Pumpe et cykeldæk | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Hinterreifen ist fast platt.

   Mit bagdæk er næsten fladt.

   Mein

   min

   Hinterreifen

   bagdæk

   ist

   er

   fast

   næsten

   platt

   flad

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “min” og står foran et maskulint entalsord: der Hinterreifen. Den possessive form bøjes efter det følgende ords grammatiske køn, tal og kasus; derfor kan samme ejerord få andre former i andre sammenhænge, for eksempel meine Pumpe = “min pumpe”, hvor Pumpe er femininum. Det er ejeren, ikke dækket, der er første person ental. Hinterreifen er et sammensat substantiv: hinten/Hinter- henviser til det bageste, og Reifen betyder “dæk”. I denne sætning betyder hele ordet “bagdæk”. Tysk skriver sådanne sammensætninger som ét ord, og sidste led bestemmer det grammatiske køn; Reifen er maskulinum: der Hinterreifen. Et nyttigt tilsvarende eksempel er Vorderreifen = “fordæk”. ist er formen af sein (“at være”) i tredje person ental. Her forbinder den bagdækket med en tilstand: “er”. Nutidsformer af sein er blandt andet ich bin, du bist, er/sie/es ist; formen vælges altså efter subjektets person og tal, ikke efter tillægsordet. fast betyder her “næsten” og begrænser graden af den følgende tilstand. Det siger, at dækket er tæt på at være fladt, men ikke nødvendigvis helt fladt. Det må ikke forveksles med schnell, som betyder “hurtig(t)”. platt betyder her “flad” og beskriver bagdækkets tilstand. Som prædikativ efter ist får tillægsordet ingen særlig endelse: Der Reifen ist platt = “Dækket er fladt.” Foran et substantiv ville tysk normalt bøje tillægsordet, for eksempel ein platter Reifen = “et fladt dæk”. Sammen bliver mønstret Mein + substantiv + ist + fast + tillægsord: Mein Hinterreifen ist fast platt. Det betyder “Mit bagdæk er næsten fladt.” Udsagnet beskriver dækkets aktuelle tilstand; fast gør vurderingen mindre end “helt fladt”.

2. Ich habe eine Pumpe, die du dir leihen kannst.

   Jeg har en pumpe, du kan låne.

   Ich habe

   jeg har

   Pumpe

   pumpe

   die

   som

   du

   du

   dir

   dig; til dig

   leihen

   låne

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her, at taleren har eller råder over noget. habe er nutidsformen af haben i første person ental: ich habe; sammenlign du hast = »du har«. Eksempel: Ich habe Zeit. — »Jeg har tid.« Pumpe er navneordet »pumpe«. Det store begyndelsesbogstav viser, at det er et tysk navneord. I eine Pumpe står det i ental med den ubestemte artikel eine; artiklen introducerer en ikke nærmere bestemt pumpe, men hævder ikke i sig selv et bestemt antal. die er her et relativt pronomen, der indleder en beskrivende ledsætning. Det viser tilbage til Pumpe og betyder »som«. Formen passer til et hunkønsord i ental, og i ledsætningen er die genstand for leihen; for dette køn og tal ser nominativ og akkusativ ens ud. Eksempel: Das ist die Tasche, die ich kaufe. — »Det er tasken, som jeg køber.« du betyder »du« og er subjektet i den relative ledsætning. Det er anden person ental. Subjektformen du står over for objektsformen dich og dativformen dir. dir er dativformen af du. Her bruges den refleksivt om den samme person som du: den person, der skal låne pumpen. Det er altså ikke dir alene, der betyder »låne til sig selv«; den refleksive betydning opstår i kombinationen du dir ... leihen. Eksempel: Ich leihe dir mein Buch. — »Jeg låner dig min bog.« Her betyder dir derimod den person, som taleren låner bogen til. leihen er infinitiven »låne«. I sich etwas leihen betyder konstruktionen, at man låner noget til sig selv, altså selv låner det; i den relative ledsætning er die genstanden, og dir angiver den person, der låner. Det adskiller sig fra Ich leihe dir mein Buch., hvor taleren låner bogen til en anden. Eksempel: Kann ich dein Fahrrad leihen? — »Må jeg låne din cykel?« kannst betyder her »kan« og er anden person ental af modalverbet können: du kannst. Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i ledsætningen, derfor du dir leihen kannst og ikke en bøjet form af leihen på denne plads. Eksempel: Du kannst kommen. — »Du kan komme.« Hele strukturen er Ich habe eine Pumpe + die du dir leihen kannst: »Jeg har en pumpe, som du kan låne.« Hovedsætningen angiver, hvad taleren har, og relativsætningen angiver, at du kan låne pumpen. Den samlede danske betydning er derfor: »Jeg har en pumpe, du kan låne.«

3. Soll ich zuerst nach einem Leck suchen?

   Skal jeg først tjekke, om der er en lækage?

   Soll ich

   skal jeg

   zuerst

   først

   Leck

   lækage

   suchen

   lede efter

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en almindelig måde at spørge, om man selv skal gøre noget: sollen står her i nutid, 1. person ental, som soll, sammen med subjektet ich. I dette spørgsmål svarer det til dansk skal jeg ...? og udtrykker en afklaring af, hvad taleren bør gøre. Eksempel: Soll ich warten? = »Skal jeg vente?« zuerst betyder først og angiver rækkefølgen: denne handling skal komme før andre handlinger. Eksempel: Zuerst prüfe ich den Reifen. = »Først tjekker jeg dækket.« Leck betyder her en lækage, altså et sted hvor luft slipper ud. Ordet er intetkøn: das Leck. Efter præpositionen nach står det i dativ; derfor hedder den ubestemte artikel einem i nach einem Leck. Mønstret nach etwas suchen betyder »lede efter noget«. Eksempel: Ich suche nach dem Schlüssel. = »Jeg leder efter nøglen.« suchen er grundformen og betyder her »lede efter«. I formuleringen nach etwas suchen står det som infinitiv efter modalverbet soll: Soll ich ... suchen? Modalverbet bærer person- og talbøjningen, mens suchen bliver stående i infinitiv. Eksempel: Wir suchen nach einem Leck. = »Vi leder efter en lækage.« Hele spørgsmålet bygges sådan op: Soll ich + zuerst + nach einem Leck suchen? Det betyder: »Skal jeg først tjekke, om der er en lækage?« I den givne sammenhæng er det en mulig lækage ved dækket, der skal undersøges, før der fyldes luft i det.

4. Schau an der Seitenwand des Reifens entlang, bevor du Luft hineinfüllst.

   Se langs siden af dækket, før du pumper luft i.

   Schau

   se

   an … entlang

   langs

   Seitenwand

   sidevæg

   Reifens

   dækkets

   bevor

   før

   Luft

   luft

   hineinfüllst

   fylder i

   Uddybende forklaring

   Schau er imperativ af schauen for du og betyder her “se”. Imperativformen bruges til en direkte opfordring. Eksempel: Schau nach links. — “Se til venstre.” an sammen med entlang danner her mønstret an + sted + entlang, “langs et sted”. an der Seitenwand ... entlang beskriver en placering eller en synsretning langs siden; an står med dativ i denne lokale brug. Eksempel: Geh am Fluss entlang. — “Gå langs floden.” Seitenwand er et feminint substantiv: die Seitenwand. I dativ ental bliver artiklen der i der Seitenwand. Ordet betyder en sidevæg eller sideflade; her er det dækkets sidevæg. Eksempel: Die Seitenwand ist beschädigt. — “Sidevæggen er beskadiget.” Reifens er genitiv ental af der Reifen og viser, hvem sidevæggen hører til: “dækkets”. Den nyttige formkæde er der Reifen (nominativ), des Reifens (genitiv) og den Reifen (akkusativ). Endelsen -s hører til substantivet Reifen, ikke til Seitenwand. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Eksempel: Ruf mich an, bevor du gehst. — “Ring til mig, før du går.” Luft er et feminint substantiv, die Luft, men bruges ofte uden artikel, når det betegner luft som stof. Her er det det, der fyldes i dækket; den ubestemte eller nøgne form angiver ikke i sig selv en bestemt mængde. Eksempel: Die Pumpe bewegt Luft. — “Pumpen flytter luft.” hineinfüllst er formen af det separable verbum hineinfüllen for du i nutid. hinein- betyder ind i et rum eller en beholder, mens füllen betyder fylde. I en hovedsætning skilles verbet normalt: Du füllst Luft hinein. I ledsætningen efter bevor står det samlet til sidst: bevor du Luft hineinfüllst. Formen siger her “før du fylder/pumper luft i [dækket]”; den underforståede destination følger af situationen og den samlede formulering. Hele sætningen bygges sådan: Schau giver opfordringen, an der Seitenwand des Reifens entlang angiver, at man skal se langs dækkets sidevæg, og bevor du Luft hineinfüllst placerer denne handling før indfyldningen af luft. Den samlede betydning er: “Se langs siden af dækket, før du pumper luft i.”

5. Kannst du mir zeigen, wie ich sie befestige?

   Kan du vise mig, hvordan jeg sætter den fast?

   Kannst du

   kan du

   mir

   mig

   zeigen

   vise

   wie

   hvordan

   ich

   jeg

   sie

   den

   befestige

   sætter fast

   Uddybende forklaring

   Kannst du betyder her “kan du”. kannst er 2. persons ental af können i nutid: ich kann, du kannst, er/sie/es kann. Sammen med infinitiven zeigen danner det et spørgsmål om, hvorvidt den anden person kan udføre handlingen. Eksempel: Kannst du warten? — “Kan du vente?” mir betyder “mig” i den rolle, der modtager noget. Det er dativformen af ich: ich som grundform, mir som dativ og mich som akkusativ. Eksempel: Sie zeigt mir den Weg. — “Hun viser mig vejen.” zeigen betyder “vise”. Efter det finitte modalverbum kannst står verbet i infinitiv: Kannst du mir zeigen …? Det er altså können, der bærer person- og nutidsformen, mens zeigen forbliver infinitiv. Eksempel: Zeig mir das! — “Vis mig det!” wie betyder “hvordan” og indleder her en underordnet spørgende ledsætning. I sådan en ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: wie ich sie befestige. ich betyder “jeg”. Her er det subjektet i den underordnede ledsætning, altså den person, der selv udfører fastgørelsen. Eksempel: Ich öffne die Tür. — “Jeg åbner døren.” sie betyder her “den” og er det direkte objekt for befestige. Formen sie kan i andre sammenhænge have flere funktioner, men den faste oversættelse og konteksten gør her den tilsigtede betydning til den genstand, der skal sættes fast. Som pronomen står den i samme objektrelation som et feminint entalsord i akkusativ; den konkrete genstands navn er ikke angivet i selve sætningen. befestige betyder her “sætter fast”. Det er 1. persons ental i nutid af befestigen: ich befestige. Eksempel: Ich befestige das Kabel. — “Jeg sætter kablet fast.” I den underordnede ledsætning står denne finitte verbform til sidst: wie ich sie befestige. Samlet er strukturen Kannst du mir zeigen, wie ...? — “Kan du vise mig, hvordan ...?” Derefter udfylder ich sie befestige det, der skal vises: hvordan jeg sætter den fast. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du vise mig, hvordan jeg sætter den fast?” Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte handlingen eller objektet, for eksempel Kannst du mir zeigen, wie ich das öffne? — “Kan du vise mig, hvordan jeg åbner det?”

6. Drück dieses Teil auf das Ventil und pump langsam.

   Tryk denne del på ventilen, og pump langsomt.

   Drück

   tryk

   dieses

   denne

   Teil

   del

   auf

   på, hen på

   Ventil

   ventil

   pump

   pump

   langsam

   langsomt

   Uddybende forklaring

   Drück er imperativ af drücken (“at trykke”). Grundformen og en nyttig bøjningsrække er drücken – du drückst – Drück!. Imperativen henvender sig her til én person i en direkte instruktion. Eksempel: Drück den Knopf! — “Tryk på knappen!” dieses betyder her “denne” og står sammen med Teil. Det er den neutrale entalsform i akkusativ, fordi Teil er det direkte objekt for Drück. I nominativ hedder det også dieses ved et neutralt entalsord; dieser er derimod nominativformen ved et hankønsord, for eksempel dieser Teil — “denne del”. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform her. Teil betyder “del” eller “stykke”. Det er et hankønsord: der Teil, flertal die Teile. I denne sætning er det det direkte objekt: den del, der skal trykkes på ventilen. Eksempel: Das Teil ist klein. — “Delen er lille.” auf betyder her “på” med retning hen på en overflade eller genstand. Ved en bevægelse hen på noget bruges her akkusativ: auf das Ventil. Det adskiller sig fra en fast placering, hvor auf normalt forbindes med dativ, for eksempel Das Teil liegt auf dem Ventil. — “Delen ligger på ventilen.” Ventil betyder “ventil”. Det er et intetkønsord: das Ventil; her står det i akkusativ ental efter den retningsbestemte auf: auf das Ventil. Flertallet er die Ventile. pump er imperativ af pumpen (“at pumpe”). En nyttig række er pumpen – du pumpst – Pump!. Den korte imperativform har ingen endelse her. Eksempel: Pump langsam! — “Pump langsomt!” langsam betyder “langsomt” her og beskriver måden, der pumpes på. Det samme ord kan være adjektiv foran et navneord, for eksempel ein langsamer Reifen — “et langsomt dæk”. Dets komparativ er langsamer, og superlativformen i denne brug er am langsamsten. Samlet består instruktionen af to sideordnede imperativer: Drück dieses Teil auf das Ventil betyder “Tryk denne del på ventilen”, og pump langsam betyder “pump langsomt”. und forbinder handlingerne, så hele ytringen er: “Tryk denne del på ventilen, og pump langsomt.”

7. Der Reifen fühlt sich jetzt fest genug an.

   Dækket føles fast nok nu.

   Reifen

   dæk

   fühlt sich … an

   føles

   jetzt

   nu

   fest

   fast

   genug

   nok

   Uddybende forklaring

   Reifen betyder her “dæk”. Grundformen er der Reifen; flertal er die Reifen. I sætningen er det subjektet, altså det dæk der beskrives. fühlt sich … an er den adskillelige konstruktion fra sich anfühlen = “at føles”. Her står fühlt i 3. person ental, fordi subjektet der Reifen er ental, og an står til sidst i hovedsætningen. sich er den refleksive del af verbet. Eksempel: Der Stoff fühlt sich weich an. — “Stoffet føles blødt.” jetzt betyder “nu” og placerer fornemmelsen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets bøjning. fest betyder her “fast” eller “solid” i betydningen med passende hårdhed. Det er et beskrivende ord efter sich anfühlen, ikke en bøjet form, der viser subjektets køn eller tal. genug betyder “nok” og står efter beskrivende ord i mønstret Adjektiv + genug: fest genug = “fast nok”. Det angiver en tilstrækkelig grad, ikke nødvendigvis den højest mulige grad. Eksempel: Der Reifen ist weich genug. — “Dækket er blødt nok.” Samlet består sætningen af subjektet Der Reifen, konstruktionen fühlt sich … an, tidsangivelsen jetzt og vurderingen fest genug: “Dækket føles fast nok nu.”

8. Bring die Pumpe zurück, wenn du fertig bist.

   Bring pumpen tilbage, når du er færdig.

   Bring

   bring

   die Pumpe

   pumpen

   zurück

   tilbage

   wenn du fertig bist

   når du er færdig

   Uddybende forklaring

   Bring er imperativ af bringen (“at bringe”) til én person i du-form. I denne sætning er det en direkte opfordring eller ordre. Det samlede udsagnsord er zurückbringen (“at bringe tilbage”); i imperativ står den adskilte del zurück til sidst: Bring ... zurück. Eksempel: Bring das Buch zurück. — “Bring bogen tilbage.” die Pumpe betyder “pumpen”. Pumpe er et feminint substantiv, og die er her den bestemte artikel i akkusativ; formen er den samme som i nominativ for feminine substantiver. Eksempel: Ich sehe die Pumpe. — “Jeg ser pumpen.” zurück betyder “tilbage”. Her er det den adskilte præfiksdel i zurückbringen, ikke et selvstændigt mål eller en ny genstand. Sammen med Bring angiver det, at pumpen skal bringes tilbage. wenn du fertig bist betyder “når du er færdig”. wenn indleder en ledsætning, og det bøjede verbum står til sidst: du ... bist. bist er 2. person ental af sein (“at være”), mens fertig er et prædikativt adjektiv (“færdig”). I denne kontekst betyder udtrykket, at handlingen skal ske, når den person, der tiltales, er færdig; det specificerer ikke yderligere, hvad personen er færdig med. Eksempel: Wir gehen, wenn du fertig bist. — “Vi går, når du er færdig.” Samlet består sætningen af imperativen Bring die Pumpe zurück (“Bring pumpen tilbage”) og tidsledsætningen wenn du fertig bist (“når du er færdig”). Hele betydningen er derfor: “Bring pumpen tilbage, når du er færdig.”