Låne en stor pande | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich mir heute deine große Pfanne ausleihen?

   Må jeg låne din store pande i dag?

   Kann ich

   må jeg

   mir

   mig

   heute

   i dag

   deine

   din

   große

   store

   Pfanne

   pande

   ausleihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Kann ich indleder et ja/nej-spørgsmål: “må/kan jeg ...?”. kann er 1. person ental af können (“at kunne”); i et spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Kann ich ...?. Her udtrykker hele spørgsmålet en høflig tilladelsesanmodning, som den faste oversættelse viser. mir er dativformen af det refleksive pronomen for 1. person ental. Konstruktionen er sich etwas ausleihen: man låner noget til sig selv. mir betyder derfor ikke selve den lånte genstand; genstanden kommer senere som deine große Pfanne. heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Eksempel: Ich komme heute. — “Jeg kommer i dag.” deine er den feminine entalform af det possessive ord dein i den kasus, som Pfanne har her. Det viser, at panden tilhører den person, der tiltales. Sammenlign grundformen dein med den feminine form deine; formen afhænger her af det besiddede substantivs grammatiske køn og dets rolle i sætningen, ikke af en numerisk betydning. große er en bøjet form af adjektivet groß (“stor”). Den beskriver Pfanne; endelsen -e står efter det possessive ord i denne nominalgruppe. Nyttig sammenligning: eine große Pfanne — “en stor pande”. Pfanne er et feminint substantiv og betyder “pande”. I denne sætning er det den konkrete genstand, der lånes, og derfor står det som direkte objekt. Eksempel: Ich kaufe eine Pfanne. — “Jeg køber en pande.” ausleihen betyder “låne” i betydningen at låne noget fra en anden. Det er et separabelt verbum: infinitiven er ausleihen, mens man i en hovedsætning kan få Ich leihe mir eine Pfanne aus. — “Jeg låner en pande.” Her står infinitiven samlet efter mir og objektet, fordi den følger modalverbet kann. Hele strukturen er Kann ich mir heute deine große Pfanne ausleihen?: Kann ich danner spørgsmålet, mir ... ausleihen udtrykker at låne noget til sig selv, heute angiver tidspunktet, og deine große Pfanne er den store pande, som tilhører den tiltalte. Samlet betyder det: “Må jeg låne din store pande i dag?” Det er en almindelig, venlig måde at bede om tilladelse på.

2. Das kannst du, aber pass auf den Griff auf, denn er wird heiß.

   Det må du gerne, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.

   Das kannst du

   Det må du gerne

   aber

   men

   pass auf … auf

   pas på

   Griff

   håndtag

   wird

   bliver

   heiß

   varm

   Uddybende forklaring

   Das kannst du betyder her “det må du gerne”. kannst er 2. person ental i nutid af können; i denne sammenhæng udtrykker können tilladelse, ikke evne. Mønstret Das kannst du. kan genbruges, når man giver en person lov til en handling. Das henviser her til den handling, der tales om, ikke til et bestemt navngivet substantiv. aber betyder “men” og markerer kontrasten mellem tilladelsen og den efterfølgende advarsel. pass auf ... auf er bydeform af det delelige verbum aufpassen (“at passe på”). I bydeform til én person bliver det Pass auf!; den anden del auf står til sidst. Konstruktionen auf etwas aufpassen tager her auf plus genstanden: Pass auf den Griff auf. = “Pas på håndtaget.” Griff betyder her “håndtag”. Det observerede substantiv er hankøn: der Griff; i den konkrete konstruktion står artiklen som den Griff, fordi præpositionen i auf etwas aufpassen styrer akkusativ. Det er altså artiklen der, der ændres til den; substantivet Griff ændrer ikke form, og auf bøjes ikke. wird er 3. person ental i nutid af werden. Sammen med et tillægsord beskriver werden en overgang til en tilstand: wird heiß = “bliver varm”. Det adskiller sig fra ist heiß, som blot beskriver, at noget er varmt. Her henviser er til der Griff, og heiß beskriver den tilstand, håndtaget bliver til. Samlet består sætningen af tilladelsen Das kannst du, kontrasten aber og advarslen pass auf den Griff auf. denn indleder begrundelsen: er wird heiß. Hele betydningen er derfor: “Det må du gerne, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.”

3. Kann ich sie auf diesem Herd benutzen?

   Er den okay på dette komfur?

   Kann ich

   kan jeg

   sie

   den

   auf

   på

   diesem

   dette

   Herd

   komfur

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kann ich betyder her “kan jeg” og danner begyndelsen på et ja/nej-spørgsmål. kann er nutidsformen af können for ich; ich kann betyder “jeg kan”. I et tysk hovedspørgsmål står det bøjede verbum først, mens subjektet kommer bagefter. Eksempel: Kann ich kommen? — “Kan jeg komme?” sie betyder her “den” og er det, der kan bruges. I denne sætning er formen et personligt pronomen som direkte objekt; den konkrete genstand er ikke navngivet i selve sætningen. Formen sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner, så betydningen må bestemmes af konteksten. Her støtter oversættelsen og den omgivende samtale læsningen “den”. auf betyder her “på” i forbindelsen med en placering på en overflade. Ved en fast placering bruger tysk normalt dativ efter auf; ved bevægelse hen på en overflade bruges normalt akkusativ. Eksempel: Die Pfanne steht auf dem Herd. — “Panden står på komfuret.” diesem betyder “dette” i dativ. Formen hører sammen med det følgende Herd: der Herd er hankøn, og derfor bliver dativformen diesem. Det er altså diesem, ikke Herd, der bærer denne bøjningsform. Sammenlign dieser Herd — “dette komfur” i grundform og auf diesem Herd — “på dette komfur”. Herd betyder “komfur”. Grundformen er der Herd, og flertalsformen er die Herde, selv om entalsformen er den relevante her. I auf diesem Herd er komfuret stedet eller underlaget, hvor noget eventuelt skal bruges. benutzen betyder “bruge” eller “anvende”. Det er infinitiven og står sidst i spørgsmålet, fordi kann er det bøjede modalverb. Mønstret er Kann ich ... benutzen? — “Kan jeg bruge ...?” Efter modalverbet står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann das Gerät benutzen. — “Jeg kan bruge apparatet.” Hele spørgsmålet samler sig således: Kann ich spørger om mulighed eller tilladelse, sie er genstanden, auf diesem Herd angiver brug på dette komfur, og benutzen udtrykker handlingen. Den samlede betydning er: “Er den okay på dette komfur?” eller mere ordret “Kan jeg bruge den på dette komfur?”

4. Sie sollte in Ordnung sein, wenn du die Hitze niedrig hältst.

   Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.

   Sie sollte

   det burde

   in Ordnung

   i orden; fint

   sein

   være

   wenn

   hvis

   du

   du

   Hitze

   varme

   niedrig

   lav

   hältst

   holder

   Uddybende forklaring

   Sie sollte: Her står Sie først i sætningen med stort begyndelsesbogstav. I denne sammenhæng er den den ting, som oversættelsen omtaler som “det”, og som den omgivende samtale omtaler med sie; formen kan derfor ikke alene bruges til at afgøre et dansk køn. sollte er en bøjet form af sollen. Her udtrykker den en forventning eller forsigtig vurdering: “burde”. Mønstret sollte + infinitiv bruges fx i Er sollte kommen — “Han burde komme”. in Ordnung: Dette er et fast udtryk for, at noget er i orden eller fungerer fint. Det er mere naturligt at lære hele forbindelsen end at oversætte Ordnung alene i denne brug. sein: sein er infinitiven af “at være”. Efter et modalverbum som sollte står det andet verbum i infinitiv: sollte ... sein, ikke en bøjet form som ist. Eksempel: Das sollte einfach sein — “Det burde være nemt.” wenn: wenn indleder her en betingelsesledsætning og svarer til “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst, som i wenn du wartest — “hvis du venter”. du: du er det personlige pronomen for én person, som tiltales uformelt. Det er subjektet i du ... hältst, og verbets endelse viser derfor 2. person ental. Hitze: Hitze betyder “varme” og er et feminint substantiv: die Hitze. I die Hitze niedrig halten er varmen det, der holdes på et lavt niveau. Eksempel: Die Hitze ist stark — “Varmen er kraftig.” niedrig: niedrig betyder “lav”. Her beskriver det niveauet for die Hitze; det står efter objektet i konstruktionen etwas niedrig halten, “holde noget lavt”. Det er ikke substantivet Hitze, der bøjes her. Som almindelig sammenligning kan man sige niedrig – niedriger – am niedrigsten: “lav – lavere – lavest”. hältst: hältst er 2. person ental af halten, “at holde”. halten har vokalskifte i nutid: ich halte, men du hältst; formen med ä hører altså til verbet halten, ikke til Hitze eller niedrig. I denne konstruktion betyder du hältst die Hitze niedrig “du holder varmen lav”. Samlet består udsagnet af vurderingen Sie sollte in Ordnung sein — “Det burde være fint” — og betingelsen wenn du die Hitze niedrig hältst — “hvis du holder varmen lav”. Hele sætningen betyder derfor: “Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.”

5. Ich werde sie direkt nach dem Abendessen abwaschen.

   Jeg vil vaske den lige efter middagen.

   Ich werde

   jeg vil

   sie

   den

   direkt

   lige

   nach

   efter

   Abendessen

   middagen

   abwaschen

   vaske op

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her, at taleren vil gøre noget senere. werde er 1. person ental af werden; sammen med infinitiven abwaschen danner det tysk futurum: Ich werde ... abwaschen = »jeg vil ...«. I denne konstruktion står infinitiven til sidst. Eksempel: Ich werde morgen kochen. — »Jeg vil lave mad i morgen.« sie er her et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, akkusativ; det fungerer som genstanden for handlingen. Den faste danske oversættelse viser, at betydningen i denne sætning er »den«. Formen sie kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er den ikke subjekt. direkt betyder »lige« eller »umiddelbart« her. Sammen med nach præciserer det, at handlingen sker uden et nævneværdigt mellemrum efter noget andet. nach betyder her »efter« og står i tidsudtrykket nach dem Abendessen. Ved en tidsmæssig betydning styrer nach dativ. Derfor står artiklen som dem i stedet for grundformen das. Abendessen er et substantiv og betyder »aftensmad« eller »middagen« i denne sammenhæng. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Det er intetkøn: das Abendessen; efter nach bliver det dem Abendessen. abwaschen er infinitiven og betyder her at vaske genstanden. Verbet er et deleligt verbum: i en hovedsætning uden et andet verbums infinitiv kan det fx blive Ich wasche sie ab. — »Jeg vasker den.« Efter werde bliver det derimod stående samlet som infinitiv: Ich werde sie abwaschen. Hele sætningen bygges således op: Ich werde angiver, at taleren vil udføre handlingen; sie er genstanden; direkt nach dem Abendessen angiver tidspunktet; og abwaschen er handlingen. Samlet betyder den: »Jeg vil vaske den lige efter middagen.«

6. Bitte trockne sie gut ab, bevor du sie mir zurückbringst.

   Tør den godt, før du bringer den tilbage til mig.

   Bitte

   venligst

   trockne … ab

   tørre af

   sie

   den

   gut

   godt

   bevor

   før

   mir

   mig

   zurückbringst

   bringer tilbage

   Uddybende forklaring

   Bitte gør en anmodning høflig. Det står her først og betyder “venligst”. Det kan også stå inde i eller sidst i en tysk anmodning. trockne ... ab er det adskillelige verbum abtrocknen, “tørre af”. Formen trockne er imperativ til én person (du); præfikset ab står adskilt i denne anmodning. Eksempel: Trockne den Teller ab. – “Tør tallerkenen af.” sie er her det direkte objekt: den genstand, der skal tørres af. Den faste oversættelse angiver én genstand, men selve den tyske form kan i andre sammenhænge have andre funktioner; her skal den forstås som “den” ud fra den givne betydning. gut betyder her “godt” og beskriver, hvordan tørringen skal udføres. Det er den samme form som adjektivet “god”, men her bruges det adverbielt til at beskrive handlingen. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om det tidspunkt, der skal komme senere end tørringen. I en tysk ledsætning med bevor står det finitte verbum til sidst: bevor du sie mir zurückbringst. mir er første persons entalsform i dativ og betyder “mig”. Det angiver den person, som genstanden bringes tilbage til. Sammenlign mir “til mig” med mich “mig” som direkte objekt: Du hilfst mir. – “Du hjælper mig.” zurückbringst kommer af zurückbringen, “bringe tilbage”. Det er nutidsformen til du; i denne ledsætning er det finitte verbum placeret sidst. I en hovedsætning skilles præfikset normalt: Du bringst sie zurück. – “Du bringer den tilbage.” Hele sætningen bygges sådan op: Bitte markerer en høflig anmodning, trockne sie gut ab betyder “tør den godt af”, og bevor du sie mir zurückbringst betyder “før du bringer den tilbage til mig”. Samlet: “Tør den godt, før du bringer den tilbage til mig.”

7. Wann möchtest du sie zurückhaben?

   Hvornår vil du gerne have den tilbage?

   Wann

   hvornår

   möchtest du

   vil du gerne

   sie

   den

   zurückhaben

   have tilbage

   Uddybende forklaring

   Wann spørger om tidspunkt og står først, fordi hele ytringen er et hv-spørgsmål. Det kan genbruges i mønsteret Wann ...?, for eksempel: Wann kommst du? — »Hvornår kommer du?« möchtest du består af möchtest, den form der bruges sammen med du, og subjektet du — »du«. möchtest er en høflig eller afdæmpet måde at udtrykke et ønske på; den hænger sammen med mögen, men den nyttige faste form her er möchten. Efter den kan et andet verbum stå i infinitiv: Möchtest du kommen? — »Vil du gerne komme?« Formen möchtest ændres ikke efter grammatisk køn, fordi den følger subjektet du. sie er her det akkusative pronomen for den enkelte genstand, som i den faste oversættelse omtales som »den«. I tysk kan sie også have andre funktioner i andre sammenhænge, men her støtter oversættelsen og den foregående sætning læsningen som denne genstand. Som akkusativ ental femininum har det samme form som nominativ: sie. zurückhaben er et sammensat verbum: zurück betyder »tilbage«, og haben betyder »have«. Samlet betyder det »have tilbage«. Efter möchtest står verbet i infinitiv, og derfor står hele formen zurückhaben til sidst i spørgsmålet. Sammenlign: Ich möchte es zurückhaben. — »Jeg vil gerne have den tilbage.« Samlet spørger Wann om tidspunktet, möchtest du udtrykker ønsket, sie er den genstand, ønsket handler om, og zurückhaben angiver at have den tilbage. Derfor bliver betydningen: »Hvornår vil du gerne have den tilbage?«

8. Nach dem Abendessen ist es in Ordnung.

   Efter middagen er fint.

   Nach

   efter

   Abendessen

   aftensmad

   ist es

   det er

   in Ordnung

   i orden; fint

   Uddybende forklaring

   Nach betyder her “efter” og bruges til at placere noget tidsmæssigt efter en begivenhed. Ved tidsangivelser styrer nach dativ: nach dem Abendessen = “efter aftensmaden”. Et nyttigt mønster er nach + dativ, for eksempel: Nach der Arbeit bin ich müde. — “Efter arbejdet er jeg træt.” Abendessen betyder “aftensmad” og er et intetkønsord: das Abendessen. Efter nach står artiklen i dativ, så das bliver til dem: das Abendessen → nach dem Abendessen. Ordet kan også betegne selve aftensmåltidet, ikke kun maden. ist es indeholder verbet ist, som er tredje person ental af sein (“at være”), og es, som her fungerer som det upersonlige grammatiske subjekt i udtrykket. sein har blandt andet formerne ich bin, du bist, er/sie/es ist. I denne sætning identificerer es ikke en bestemt person eller ting. in Ordnung er et fast udtryk, der betyder “i orden” eller, som her, “fint/okay”. Det kan bruges som prædikativ efter sein: Alles ist in Ordnung. — “Alt er i orden.” Her beskriver udtrykket situationen som acceptabel eller fin; det betyder ikke bogstaveligt, at noget befinder sig inde i en orden. Samlet bygges sætningen sådan op: Nach dem Abendessen angiver tidspunktet “efter aftensmaden”, og ist es in Ordnung siger, at det på det tidspunkt er fint eller i orden. Hele betydningen er derfor: “Efter aftensmaden er det fint.”

9. Ich brauche sie erst später in dieser Woche wieder.

   Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.

   brauche

   har brug for

   sie

   den

   erst später

   først senere

   in

   i

   dieser

   denne

   Woche

   uge

   wieder

   igen

   Uddybende forklaring

   brauche betyder her, at taleren har brug for noget. Det er 1. person ental i nutid af brauchen (“have brug for”): ich brauche = “jeg har brug for”. Sammen med det senere tidspunkt gengives udsagnet naturligt på dansk som “jeg får brug for”. Eksempel: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” sie står her som det direkte objekt til brauche og gengives med “den” i den faste oversættelse. Formen sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner; her er den den ting, taleren får brug for. erst später afgrænser tidspunktet: behovet gælder først på et senere tidspunkt, altså “ikke før senere” i den naturlige danske formulering. Eksempel: Ich komme erst später. — “Jeg kommer først senere.” in er præpositionen “i”. Her indleder den tidsudtrykket in dieser Woche, altså “i denne uge”. I denne betydning angiver udtrykket et tidspunkt inden for ugen. dieser betyder her “denne” og står foran Woche. I in dieser Woche er dieser dativ ental femininum, fordi in her bruges om en tidsmæssig placering, og Woche er femininum: die Woche bliver in dieser Woche. Formen følger altså både præpositionens kasusvalg i denne betydning og ordets køn og tal. Woche er substantivet “uge”. Det står i ental i udtrykket in dieser Woche, som betyder “i denne uge”. Eksempel: Diese Woche ist voll. — “Denne uge er travl.” wieder betyder “igen”. Her viser det, at taleren får brug for den samme ting på ny. Eksempel: Sie arbeitet wieder. — “Hun arbejder igen.” Samlet står Ich brauche for “jeg har brug for”, sie for den ting, der er tale om, erst später for “først senere”, og in dieser Woche for “i denne uge”. wieder tilføjer “igen”. Derfor betyder hele udsagnet: “Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.”