Rengøring efter spild | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich etwas Reinigungsspray benutzen?

   Kan jeg bruge noget rengøringsspray?

   Kann ich

   kan jeg

   etwas

   noget

   Reinigungsspray

   rengøringsspray

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kann ich er en genanvendelig tysk spørgekonstruktion: kann er første person ental af können og udtrykker her mulighed eller tilladelse, mens ich betyder “jeg”. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Kann ich ...? = “Må/kan jeg ...?”. Det er ikke selve verbet benutzen, der bøjes i denne konstruktion. etwas betyder her “noget” og angiver en ubestemt mængde. Det fastslår ikke et bestemt antal. Det kan også bruges foran andre stof- eller mængdeord, for eksempel: Ich brauche etwas Wasser. — “Jeg har brug for noget vand.” Reinigungsspray er et sammensat navneord for rengøringsspray. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. I sammensætningen præciserer Reinigung typen af Spray; hele ordet fungerer som det, der ønskes brugt. benutzen betyder “bruge” i betydningen at anvende noget. Formen er infinitiv og står efter können, fordi modalverbet bærer bøjningen: Ich kann das Spray benutzen. — “Jeg kan bruge sprayen.” Samlet består spørgsmålet af Kann ich + etwas Reinigungsspray + benutzen: “Kan jeg bruge noget rengøringsspray?” Det spørger om, hvorvidt taleren må eller kan anvende en ubestemt mængde af denne type spray.

2. Es steht unter der Spüle. Ist etwas verschüttet worden?

   Det står under vasken. Er der spildt noget?

   Es

   det

   steht

   står

   unter

   under

   Spüle

   vask

   Ist etwas

   er der noget?

   verschüttet worden

   blevet spildt

   Uddybende forklaring

   Es er et pronomen, der her betyder “det”. Formen er neutrum ental, men den præcise ting, som es henviser til, bliver ikke entydigt fastlagt af den givne sætning. Es kan derfor ikke automatisk oversættes med et bestemt navneord. steht er en bøjet form af stehen og betyder her “står” eller “befinder sig”. Formen er 3. person ental i nutid. Sammenlign: Ich stehe = “jeg står”, es steht = “det står”. unter betyder “under” og angiver her placering. Ved en fast placering står det sammen med dativ: unter der Spüle = “under vasken”. Ved bevægelse hen til et sted kan unter i stedet forbindes med akkusativ, for eksempel Ich stelle es unter die Spüle = “Jeg stiller det under vasken”. Spüle betyder “vask”. Den bestemte form i udtrykket er der Spüle; Spüle er et feminint navneord, og dativ ental af den bestemte artikel er der. Det er derfor artiklen, ikke navneordet selv, der viser denne kasusform. Ist etwas danner begyndelsen på et ja-nej-spørgsmål: “Er der noget ...?” etwas er et ubestemt pronomen, der betyder “noget”; det angiver ikke i sig selv en bestemt mængde. I et tysk hovedspørgsmål står det bøjede verbum ist først, mens subjektet etwas kommer bagefter. Et nyttigt mønster er Ist etwas ...? = “Er der noget ...?” verschüttet er perfektum participium af verschütten, “spilde”. I denne sætning beskriver det det, der er blevet spildt. verschütten bruges om at få en væske eller anden løs substans til at løbe eller falde ud; verschüttet kan også fungere beskrivende, for eksempel verschütteter Saft = “spildt juice”. worden er participiumformen af werden, som bruges til at danne passiv i perfektum. Konstruktionen verschüttet worden betyder derfor “blevet spildt”: noget fremstilles som det, der er udsat for handlingen, uden at den, der spildte det, nævnes. Sammenlign aktivt Jemand hat Saft verschüttet = “Nogen har spildt juice” med passivt Saft ist verschüttet worden = “Juice er blevet spildt”. Samlet består første sætning af Es steht (“det står”) og placeringsleddet unter der Spüle (“under vasken”), altså “Det står under vasken.” I det næste spørgsmål står Ist først, etwas er det ubestemte subjekt, og verschüttet worden er den perfekte passivkonstruktion. Hele spørgsmålet betyder: “Er der blevet spildt noget?”

3. Saft ist auf den Küchenboden verschüttet worden.

   Der er spildt juice på køkkengulvet.

   Saft

   juice

   ist … verschüttet … worden

   er blevet spildt

   auf

   på

   Küchenboden

   køkkengulv

   Uddybende forklaring

   Saft betyder her “juice”. Det er et tysk hankønsord: der Saft. I denne passivkonstruktion er Saft det, der bliver spildt, og det står som grundled i nominativ; formen ændres ikke synligt i ental. Et genanvendeligt eksempel er: Der Saft ist kalt. — “Juicen er kold.” ist … verschüttet worden er en passiv perfektumskonstruktion. Den beskriver, at noget er blevet spildt, uden at nævne den person, der spildte det. verschüttet er perfektum participium af verschütten — “at spilde”; worden er den særlige form, der bruges sammen med passiv i perfektum. Mønstret er ist/sind + participium + worden: Das Wasser ist verschüttet worden. — “Vandet er blevet spildt.” Her viser ist ikke, at saften selv udfører handlingen; sammen med worden danner det passiv. auf betyder her “på” og står foran stedet, hvor saften ender. Ved den tovejspræposition auf bruges akkusativ, når noget bevæger sig hen på en overflade eller placeres dér; derfor står den i den Küchenboden. Sammenlign: Der Saft ist auf dem Boden. — “Juicen er på gulvet.” Her beskrives blot placeringen, så dativ dem bruges. Küchenboden betyder “køkkengulv”. Det er et sammensat substantiv af Küche (“køkken”) og Boden (“gulv” i denne sammenhæng), og hele sammensætningen er hankøn: der Küchenboden. I den faste sætning er det akkusativ efter auf: auf den Küchenboden. Samlet betyder Saft ist auf den Küchenboden verschüttet worden: “Der er blevet spildt juice på køkkengulvet.” Saft er det, der påvirkes; passivkonstruktionen angiver, at spildningen er sket; og auf den Küchenboden angiver den overflade, som juicen er kommet ned på.

4. Nimm auch den kleinen Eimer mit, damit du den Mopp ausspülen kannst.

   Tag også den lille spand, så du kan skylle moppen.

   Nimm … mit

   tag med

   auch

   også

   kleinen

   lille

   Eimer

   spand

   damit

   så / for at

   du

   du

   Mopp

   moppe

   ausspülen

   skylle

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Nimm og mit hører sammen som det adskillelige verbum mitnehmen — “tage med”. Nimm er imperativ i 2. person ental af nehmen; i denne sætning står præfikset mit sidst i hovedsætningen: Nimm den Eimer mit! = “Tag spanden med!” I en ledsætning bliver verbet samlet: ..., weil du den Eimer mitnimmst. auch betyder “også” og føjer spanden til noget, der allerede er relevant at tage med. Det ændrer ikke, hvem der skal tage den med. kleinen er formen af tillægsordet klein (“lille”) i udtrykket den kleinen Eimer. Eimer er maskulinum, og her står hele nominalgruppen i akkusativ, fordi den er genstand for mitnehmen; efter den bestemte artikel den får adjektivet den svage endelse -en. Sammenlign: der kleine Eimer (nominativ) og den kleinen Eimer (akkusativ). Eimer betyder “spand”. Den bestemte artikel den viser her både maskulinum i akkusativ og, sammen med sammenhængen, at der menes en bestemt spand. Eksempel: Ich nehme den Eimer. — “Jeg tager spanden.” damit indleder her en formålsledsætning: “så / for at”. Den forklarer formålet med opfordringen om at tage spanden med. I en damit-ledsætning står det finitte verbum til sidst. du er 2. person ental i nominativ og er subjektet i ledsætningen. Det er den person, som opfordringen henvender sig til, og som ifølge oversættelsen skal kunne skylle moppen. Mopp betyder “moppe”. Her står den Mopp i akkusativ som genstand for ausspülen; der Mopp er nominativformen. Eksempel: Ich putze den Mopp. — “Jeg rengør moppen.” ausspülen betyder “skylle ud / skylle”. Det er et adskilleligt verbum med præfikset aus. Som infinitiv efter et modalverbum står det samlet: Du kannst den Mopp ausspülen. I en hovedsætning uden modalverbum deles det: Du spülst den Mopp aus. kannst er 2. person ental nutid af modalverbet können (“kunne”). Her udtrykker det mulighed eller evne: du kannst ... ausspülen = “du kan skylle ...”. Modalverbet står på anden plads i en hovedsætning, men til sidst i damit-ledsætningen; infinitiven ausspülen står foran det: damit du den Mopp ausspülen kannst. Samlet er strukturen: Nimm ... mit + damit + du ... ausspülen kannst. Den første del er en direkte opfordring til at tage den lille spand med, og den anden del angiver formålet: at adressaten kan skylle moppen. Hele betydningen er derfor: “Tag også den lille spand med, så du kan skylle moppen.”

5. Das hilft. Ich bringe beide zurück, wenn ich fertig bin.

   Det hjælper. Jeg bringer begge dele tilbage, når jeg er færdig.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   Ich

   jeg

   bringe

   bringer

   beide

   begge

   zurück

   tilbage

   fertig

   færdig

   wenn ich fertig bin

   når jeg er færdig

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” som subjekt i den første sætning. Formen er et tysk neutrum-singularis-pronomen; den præcise ting eller situation, som der henvises til, er ikke identificeret i den faste tekst. hilft er nutidsformen af helfen i 3. person ental: helfen → hilft. Den bruger vokalskifte i stammen. Et genbrugeligt eksempel er: Das hilft. — “Det hjælper.” Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er den, der udfører handlingen i den næste sætning. bringe er nutidsformen af bringen med ich: ich bringe. Her betyder verbet at føre eller tage noget til et andet sted. Sammen med zurück danner det det adskillelige verbum zurückbringen — “bringe tilbage”. Et eksempel er: Ich bringe das Buch zurück. — “Jeg bringer bogen tilbage.” beide betyder “begge” og bruges om præcis to enheder eller ting. I den faste oversættelse er de omtalt som “begge dele”; teksten angiver ikke deres navne i denne sætning. zurück er den adskillelige forstavelsesdel i zurückbringen. I en hovedsætning står den finitte del bringe på sin normale plads, mens zurück står sidst: Ich bringe ... zurück. I en konstruktion med infinitiv står delene samlet: Ich will beide zurückbringen. — “Jeg vil bringe begge tilbage.” fertig er et adjektiv og betyder her “færdig”. Det beskriver den talende i tilstanden at være færdig; det er ikke en form af verbet sein. Med sein får man for eksempel Ich bin fertig. — “Jeg er færdig.” wenn ich fertig bin betyder “når jeg er færdig”. wenn indleder her en tidsledsætning. I den tyske ledsætning står det finitte verbum bin, som er 1. person ental af sein, til sidst: ich ... bin. Det samme mønster ses i wenn ich zu Hause bin — “når jeg er hjemme”. Samlet betyder Das hilft. “Det hjælper.” Derefter siger Ich bringe beide zurück, wenn ich fertig bin.: “Jeg bringer begge dele tilbage, når jeg er færdig.” Hovedsætningen angiver handlingen, og wenn-ledsætningen angiver, hvornår den sker.

6. Stell sie vor meine Tür, wenn alles trocken ist.

   Stil dem ved min dør, når alt er tørt.

   Stell

   stil eller placér

   sie

   dem

   vor

   foran

   Tür

   dør

   wenn

   når

   alles

   alt

   trocken

   tør

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Stell er imperativ af stellen og henvender sig til én person. Her betyder det at placere noget et bestemt sted. Sammenlign stellen om at sætte eller placere noget med stehen om noget, der står. Eksempel: Stell das Buch auf den Tisch. – Sæt bogen på bordet. sie er her det personlige pronomen i akkusativ og betyder “dem”. Den foregående kontekst nævner beide, så flertalslæsningen er understøttet: der er tale om begge genstande, som skal placeres. Formen sie kan i andre sammenhænge også have andre funktioner, men her er den objektet for Stell. vor betyder her “foran” eller “ved”. Sammen med en placering efter en bevægelse eller flytning bruges det med akkusativ: vor meine Tür – foran min dør. Ved en allerede fast placering bruges derimod dativ, for eksempel Sie stehen vor meiner Tür. – De står foran min dør. Tür betyder “dør”. Substantivet er feminint: die Tür; i udtrykket meine Tür står det i akkusativ efter vor, fordi noget placeres dér. Den bestemte form er die Tür, mens eine Tür betyder “en dør”. wenn indleder her en betingelses- eller tidssætning og betyder “når”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret er wenn ... ist: “når ... er”. alles betyder “alt” og er et selvstændigt stedord, ikke en form af et bestemt navneord. Det er grammatisk intetkøn og står her som subjekt for ist. Eksempel: Alles ist bereit. – Alt er klar. trocken betyder “tør”. Her er det et prædikativt adjektiv efter sein, så det får ingen endelse: alles ist trocken. Som attribut foran et navneord ville adjektivet kunne bøjes, for eksempel ein trockenes Tuch – en tør klud. ist er 3. person ental af sein, “at være”. Her knytter det subjektet alles sammen med egenskaben trocken: “alt er tørt”. Det er ikke selve ordet, der betyder “er” på grund af et dansk pronomen; det er den tyske bøjede form af sein. Hele ytringen bygges sådan op: imperativen Stell angiver, at modtageren skal placere sie; vor meine Tür angiver placeringen; og wenn alles trocken ist angiver betingelsen eller tidspunktet for handlingen. Den samlede betydning er: “Stil dem ved min dør, når alt er tørt.”

7. Ich schätze deine Hilfe bei diesem Chaos.

   Jeg sætter pris på din hjælp med det her rod.

   Ich

   jeg

   schätze

   sætter pris på

   deine

   din

   Hilfe

   hjælp

   bei

   med; ved

   diesem

   dette

   Chaos

   rod; kaos

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der sætter pris på noget. schätze kommer fra grundformen schätzen og betyder her “sætter pris på” eller “værdsætter”. Formen er nutid i 1. person ental: ich schätze. Samme verbum kan også betyde “anslår” i en anden sammenhæng, men her handler det om at værdsætte. Eksempel: Ich schätze deine Ehrlichkeit. — “Jeg sætter pris på din ærlighed.” deine betyder “din” og viser, at hjælpen hører sammen med den person, der tiltales. Formen står sammen med det feminine substantiv Hilfe. I denne sætning ser deine ens ud i nominativ og akkusativ for ental femininum; andre køn og tal giver andre former, for eksempel dein Rat (“dit råd”) og deine Ideen (“dine idéer”). Hilfe betyder “hjælp” og er et feminint substantiv: die Hilfe. Her er deine Hilfe det, som bliver værdsat, og hele forbindelsen fungerer som verbets objekt. Eksempel: Danke für deine Hilfe. — “Tak for din hjælp.” bei betyder her “med” i betydningen “i forbindelse med” eller “i en situation med”. Præpositionen styrer dativ, når den bruges på denne måde. Derfor står diesem Chaos i dativ. Det er ikke den samme betydning som en fysisk placering, selv om bei også kan bruges om at være hos eller nær nogen eller noget. diesem betyder “dette” eller i den faste danske oversættelse “det her”. Det er dativformen af det neutrale demonstrativ dies-, fordi det står efter bei sammen med Chaos. En nyttig række er dieser (maskulinum nominativ), diese (femininum eller flertal i nominativ/akkusativ) og diesem (maskulinum eller neutrum i dativ). Formen beskriver ikke i sig selv, hvor tæt noget er på taleren. Chaos betyder “kaos” eller “rod” og er et intetkønsord: das Chaos. Efter bei bliver det dativ, men intetkønsformen af den bestemte artikel ville stadig være dem: bei dem Chaos. Her er diesem den tilsvarende dativform af “dette”. Samlet er opbygningen Ich schätze deine Hilfe bei diesem Chaos: “Jeg sætter pris på din hjælp med det her rod.” Ich schätze angiver, at taleren værdsætter noget; deine Hilfe er den hjælp, der værdsættes; og bei diesem Chaos angiver den kaotiske situation, som hjælpen har forbindelse til. Udtrykket kan genbruges med et andet objekt, for eksempel Ich schätze deine Geduld. — “Jeg sætter pris på din tålmodighed.”

8. Achte nur darauf, dass der Boden danach nicht rutschig ist.

   Bare sørg for, at gulvet ikke er glat bagefter.

   Achte … darauf

   sørg for / vær opmærksom på

   nur

   bare

   dass

   at

   der Boden

   gulvet

   danach

   bagefter

   nicht

   ikke

   rutschig

   glat

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Achte ... darauf er imperativ af achten til én person: “sørg for” eller “vær opmærksom på”. achten auf bruges normalt med et navneord, mens achten darauf, dass ... lader darauf pege frem mod en efterfølgende dass-sætning. Eksempel: Achte darauf, dass die Tür zu ist. = “Sørg for, at døren er lukket.” nur begrænser opfordringen og betyder her “bare”. Det gør ikke opmærksomheden mindre vigtig grammatisk; det præsenterer den som den ene konkrete ting, der skal sørges for. dass indleder en ledsætning med betydningen “at”. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt sidst. der Boden betyder “gulvet”. Boden er et hankønsord, og der er her den bestemte artikel i nominativ, fordi der Boden er grundled i ledsætningen. Eksempel: Der Boden ist trocken. = “Gulvet er tørt.” danach betyder “bagefter” eller “derefter” og angiver, at tilstanden vurderes efter noget, der allerede er nævnt eller forstås af situationen. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på Boden. nicht nægter det efterfølgende udsagn: gulvet er ikke glat. Her nægtes altså ikke selve opfordringen Achte darauf, men egenskaben i ledsætningen. rutschig er et adjektiv, der betyder “glat” i betydningen sådan, at man let kan glide. Det står efter sein som prædikativ og får derfor ingen særlig endelse. Eksempel: Der Weg ist rutschig. = “Stien er glat.” ist er 3. person ental af grundformen sein (“at være”). Formen passer til det entallige grundled der Boden; sein har blandt andet kæden ich bin, du bist, er/sie/es ist. Samlet består udsagnet af opfordringen Achte ... darauf og dens indhold: dass der Boden danach nicht rutschig ist. Derfor betyder hele sætningen: “Bare sørg for, at gulvet ikke er glat bagefter.”