Lån en skruetrækker og aftal, hvornår den skal tilbage | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich mir deinen Schraubenzieher für eine kleine Reparatur ausleihen?

   Må jeg låne din skruetrækker til en lille reparation?

   Kann ich

   må jeg

   mir

   mig

   deinen

   din

   Schraubenzieher

   skruetrækker

   kleine

   lille

   Reparatur

   reparation

   ausleihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Kann ich danner et spørgsmål med modalverbet können (“kunne”). Her står kann i 1. person ental, fordi subjektet er ich; i et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først: Kann ich ...? En genanvendelig model er Kann ich ...? = “Må/kan jeg ...?” Eksempel: Kann ich hier sitzen? — “Må jeg sidde her?” mir er dativformen af det personlige pronomen ich. I konstruktionen sich etwas ausleihen markerer mir, at personen låner noget til sig selv eller til eget brug. Dativformen står ikke for det lånte objekt; det lånte objekt kommer senere som direkte objekt. Sammenlign formerne ich (grundled), mir (dativ) og mich (akkusativ). deinen er den maskuline entalsform i akkusativ af ejestedordet dein (“din”). Den bøjes her, fordi Schraubenzieher er direkte objekt for ausleihen, og Schraubenzieher er maskulinum: dein Schraubenzieher i nominativ, men deinen Schraubenzieher i akkusativ. Formen betyder ikke i sig selv, at der er mere end én skruetrækker. Schraubenzieher er et maskulint substantiv og betyder “skruetrækker”. Det er det, der lånes i denne sætning. Som direkte objekt står det efter deinen: Ich leihe den Schraubenzieher aus. — “Jeg låner skruetrækkeren.” kleine er komparativt ubøjet? Nej: her er det grundformen af adjektivet klein (“lille”), ikke en sammenligning. Det får endelsen -e, fordi det beskriver det feminine substantiv Reparatur i akkusativ efter den ubestemte artikel eine: eine kleine Reparatur. Komparativformen er kleiner (“mindre”): eine kleinere Reparatur — “en mindre reparation”. Reparatur er et feminint substantiv og betyder “reparation”. Udtrykket für eine kleine Reparatur angiver formålet med lånet. Præpositionen für styrer akkusativ, hvilket bidrager til formen eine; substantivets køn er feminint. ausleihen betyder “låne” i betydningen at tage noget til låns. Det er et separabelt verbum: i en almindelig hovedsætning kan det optræde som ich leihe ... aus, mens infinitiven efter modalverbet kann står samlet til sidst: Kann ich mir das Buch ausleihen? — “Må jeg låne bogen?” Det adskiller sig fra verleihen, som betyder “låne noget ud”. Hele sætningen bygges sådan: Kann ich laver spørgsmålet, mir viser lånerens eget brug, deinen Schraubenzieher er det bestemte objekt, og für eine kleine Reparatur angiver formålet. ausleihen står til sidst som infinitiv efter kann. Den samlede betydning er: “Må jeg låne din skruetrækker til en lille reparation?”

2. Er ist im blauen Werkzeugkasten.

   Den er i den blå værktøjskasse.

   Er ist

   han er

   im

   i den

   blauen

   blå

   Werkzeugkasten

   værktøjskasse

   Uddybende forklaring

   Er ist betyder her “han er”. Er er 3. person ental af det personlige pronomen og bruges om en maskulin person eller et maskulint substantiv, når referenten allerede er identificeret i situationen. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Eksempel: Er ist müde. — “Han er træt.” im er den sammentrukne form af in dem. Her står den foran et maskulint substantiv i dativ og betyder “i den”. In kan også bruges med akkusativ ved bevægelse ind i noget, men her beskrives en placering, ikke en bevægelse. Eksempel: Das Werkzeug ist im Schrank. — “Værktøjet er i skabet.” blauen betyder her “blå” og beskriver Werkzeugkasten. Grundformen er adjektivet blau. Endelsen i blauen skyldes kombinationen af præpositionen in, dativ og den bestemte artikel, der er skjult i im: in dem blauen Werkzeugkasten. Adjektivet bøjes altså, mens im ikke i sig selv betyder “blå”. Eksempel: Ich sehe den blauen Kasten. — “Jeg ser den blå kasse.” Her ændres adjektivets endelse, fordi kasusforholdet er anderledes. Werkzeugkasten betyder “værktøjskasse”. Det er et maskulint substantiv: der Werkzeugkasten. Flertalsformen er die Werkzeugkästen, hvor vokalen ændres, og der kommer en flertalsendelse til. I den faste sætning står ordet efter im i dativ ental; den bestemte form er derfor dem Werkzeugkasten, som er samlet til im Werkzeugkasten. Hele sætningen bygges sådan: Er identificerer personen, ist angiver hans placering, og im blauen Werkzeugkasten angiver placeringen som “i den blå værktøjskasse”. Samlet betyder Er ist im blauen Werkzeugkasten. “Han er i den blå værktøjskasse.”

3. Ich muss die Regalhalterungen festziehen.

   Jeg skal stramme hyldebeslagene.

   Ich muss

   jeg skal

   Regalhalterungen

   hyldebeslag

   festziehen

   stramme

   Uddybende forklaring

   Ich muss: muss er 1. person ental af müssen og udtrykker nødvendighed eller pligt. Sammen med Ich betyder konstruktionen her, at taleren selv skal udføre handlingen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich muss arbeiten. – “Jeg skal arbejde.” Regalhalterungen: Dette er flertal af die Regalhalterung, altså et beslag eller en holder til en hylde. Det er et sammensat substantiv: Regal + Halterung; det sidste led bestemmer grundbetydningen og kønnet. I sætningen står flertalsformen som genstandsled efter festziehen. Flertal har her formen Regalhalterungen; bestemt artikel i akkusativ flertal er die, som ikke ses i dette valgte citat. festziehen: Infinitiven af det adskillelige verbum festziehen er “stramme” eller “spænde fast”. I den aktuelle konstruktion står infinitiven til sidst, fordi muss er modalverbet. Når festziehen står som det finitte verbum, adskilles forstavelsen: Ich ziehe die Schraube fest. – “Jeg spænder skruen fast.” Hele sætningen samles sådan: Ich angiver den handlende, muss angiver nødvendighed, die Regalhalterungen er det, der skal påvirkes, og festziehen angiver handlingen. Derfor betyder Ich muss die Regalhalterungen festziehen. “Jeg skal stramme hyldebeslagene.”

4. Benutze den mittleren Schraubenzieher.

   Brug den mellemstore skruetrækker.

   Benutze

   brug

   mittleren

   mellemstore

   Schraubenzieher

   skruetrækker

   Uddybende forklaring

   Benutze betyder her “brug” og er imperativ af benutzen (“at bruge”). Formen er en direkte opfordring til én person i du-formen. I en mere høflig tiltale bruger tysk typisk Benutzen Sie .... mittleren beskriver Schraubenzieher som den mellemstore. Grundformen er adjektivet mittel (“middel-”); i denne sætning står det som mittleren, fordi det følger efter den bestemte artikel den og bøjes efter det maskuline akkusativled den ... Schraubenzieher. Det er altså adjektivet mittel, ikke substantivet, der har formen mittleren. Eksempel: Nimm den kleinen Schraubenzieher. — “Tag den lille skruetrækker.” Schraubenzieher er substantivet “skruetrækker”. Det har hankøn: der Schraubenzieher; i akkusativ ental bliver artiklen den, mens selve substantivet ikke ændrer form. Flertalsformen er også Schraubenzieher. Et nært beslægtet tysk ord er Schraubendreher, som bruges med samme betydning. Samlet består sætningen af imperativen Benutze, objektet den mittleren Schraubenzieher og betydningen “Brug den mellemstore skruetrækker.” den markerer her det bestemte maskuline objekt, og mittleren præciserer, hvilken skruetrækker der menes.

5. Er passt besser zu diesen Halterungen.

   Den passer bedre til de beslag.

   Er

   den

   passt

   passer

   besser

   bedre

   zu

   til

   diesen

   disse

   Halterungen

   beslag

   Uddybende forklaring

   Er er subjektet og henviser her til skruetrækkeren fra den foregående sætning, hvilket også stemmer med den danske oversættelse den. Formen er er 3. person ental, maskulinum i nominativ. Eksempel: Er ist neu. — Den er ny. passt kommer af passen. Her står det i 3. person ental i nutid og betyder, at noget passer eller egner sig. Grundformen er passen; andre former er for eksempel ich passe og sie passen. Eksempel: Der Schlüssel passt. — Nøglen passer. besser er komparativformen af gut: gut — besser — am besten (god — bedre — bedst). Her sammenlignes denne løsning med en anden, som den er bedre end. Eksempel: Diese Größe passt besser. — Denne størrelse passer bedre. zu danner her forbindelsen til det, noget passer til. I denne betydning styrer zu dativ. Eksempel: Das passt zu meinem Plan. — Det passer til min plan. diesen er demonstrativdeterminativet med betydningen disse. Her står det i dativ pluralis, fordi zu kræver dativ; pluralis ses også på substantivet Halterungen. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over flertalsbetydningen. Sammenlign diese Halterungen i nominativ eller akkusativ med zu diesen Halterungen i dativ. Eksempel: Ich arbeite mit diesen Geräten. — Jeg arbejder med disse apparater. Halterungen er flertalsformen af die Halterung og betyder beslag eller holdere. Formen -en er her substantivets pluralisform; den samme form passer også til dativ pluralis efter zu. Eksempel: Die Halterungen sind stabil. — Beslagene er stabile. Sætningen bygges således: Er er den maskuline entals-subjektform for skruetrækkeren, passt siger, at den passer, besser gør udsagnet komparativt, og zu diesen Halterungen angiver, hvad den passer til. Samlet betyder Er passt besser zu diesen Halterungen.: Den passer bedre til de beslag.

6. Wann soll ich ihn zurückbringen?

   Hvornår skal jeg aflevere den?

   Wann

   hvornår

   soll ich

   skal jeg

   ihn

   den

   zurückbringen

   bringe tilbage

   Uddybende forklaring

   Wann spørger om tidspunkt: “hvornår”. Det er et spørgeord og står her først, fordi spørgsmålet handler om, hvornår handlingen skal ske. Eksempel: Wann kommst du? — “Hvornår kommer du?” Soll ich består af modalverbet sollen i 1. person ental, soll, og subjektet ich — “jeg”. Her udtrykker soll det, som taleren skal eller forventes at gøre. I et spørgsmål med soll ich ...? spørger taleren typisk, om det er meningen eller planen, at vedkommende skal gøre noget. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Ihn er formen af pronomenet er i akkusativ maskulinum: er → ihn. Det er den direkte genstand for handlingen og svarer her til “den” i den faste oversættelse. Formen ihn markerer ikke selv, hvilket konkret objekt der menes; den grammatiske form viser maskulinum ental i akkusativ. zurückbringen er et sammensat verbum med betydningen “bringe eller aflevere tilbage”. Det står her i infinitiv efter modalverbet soll; derfor står det samlet og sidst. I en hovedsætning uden modalverbum kan den adskilte del stå til sidst: Ich bringe ihn zurück. — “Jeg bringer ham/den tilbage.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wann + det finitte modalverbum soll + subjektet ich + genstanden ihn + infinitiven zurückbringen. Det betyder: “Hvornår skal jeg aflevere den tilbage?”

7. Bring ihn bitte vor dem Abendessen zurück.

   Bring den venligst tilbage før aftensmaden.

   Bring … zurück

   bring tilbage

   ihn

   den

   bitte

   venligst

   vor

   før

   Abendessen

   aftensmad

   Uddybende forklaring

   Bring ... zurück er imperativ af det tyske verbum zurückbringen — at bringe tilbage eller returnere. Verbet har en adskillelig forstavelse: i imperativ står Bring først, mens zurück står til sidst. Mønsteret kan genbruges sådan: Bring das Buch zurück. — Bring bogen tilbage. I den faste sætning er det en opfordring til én person; bitte gør opfordringen høfligere. ihn er akkusativformen af pronomenet er for hankøn ental. Her er det den genstand, der skal bringes tilbage; den danske oversættelse og konteksten identificerer den som den, men ikke med et bestemt tysk navneord. Sammenlign formrækken: er (grundled), ihn (direkte objekt), ihm (indirekte objekt eller objekt efter visse præpositioner). Eksempel: Ich sehe ihn. — Jeg ser ham/den. Den konkrete oversættelse afhænger af, om referenten er en person eller en ting. bitte betyder her venligst og markerer en høflig anmodning. Det ændrer ikke selve handlingen eller tidspunktet. vor betyder her før i tidslig betydning. Ved et tidspunkt eller en begivenhed står der typisk vor + dativ: vor dem Essen — før måltidet. Det er ikke den rumlige betydning foran i denne sætning. Abendessen er et navneord, der betyder aftensmad. Det er intetkøn: das Abendessen. Efter vor i denne tidslige konstruktion bliver artiklen dativformen dem: vor dem Abendessen. Eksempel: Wir sprechen vor dem Abendessen. — Vi taler før aftensmaden. Samlet består ytringen af imperativet Bring ... zurück, objektet ihn, høflighedsmarkøren bitte og tidsleddet vor dem Abendessen. Den betyder derfor: Bring den tilbage før aftensmaden. Ordstillingen viser også den adskillelige verbalkonstruktion: Bring står tidligt i sætningen, mens zurück afslutter den.

8. Wenn er staubig wird, wische ich ihn zuerst ab.

   Hvis den bliver støvet, tørrer jeg den først af.

   Wenn

   hvis

   er

   den

   staubig

   støvet

   wird

   bliver

   wische … ab

   tørrer af

   ihn

   den

   zuerst

   først

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder ”hvis” her. I et genbrugeligt mønster står verbet normalt sidst i denne type ledsætning: Wenn ..., [hovedsætning]. er er et personligt pronomen i nominativ, hankøn ental, og betyder her ”den”. Det er subjektet i ledsætningen. Formen er bruges om et grammatisk hankønsord i ental; den fortæller ikke i sig selv, hvilket konkret objekt der henvises til. staubig er et adjektiv med betydningen ”støvet”. Her beskriver det en tilstand efter wird: staubig werden = ”blive støvet”. Som prædikativ efter werden får adjektivet ingen bøjningsendelse. Sammenlign Das Tuch wird sauber = ”Klædet bliver rent”. wird er 3. person ental af grundformen werden (”blive”). I denne sætning fungerer werden som et tilstands- eller forandringsverb: noget går over i en tilstand. I ledsætningen står den bøjede verbform til sidst: Wenn er staubig wird = ”Hvis den bliver støvet”. wische ... ab kommer fra det delelige verbum abwischen, ”tørre af”. Den bøjede del wische er 1. person ental af wischen i nutid og passer til det underforståede subjekt ich, ”jeg”. For et deleligt verbum står præfikset ab sidst i hovedsætningen: Ich wische den Tisch ab = ”Jeg tørrer bordet af”. Det er derfor vigtigt at lære abwischen som ét verbum, selv om det deles i denne sætningsform. ihn er akkusativformen af det personlige pronomen for grammatisk hankøn ental. Her betyder det ”den” som genstand for handlingen og henviser til den samme genstand, som er omtaler. Pronomenparret viser rollefordelingen: er er den, der bliver støvet, mens ihn er den, der tørres af. Ved et grammatisk hunkønsord ville den tilsvarende akkusativform være sie, men formen vælges efter det henviste ords grammatiske køn, ikke efter dansk ”den”. zuerst betyder ”først” og angiver rækkefølge. Det står her efter objektet ihn og før den adskilte præfiksdel ab: handlingen med at tørre den af sker først i den relevante rækkefølge. Hele strukturen er Wenn + subjekt + tilstand + [subjekt] + verb + objekt + rækkefølge + præfiks: Wenn er staubig wird, wische ich ihn zuerst ab. Først angives betingelsen ”hvis den bliver støvet”; derefter følger hovedsætningen ”tørrer jeg den først af”. Efter kommaet står wische på første plads i hovedsætningen, fordi ledsætningen optager første position, mens subjektet ich kommer bagefter. Betydningen er derfor: ”Hvis den bliver støvet, tørrer jeg den først af.”

9. Das hilft, die Werkzeuge in gutem Zustand zu halten.

   Det hjælper med at holde værktøjerne i god stand.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   Werkzeuge

   værktøjer

   gutem

   god

   Zustand

   stand

   zu halten

   at holde

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et pronomen for den hjælpende situation eller handling, ikke som en entydig navngivning af en bestemt person eller genstand. Tysk das kan også være kendeord eller demonstrativt pronomen, men her står det alene som sætningens subjekt. hilft kommer fra verbet helfen (“at hjælpe”). hilft er nutid, 3. person ental: ich helfe, du hilfst, er/sie/es hilft. Ved en handling, som noget hjælper med at udføre, bruges ofte mønstret helfen, etwas zu tun: “hjælpe med at gøre noget”. Werkzeuge betyder “værktøjer”. Entalsformen er das Werkzeug, og flertalsformen er die Werkzeuge. Her er formen flertal; flertallet kan se ens ud i nominativ og akkusativ, så formen alene viser ikke kasus. I den faste oversættelse er det værktøjerne, der skal holdes i god stand. gutem er bøjningsformen af adjektivet gut (“god”). Det står i dativ ental og bøjes her, fordi in beskriver en fast tilstand eller placering: in gutem Zustand = “i god stand”. Adjektivet bøjes altså efter det underforståede maskuline substantiv Zustand og den dativiske konstruktion, ikke efter Werkzeuge. Zustand betyder “stand” eller “tilstand”. Det er hankøn: der Zustand; efter in ved en fast tilstand står det her i dativ: in gutem Zustand. Et eksempel er Das Gerät ist in gutem Zustand. — “Apparatet er i god stand.” zu halten består af infinitiven halten (“at holde”) med zu. Efter helfen markerer zu den handling, som hjælpen gør mulig: helfen, etwas zu halten — “hjælpe med at holde noget”. halten er her ikke en bøjet form; det er infinitiv. Samlet betyder Das hilft “Det hjælper”, die Werkzeuge “værktøjerne”, in gutem Zustand “i god stand”, og zu halten “at holde”. Hele sætningen bliver derfor: “Det hjælper med at holde værktøjerne i god stand.”