Et næsten tomt telefonbatteri | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Akku meines Handys ist fast leer.

   Mit telefonbatteri er næsten tomt.

   Der Akku

   batteriet

   meines Handys

   min telefons

   fast

   næsten

   leer

   tom

   Uddybende forklaring

   Der Akku betyder her batteriet, især et genopladeligt batteri i en elektronisk enhed. Akku er et hankønsord: grundformen er der Akku, og i denne sætning står det i nominativ som subjekt. Et nyttigt eksempel er: Der Akku ist leer. — Batteriet er tomt. meines Handys betyder “på min telefon” eller mere ordret “min telefons”. Handy er et intetkønsord på tysk: das Handy. Her står Handys i genitiv ental for at vise tilhørsforhold, og det possessive ord får formen meines: der Akku meines Handys — min telefons batteri. Genitiv er en almindelig måde at udtrykke “X's” eller “på X” på. fast er et biord, der betyder “næsten” og lægger en begrænsning på leer: batteriet er tæt på at være tomt, men udsagnet siger ikke, at det allerede er helt tomt. Det kan også bruges på samme måde i for eksempel fast fertig — næsten færdig. leer betyder “tom”. Her står det efter verbet ist som et prædikativt adjektiv. I denne position får det ingen endelse: Der Akku ist leer. Adjektivet beskriver subjektets tilstand; det står ikke foran et navneord, hvor tysk ofte kræver en adjektivendelse. Sammen danner delene Der Akku meines Handys subjektet “min telefons batteri”. ist betyder “er”, og fast leer betyder “næsten tomt”. Hele sætningen betyder derfor: “Mit telefonbatteri er næsten tomt.”

2. Hast du ein Ladegerät oder eine Powerbank dabei?

   Har du en oplader eller en powerbank med?

   Hast du

   har du?

   Ladegerät

   oplader

   oder

   eller

   Powerbank

   powerbank

   dabei

   med

   Uddybende forklaring

   Hast du er en ja/nej-spørgsmålsramme: hast er 2. person ental af haben (at have), og du er subjektet “du”. I et tysk ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum før subjektet: Hast du ...? betyder her “Har du ...?”. Sammenlign med udsagnet Du hast ... — “Du har ...”. Ladegerät betyder “oplader”. Det er et intetkønnet substantiv: das Ladegerät. Her står det efter ein som direkte objekt, derfor ein Ladegerät; den ubestemte artikel viser ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en ubestemt oplader. Eksempel: Ich brauche ein Ladegerät. — “Jeg har brug for en oplader.” oder forbinder alternativer og betyder “eller”. Mønstret A oder B bruges til at spørge, om det ene eller det andet gælder. Powerbank betyder “powerbank”. Det bruges som et feminint substantiv: die Powerbank. Som direkte objekt efter haben får det den feminine akkusativartikel eine: eine Powerbank. Eksempel: Ich habe eine Powerbank. — “Jeg har en powerbank.” dabei betyder her “med” eller “på sig”, altså tilgængelig hos personen på det relevante tidspunkt. Det præciserer derfor, at opladeren eller powerbanken skal være med, ikke blot at personen ejer en. Eksempel: Hast du deinen Ausweis dabei? — “Har du dit id med?” Hele mønstret er Hast du [ting A] oder [ting B] dabei? Spørgsmålet spørger, om du har en oplader eller en powerbank med dig. ein står foran det intetkønnede Ladegerät, mens eine står foran det feminine Powerbank; begge ting fungerer som alternativer i samme spørgsmål.

3. Ich habe beides zu Hause gelassen.

   Jeg lod dem begge blive derhjemme.

   Ich habe

   jeg har

   beides

   begge dele

   zu Hause

   derhjemme

   gelassen

   ladet blive

   Uddybende forklaring

   Ich habe danner en genbrugelig perfektkonstruktion: haben står i 1. person ental og fungerer her som hjælpeverbum til gelassen. I en hovedsætning står det finitte hjælpeverbum tidligt, mens perfektum participium kommer til sidst: Ich habe ... gelassen = »jeg har/lod ...« i den afsluttede situation. beides betyder her »begge dele« og samler de to tidligere omtalte ting i ét pronomen. Det er ikke det samme som beide, som normalt står sammen med eller henviser direkte til flertalsformer, for eksempel beide Geräte = »begge apparater«. Et nyttigt mønster er Ich nehme beides = »Jeg tager begge dele«. zu Hause er den faste tyske stedangivelse for »hjemme/derhjemme«. Den beskriver stedet og er ikke det samme som retningsangivelsen nach Hause = »hjem«; zu Hause svarer på, hvor noget er eller sker, mens nach Hause typisk angiver bevægelse mod hjemmet. gelassen er perfektum participium af verbet lassen. Her betyder lassen »lade blive« eller »efterlade«, ikke »tillade«. Formen er uregelmæssig: lassen – ließ – hat gelassen. Et eksempel er Ich habe den Schlüssel im Büro gelassen. = »Jeg lod nøglen blive på kontoret.« Samlet bygges sætningen sådan op: Ich habe markerer jeg-formens perfektum, beides er det, der blev efterladt, zu Hause angiver stedet, og gelassen afslutter perfektumkonstruktionen. Den samlede betydning er derfor: »Jeg lod dem begge blive derhjemme.«

4. Ich muss dringend telefonieren.

   Jeg skal ringe hurtigst muligt.

   Ich muss

   jeg skal

   dringend

   hurtigst muligt

   telefonieren

   ringe

   Uddybende forklaring

   Ich muss: müssen betyder her, at taleren har en nødvendighed eller forpligtelse. muss er nutidsformen i 1. person ental; grundformen er müssen. Konstruktionen ich muss bruges sammen med et infinitiv, som står senere i sætningen: Ich muss arbeiten. = »Jeg skal arbejde.« Det er muss, ikke Ich, der viser denne verbbøjning. dringend: Dette beskriver, at handlingen haster. Det er afledt af drängen og fungerer her som et ubøjet adverbium: Ich muss dringend gehen. = »Jeg skal gå med det samme / det haster, at jeg går.« Det er ikke selve verbet telefonieren, der bøjes i denne del. telefonieren: telefonieren er infinitiven »ringe« eller »tale i telefon«. Efter et modalverbum som müssen står dette verb i infinitiv: Ich muss telefonieren. = »Jeg skal ringe.« I en almindelig nutidssætning uden modalverbum kan man sige Ich telefoniere. = »Jeg taler i telefon.« Samlet bliver mønstret Ich muss + adverbium + infinitiv: Ich muss dringend telefonieren. betyder »Jeg skal ringe hurtigst muligt« eller mere direkte »Jeg er nødt til at ringe; det haster.« muss udtrykker nødvendigheden, dringend understreger, at det haster, og telefonieren angiver selve handlingen. Modalverbet står på andenpladsen, mens infinitiven står til sidst.

5. Neben dem Fenster ist eine Steckdose.

   Der er en stikkontakt ved siden af vinduet.

   Neben

   ved siden af

   Fenster

   vindue

   ist

   er

   Steckdose

   stikkontakt

   Uddybende forklaring

   Neben betyder her “ved siden af” og angiver en fast placering. Ved denne lokale betydning står det normalt sammen med dativ: neben dem Fenster. neben kan også bruges med akkusativ, når der er bevægelse hen til en position, fx Ich stelle den Stuhl neben das Fenster — “Jeg stiller stolen ved siden af vinduet”. Fenster betyder “vindue”. Det er et intetkønsord: grundformen med bestemt artikel er das Fenster. Efter neben i den faste placeringsbetydning bliver artiklen dativformen dem: das Fenster → dem Fenster. Selve navneordet ændrer ikke form her. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i tredje person ental: sein → ist. I denne sætning forbinder ist placeringen med det, der befinder sig dér. Et andet eksempel er Das Handy ist neben dem Fenster — “Telefonen er ved siden af vinduet.” Steckdose betyder “stikkontakt”. Det er et hunkønsord: die Steckdose. I eine Steckdose står navneordet som sætningens subjekt, og eine er den ubestemte artikel i nominativ hunkøn. Den gør navnegruppen ubestemt og passer grammatisk til Steckdose i denne funktion. Samlet er strukturen Neben dem Fenster ist eine Steckdose: først kommer placeringsleddet “ved siden af vinduet”, derefter ist, og så det, der befinder sig dér, “en stikkontakt”. Den naturlige samlede betydning er: “Der er en stikkontakt ved siden af vinduet.”

6. Könnte ich dein Kabel ein paar Minuten benutzen?

   Må jeg bruge dit kabel i et par minutter?

   Könnte ich

   kunne jeg …?

   dein Kabel

   dit kabel

   ein paar Minuten

   et par minutter

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Könnte ich er en høflig spørgeform med første person ental: könnte er Konjunktiv II af können (»kunne«), og ich betyder »jeg«. Formen gør spørgsmålet mindre direkte end Kann ich …?; den betyder her ikke, at taleren faktisk allerede har fået lov. Eksempel: Könnte ich kurz hereinkommen? — »Kunne jeg komme ind et øjeblik?« dein Kabel betyder »dit kabel«. dein er ejestedordet til én person, som man tiltaler med du. Det er Kabel, der er navneordet; Kabel er intetkøn. I denne sætning står det som genstandsled efter benutzen, altså i akkusativ, men intetkøn ental har samme form her: dein Kabel. Til sammenligning får et hankønsord akkusativformen deinen, som i et eksempel som deinen Stift — »din pen«. ein paar Minuten angiver en kort, ikke nærmere fastsat varighed: »et par minutter« i den faste oversættelse. Minuten er flertal af Minute og står her som tidsangivelse for, hvor længe handlingen skal vare. ein paar bruges ofte om et lille antal uden at fastslå et præcist tal; det skal derfor ikke automatisk forstås som nøjagtigt to. Eksempel: Warte ein paar Minuten. — »Vent et par minutter.« benutzen er infinitiven »bruge« eller »anvende«. Den står til sidst, fordi könnte er den bøjede modalform, mens modalverbet styrer infinitiv: Ich könnte dein Kabel benutzen. — »Jeg kunne bruge dit kabel.« I spørgsmålet står den bøjede form før subjektet (Könnte ich …), og infinitiven bliver stående til sidst. Samlet bygges sætningen sådan op: Könnte ich gør det til en høflig anmodning fra talerens perspektiv; dein Kabel angiver genstanden, ein paar Minuten angiver den ønskede korte varighed, og benutzen angiver handlingen. Hele betydningen er derfor: »Må jeg bruge dit kabel i et par minutter?«

7. Du kannst es lange genug benutzen, um anzurufen.

   Du kan bruge det længe nok til at foretage opkaldet.

   Du kannst

   du kan

   es

   det

   lange genug

   længe nok

   benutzen

   bruge

   um anzurufen

   for at ringe op

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan” og består af pronomenet du og modalverbet kannst. können har formen kannst i 2. person ental; med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen: Du kannst warten = “Du kan vente”. Eksempel: Du kannst kommen. = “Du kan komme.” es er et personligt pronomen i neutrum, her i akkusativ som genstand for benutzen. I den givne sammenhæng betyder det “det”, altså det, der skal bruges; pronomenets grammatiske form er ikke i sig selv en angivelse af en bestemt genstand. lange genug angiver, at varigheden er tilstrækkelig: “længe nok”. lange beskriver varigheden, mens genug viser, at den når det nødvendige niveau. Det kan bruges med andre verber: Sie wartet lange genug. = “Hun venter længe nok.” benutzen er infinitiven “bruge” eller “benytte”. Her står den i infinitiv, fordi kannst er modalverbet; derfor får den ikke en personendelse. Eksempel: Ich kann den Computer benutzen. = “Jeg kan bruge computeren.” um anzurufen udtrykker formålet “for at ringe op”. Konstruktionen um ... zu bruges med en infinitivisk form for at sige “for at ...”. anrufen er et separabelt verbum; i denne konstruktion står det som den samlede infinitiv anzurufen, ikke som zu anrufen. Eksempel: Ich gehe nach draußen, um anzurufen. = “Jeg går udenfor for at ringe op.” Samlet bliver strukturen Du kannst es lange genug benutzen = “Du kan bruge det længe nok”. um anzurufen føjes til som formålet med brugen: “for at foretage opkaldet”. Hele ytringen betyder derfor: “Du kan bruge det længe nok til at foretage opkaldet.”

8. Ich gebe es dir zurück, sobald mein Handy angeht.

   Jeg giver dig det tilbage, så snart min telefon tænder.

   Ich

   jeg

   gebe … zurück

   giver tilbage

   es

   det

   dir

   dig

   sobald

   så snart

   mein

   min

   Handy

   telefon

   angeht

   tænder

   Uddybende forklaring

   Ich er førstepersons ental i nominativ: den, der udfører handlingen. Formen bruges om taleren som subjekt. gebe ... zurück hører sammen som det adskillelige verbum zurückgeben, “give tilbage”. Grundformen er zurückgeben; i nutid hedder den ich gebe ... zurück. Præfikset zurück står her sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich gebe das Buch zurück. — Jeg giver bogen tilbage. es er et pronomen i akkusativ, her med betydningen “det”. Det henviser til den genstand, som skal gives tilbage; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i den faste sætning. dir er andenpersons ental i dativ, “dig”. Ved jemandem etwas zurückgeben står modtageren i dativ, mens det, der gives tilbage, står i akkusativ: Ich gebe dir den Schlüssel zurück. — Jeg giver dig nøglen tilbage. sobald betyder “så snart” og indleder en tidsledsætning. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: Ich komme, sobald ich Zeit habe. — Jeg kommer, så snart jeg har tid. mein er den possessive form “min”. Her står den foran Handy og er tilpasset intetkøn, ental og nominativ: mein Handy. Formen er ikke i sig selv en angivelse af antal; ental følger af den viste nominalgruppe. Handy er et tysk substantiv for en mobiltelefon og har intetkøn: das Handy. I denne sætning er det subjektet i ledsætningen, altså den enhed, der tænder. angeht kommer fra det adskillelige verbum angehen, her i betydningen “tænde” eller “gå i gang”. Grundformen er angehen; angeht er nutid, tredje person ental, og passer til mein Handy. I hovedsætning kan man se adskillelsen: Das Handy geht an. — Telefonen tænder. Efter sobald bliver verbet stående samlet sidst: sobald mein Handy angeht. Samlet betyder Ich gebe es dir zurück “Jeg giver dig det tilbage”. sobald mein Handy angeht angiver tidspunktet “så snart min telefon tænder”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg giver dig det tilbage, så snart min telefon tænder.”

9. Lass es eingesteckt, bis dein Akku voll genug ist.

   Lad det være tilsluttet, indtil du har strøm nok på batteriet.

   Lass es

   lad det

   eingesteckt

   tilsluttet

   bis

   indtil

   dein

   din

   Akku

   batteri

   voll genug

   fuld nok

   Uddybende forklaring

   Lass es er en imperativisk konstruktion med lassen: her betyder den, at noget skal forblive i en bestemt tilstand. Lass er imperativ singularis af lassen; subjektet er det underforståede du. es er et neutralt pronomen og betyder her “det”, sådan som den faste oversættelse viser. Mønstret Lass es + participium/adjektiv kan bruges om at lade noget være eller forblive sådan: Lass es offen. — “Lad det stå åbent.” eingesteckt beskriver den tilstand, som es skal forblive i: tilsluttet eller sat i. Formen er perfektum participium af einstecken, men her fungerer den som prædikativ beskrivelse efter lassen; sætningen bruger ikke en almindelig perfektumkonstruktion. I denne sammenhæng angiver den, at det omtalte skal blive tilsluttet. bis indleder en underordnet tidsledsætning med betydningen “indtil”. Efter bis står verbet i slutningen af ledsætningen. Det gør, at bis dein Akku voll genug ist angiver det tidspunkt eller den betingelse, hvor den ønskede tilstand ophører. dein betyder “din” og er possessivleddet til Akku. Her står det i maskulin nominativ, fordi dein Akku er subjekt for ist; formen er altså valgt af substantivets køn og kasus, ikke blot af betydningen “din”. Sammenlign for eksempel deine Batterie — “dit batteri”, hvor formen følger det feminine substantiv Batterie. Akku er et maskulint substantiv, der betyder et genopladeligt batteri eller batterienhed. I den faste sætning er det den enhed, hvis opladningstilstand beskrives. Flertalsformen er Akkus: Die Akkus sind voll. — “Batterierne er fulde.” voll genug betyder “fuld nok”. voll er adjektivet “fuld”, og genug angiver, at graden er tilstrækkelig til formålet. voll bøjes ikke i denne prædikative position efter ist; genug står efter adjektivet i dette mønster. Sammenlign Der Akku ist leer. — “Batteriet er tomt.” Samlet betyder Lass es eingesteckt “Lad det være tilsluttet”: lassen angiver, at tilstanden skal opretholdes, es er det, der holdes i denne tilstand, og eingesteckt beskriver tilstanden. bis forbinder dette med slutpunktet dein Akku voll genug ist, “indtil dit batteri er fuldt nok”. Hele udsagnet betyder derfor: “Lad det være tilsluttet, indtil dit batteri er fuldt nok.”