Fornyelse af en lånt bog | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte ein Buch verlängern, das ich ausgeliehen habe.

   Jeg vil gerne forny en bog, jeg har lånt.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   ein Buch

   en bog

   verlängern

   forny

   das

   som

   ich

   jeg

   ausgeliehen

   lånt

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil noget. möchte er formen for 1. person ental; den forbindes traditionelt med Konjunktiv II af mögen og bruges ofte til at udtrykke et høfligt ønske. Den er mindre direkte end will. Eksempel: Ich möchte ein Glas Wasser. — Jeg vil gerne have et glas vand. ein Buch er det, som ønskes fornyet. Buch er et intetkønsord, og her står det som direkte objekt i akkusativ; derfor har den ubestemte artikel formen ein. ein udtrykker her ikke nødvendigvis tallet én, men ubestemt reference. Eksempel: Ich lese ein Buch. — Jeg læser en bog. verlängern er verbet i infinitiv og betyder her at forny eller forlænge, nærmere bestemt en låneperiode. Det kan også bruges om at forlænge andre tidsrum eller gyldigheder. Efter möchte står hovedverbet i infinitiv: Ich möchte den Vertrag verlängern. — Jeg vil gerne forlænge kontrakten. das indleder en relativsætning, der beskriver bogen. Her henviser det til Buch, står i intetkøn ental og fungerer som objekt for ausgeliehen; subjektet i relativsætningen er ich. Formen er både nominativ og akkusativ i intetkøn ental, så funktionen må findes ud fra sætningen. Det samme ord kan også være en artikel eller et demonstrativt pronomen i andre konstruktioner. ich er subjektet i relativsætningen og betyder jeg. Det er den person, der har lånt bogen. Den tyske form ich bruges for 1. person ental som subjekt; den svarer ikke til objektformen mich. ausgeliehen er perfektum participium af ausleihen og betyder her lånt. I denne konstruktion beskriver det, at taleren har lånt bogen. ausleihen er et deleligt verbum: I en hovedsætning kan man for eksempel sige Ich leihe ein Buch aus. — Jeg låner en bog. Participiet ausgeliehen bruges sammen med hjælpeverbet haben i perfektum. habe er 1. person ental af haben og fungerer her som hjælpeverbum. Sammen med ausgeliehen danner det perfektum, altså betydningen har lånt. I denne underordnede relativsætning står det finitte hjælpeverbum til sidst: das ich ausgeliehen habe. Samlet betyder konstruktionen, at taleren gerne vil forny en bog, og relativsætningen præciserer, at det er en bog, som taleren har lånt. Mønstret kan genbruges som Ich möchte [objekt] [infinitiv], das/die/den ich [participium] habe, hvor relativpronomenets form og funktion afhænger af dets køn, tal og rolle i relativsætningen.

2. Sie können es über Ihr Onlinekonto verlängern.

   Du kan forny den via din onlinekonto.

   Sie können

   du kan

   es

   den

   über Ihr Onlinekonto

   via din onlinekonto

   verlängern

   forny

   Uddybende forklaring

   Sie können: Her gengives det i den faste oversættelse som “du kan”. können er grundformen af modalverbet og står her i nutid. Formen können efter Sie kan grammatisk være høflig tiltale til én person eller 2. person flertal; den er altså ikke den uformelle entalsform du kannst. Det store begyndelsesbogstav i Sie markerer den høflige tiltale, og Ihr længere fremme hører til samme høflige tiltalesystem. Den faste oversættelse bruger dansk du, men den tyske form er stadig Sie können. es: Dette er et akkusativpronomen i neutrum og betyder her “den”. I konteksten henviser det til bogen fra den foregående sætning; Buch er et intetkønsord. es har samme form i nominativ og akkusativ: Es ist neu = “Den er ny”, mens Ich verlängere es = “Jeg fornyer den”. über Ihr Onlinekonto: über betyder her “via” og angiver den kanal eller adgangsvej, som handlingen udføres gennem. I denne brug står det foran akkusativ. Onlinekonto er et intetkønsord: das Onlinekonto. Derfor har det possessive Ihr ingen synlig endelse i nominativ eller akkusativ intetkøn: Ihr Onlinekonto. Her svarer det semantisk til “din onlinekonto”; formen kan i andre sammenhænge også høre til høflig tiltale til flere personer. Eksempel: Sie bezahlen über Ihr Konto. = “De betaler via Deres konto.” verlängern: Grundformen er verlängern, “fornye” eller “forlænge”. Her er det infinitiv efter modalverbet können, og i denne hovedsætning står infinitiven til sidst. Med en bog eller et lån betyder det her at forny låneperioden, ikke nødvendigvis at gøre selve genstanden fysisk længere. Eksempel: Ich möchte das Buch verlängern. = “Jeg vil gerne forny bogen.” Hele sætningen bygges op som Sie können + es + über Ihr Onlinekonto + verlängern: personen har mulighed for at udføre handlingen, es er det, der fornys, über Ihr Onlinekonto angiver kanalen, og verlängern navngiver handlingen. Samlet betyder sætningen: “Du kan forny den via din onlinekonto.”

3. Ich kann heute nicht auf mein Konto zugreifen.

   Jeg kan ikke komme ind på min konto i dag.

   Ich kann

   jeg kan

   heute

   i dag

   nicht

   ikke

   auf

   til / på

   mein

   min

   Konto

   konto

   zugreifen

   få adgang

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er nutidsformen af modalverbet können for første person ental: “jeg kan”. Sammen med et andet verbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst: Ich kann helfen = “Jeg kan hjælpe”. Her udtrykker konstruktionen mulighed eller evne, ikke en særskilt angivet tilladelse. heute: betyder “i dag” og angiver tidspunktet. Det ændrer ikke formen på de andre ord. Eksempel: Heute arbeite ich. = “I dag arbejder jeg.” nicht: betyder “ikke” og negerer her muligheden for at få adgang. Placeringen af nicht kan have betydning for, hvad der negeres; her hører det sammen med kann ... zugreifen. auf: I forbindelsen auf etwas zugreifen betyder det “til/på” i betydningen at få adgang til noget. Her er det den præposition, der indgår i verbforbindelsen. mein: betyder “min” og er den possessive form for første person ental. Her står den foran Konto. Konto er intetkøn i ental, og forbindelsen auf ... zugreifen styrer akkusativ; derfor står den possessive form som mein Konto uden synlig endelse. Eksempel: mein Buch = “min bog”. Konto: betyder “konto”. Det er et intetkønsord: das Konto; flertal er die Konten. I denne sætning er det den konto, som taleren ikke kan få adgang til. zugreifen: er infinitiven af zugreifen og betyder her “at få adgang”. Den bruges med auf og det, man får adgang til: auf ein Konto zugreifen. Som et adskilleligt verbum kan den deles i en hovedsætning, for eksempel Ich greife auf mein Konto zu; efter et modalverbum står infinitiven samlet til sidst, som i den faste sætning. Samlet bliver mønstret Ich kann heute nicht auf mein Konto zugreifen: Ich kann angiver talerens mulighed, nicht ophæver denne mulighed, heute angiver tidspunktet, og auf mein Konto zugreifen angiver handlingen “få adgang til min konto”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg kan ikke komme ind på min konto i dag.”

4. Wir können Ihnen hier am Schalter helfen.

   Vi kan hjælpe dig ved skranken.

   Wir können

   vi kan

   Ihnen

   Dem (høfligt «du»)

   hier

   her

   Schalter

   skranke

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her, at taleren sammen med mindst én anden person har mulighed for at hjælpe. können er grundformen og er et modalverb. I nutid bøjes det: ich kann, du kannst, er/sie/es kann, wir können, ihr könnt, sie/Sie können. Ved et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Wir können helfen = »Vi kan hjælpe«. Ihnen er dativformen af det høflige pronomen Sie; her henviser det ifølge den faste oversættelse til én person, som tiltales høfligt. Personen er modtageren for hjælpen. Formen Ihnen ændrer sig ikke efter grammatisk køn; forskellen mellem Ihnen og for eksempel ihnen er blandt andet høflig tiltale over for henvisning til dem. hier betyder »her« og angiver stedet i den aktuelle situation. Et genbrugeligt eksempel er Wir arbeiten hier. — »Vi arbejder her.« Schalter betyder »skranke«. Det er et maskulint substantiv: der Schalter; flertal er die Schalter. I teksten står det i stedudtrykket am Schalter, hvor am er sammentrækningen af an dem. Denne kombination betyder »ved skranken«; den beskriver stedet, hvor hjælpen kan foregå. helfen betyder »hjælpe«. Det er infinitiven, som står sidst, fordi können er modalverbet. Verbet helfen tager normalt dativ for den person, der hjælpes: Ich helfe Ihnen. — »Jeg hjælper Dem.« Formen helfen kan også være nutidsformen ved wir, sie eller høfligt Sie, men her er den infinitiv. Samlet bygges sætningen sådan op: Wir können angiver, hvem der har mulighed for noget, Ihnen angiver modtageren, hier am Schalter angiver stedet, og helfen angiver handlingen. Hele sætningen betyder derfor: »Vi kan hjælpe dig ved skranken.«

5. Brauche ich meinen Bibliotheksausweis?

   Skal jeg bruge mit lånerkort?

   Brauche

   har brug for

   ich

   jeg

   meinen

   min

   Bibliotheksausweis

   lånerkort

   Uddybende forklaring

   Brauche er første person ental af brauchen i nutid: ich brauche betyder “jeg har brug for”. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Brauche ich ...? Eksempel: Brauche ich Hilfe? — “Har jeg brug for hjælp?” ich betyder “jeg” og er subjektet, altså den person, der har behovet. Formen er første person ental; den ændrer sig ikke efter grammatisk køn. meinen er possessivformen af mein (“min/mit”) foran et maskulint substantiv i akkusativ. Her er Bibliotheksausweis maskulint: der Bibliotheksausweis, og derfor bliver mein til meinen. Sammenlign: mein Ausweis som nominativ og Ich brauche meinen Ausweis som akkusativ. Formen viser ikke i sig selv et bestemt antal; ental kommer her fra substantivets form. Bibliotheksausweis betyder her “lånerkort” eller “bibliotekskort”. Det er et sammensat substantiv: Bibliothek betyder “bibliotek”, og Ausweis betyder “kort/legitimationskort” i denne type sammensætning. Det bestemte ord er Ausweis, så substantivet har grammatisk maskulinum: der Bibliotheksausweis. Eksempel: Ich habe meinen Bibliotheksausweis dabei. — “Jeg har mit lånerkort med.” Hele spørgsmålet følger mønstret bøjet verbum + subjekt + possessivled + substantiv: Brauche ich meinen Bibliotheksausweis? Det betyder “Skal jeg bruge mit lånerkort?” eller mere direkte “Har jeg brug for mit lånerkort?”.

6. Bringen Sie Ihren Ausweis mit, damit wir Ihre Daten finden können.

   Tag dit kort med, så vi kan finde dine låneoplysninger.

   Bringen Sie … mit

   tag med

   Ihren

   dit

   Ausweis

   kort

   damit

   så / for at

   Ihre

   dine

   Daten

   oplysninger

   wir

   vi

   finden

   finde

   können

   kan

   Uddybende forklaring

   Bringen Sie … mit er en høflig imperativkonstruktion med det adskillelige verbum mitbringen — “tage med”. Bringen står først, Sie er den formelle tiltaleform, og præfikset mit står til sidst. Eksempel: Bringen Sie das Buch mit. — “Tag bogen med.” Ihren betyder her “dit” og er en bøjet form af possessivet Ihr-, der bruges ved formel tiltale med Sie. Formen Ihren står i maskulinum ental akkusativ, fordi den hører sammen med Ausweis, som er det direkte objekt for bringen. Ejeren er modtageren, mens bøjningen følger det ejede ords grammatiske form. Ausweis betyder her et kort, nærmere et identifikations- eller lånerkort. Det er et hankønsord: der Ausweis. I akkusativ ental ser selve substantivet stadig ud som Ausweis; det er især Ihren, der viser kasus i denne nominalgruppe. Eksempel: Ich habe meinen Ausweis. — “Jeg har mit kort.” damit indleder en ledsætning, der angiver formålet: “så / for at”. I denne type tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst. Her er finden infinitiven, og können er det finitte modalverbum, som står efter infinitiven. Ihre betyder her “dine/Deres” og er possessivet ved formel tiltale med Sie. Formen passer til Daten, som står i flertal; den viser ikke i sig selv, hvem ejeren er uden den understøttede sammenhæng. Det er possessivet, ikke Daten, der udtrykker ejerskab. Daten er flertal af das Datum og betyder her “oplysninger” eller “data”. Den faste oversættelse præciserer dem som låneoplysninger. Eksempel: Wir prüfen Ihre Daten. — “Vi kontrollerer dine oplysninger.” wir er første person flertal og betyder “vi”. Det er subjektet i ledsætningen, altså den gruppe, der skal finde oplysningerne. finden er infinitiven “finde”. Eksempel: Wir finden das Buch. — “Vi finder bogen.” Sammen med können indgår den i udtrykket finden können — “kan finde”. können er modalverbet können bøjet i nutid for wir. Her udtrykker det mulighed eller evne. I en ledsætning med damit står det finitte modalverbum til sidst: … finden können. Hele strukturen er Bringen Sie [objekt] mit, damit wir [objekt] finden können: “Tag [noget] med, så vi kan finde [noget].” I den faste sætning er objektet Ihren Ausweis — “dit kort” — og formålet er, at gruppen kan finde modtagerens oplysninger. Sætningen er høflig og egner sig til en formel henvendelse.

7. Kann ich das Buch dann heute verlängern?

   Kan jeg så forny bogen i dag?

   Kann ich

   kan jeg

   das

   denne/det bestemte

   Buch

   bog

   dann

   så

   heute

   i dag

   verlängern

   forny

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først, fordi tysk danner et ja/nej-spørgsmål ved at sætte det bøjede verbum foran subjektet. kann er 1. person ental af können; ich er subjektet. Sammen med infinitiven til sidst danner det mønsteret Kann ich ... + infinitiv?, som her spørger, om taleren kan eller må gøre noget. Eksempel: Kann ich hier sitzen? — »Kan jeg sidde her?« das er den bestemte artikel i neutrum, ental, akkusativ. Den hører sammen med Buch, ikke med ich: das Buch. Formen das bruges altså her, fordi Buch er et intetkønsord, og fordi bogen er det direkte objekt for verlängern. Som selvstændigt pronomen kan das også betyde »det«, men det er ikke den funktion, det har i denne ordgruppe. Buch betyder »bog«. Det er et intetkønsord: das Buch; flertal er die Bücher. I denne sætning er Buch det, der skal forlænges, altså låneperioden for bogen i den tilsigtede betydning. dann betyder her »så« og forbinder spørgsmålet med den aktuelle situation eller en tidligere betingelse. Det står efter das Buch og før tidsangivelsen heute. Eksempel: Wenn es möglich ist, kann ich dann verlängern? — »Hvis det er muligt, kan jeg så forlænge det?« heute er et tidsadverbium og betyder »i dag«. Det bøjes ikke. Det angiver, hvornår handlingen ønskes udført; det ændrer ikke formen på Buch eller verlängern. verlängern er infinitiven og betyder her »forny« i betydningen at forlænge en bogs låneperiode. Grundformen er verlängern; i nutid hedder det for eksempel ich verlängere og sie verlängert. Verbet er ikke et modalverbum, men står i infinitiv til sidst, fordi kann allerede er det bøjede modalverbum. Eksempel: Ich verlängere das Buch heute. — »Jeg fornyer bogen i dag.« Samlet består spørgsmålet af Kann ich + objektet das Buch + dann + tidsangivelsen heute + infinitiven verlängern. Den tyske ordstilling betyder derfor: »Kan jeg så forny bogen i dag?« Mønstret kan genbruges ved at udskifte objektet eller infinitiven, for eksempel Kann ich den Termin heute verlängern? — »Kan jeg forlænge aftalen i dag?«

8. Das können Sie, es sei denn, jemand anderes hat es reserviert.

   Det kan du, medmindre en anden har reserveret den.

   Das

   det

   können Sie

   kan du

   es

   den

   sei denn

   medmindre

   jemand anderes

   en anden

   hat

   har

   reserviert

   reserveret

   Uddybende forklaring

   Das: Her fungerer Das som et henvisende pronomen: det peger på det, som taleren siger er muligt eller tilladt. I den foregående kontekst kan det forstås som handlingen at forlænge bogen, men formen kan også bruges om en anden allerede identificeret handling eller sag. Som neutrumform står det ikke her som en almindelig bestemt artikel foran et navneord. können Sie: können er grundformen können og er modalverbet “kunne”. I denne sætning står det i nutid sammen med Sie, den høflige tiltaleform for én person; derfor passer den danske oversættelse “du” til den faste betydning, selv om tysk bruger høflig tiltale. Mønstret Sie können + infinitiv bruges for “De/du kan …”. Her står det følgende es som det, modalverbet gælder for, mens den konkrete handling er underforstået fra konteksten. es: Dette er et tysk personligt pronomen i akkusativ, og her betyder det “den” med henvisning til den relevante ting fra samtalen, nemlig bogen i den givne kontekst. Det er ikke det samme som das i begyndelsen: Das peger på det mulige eller tilladte, mens es er genstanden for den mulige handling. sei denn: Sammen med det foregående es danner dette den faste konstruktion es sei denn = “medmindre”. Den indleder en betingelse, som begrænser udsagnet i første del. sei er en form af sein i denne faste konjunktivkonstruktion; man bør lære hele mønstret es sei denn, ... snarere end at oversætte sei alene som et almindeligt nutidsudsagn. jemand anderes: jemand betyder “nogen” eller “en person”. anderes betyder “anden” og præciserer, at personen er en anden end den allerede relevante person. I denne form står adjektivet substantiveret og får neutrumformen anderes; det er ikke navneordet jemand, der bøjes som et almindeligt navneord. Et genanvendeligt mønster er jemand anderes = “en anden”. hat: hat er nutidsformen af haben for tredje person ental: jemand hat = “nogen har”. Her fungerer hat som hjælpeverb i perfektum sammen med reserviert: hat reserviert betyder “har reserveret”. reserviert: reserviert er perfektum participium af verbet reservieren, “reservere”. I konstruktionen hat reserviert står participiet sidst i ledsætningen. Det beskriver den afsluttede reservation, mens hat bærer person- og talbøjningen. Et tilsvarende mønster er Sie hat das Zimmer reserviert = “Hun har reserveret værelset”. Samlet består udsagnet af Das können Sie (“det kan du”) og betingelsen es sei denn, jemand anderes hat es reserviert (“medmindre en anden har reserveret den”). Hele betydningen er derfor: “Det kan du, medmindre en anden har reserveret den.”