At undskylde for et beskadiget lånt værktøj | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss mich dafür entschuldigen, was mit dem Werkzeug passiert ist, das ich geliehen habe.

   Jeg er nødt til at undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   mich dafür entschuldigen

   undskylde for det

   was

   det, der

   mit dem Werkzeug

   med værktøjet

   passiert ist

   skete

   das

   som

   ich geliehen habe

   jeg lånte

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. muss er 1. person ental af modalverbet müssen; infinitiven entschuldigen står derfor til sidst i verbalkonstruktionen. Mønstret er ich muss + infinitiv: "jeg er nødt til at …". I mich dafür entschuldigen er entschuldigen den refleksive vending sich für etwas entschuldigen, altså at undskylde for noget. mich er den refleksive akkusativform, der passer til ich. dafür betyder her "for det" og henviser til den efterfølgende situation. På dansk gengives hele infinitivgruppen naturligt som "undskylde for det"; mich viser den tyske refleksive konstruktion og skal ikke gengives som et dansk objekt i denne formulering. was indleder her en fri relativsætning med betydningen "det, der" eller "det, som". Det er ikke et spørgsmål "hvad?": verbet passiert står senere i ledsætningen, hvilket viser den underordnede struktur. Mønstret was ... kan bruges, når man omtaler noget uden at nævne et bestemt navneord. I mit dem Werkzeug står præpositionen mit med dativ. Werkzeug er intetkøn: grundformen med bestemt artikel er das Werkzeug, men efter mit bliver artiklen dem Werkzeug. Werkzeug betyder et redskab eller værktøj; flertalsformen er Werkzeuge. Eksempel: Ich arbeite mit dem Werkzeug. — "Jeg arbejder med værktøjet." passiert ist betyder her "skete". Grundverbet er passieren, og perfektumformen er ist passiert, fordi passieren i denne betydning bruger hjælpeverbet sein. ist er 3. person ental, fordi subjektet was har intetkøn ental i denne konstruktion. I ledsætningen står participiet passiert før hjælpeverbet ist, så verbalkonstruktionen afsluttes med passiert ist. das henviser i den næste relativsætning til Werkzeug og betyder derfor "som" på dansk. Det er et relativpronomen i intetkøn ental. Her fungerer das som objekt for geliehen habe, mens ich er subjekt; formen das er dog den samme i nominativ og akkusativ for intetkøn ental. Eksempel: Das ist das Buch, das ich gekauft habe. — "Det er bogen, som jeg har købt." I ich geliehen habe er ich subjektet, og geliehen er perfektum participium af det uregelmæssige verbum leihen ("låne"). Formen habe er 1. person ental af haben. I en relativsætning står hjælpeverbet til sidst: das ich geliehen habe betyder "som jeg lånte". Det siger kun, at taleren lånte værktøjet; det angiver ikke her, hvem værktøjet blev lånt af. Samlet bygges udsagnet sådan op: taleren siger, at vedkommende er nødt til at undskylde for det, der skete med værktøjet, og den efterfølgende relativsætning identificerer værktøjet som det, taleren lånte. Konstruktionen für das, was ... kan bruges til "for det, der ...", mens das ich ... habe kan bruges til at tilføje "som jeg ..." til et navneord.

2. Was ist damit passiert?

   Hvad skete der med det?

   Was

   hvad

   damit

   med det

   passiert

   sket

   Uddybende forklaring

   Was spørger efter det, der skete: “hvad?”. Det er et spørgende pronomen. Sammenlign fx Wer ist gekommen? = “Hvem kom?”; wer spørger efter en person, mens was spørger efter en ting, et forhold eller en hændelse. damit betyder her “med det” og henviser til det værktøj, som omtales i den givne kontekst. Det er et da-forbindelsesord: da + mit, hvor mit udtrykker relationen “med”. Sådanne former bruges ofte om ting eller forhold; en person omtales normalt med mit ihm eller mit ihr, ikke damit. passiert kommer fra grundformen passieren = “ske”. I denne sætning er passiert perfektum participium, ikke nutidsformen, fordi det står sammen med hjælpeverbet ist. Verbet passieren danner perfektum med sein: Es ist passiert = “Det er sket”. Formen passiert ændrer sig ikke efter grammatisk køn her; ist er tredje person ental af sein. Hele spørgsmålet følger mønstret Was ist [damit] passiert? = “Hvad skete der med det?” Was spørger efter hændelsen, damit angiver det, hændelsen vedrører, og ist passiert udtrykker, at hændelsen er sket. Spørgsmålet er neutralt og kan genbruges ved at udskifte damit, fx Was ist mit dem Griff passiert? = “Hvad skete der med håndtaget?”

3. Der Griff ist gerissen, während ich es benutzt habe.

   Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.

   Griff

   håndtag

   gerissen

   revnet

   während

   mens

   benutzt

   brugt

   es

   det

   Uddybende forklaring

   Griff betyder her “håndtag”. Substantivet har hankøn: der Griff; i flertal er det die Griffe. Et nyttigt eksempel er: Der Griff ist locker. — “Håndtaget er løst.” gerissen er perfektum participium af reißen — “rive, sprække”. Her beskriver det, at håndtaget er revnet. Sammen med ist danner det ist gerissen; sein bruges her til at fremhæve den opståede tilstand eller ændring. Sammenlign reißen – riss – ist gerissen. während betyder “mens” og indleder her en ledsætning. I denne type tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst: während ich es benutzt habe. Som præposition kan während også bruges med et substantiv, for eksempel während der Arbeit — “under arbejdet”. benutzt kommer af benutzen — “bruge, benytte”. I benutzt habe er benutzt perfektum participium, mens habe er hjælpeverbet i 1. person ental. Eksempel: Ich habe den Schlüssel benutzt. — “Jeg brugte nøglen.” es er et personligt pronomen i neutrum, her som genstandsled: “det”. Den konkrete tyske form identificerer ikke entydigt, hvad es henviser til; den danske oversættelse angiver blot “det”. Bemærk, at Griff er hankøn, så hvis pronomenet specifikt skulle henvise til der Griff, ville standardformen normalt være ihn, ikke es. es kan derfor ikke uden videre forklares som en grammatisk gentagelse af Griff. Der Griff ist gerissen siger, at håndtaget er revnet. während ich es benutzt habe placerer denne hændelse samtidig med, at taleren brugte det pågældende objekt. Hele sætningen betyder derfor: “Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.”

4. Lass mich sehen, wie schlimm der Schaden ist.

   Lad mig se, hvor stor skaden er.

   Lass mich sehen

   lad mig se

   wie

   hvor

   schlimm

   slem; alvorlig

   Schaden

   skade

   Uddybende forklaring

   Lass mich sehen er en fast, genbrugelig konstruktion: lassen + person i akkusativ + infinitiv betyder “lade nogen gøre noget”. Her er Lass imperativ af lassen til én person med uformelt du, mich er personen, der får lov til at se, og sehen står i infinitiv. Eksempel: Lass mich helfen. = “Lad mig hjælpe.” En høflig form til én person er Lassen Sie mich sehen. wie indleder her et indirekte spørgsmål om grad eller omfang: “hvor …”. Det er ikke det direkte spørgsmål Wie schlimm ist der Schaden?, men en underordnet sætning inde i sehen: “se, hvor alvorlig …”. I denne betydning står det bøjede verbum til sidst i den tyske ledsætning. schlimm betyder her “alvorlig” eller “slem” om skadens omfang. Adjektivet står ubøjet som prædikativ efter ist; det er altså ikke Schaden, der er dets grundform. Nyttig kontrast: gut – schlimm = “god – slem”. Eksempel: Der Unfall ist schlimm. = “Ulykken er alvorlig.” Schaden er et hankønsord og betyder “skade”. Formen der Schaden er bestemt ental i nominativ, fordi skaden er subjektet i ledsætningen. Den bestemte artikel viser her en bestemt skade, ikke et tal alene. Eksempel: Der Schaden ist groß. = “Skaden er stor.” Samlet består ytringen af opfordringen Lass mich sehen og det, som taleren vil se: wie schlimm der Schaden ist. wie markerer graden, schlimm beskriver graden af skaden, og der Schaden ist har verbet ist til sidst, fordi det er en tysk underordnet sætning. Den samlede betydning er: “Lad mig se, hvor alvorlig skaden er.”

5. Ich kann es ersetzen oder bei der Reparatur helfen.

   Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.

   Ich kann

   jeg kan

   es

   det

   ersetzen

   erstatte

   oder

   eller

   Reparatur

   reparation

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Ich kann indeholder können i 1. person ental: ich kann = “jeg kan”. können står her som modalverbum og får infinitiven ersetzen eller helfen bagefter. Det udtrykker mulighed eller evne i denne sætning. es er et pronomen i akkusativ neutrum og betyder her “det”. Det fungerer som objekt for ersetzen; den konkrete genstand bliver ikke identificeret nærmere i den faste tekst. ersetzen er infinitiven af ersetzen = “erstatte”. Den tilsvarende nutidsform med ich er ich ersetze, og perfektum er ich habe ersetzt. Verbet bruges her om at erstatte det omtalte objekt. Eksempel: Ich ersetze das Teil. — “Jeg erstatter delen.” oder forbinder to alternativer: “eller”. Første mulighed er ersetzen, og den anden er konstruktionen bei der Reparatur helfen. Reparatur er et feminint substantiv og betyder “reparation”. I bei der Reparatur står det efter præpositionen bei, som her styrer dativ; derfor hedder det der Reparatur og ikke die Reparatur. bei kan i denne brug introducere det område eller den opgave, man hjælper med. helfen er infinitiven af helfen = “hjælpe”. Den står efter kann, ligesom ersetzen, og indgår i bei der Reparatur helfen — “hjælpe med reparationen”. I tysk bruges helfen ofte om at yde hjælp med en person eller opgave; det betyder ikke i sig selv “reparere”. Eksempel: Ich helfe bei der Arbeit. — “Jeg hjælper med arbejdet.” Samlet består sætningen af modalverbet Ich kann plus to forbundne muligheder: es ersetzen og bei der Reparatur helfen. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.”

6. Wir sollten prüfen, ob eine Reparatur hält.

   Vi bør tjekke, om en reparation holder.

   Wir sollten

   vi bør

   prüfen

   tjekke; undersøge

   ob

   om

   Reparatur

   reparation

   hält

   holder

   Uddybende forklaring

   Wir sollten består af wir (“vi”) og hjælpeverbet sollten, som her udtrykker et råd eller en anbefaling: “vi bør”. sollten er konjunktiv II-formen af sollen og bruges ofte til høflige eller forsigtige anbefalinger. Eksempel: Wir sollten warten. — “Vi bør vente.” Det efterfølgende verbum står i infinitiv. prüfen betyder her “at tjekke” eller “at undersøge”. Det er infinitiven, som følger efter sollten; på tysk står den normalt sidst i hovedsætningen, når den afhænger af et modalverbum. Eksempel: Wir sollten den Plan prüfen. — “Vi bør undersøge planen.” ob indleder en indirekte ja/nej-sætning og svarer her til “om”. I sådan en ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Det er forskelligt fra wenn, som typisk betyder “hvis” eller “når” og indleder en betingelses- eller tidssætning. Reparatur er et feminint substantiv og betyder “reparation”. Den viste form eine Reparatur er den ubestemte nominativform efter ob, fordi den fungerer som subjekt i ledsætningen. eine markerer ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer det blot en ikke nærmere bestemt reparation. Eksempel: Eine Reparatur ist nötig. — “En reparation er nødvendig.” hält kommer fra grundformen halten og er 3. person ental i præsens. I denne sammenhæng betyder det, at reparationen holder eller varer ved. Subjektet er eine Reparatur, og derfor bruges entalsformen hält; verbet bøjes ikke efter ordet ob. Eksempel: Die Lösung hält lange. — “Løsningen holder længe.” Samlet bygges sætningen sådan op: Wir sollten angiver anbefalingen, prüfen angiver det, der bør gøres, og ob eine Reparatur hält er den indirekte ja/nej-sætning, der angiver, hvad man skal undersøge. Hele betydningen er derfor: “Vi bør tjekke, om en reparation holder.”

7. Es tut mir leid, dass ich dir zusätzliche Arbeit mache.

   Jeg er ked af, at jeg giver dig ekstra arbejde.

   Es tut mir leid

   Det er jeg ked af

   dass

   at

   ich

   jeg

   dir

   dig / til dig

   zusätzliche

   ekstra

   Arbeit

   arbejde

   mache

   gør / laver

   Uddybende forklaring

   Es tut mir leid er en fast tysk beklagelsesform, som her betyder “det er jeg ked af”. Den kan bruges som en selvstændig undskyldende reaktion. leid bør her læres som del af hele konstruktionen i stedet for at blive oversat ord for ord. dass indleder en ledsætning med betydningen “at”. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret er dass + subjekt + øvrige led + verbum. ich betyder “jeg” og er her subjektet, altså den person der udfører handlingen. Det er første person ental. Til sammenligning er du anden person ental som subjekt, mens dir er dativformen. dir betyder her “dig/til dig”. Det er dativformen af du i ental og viser modtageren for handlingen. Formen er derfor ikke subjektformen du; sammenlign Ich helfe dir — “Jeg hjælper dig”. zusätzliche betyder “ekstra” eller “yderligere”. Grundformen er zusätzlich. I zusätzliche Arbeit står adjektivet foran et feminint substantiv i ental uden artikel; som akkusativt objekt får adjektivet her endelsen -e. Det er adjektivet zusätzliche, ikke substantivet, der beskriver arbejdet. Arbeit betyder “arbejde”. Det er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Her indgår det i forbindelsen Arbeit machen, som betyder at give eller påføre nogen arbejde; sætningen angiver ikke et bestemt antal arbejdsopgaver. mache er en form af grundverbet machen, “at gøre/lave”. Her står det i nutid, første person ental, fordi subjektet er ich. Sammen med Arbeit får forbindelsen Arbeit machen her betydningen “at give/påføre nogen arbejde”. I en dass-ledsætning står denne bøjede form til sidst. Hele strukturen er Es tut mir leid, dass ...: først udtrykkes beklagelsen, og derefter forklares dens årsag i dass-ledsætningen. ich er den handlende, dir er modtageren, zusätzliche Arbeit er det arbejde, der påføres modtageren, og mache afslutter ledsætningen. Derfor betyder hele udsagnet: “Jeg er ked af, at jeg giver dig ekstra arbejde.”

8. Sag es mir beim nächsten Mal sofort.

   Sig det til mig med det samme næste gang.

   Sag

   sig

   es

   det

   mir

   til mig

   beim nächsten Mal

   næste gang

   sofort

   med det samme

   Uddybende forklaring

   Sag er imperativ af sagen for én person i den uformelle tiltaleform du. Subjektet står ikke udtrykt, men handlingen er en direkte opfordring: “sig”. Sammenlign: sagen = at sige, du sagst = du siger, Sag! = sig! es er akkusativformen af det personlige pronomen med betydningen “det”. Her er det den ting eller information, der skal siges; den konkrete reference er ikke nærmere angivet i sætningen. Pronomenet står som objekt for sagen. mir er dativformen af ich og betyder “til mig” i denne brug. Verbet sagen kan angive modtageren med dativ: Sag mir ... = “Sig til mig ...”. Sammenlign mich, som er akkusativformen af “jeg” og bruges i andre syntaktiske roller. beim nächsten Mal er et fast, genanvendeligt tidsudtryk for “næste gang”. beim er sammentrækningen af bei dem; bei styrer her dativ, og Mal er et intetkønsord. nächsten er den bøjede form af nächst- foran Mal: efter den bestemte artikel i dativ får adjektivet her endelsen -en. Eksempel: Beim nächsten Mal rufe ich früher an. = “Næste gang ringer jeg tidligere.” sofort er et tidsadverbium, der betyder “med det samme” eller “øjeblikkeligt”. Det beskriver, hvornår handlingen skal udføres, og er ikke en del af verbet sagen. Samlet består sætningen af imperativen Sag, objektet es, modtageren mir, tidsudtrykket beim nächsten Mal og adverbiet sofort: “Sig det til mig med det samme næste gang.” Den uformelle imperativ retter sig til én person.

9. Wir können das regeln.

   Vi kan ordne det.

   Wir können

   vi kan

   das

   det

   regeln

   ordne

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan”. wir er 1. person flertal, altså taleren sammen med andre, mens können er en bøjet form af können “at kunne”. Formen können bruges med wir og også med sie i flertal; med ich hedder det kann: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” Som modalverbum står können her foran en anden verbalhandling, og den handling kommer i infinitiv. das betyder her “det”. Det er et tysk demonstrativt pronomen i neutrum, men den konkrete reference fremgår ikke entydigt af den faste sætning alene. I denne ytring fungerer det som genstand for handlingen. regeln betyder her “ordne” eller “bringe i orden”. Det er infinitiven af regeln; efter modalverbet können står verbet i infinitiv: Wir können das regeln. — “Vi kan ordne det.” Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Sammenlign: Wir regeln das. — “Vi ordner det.” Her er regeln det finitte verbum, mens det efter können forbliver infinitiv. Hele sætningen bygges således: Wir angiver den handlende gruppe, können udtrykker mulighed eller evne, das er det, handlingen retter sig mod, og regeln angiver selve handlingen. Derfor betyder Wir können das regeln. “Vi kan ordne det.”