At låne en oplader på arbejdet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Akku meines Laptops ist fast leer.

   Batteriet i min bærbare computer er næsten tomt.

   Der Akku

   batteriet

   Laptops

   bærbar computer

   fast leer

   næsten tom

   Uddybende forklaring

   Der Akku betyder her batteriet som strømforsyning, især i en elektronisk enhed. Akku er et hankønsord: der Akku i ental bestemt form. Et nyttigt eksempel er Der Akku ist leer. – Batteriet er tomt. I meines Laptops står Laptops som genitiv ental og viser, hvem batteriet hører til: batteriet i eller på den bærbare computer. Grundformen er der Laptop; i denne forbindelse får den formen meines Laptops, fordi ejeforholdet er genitiv. Endelsen -s på Laptops hører til denne form. fast leer beskriver batteriets tilstand. leer betyder tom eller uden tilbageværende indhold, og fast dæmper udsagnet til næsten tom. Her er leer et prædikativt adjektiv efter ist, så det bøjes ikke efter Akku: Der Akku ist leer. – Batteriet er tomt. Som kontrast betyder voll fuld: Der Akku ist voll. – Batteriet er fuldt. Sætningen bygges op som Der Akku meines Laptops (batteriet i min bærbare computer) + ist (er) + fast leer (næsten tomt). Samlet betyder den: Batteriet i min bærbare computer er næsten tomt.

2. Du kannst dir mein Ladegerät bis zum Meeting ausleihen.

   Du kan låne min oplader indtil mødet.

   Du kannst

   du kan

   dir

   dig

   mein

   min

   Ladegerät

   oplader

   bis zum

   indtil

   Meeting

   mødet

   ausleihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan” og består af subjektet Du og den bøjede modalverbumsform kannst af können. können bruges her til mulighed eller tilladelse, ikke til en fremtidsform. Formen kannst er 2. person ental; sammenlign ich kann og sie können. dir er dativformen af det personlige pronomen du. Sammen med ausleihen viser det, hvem der får noget at låne: “dig”. Det er ikke genstanden, der lånes; genstanden er mein Ladegerät, mens dir angiver den person, der låner det. Et eksempel er Ich gebe dir das Buch. — “Jeg giver dig bogen.” mein betyder “min” og står foran Ladegerät. Her har det formen mein, fordi Ladegerät er intetkøn, og fordi denne possessive bestemmer står i akkusativ. Den samme form ses også i nominativ intetkøn, for eksempel Mein Ladegerät ist neu. — “Min oplader er ny.” Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Ladegerät er et intetkønsord og betyder “oplader”. Dets bestemte form er das Ladegerät, og flertalsformen er die Ladegeräte. I mein Ladegerät står substantivet sammen med en possessiv bestemmer; derfor er formen ikke en ubestemt artikel, selv om den konkrete oplader er identificeret af sammenhængen. bis zum betyder “indtil” eller “frem til”. zum er den sammentrukne form af zu dem; her står den foran tidsudtrykket Meeting. Konstruktionen angiver en tidsgrænse: noget gælder frem til mødet. Bis morgen er et andet eksempel på bis foran en tidsangivelse: “indtil i morgen.” Meeting betyder “møde” og bruges som et intetkønsord på tysk: das Meeting. Flertalsformen er die Meetings. I bis zum Meeting indgår det i udtrykket, der markerer den tidsmæssige grænse. ausleihen betyder her “låne” i betydningen at tage noget til låns. Denne betydning bruges i konstruktionen sich etwas ausleihen; dir er her den refleksive dativform, der passer til Du, og mein Ladegerät er det, der lånes. Verbet står som infinitiv, fordi modalverbet kannst allerede er bøjet: Du kannst dir mein Ladegerät ausleihen. Et eksempel i perfektum er Ich habe mir ein Buch ausgeliehen. — “Jeg har lånt en bog.” Samlet betyder Du kannst dir mein Ladegerät bis zum Meeting ausleihen.: “Du kan låne min oplader indtil mødet.” Du kannst angiver mulighed eller tilladelse, dir angiver den person, der låner, og mein Ladegerät er genstanden. bis zum Meeting sætter slutpunktet for låneperioden, mens ausleihen angiver hovedhandlingen. Sætningen er en almindelig, uformel måde at tilbyde eller give tilladelse til et lån på.

3. Ist es mit meinem Laptop kompatibel?

   Er den kompatibel med min bærbare computer?

   Ist es

   er det

   mit

   med

   meinem

   min

   Laptop

   bærbar computer

   kompatibel

   kompatibel

   Uddybende forklaring

   Ist es er en genanvendelig ja/nej-spørgsmålsramme: ist er 3. person ental af sein (“at være”), og es er et pronomen i nominativ. I denne sætning fungerer es som subjekt i spørgsmålet; den faste danske oversættelse gengiver det som “den”. Eksempel: Ist es neu? — “Er den ny?” mit betyder her “med”. Det er en præposition, som i denne brug styrer dativ, så det følgende led står i dativ. meinem betyder “min” foran et maskulint eller neutralt substantiv i dativ. Her er Laptop maskulint: der Laptop; derfor bliver ejestedordet mein til meinem efter mit. Sammenlign: mein Laptop — “min bærbare computer” (nominativ/akkusativ) og mit meinem Laptop — “med min bærbare computer” (dativ). Formen meinem angiver både ejerskab og den grammatiske form, men ikke et bestemt antal i sig selv. Laptop er et låneord for en bærbar computer. Det bruges som maskulint substantiv på tysk: der Laptop, flertal die Laptops. Eksempel: Ich arbeite mit meinem Laptop. — “Jeg arbejder med min bærbare computer.” kompatibel betyder “kompatibel” eller “forenelig”. Det er et beskrivende adjektiv og står her efter sein, hvor det beskriver subjektet uden en særlig endelse: Das Gerät ist kompatibel. — “Apparatet er kompatibelt.” Den komparative form er kompatibler, men den er ikke brugt i den faste sætning. Samlet spørger Ist es mit meinem Laptop kompatibel? om, hvorvidt noget er kompatibelt med talerens bærbare computer: “Er den kompatibel med min bærbare computer?” Mønstret Ist ... mit ... kompatibel? kan genbruges med andre enheder eller genstande, for eksempel Ist der Drucker mit meinem Laptop kompatibel? — “Er printeren kompatibel med min bærbare computer?”

4. Das sollte passen, aber prüf zuerst den Stecker.

   Det burde den være, men tjek stikket først.

   Das

   det

   sollte

   burde

   passen

   passe

   aber

   men

   prüf

   tjek

   zuerst

   først

   Stecker

   stik

   Uddybende forklaring

   Das står her som et tysk pronomen med betydningen “det” i den faste oversættelse. Formen er ikke i sig selv nok til at fastslå en bestemt genstand; den konkrete forståelse kommer fra sammenhængen og oversættelsen. Tysk har blandt andet das som intetkønsform i ental, men pronomenets funktion skal vurderes ud fra den aktuelle reference. sollte er en bøjet form af modalverbet sollen. Her udtrykker det en forsigtig forventning: “burde”. Mønstret sollte + infinitiv bruges til en forventning eller vurdering, mens infinitiven står til sidst i denne hovedsætning: Das sollte passen. passen betyder her “passe” eller “være kompatibel”. Det er infinitiven af passen; efter et modalverbum står verbet i infinitiv. Eksempel: Das sollte funktionieren. — “Det burde fungere.” aber betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast. Første del udtrykker en forventning, mens den følgende del giver en yderligere instruktion. prüf er imperativformen af prüfen for tiltaleformen du. Den betyder “tjek” i denne sætning. Sammenlign Du prüfst den Stecker. — “Du tjekker stikket.” I imperativ bliver opfordringen kort: Prüf den Stecker! — “Tjek stikket!” zuerst betyder “først” i betydningen “før de andre handlinger”. Det angiver rækkefølgen for kontrollen, ikke hvem der udfører den. Stecker betyder “stik”, altså den genstand der skal kontrolleres her. Det er et hankønsord: grundformen er der Stecker, og efter prüfen står genstanden i akkusativ, derfor den Stecker. Det er artiklen den, ikke selve Stecker, der viser denne kasus i ental. Samlet bliver Das sollte passen til “Det burde passe/være kompatibelt”. aber skifter derefter til en opfordring: prüf zuerst den Stecker — “tjek stikket først”. Hele ytringen betyder derfor: “Det burde være kompatibelt, men tjek stikket først.”

5. Es passt, und der Akku lädt jetzt.

   Den passer, og batteriet lader op nu.

   passt

   passer

   der Akku

   batteriet

   lädt

   lader op

   jetzt

   nu

   Uddybende forklaring

   passt betyder her, at noget passer. Det er 3. person ental af passen i nutid: ich passe, du passt, er/sie/es passt. Sammen med Es bliver det Es passt — “Den passer” i den faste oversættelse. der Akku betyder “batteriet”. Akku bruges især om et genopladeligt batteri eller en batteripakke. der er her den bestemte artikel i nominativ ental, maskulinum; substantivet er Akku. Eksempel: Der Akku ist leer. — “Batteriet er tomt.” lädt betyder her “lader op”. Det er 3. person ental af laden i betydningen “at oplade”: Der Akku lädt. — “Batteriet lader op.” Verbet har vokalskiftet a → ä i nutidens 2. og 3. person ental: du lädst, er/sie/es lädt. Det er altså lädt, ikke Akku, der viser verbets person og tal. jetzt betyder “nu” og placerer opladningen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ich komme jetzt. — “Jeg kommer nu.” Samlet består sætningen af Es passt (“Den passer”) og der Akku lädt jetzt (“batteriet lader op nu”), forbundet med und (“og”). Hele betydningen er: “Den passer, og batteriet lader op nu.”

6. Leg es zurück auf meinen Schreibtisch, wenn du fertig bist.

   Læg den tilbage på mit skrivebord, når du er færdig.

   Leg … zurück

   læg tilbage

   es

   den

   auf

   på

   meinen

   mit

   Schreibtisch

   skrivebord

   wenn

   når

   du

   du

   fertig

   færdig

   bist

   er

   Uddybende forklaring

   Leg ... zurück er imperativ i 2. person ental af det adskillelige verbum zurücklegen — at lægge noget tilbage. I hovedsætningen står den bøjede del Leg først, mens præfikset zurück står til sidst. Infinitiven er zurücklegen, og i en almindelig nutidshel­sætning kan den deles: Ich lege es zurück. = »Jeg lægger den tilbage.« es er her objektet for zurücklegen. Formen er akkusativ ental neutrum. I den givne sammenhæng svarer det til den genstand, der omtales som »den« i oversættelsen; den tyske form alene angiver ikke genstandens konkrete navn. Et nyttigt mønster er etwas zurücklegen — »lægge noget tilbage«. auf meinen Schreibtisch angiver stedet, som genstanden lægges på. auf står her med akkusativ, fordi der er bevægelse eller placering hen på en overflade. meinen er possessivformen af mein; den bøjes her efter maskulinum ental akkusativ, fordi Schreibtisch er maskulinum: mein Schreibtisch som grundledsform, men auf meinen Schreibtisch i denne konstruktion. Schreibtisch betyder »skrivebord«. wenn indleder en betingelses- eller tidsledsætning; her betyder det »når«. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum til sidst. du er 2. person ental, og bist er nutidsformen af sein for du. fertig sein betyder »være færdig«; fertig er et beskrivende adjektiv, mens bist bærer person- og talbøjningen. Eksempel: Wenn du fertig bist, gehen wir. = »Når du er færdig, går vi.« Samlet består ytringen af imperativet Leg es zurück (»læg den tilbage«), stedleddet auf meinen Schreibtisch (»på mit skrivebord«) og tidsledsætningen wenn du fertig bist (»når du er færdig«). Hele betydningen er derfor: »Læg den tilbage på mit skrivebord, når du er færdig.«

7. Ich lege es zurück, bevor du gehst.

   Jeg lægger den tilbage, før du går.

   Ich

   jeg

   lege … zurück

   lægger ... tilbage

   es

   den

   bevor

   før

   du

   du

   gehst

   går

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet i 1. person ental: den, der lægger noget tilbage. Den tilsvarende form i 2. person er du, og i 3. person ental bruges for eksempel er eller sie afhængigt af referenten. lege ... zurück er den delte form af det tyske udsagnsord zurücklegen, her i nutid, 1. person ental: ich lege ... zurück. I en hovedsætning står den finitte del lege på andenpladsen, mens den adskillelige partikel zurück står til sidst. Eksempel: Ich lege das Buch zurück. — Jeg lægger bogen tilbage. legen betyder her at placere noget et sted; zurücklegen tilføjer betydningen tilbage. es er et personligt stedord i akkusativ, ental og neutrum. Det er genstanden for lege: det er altså den ting, som bliver lagt tilbage. Her viser es stedordets neutrum og dets form, mens dets rolle som genstand i sætningen gør kasus til akkusativ. Det danske den i oversættelsen viser ikke tysk grammatisk neutrum. Eksempel: Ich sehe es. — Jeg ser den/det. bevor indleder en ledsætning med tidsbetydningen »før«. Det, der står efter bevor, angiver den handling, som hovedhandlingens tidspunkt sammenlignes med. En ledsætning med bevor har normalt det finitte udsagnsord til sidst. du er subjektet i du gehst: 2. person ental, altså »du«. Formen angiver grammatisk person og tal, men identificerer ikke yderligere, hvem personen er. gehst er 2. person ental i nutid af gehen — »at gå«. Formen er du gehst; grundformen er gehen. I denne tidsled betyder den, at du går eller tager af sted. Eksempel: Bevor du gehst, ruf mich an. — Ring til mig, før du går. Samlet består sætningen af hovedsætningen Ich lege es zurück og tidsleddet bevor du gehst. Hovedsætningen siger, at jeg lægger den pågældende genstand tilbage, og tidsleddet placerer denne handling før det tidspunkt, hvor du går. Derfor bliver den samlede betydning: »Jeg lægger den tilbage, før du går.«

8. Dann habe ich genug Zeit, bevor ich es wieder brauche.

   Så har jeg tid nok, før jeg skal bruge den igen.

   Dann

   så; derefter

   habe ich

   har jeg

   genug

   nok

   Zeit

   tid

   bevor

   før

   wieder

   igen

   brauche

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her »så« eller »derefter« og viser, at dette sker som næste trin eller på det tidspunkt, der følger af den foregående situation. Når Dann står først, kommer det bøjede verbum før subjektet: Dann habe ich .... Det er tysk inversion, ikke et tegn på en anden person. habe ich er første person ental af haben sammen med pronomenet ich: »jeg har«. Grundformen er haben; ich habe, du hast, er/sie/es hat. I den faste sætning betyder kombinationen, at taleren har eller råder over tilstrækkelig tid. genug betyder »nok« og står her foran substantivet Zeit: genug Zeit = »tid nok«. Det angiver tilstrækkelig mængde, ikke et bestemt antal. Som selvstændigt ord kan det også stå efter et verbum, for eksempel: Ich habe genug. — »Jeg har nok.« Zeit betyder »tid«. Det er et feminint substantiv på tysk: die Zeit; i denne konstruktion står det uden artikel efter genug. Et nyttigt genbrugsmønster er genug Zeit haben — »have tid nok«. bevor betyder »før« og indleder her en ledsætning om noget, der skal ske, før taleren igen får brug for genstanden. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. Sammenlign: Ich gehe, bevor du kommst. — »Jeg går, før du kommer.« I ledsætningen står ich som subjekt, og es er et pronomen i akkusativ, der fungerer som objekt for brauche. Den faste oversættelse og den foregående sætning identificerer es som den samme genstand, der omtales som »den« på dansk. Pronomenets tyske form er grammatisk neutrum, mens den danske oversættelse bruger dansk køn; de to kønssystemer skal ikke blandes sammen. wieder betyder »igen« og viser, at behovet for genstanden gentager sig. Det ændrer ikke på, hvem der har behovet; ich er stadig subjektet i ledsætningen. brauche er første person ental i nutid af brauchen, »have brug for« eller »behøve«. Grundformen er brauchen; med ich bliver den ich brauche, mens du brauchst og er/sie/es braucht har andre endelser. Her står brauche sidst, fordi det er det bøjede verbum i bevor-ledsætningen. es brauchen betyder her »have brug for den/det«; den danske oversættelse bruger »skal bruge den« for samme tilsigtede betydning. Hele strukturen er Dann + verballed og subjekt + genug Zeit + bevor-ledsætning: først »så har jeg tid nok«, derefter betingelsen i tidsrækkefølge »før jeg igen har brug for den«. Samlet betyder sætningen: »Så har jeg tid nok, før jeg skal bruge den igen.«