Find et roligt sted at arbejde | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Gibt es einen ruhigen Bereich, in dem ich arbeiten kann?

   Er der et roligt område, hvor jeg kan arbejde?

   Gibt es

   er der

   ruhigen

   roligt

   Bereich

   område

   in dem

   hvor

   arbeiten

   arbejde

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Gibt es bruges til at spørge, om noget findes eller er til rådighed: “Er der …?” Det er en fast spørgekonstruktion med verbet geben i 3. person ental, selv om det, der findes, kan være et flertal. Eksempel: Gibt es hier WLAN? — “Er der wi-fi her?” ruhigen betyder her “roligt”. Grundformen er adjektivet ruhig. Formen ruhigen står foran Bereich og bøjes efter den bestemte grammatiske kombination: einen markerer hankøn ental i akkusativ, og derfor får adjektivet denne endelse. Det er adjektivet ruhigen, ikke substantivet, der bærer denne bøjning. Eksempel: Ich suche einen ruhigen Platz. — “Jeg leder efter en rolig plads.” Bereich betyder “område”. Det er et hankønsord: der Bereich; i denne sætning står det som einen Bereich efter Gibt es. Flertalsformen er Bereiche. Eksempel: Dieser Bereich ist ruhig. — “Dette område er roligt.” in dem betyder her “hvor” eller mere bogstaveligt “i hvilket”. Det er en relativforbindelse, som knytter den efterfølgende beskrivelse til Bereich. in kombineres her med dativ, fordi der beskrives et sted, hvor noget foregår, ikke en bevægelse ind i et sted; dem er den dative form, der passer til det hankønnede Bereich. Eksempel: Das ist der Raum, in dem wir lernen. — “Det er rummet, hvor vi lærer.” arbeiten er infinitiven af arbeiten og betyder “at arbejde”. I denne sætning står den efter modalverbet kann i den underordnede relativsætning. Eksempel: Ich möchte arbeiten. — “Jeg vil gerne arbejde.” kann er en bøjet form af modalverbet können og betyder her “kan” i betydningen “har mulighed for”. kann er 1. person ental, fordi subjektet er ich; i en hovedsætning står modalverbet normalt på andenpladsen, mens det her står sidst i relativsætningen: in dem ich arbeiten kann. Eksempel: Ich kann heute arbeiten. — “Jeg kan arbejde i dag.” Samlet spørger Gibt es einen ruhigen Bereich om, hvorvidt der findes et roligt område. Relativsætningen in dem ich arbeiten kann præciserer, at det er et område, hvor taleren kan arbejde. Hele sætningen betyder derfor: “Er der et roligt område, hvor jeg kan arbejde?”

2. Oben links gibt es Tische zum stillen Arbeiten.

   Ovenpå til venstre er der borde til stille arbejde.

   Oben links

   øverst til venstre

   gibt es

   der er

   Tische

   borde

   stillen

   stille

   Arbeiten

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Oben links angiver en placering: “øverst/oppe til venstre”. oben og links er her stedadverbier, som tilsammen beskriver, hvor noget befinder sig. Eksempel: Die Tür ist unten rechts. — “Døren er nederst til højre.” gibt es er den faste tyske konstruktion for at sige, at noget findes eller er til stede: “der er”. Den skal ikke forstås som det almindelige verbum geben (“give”) i denne brug. Mønstret er Es gibt + ...: Es gibt einen freien Platz. — “Der er en ledig plads.” Tische er flertal af substantivet der Tisch (“bord”). Efter es gibt står det, der findes, grammatisk i akkusativ; ved dette flertal ses forskellen ikke på formen: Es gibt einen Tisch (“Der er et bord”), men Es gibt Tische (“Der er borde”). stillen beskriver, at arbejdet foregår uden megen støj. Det er adjektivet still (“stille”) i en bøjet form. I zum stillen Arbeiten står adjektivet foran det substantiverede infinitiv Arbeiten og får endelsen -en efter zum. Arbeiten er infinitiven arbeiten (“arbejde”), brugt som et substantiv; derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Som verbum skrives det lille: Ich kann hier arbeiten. — “Jeg kan arbejde her.” Som substantiv kan das Arbeiten betyde selve det at arbejde. Her indgår det i zum ... Arbeiten, hvor zum er sammentrækningen af zu dem og betyder “til” i denne angivelse af formål eller anvendelse. Samlet bygges ytringen sådan op: først kommer placeringen Oben links, derefter eksistenskonstruktionen gibt es, og så det, der findes, Tische. Til sidst forklarer zum stillen Arbeiten, hvad bordene er beregnet til. Hele ytringen betyder derfor: “Ovenpå til venstre er der borde til stille arbejde.”

3. Darf ich dort kurz telefonieren?

   Må jeg tage et kort telefonopkald der?

   Darf ich

   må jeg

   dort

   der

   kurz

   kortvarigt

   telefonieren

   telefonere

   Uddybende forklaring

   Darf ich betyder her “må jeg?” og er en høflig måde at spørge om tilladelse på. Det finitte verbum darf er nutidsformen af dürfen med subjektet ich; i dette spørgsmål står verbet først, mens ich står lige efter. Mønsteret Darf ich + infinitiv? kan bruges til at spørge, om man må gøre noget. Det udtrykker tilladelse, ikke en sikker påstand om, at handlingen vil ske. dort betyder “der” og angiver et sted. Det er et tysk stedsadverbium, ikke et stedord, og det bøjes ikke efter køn eller tal. Eksempel: Darf ich dort sitzen? — “Må jeg sidde der?” kurz betyder her “kortvarigt” eller “i kort tid”. Det beskriver varigheden af handlingen telefonieren, ikke et substantiv. I denne sætning gør det anmodningen mere præcis: det drejer sig om at telefonere i kort tid. Eksempel: Ich warte kurz. — “Jeg venter et øjeblik.” telefonieren er infinitiven “at telefonere”. Den bruges efter modalverbet dürfen uden zu: Darf ich telefonieren? — “Må jeg telefonere?” Som andre infinitiver kan den også bruges med et andet subjekt, for eksempel Wir telefonieren später. — “Vi telefonerer senere.” Sammen danner Darf ich ...? spørgsmålet om tilladelse, dort angiver stedet, kurz begrænser varigheden, og telefonieren angiver handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Må jeg tage et kort telefonopkald der?”

4. Diese Tische sind nur zum stillen Lernen da.

   De borde er kun til helt stille arbejde.

   Diese

   disse

   Tische

   borde

   sind

   er

   nur

   kun

   zum

   til det

   stillen

   stille

   Lernen

   læring; studeren

   da

   der; til stede

   Uddybende forklaring

   Diese står foran Tische og betyder “disse”. Her er formen nominativ flertal; i denne form er diese den samme for alle grammatiske køn. I ental skelner tysk for eksempel mellem dieser, diese og dieses. I dativ flertal hedder formen for eksempel diesen. Tische betyder “borde”. Grundformen er der Tisch; Tische er her nominativ flertal: der Tisch – die Tische. Substantivet er subjektet for sind. sind er en form af sein (“at være”), her 3. person flertal i nutid: sie sind. nur betyder “kun” og begrænser det formål, der nævnes bagefter. zum er den sammentrukne form af zu dem. Her indleder det gruppen zum stillen Lernen, som står i en zu-forbindelse; zum er ikke i sig selv et taludtryk. stillen betyder her “stille”. Adjektivets grundform er still. I dem stillen Lernen har adjektivet endelsen -en, fordi det står efter den bestemte artikel dem; det er altså still, ikke Lernen, der har bøjningen i stillen. Eksempel: mit dem stillen Kind – “med det stille barn”. Lernen er substantiveringen af verbet lernen (“at lære; studere”) og betyder her “læring” eller mere naturligt “at studere”. Som substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav og er intetkøn: das Lernen. da betyder i sig selv ofte “der” eller “til stede”. Sammen med sein og en formålsangivelse kan ... da sein betyde “være beregnet til noget”. I denne sætning kommer da efter Lernen, selv om det hører sammen med sind i konstruktionen sind ... da. Sætningen samles sådan: Diese Tische er subjektet; sind ... da angiver, hvad bordene er beregnet til; og nur zum stillen Lernen begrænser formålet til stille læring eller studeren. Den samlede betydning er derfor: “De borde er kun til stille læring/studeren”, hvilket i den faste oversættelse er gengivet som “De borde er kun til helt stille arbejde”.

5. Dann telefoniere ich an einem anderen Ort.

   Så tager jeg telefonopkald et andet sted.

   Dann

   så

   telefoniere

   ringer / taler i telefon

   ich

   jeg

   anderen

   anden / et andet

   Ort

   sted

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere nævnt. Eksempel: Dann gehe ich nach Hause. = “Så går jeg hjem.” telefoniere er nutidsformen i første person ental af telefonieren (“at tale i telefon” eller “at foretage et telefonopkald”). Endelsen -e viser her “jeg”: ich telefoniere. Eksempel: Ich telefoniere später. = “Jeg taler i telefon senere.” ich er det personlige stedord for første person ental, altså taleren, og står her som grundled. Den tilsvarende form for flere talere er wir (“vi”): Wir telefonieren später. = “Vi taler i telefon senere.” anderen er bøjningsformen af ander- (“anden/andet”) i forbindelsen an einem anderen Ort. Den beskriver Ort; formen med -en skyldes den grammatiske sammenhæng, ikke verbet. ein anderer Ort betyder “et andet sted” som grundled, mens an einem anderen Ort betyder “et andet sted” som stedangivelse. Ort betyder “sted” eller “lokation”. Det er et hankønsord: der Ort. Efter an ved en fast placering bruges her dativ, derfor einem og anderen: an einem anderen Ort. Eksempel: Wir treffen uns an einem anderen Ort. = “Vi mødes et andet sted.” Sammen danner an einem anderen Ort en stedangivelse: handlingen foregår et andet sted, uden at teksten identificerer præcis hvilket sted. Dann telefoniere ich betyder “så taler jeg i telefon”, og hele sætningen betyder: “Så tager jeg et telefonopkald et andet sted.”

6. Die Eingangshalle ist besser zum Telefonieren.

   Lobbyen er bedre til telefonopkald.

   Die Eingangshalle

   lobbyen / indgangshallen

   besser

   bedre

   zum Telefonieren

   til telefonopkald

   Uddybende forklaring

   Die Eingangshalle betyder her lobbyen eller indgangshallen. Halle er et feminint substantiv, så ental med bestemt artikel får formen die; sammensætningen Eingangshalle betegner en hal ved en indgang. Et nyttigt eksempel er: Die Halle ist groß. — Hallen er stor. besser er komparativformen af gut: gut — god, besser — bedre, am besten — bedst. Her sammenlignes indgangshallen med et andet sted, uden at sammenligningsleddet står direkte i denne sætning. Eksempel: Dieser Ort ist besser. — Dette sted er bedre. zum Telefonieren betyder til at telefonere eller til telefonopkald. zum er sammentrækningen af zu dem. Telefonieren er et substantiveret infinitiv og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav; efter zu står det i denne konstruktion som aktivitetens navn. Mønstret gut/besser zum + substantiveret infinitiv kan bruges om, hvad et sted egner sig til. Eksempel: Der Raum ist gut zum Lesen. — Rummet er godt til at læse i. Samlet beskriver sætningen Die Eingangshalle som det sted, der vurderes, ist besser som en sammenligning med et andet sted, og zum Telefonieren som den aktivitet, stedet er bedre egnet til: Lobbyen er bedre til telefonopkald.

7. Ein Tisch oben passt gut für mich.

   Et bord ovenpå passer fint til mig.

   Tisch

   bord

   oben

   ovenpå

   passt

   passer

   gut

   godt; fint

   für mich

   til mig

   Uddybende forklaring

   Tisch betyder her “bord”. Det er grundformen af det maskuline substantiv der Tisch; i sætningen står Ein Tisch som subjekt, så den ubestemte artikel ein viser nominativ og maskulint køn. Eksempel: Der Tisch ist groß. – “Bordet er stort.” oben betyder her “ovenpå” eller “oppe”. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter Tisch. Eksempel: Das Buch liegt oben. – “Bogen ligger ovenpå.” passt betyder her “passer” i betydningen “er velegnet” eller “fungerer godt for nogen”. Det er 3. person ental i nutid af passen: passen – er/sie/es passt. Subjektet er ein Tisch, derfor bruges entalsformen passt. Eksempel: Der Platz passt für mich. – “Pladsen passer til mig.” gut betyder “godt” og beskriver her, hvor godt noget passer. Det er adverbiel brug af gut; som prædikativt eller attributivt adjektiv kan formen også være gut, men bøjningen afhænger dér af konstruktionen. En nyttig kontrast er gut – “godt” og schlecht – “dårligt”. für mich betyder “til mig” i denne betydning. Præpositionen für styrer akkusativ, og mich er akkusativformen af første persons entalspronomen: ich – mich (“jeg” – “mig”). Eksempel: Das ist für mich. – “Det er til mig.” Samlet består sætningen af Ein Tisch (“et bord”) som subjekt, oben (“ovenpå”) som stedangivelse, passt (“passer”), gut (“godt/fint”) og für mich (“til mig”). Den samlede betydning er derfor: “Et bord ovenpå passer fint til mig.”

8. Am Nachmittag ist es normalerweise ruhig.

   Der er som regel roligt om eftermiddagen.

   Am Nachmittag

   om eftermiddagen

   ist es

   det er

   normalerweise

   som regel

   ruhig

   roligt

   Uddybende forklaring

   Am Nachmittag betyder her "om eftermiddagen". am er den sammentrukne form af an dem; i denne tidsangivelse står Nachmittag i dativ: der Nachmittag → am Nachmittag. Et tilsvarende eksempel er Am Morgen bin ich müde. – "Om morgenen er jeg træt." ist es består af ist, 3. person ental i nutid af sein ("at være"), og es, det formelle subjekt i denne upersonlige beskrivelse. es peger her ikke på en bestemt ting, men indgår i mønsteret Es ist .... normalerweise er et adverbium, der betyder "som regel" eller "normalt". Det angiver, at udsagnet gælder under almindelige omstændigheder, ikke nødvendigvis hver eneste eftermiddag. Eksempel: Normalerweise arbeite ich am Montag. – "Som regel arbejder jeg om mandagen." ruhig betyder her "rolig" eller "stille". Det er et ubøjet prædikativt adjektiv efter sein: Es ist ruhig. – "Der er roligt." Samlet følger sætningen mønsteret Am + tidsangivelse + ist es + adverbium + adjektiv: Am Nachmittag ist es normalerweise ruhig. Det giver betydningen "Der er som regel roligt om eftermiddagen."