: Ich lese das Buch. — “Jeg læser bogen.” pünktlich: Her betyder adjektivet “til tiden” eller “punktligt”. Det beskriver, at handlingen sker på det aftalte eller forventede tidspunkt. Brugt adverbielt ændres formen ikke efter et substantiv. Eksempel: Der Zug kommt pünktlich. — “Toget kommer til tiden.” zurückzugeben: Dette er zu-infinitiven af det delbare verbum zurückgeben, “at give tilbage” eller “at aflevere tilbage”. I zu-infinitiven placeres zu mellem forstavelsen og verbets stamme: zurückgeben → zurückzugeben. I konstruktionen etwas zurückgeben er den afleverede ting akkusativobjekt: das Buch zurückgeben. Efter helfen kan man bruge mønstret jemandem helfen, etwas zu tun; derfor står der her zurückzugeben. Den samlede del das Buch pünktlich zurückzugeben angiver, hvad hjælpen gælder: at aflevere bogen tilbage til tiden. Eksempel: Ich verspreche, das Buch zurückzugeben. — “Jeg lover at aflevere bogen tilbage.” Hele sætningen bygges sådan: Er wird markerer en fremtidig handling, dir helfen betyder “hjælpe dig”, og das Buch pünktlich zurückzugeben angiver den handling, som hjælpen vedrører. Derfor betyder sætningen: “Han vil hjælpe dig med at aflevere bogen tilbage til tiden.”