Lånetid og fornyelse på biblioteket | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med Lånetid og fornyelse på biblioteket kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Wie lange darf ich dieses Buch behalten?

vi lange darf isj diizes buukh behalten? Hvor længe må jeg beholde denne bog?

Der Leihschein zeigt das Rückgabedatum.

dea lajsjajn tsajkt das rykgaabedaatum. Lånesedlen viser afleveringsdatoen.

Was soll ich tun, wenn ich mehr Zeit brauche?

vas zol isj tuun, ven isj mea tsajt braukhe? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?

Du kannst die Leihfrist online verlängern, wenn niemand anderes auf das Buch wartet.

duu kanst di lajfrist onlajn ferlængen, ven niimant anderes auf das buukh vartet. Du kan forlænge lånet online, hvis ingen andre venter på bogen.

Kann ich das von zu Hause aus machen?

kan isj das fon tsuu hauze aus makhen? Kan jeg gøre det hjemmefra?

Melde dich von zu Hause aus bei deinem Bibliothekskonto an.

melde disj fon tsuu hauze aus baj daj-nem biblioteekskonto an. Log ind på din bibliotekkonto hjemmefra.

Dann sollte ich den Leihschein zusammen mit dem Buch aufbewahren.

dan zolte isj deen lajsjajn tsuzamen mit deem buukh aufbevaarn. Så skal jeg beholde lånesedlen sammen med bogen.

Er wird dir helfen, das Buch pünktlich zurückzugeben.

ea vird dia helfn, das buukh pyngktlisj tsurykgeeben. Den vil hjælpe dig med at aflevere bogen til tiden.

Ord for ord

Wie I "Wie lange darf ich dieses Buch behalten?" spørger "Wie" om hvor lang tid noget gælder. Det bruges her sammen med "lange" i spørgsmålet "Wie lange ...?". Nyt eksempel: "Wie lange dauert das?" kan bruges, når du spørger, hvor lang tid noget varer.

lange I "Wie lange darf ich dieses Buch behalten?" angiver "lange" varigheden: hvor længe bogen må beholdes. Sammen med "Wie" danner det det almindelige spørgsmål "Wie lange ...?". Det kan bruges på et bibliotek, når du spørger om en lånefrist.

darf I "Wie lange darf ich dieses Buch behalten?" betyder "darf" at have tilladelse til at beholde bogen. Det står sammen med infinitiven "behalten" efter personen "ich". Du kan bruge mønsteret "Darf ich ...?" til at spørge om lov.

ich "ich" er den person, der spørger i "Wie lange darf ich dieses Buch behalten?", og betyder "jeg". Det står som den, der udfører eller oplever handlingen sammen med "darf". Det bruges, når du taler om dig selv.

dieses I "dieses Buch" peger "dieses" på den bestemte bog, som personen har i hånden eller allerede kender. Det bruges direkte foran "Buch" i udtrykket "dieses Buch". Du kan bruge "dieses" foran et konkret, nært identificeret ord i en lignende situation.

Buch "Buch" betyder bogen i "dieses Buch". Det er det, der må beholdes i spørgsmålet "Wie lange darf ich dieses Buch behalten?". På biblioteket kan du bruge ordet sammen med en handling som "behalten" eller "zurückgeben".

behalten I "dieses Buch behalten" betyder "behalten" at beholde bogen i stedet for at aflevere den endnu. Efter "darf" står verbet i formen "behalten". Du kan genbruge mønsteret "etwas behalten" om noget, du fortsat vil have.

Der "Der" står i "Der Leihschein" foran ordet for lånesedlen og gør udtrykket bestemt: den konkrete låneseddel. Det indleder sætningen "Der Leihschein zeigt das Rückgabedatum.". Brug samme placering med et bestemt navneord, når du omtaler noget kendt.

Leihschein "Leihschein" er lånesedlen, som viser afleveringsdatoen i "Der Leihschein zeigt das Rückgabedatum.". I denne sætning er den det, der viser informationen. På et bibliotek kan du bruge ordet, når du henviser til sedlen, der følger med lånet.

zeigt I "Der Leihschein zeigt das Rückgabedatum" betyder "zeigt" at lånesedlen viser eller angiver afleveringsdatoen. Formen bruges sammen med "Der Leihschein" og det, der vises, "das Rückgabedatum". Mønsteret "etwas zeigt etwas" kan bruges om et dokument eller en skærm, der viser information.

das I "das Rückgabedatum" står "das" foran den bestemte afleveringsdato, som sedlen viser. Det gør navneordet bestemt i denne sammenhæng. Du kan bruge samme placering foran et konkret, kendt neutrum-navneord.

Rückgabedatum "Rückgabedatum" betyder afleveringsdatoen i "Der Leihschein zeigt das Rückgabedatum.". Det er den dato, som fortæller, hvornår bogen skal afleveres. På biblioteket bruges ordet, når du taler om fristen for at levere en lånt bog tilbage.

Was I "Was soll ich tun, wenn ich mehr Zeit brauche?" spørger "Was" hvad personen skal gøre. Det står først i spørgsmålet sammen med "soll ich tun". Du kan bruge mønsteret "Was soll ich ...?" til at spørge om den rigtige handling.

soll I "Was soll ich tun" spørger "soll" hvilken handling personen bør eller skal udføre. Det står sammen med "ich" og infinitiven "tun". Mønsteret "Was soll ich tun?" kan bruges, når du har brug for råd eller instruktioner.

tun I "Was soll ich tun" betyder "tun" at gøre, altså hvilken handling personen skal udføre. Det står efter "soll" i formen "tun". Du kan bruge det faste spørgsmål "Was soll ich tun?" i en situation, hvor du ikke ved, hvad næste skridt er.

wenn I "wenn ich mehr Zeit brauche" indleder "wenn" betingelsen: hvis personen har brug for mere tid. Det forbinder betingelsen med spørgsmålet om, hvad man skal gøre. Du kan bruge mønsteret "wenn ..." til at beskrive, hvad der sker under en bestemt betingelse.

mehr I "mehr Zeit" betyder "mehr" en større mængde tid end den, der allerede er til rådighed. Det står direkte foran "Zeit". På biblioteket kan du bruge mønsteret "mehr Zeit brauchen", når den nuværende frist ikke er nok.

Zeit "Zeit" betyder tid i "wenn ich mehr Zeit brauche". Her er det den ekstra tid, personen har brug for til at beholde bogen længere. Mønsteret "mehr Zeit brauchen" kan bruges, når du har brug for længere tid til en opgave eller aftale.

brauche I "ich mehr Zeit brauche" betyder "brauche" at have brug for noget, her mere tid. Formen står sammen med personen "ich" og genstanden "mehr Zeit". Du kan bruge mønsteret "Ich brauche ..." til at fortælle, hvad du har brug for.

Du "Du" henvender sig direkte til den anden person i "Du kannst die Leihfrist online verlängern". Det betyder "du" og står som den person, der kan forlænge fristen. Det bruges i uformel direkte tale, som i vejledningen i denne dialog.

kannst I "Du kannst die Leihfrist online verlängern" betyder "kannst" at du har mulighed for at forlænge lånefristen. Det står sammen med "Du" og infinitiven "verlängern". Mønsteret "Du kannst ..." kan bruges, når du forklarer en anden, hvad der er muligt.

die I "die Leihfrist" står "die" foran den bestemte lånefrist, der omtales. Det gør hele udtrykket til den konkrete frist for lånet. Brug samme placering foran et bestemt navneord, når du taler om en kendt ting eller ordning.

Leihfrist "Leihfrist" betyder lånefrist i "Du kannst die Leihfrist online verlängern". Det er den periode eller frist, som kan forlænges, hvis ingen andre venter på bogen. På biblioteket bruges ordet, når du spørger om eller ændrer den tid, du må beholde et lån.

online I "die Leihfrist online verlängern" betyder "online", at forlængelsen foretages via en digital bibliotekstjeneste. Det beskriver, hvordan handlingen udføres. Du kan bruge "online" med digitale handlinger som at forlænge et lån eller logge ind.

verlängern I "die Leihfrist online verlängern" betyder "verlängern" at give lånefristen mere tid. Det står efter "kannst" i infinitivformen "verlängern". Mønsteret "eine Frist verlängern" kan bruges, når en tidsfrist skal gøres længere.

niemand I "wenn niemand anderes auf das Buch wartet" betyder "niemand" ingen person. Sammen med "anderes" indgår det i udtrykket "niemand anderes", altså ingen anden. Det bruges her til at angive en betingelse for, om lånefristen kan forlænges.

anderes I udtrykket "niemand anderes" bidrager "anderes" betydningen "anden" eller "en anden person". Hele udtrykket betyder, at ingen anden venter på bogen. Du kan bruge "niemand anderes" til at skelne alle andre personer fra den person, du taler om.

auf I "auf das Buch wartet" er "auf" en del af mønsteret for at vente på noget. Det står foran "das Buch" i sætningen "niemand anderes auf das Buch wartet". Genbrug mønsteret "auf etwas warten", når du venter på en person, ting eller begivenhed.

wartet I "niemand anderes auf das Buch wartet" betyder "wartet" at vente på bogen. Det bruges sammen med "auf das Buch", som angiver det, der ventes på. På biblioteket beskriver det her en anden låner, der venter på at kunne få bogen.

Kann I "Kann ich das von zu Hause aus machen?" spørger "Kann" om det er muligt at gøre noget. Det står først, fordi sætningen er et spørgsmål, og efterfølges af "ich" og "machen". Mønsteret "Kann ich ...?" kan bruges til at spørge, om en handling er mulig eller tilladt.

von I "von zu Hause aus" angiver "von" udgangspunktet for handlingen: hjemmefra. Det skal forstås sammen med "zu Hause aus" og ikke som hele betydningen alene. Udtrykket kan bruges, når du fortæller, at en digital handling udføres fra hjemmet.

zu I det faste udtryk "von zu Hause aus" er "zu" en del af måden, man siger "hjemmefra" på. Sammen med "von", "Hause" og "aus" angiver det hjemmet som udgangspunkt. Bevar hele udtrykket "von zu Hause aus", når du vil sige, at noget gøres fra hjemmet.

Hause "Hause" indgår i det faste udtryk "von zu Hause aus", som i dialogen betyder hjemmefra. Her skal ordet forstås sammen med de øvrige dele af udtrykket. Du kan bruge hele mønsteret, når du taler om at udføre en handling fra hjemmet.

aus I "von zu Hause aus" hjælper "aus" med at angive, at handlingen udføres med hjemmet som udgangspunkt. Betydningen kommer fra hele udtrykket sammen med "von zu Hause". Brug den fulde vending, når du siger, hvorfra en aktivitet foregår.

machen I "das von zu Hause aus machen" betyder "machen" at gøre det, altså at forlænge lånet hjemmefra. Det står efter "Kann ich ..." i infinitivformen "machen". Mønsteret "etwas machen" kan bruges, når du henviser til en handling, som allerede er nævnt.

Melde I "Melde dich von zu Hause aus bei deinem Bibliothekskonto an" er "Melde" en direkte opfordring til at logge ind. Det skal forstås sammen med "dich ... an", som danner handlingen at logge ind. På biblioteket kan denne opfordring bruges, når du vejleder en anden gennem login.

dich I "Melde dich ... an" henviser "dich" til den person, der skal logge ind. Det står sammen med "Melde" og det adskilte "an" i login-handlingen. Mønsteret "Melde dich ... an" bruges, når du beder en person om at logge ind.

bei I "bei deinem Bibliothekskonto anmelden" angiver "bei", hvilken konto login-handlingen foregår hos. Det står sammen med "anmelden" i udtrykket "sich bei einem Konto anmelden". Du kan bruge dette mønster, når du logger ind på en bestemt tjeneste eller konto.

deinem I "deinem Bibliothekskonto" betyder "deinem", at bibliotekskontoen tilhører eller er knyttet til den person, der bliver tiltalt. Det står foran "Bibliothekskonto". Du kan bruge mønsteret "deinem ..." til at henvise til noget, der er den andens.

Bibliothekskonto "Bibliothekskonto" betyder bibliotekskontoen i "Melde dich ... bei deinem Bibliothekskonto an". Det er den konto, man skal logge ind på for at håndtere lånet online. Ordet bruges i en praktisk vejledning om adgang til bibliotekets digitale tjeneste.

an I "Melde dich ... an" er "an" den sidste del af verbet "anmelden" og står adskilt fra "Melde". Sammen betyder "Melde dich ... an" at logge ind. Når verbet bruges som en opfordring, skal denne del stå til sidst i sætningen.

Dann I "Dann sollte ich den Leihschein ... aufbewahren" betyder "Dann" så eller derefter og viser, at A drager en konklusion af den foregående vejledning. Det står først og markerer næste handling. Du kan bruge "Dann ..." til at knytte en følge eller næste skridt til det, der lige er sagt.

sollte I "Dann sollte ich den Leihschein ... aufbewahren" udtrykker "sollte", hvad personen bør gøre: opbevare lånesedlen. Det står sammen med infinitiven "aufbewahren". Mønsteret "Ich sollte ..." kan bruges, når du formulerer et råd til dig selv eller en passende næste handling.

den I "den Leihschein" står "den" foran den konkrete låneseddel, som personen bør opbevare. Det gør udtrykket bestemt og knytter det til den seddel, der allerede er nævnt. Brug denne placering, når du henviser til en bestemt genstand i en handling.

zusammen I "zusammen mit dem Buch" betyder "zusammen" sammen og viser, at lånesedlen skal opbevares sammen med bogen. Det bruges sammen med "mit dem Buch" i hele udtrykket. Mønsteret "zusammen mit ..." kan bruges, når to ting eller personer skal være samlet.

mit I "zusammen mit dem Buch" angiver "mit", at lånesedlen skal være sammen med bogen. Det står foran "dem Buch" som den anden del af sammenligningen eller kombinationen. Brug mønsteret "mit ..." til at angive, hvad noget følges med eller bruges sammen med.

dem I "mit dem Buch" står "dem" foran den bestemte bog efter "mit". Sammen med "mit" danner det udtrykket for at være sammen med bogen. Du kan genbruge mønsteret "mit dem ...", når du taler om en bestemt genstand, der ledsager noget andet.

aufbewahren I "den Leihschein ... aufbewahren" betyder "aufbewahren" at gemme eller opbevare lånesedlen. Her er formålet at kunne bruge oplysningerne på sedlen ved afleveringen. Mønsteret "etwas aufbewahren" kan bruges om dokumenter eller andre ting, du skal beholde et stykke tid.

Er I "Er wird dir helfen" henviser "Er" til "Der Leihschein", altså lånesedlen, og betyder her "den" eller "den vil" på dansk. Det er lånesedlen, der vil hjælpe personen med at aflevere bogen til tiden. Du kan bruge et sådant stedord til at henvise tilbage til en allerede nævnt genstand.

wird I "Er wird dir helfen" viser "wird", at hjælpen forventes fremover eller som en følge af at have lånesedlen. Det står sammen med infinitiven "helfen". Mønsteret "wird ... helfen" kan bruges om noget, der vil være nyttigt for en person.

dir I "Er wird dir helfen" betyder "dir" til dig og angiver, hvem der får hjælp. Det står sammen med verbet "helfen". Du kan bruge mønsteret "jemand hilft dir" eller "etwas hilft dir", når du beskriver, hvad der hjælper dig.

helfen I "Er wird dir helfen" betyder "helfen" at hjælpe personen. Her er det lånesedlen, der vil hjælpe med at aflevere bogen til tiden. Mønsteret "jemandem helfen" kan bruges, når du fortæller, hvem der får hjælp.

pünktlich I "das Buch pünktlich zurückzugeben" betyder "pünktlich" til tiden eller uden at overskride fristen. Det beskriver, hvordan bogen skal afleveres. På biblioteket kan du bruge "pünktlich" om at aflevere et lån inden den angivne dato.

zurückzugeben I "das Buch pünktlich zurückzugeben" betyder "zurückzugeben" at aflevere bogen tilbage. Formen står sammen med "helfen" i konstruktionen "helfen, das Buch ... zurückzugeben". Mønsteret "etwas zurückgeben" kan bruges, når du leverer en lånt eller modtaget ting tilbage.

Grammatikpunkter

wenn + ledsætning: verbet står sidst

Wenn Sie mehr Zeit brauchen, verlängern Sie die Leihfrist online.

ven zii mea tsajt braukhen, ferlængen zii di lajfrist onlajn.

Hvis De har brug for mere tid, forlænger De lånetiden online.

Efter wenn står det bøjede verbum sidst i ledsætningen: wenn Sie mehr Zeit brauchen.

sich anmelden: adskilleligt verbum i imperativ

Melde dich von zu Hause aus an.

melde disj fon tsuu hauze aus an.

Log ind hjemmefra.

I imperativ står den adskilte præfiksdel an sidst: Melde dich ... an.

Tysk Ordforråd

behalten Verbum

behalten beholde

brauchen Verbum

braukhen have brug for brauche

Leihfrist Substantiv

lajfrist lånetid die Leihfrist

Leihschein Substantiv

lajsjajn låneseddel Der Leihschein

online Adverbium

onlajn online

Rückgabedatum Substantiv

rykgaabedaatum afleveringsdato das Rückgabedatum

tun Verbum

tuun gøre

verlängern Verbum

ferlængen forlænge

wenn Konjunktion

ven hvis

Wie lange Frase

vi lange Hvor længe

zeigen Verbum

tsajgen vise zeigt

Zeit Substantiv

tsajt tid mehr Zeit

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Lånesedlen viser afleveringsdatoen.

Vis Svar

Der Leihschein zeigt das Rückgabedatum.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

vise

Vis Svar

zeigt

beholde

Vis Svar

behalten

have brug for

Vis Svar

brauche

hvis

Vis Svar

wenn