Ich
“Ich” betyder “jeg” og er den, der ønsker at få bogen fornyet. I dialogen står det som subjekt i “Ich möchte ein Buch verlängern”; denne begyndelse kan bruges, når man selv fremsætter et ønske.
möchte
“möchte” udtrykker et høfligt ønske: personen vil gerne have bogen fornyet. Det står sammen med infinitiven “verlängern” i “Ich möchte ein Buch verlängern” og er nyttigt, når man beder om noget på en venlig måde.
ein
“ein” betyder “en” eller “et” og introducerer her en bestemt type genstand uden at identificere den nærmere i “ein Buch”. Forbindelsen “ein Buch verlängern” kan bruges, når man taler om at forny en bog.
Buch
“Buch” betyder “bog” og er det, som personen ønsker at få fornyet. I “ein Buch verlängern” står det som genstanden for handlingen, en naturlig forbindelse ved lån på et bibliotek.
verlängern
“verlängern” betyder her at forny låneperioden for en bog. Formen står som infinitiv efter “möchte” i “Ich möchte ein Buch verlängern” og efter “können” i “Kann ich das Buch dann heute verlängern?”; den bruges, når man beder om mere tid til noget lånt.
das
“das” henviser i “das ich ausgeliehen habe” til bogen og svarer her til “som”. Den samme ordform står med stort begyndelsesbogstav som “Das” i “Das können Sie”, hvor den henviser til den mulige fornyelse; “das” kan derfor bruges både inde i en beskrivende ledsætning og som henvisning til noget, der netop er nævnt.
ausgeliehen
“ausgeliehen” betyder “lånt” i “das ich ausgeliehen habe”. Det er perfektum participium af “ausleihen” og står sammen med “habe” for at beskrive en allerede gennemført lånehandling; forbindelsen “ich ausgeliehen habe” bruges i ledsætningen efter “das”.
habe
“habe” betyder her “har” og er hjælpeverbum i “das ich ausgeliehen habe”. Sammen med “ausgeliehen” beskriver det, at lånet allerede er sket, og i denne ledsætning står verbet til sidst.
Sie
“Sie” betyder “De” i den høflige tiltale til personen ved biblioteksskranken. I “Sie können es über Ihr Onlinekonto verlängern” står det som subjekt; den samme form bruges, når man taler formelt til én person eller flere personer.
können
“können” udtrykker mulighed eller evne, som i “Sie können es über Ihr Onlinekonto verlängern” og “Wir können Ihnen hier am Schalter helfen”. Det står sammen med en infinitiv og bruges, når man forklarer, hvad nogen har mulighed for at gøre.
es
“es” henviser i “Sie können es über Ihr Onlinekonto verlängern” til bogen, der skal fornyes. Det er også en del af forbindelsen “es sei denn”, som indleder en undtagelse; betydningen “medmindre” kommer fra hele forbindelsen, ikke fra “es” alene.
über
“über” betyder her “via” og angiver den kanal, som fornyelsen sker gennem i “über Ihr Onlinekonto”. Forbindelsen kan bruges, når man beskriver, at en handling udføres via en konto eller en anden adgangsvej.
Ihr
“Ihr” betyder “Deres” og knytter “Onlinekonto” til den person, der tiltales formelt. I “über Ihr Onlinekonto” viser det, hvilken konto personen skal bruge; denne possessive form bruges i formel tiltale.
Onlinekonto
“Onlinekonto” betyder “onlinekonto” og er den konto, hvor bogen normalt kan fornyes. I “über Ihr Onlinekonto” står det efter “über” som den digitale adgangsvej til handlingen.
kann
“kann” betyder “kan” eller “er i stand til” i “Ich kann heute nicht auf mein Konto zugreifen”. Formen “Kann” står med stort begyndelsesbogstav i spørgsmålet “Kann ich das Buch dann heute verlängern?”; den bruges til både at udtrykke manglende mulighed og spørge om tilladelse eller mulighed.
heute
“heute” betyder “i dag” og angiver tidspunktet i “Ich kann heute nicht auf mein Konto zugreifen”. Det bruges til at placere en handling eller en manglende mulighed på den aktuelle dag.
nicht
“nicht” betyder “ikke” og nægter her muligheden for at få adgang til kontoen i “Ich kann heute nicht auf mein Konto zugreifen”. Det står foran den del, der beskriver den handling, som ikke kan udføres.
auf
“auf” indgår i forbindelsen “auf mein Konto zugreifen” og angiver her det kontoområde, man forsøger at få adgang til. Denne forbindelse kan bruges, når man beskriver adgang til en konto eller et system.
mein
“mein” betyder “min” og knytter “Konto” til den person, der taler i “auf mein Konto zugreifen”. Forbindelsen “mein Konto” kan bruges, når man henviser til sin egen konto.
Konto
“Konto” betyder “konto” og er det, som personen ikke kan få adgang til i “auf mein Konto zugreifen”. Ordet bruges i denne forbindelse om en personlig onlinekonto.
zugreifen
“zugreifen” betyder her “få adgang til” en konto. Det står som infinitiv i slutningen af “Ich kann heute nicht auf mein Konto zugreifen” efter “kann”; forbindelsen bruges, når man forklarer, at man forsøger at åbne eller bruge en konto.
Wir
“Wir” betyder “vi” og henviser til bibliotekspersonalet i “Wir können Ihnen hier am Schalter helfen”. Formen “wir” står også med lille begyndelsesbogstav i “damit wir Ihre Daten finden können”; den bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv sammen med andre.
Ihnen
“Ihnen” betyder “Dem” i den formelle tiltale og betegner den person, som får hjælp i “Wir können Ihnen hier am Schalter helfen”. Det står sammen med “helfen” for at vise, hvem hjælpen er rettet mod, og bruges ved høflig henvendelse.
hier
“hier” betyder “her” og placerer hjælpen ved det sted, hvor samtalen foregår i “hier am Schalter”. Det kan bruges til at vise, hvor en person kan få hjælp eller udføre en handling.
am
“am” betyder her “ved” eller “på” og angiver stedet i “am Schalter”. Formen er sammentrækningen af “an dem” og bruges i denne lokale forbindelse, når man taler om at være ved en skranke.
Schalter
“Schalter” betyder i denne dialog “skranke” eller “disk”, hvor bibliotekspersonalet hjælper den besøgende. I “hier am Schalter” betegner det stedet for den personlige betjening.
helfen
“helfen” betyder “hjælpe” i “Wir können Ihnen hier am Schalter helfen”. Det står som infinitiv efter “können” og bruges sammen med den person, der modtager hjælpen.
Brauche
“Brauche” betyder “har brug for” i spørgsmålet “Brauche ich meinen Bibliotheksausweis?”. Det er en form af “brauchen” placeret først, fordi spørgsmålet spørger, om et bestemt kort er nødvendigt; mønsteret kan bruges til at spørge, om man har brug for noget.
meinen
“meinen” betyder “min” og knytter “Bibliotheksausweis” til den person, der spørger i “meinen Bibliotheksausweis”. Formen bruges her i spørgsmålet om, hvorvidt taleren skal bruge sit eget bibliotekskort.
Bibliotheksausweis
“Bibliotheksausweis” betyder “bibliotekskort” og er det kort, som personen spørger, om han eller hun skal bruge. I “Brauche ich meinen Bibliotheksausweis?” står ordet som det, der muligvis er nødvendigt ved skranken.
Bringen
“Bringen” betyder “bring” i den høflige opfordring “Bringen Sie Ihren Ausweis mit”. Formen bruges her til at bede den besøgende tage kortet med til skranken; den samme konstruktion kan bruges ved venlige, formelle instruktioner.
Ihren
“Ihren” betyder “Deres” og knytter “Ausweis” til den person, der tiltales formelt i “Ihren Ausweis”. Det viser, hvilket kort personen skal tage med, og er en possessiv form, der bruges i formel tiltale.
Ausweis
“Ausweis” betyder her “kort” eller “identifikationskort” og henviser til det kort, biblioteket skal bruge for at finde personens oplysninger. I “Bringen Sie Ihren Ausweis mit” er det genstanden, som den besøgende skal tage med.
mit
“mit” betyder her “med” og viser i “Bringen Sie Ihren Ausweis mit”, at kortet skal medbringes til skranken. Det står til sidst i opfordringen og fuldender betydningen af at tage noget med.
damit
“damit” betyder “så at” og indleder formålet med at medbringe kortet i “damit wir Ihre Daten finden können”. Forbindelsen bruges til at knytte en handling sammen med det mål, den skal gøre mulig.
Ihre
“Ihre” betyder “Deres” og knytter “Daten” til den person, der tiltales formelt i “Ihre Daten”. Her henviser det til de oplysninger, biblioteket skal finde, og bruges som possessiv form i formel tiltale.
Daten
“Daten” betyder her “oplysninger” eller “data” og henviser til bibliotekets registrering af den besøgende i “Ihre Daten”. Det bruges som det, personalet vil finde, når de har fået kortet.
finden
“finden” betyder “finde” i “damit wir Ihre Daten finden können”. Det står som infinitiv efter “können” og til sidst i ledsætningen; forbindelsen bruges, når man forklarer, hvad personalet kan gøre med de tilgængelige oplysninger.
dann
“dann” betyder “så” eller “derefter” og viser rækkefølgen i “Kann ich das Buch dann heute verlängern?”. Personen spørger, om fornyelsen kan ske efter det foregående trin med kortet; ordet bruges til at markere, hvad der sker bagefter.
es sei denn
“es sei denn” betyder som helhed “medmindre” og indleder undtagelsen i “es sei denn, jemand anderes hat es reserviert”. “es” er et fast formelt element, “sei” er en form af “sein”, og “denn” fuldender forbindelsen; sammen bruges de til at begrænse eller undtage noget fra den foregående mulighed.
jemand
“jemand” betyder “nogen” og er personen, der eventuelt allerede har reserveret bogen i “jemand anderes hat es reserviert”. Forbindelsen “jemand anderes” bruges, når man vil sige, at en ukendt eller ikke nærmere angivet person er involveret.
anderes
“anderes” betyder “anden” eller “en anden” i forbindelsen “jemand anderes”. Det præciserer, at det er en anden person end den, der taler eller bliver tiltalt, som har reserveret bogen.
hat
“hat” betyder “har” og fungerer som hjælpeverbum i “jemand anderes hat es reserviert”. Sammen med “reserviert” beskriver det en reservation, der allerede er foretaget, og denne konstruktion bruges til at fortælle, hvad nogen har gjort.
reserviert
“reserviert” betyder her “reserveret” og forklarer, hvorfor bogen måske ikke kan fornyes: en anden person har allerede bedt om den. Formen står sammen med “hat” i “jemand anderes hat es reserviert” og bruges, når man taler om en allerede foretaget reservation.