Kaffe på dokumenter | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe Kaffee auf diese Dokumente verschüttet.

   Jeg spildte kaffe på de her dokumenter.

   Ich habe

   jeg har

   Kaffee

   kaffe

   auf

   på

   diese

   disse

   Dokumente

   dokumenter

   verschüttet

   spildt

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af pronomenet ich “jeg” og habe, 1. person ental i nutid af haben. Her er haben hjælpeverbum og betyder ikke “at eje”: sammen med perfektum participium verschüttet danner det datid/perfektum. I en hovedsætning står hjælpeverbet på anden plads, mens participiet står til sidst. Kaffee betyder “kaffe”. Det er normalt et masseord i denne betydning, så sætningen angiver ikke et bestemt antal. Grundformen er der Kaffee; i eksemplet står ordet uden artikel. auf betyder her “på” og er en præposition. Ved en bevægelse eller overførsel til en overflade står målet med akkusativ: auf diese Dokumente betyder derfor “på disse dokumenter”. Det er den konkrete anvendelse her, ikke den stedlige betydning “på” for noget, der allerede befinder sig på en overflade. diese betyder “disse”. Formen står sammen med Dokumente, som er flertal. I flertal er diese ens i nominativ og akkusativ; her er det akkusativ, fordi auf angiver målet for det, der spildes. Demonstrativet peger på de pågældende dokumenter, men selve formen angiver ikke, hvordan de ser ud eller præcis hvilke dokumenter de er. Dokumente er flertal af das Dokument og betyder “dokumenter”. Entalsformen er intetkøn, men flertalsformen viser ikke dette køn. Eksempel: Ich lese diese Dokumente. — “Jeg læser disse dokumenter.” verschüttet er perfektum participium af verbet verschütten, “at spilde”. Det beskriver her, at kaffe er blevet spildt. I perfektum ændres person og tal ikke på participiet; det er habe, der viser 1. person ental. Eksempel: Sie hat Wasser verschüttet. — “Hun har spildt vand.” Samlet bygges sætningen sådan: Ich habe markerer “jeg har” som hjælpeverbalkonstruktion, Kaffee er det, der spildes, auf diese Dokumente angiver måloverfladen “på disse dokumenter”, og verschüttet fuldender perfektumskonstruktionen. Hele betydningen er derfor: “Jeg spildte kaffe på de her dokumenter.”

2. Schieb sie von der Tasse weg, bevor sich der Fleck ausbreitet.

   Flyt dem væk fra koppen, før pletten breder sig.

   Schieb

   flyt

   sie

   dem

   von

   fra

   Tasse

   kop

   weg

   væk

   bevor

   før

   Fleck

   plet

   sich … ausbreitet

   breder sig

   Uddybende forklaring

   Schieb er imperativ af schieben ("at flytte/skubbe") til én person i uformel tiltale (du). I denne sætning er det den direkte opfordring til at flytte noget. Den adskilte partikel weg hører sammen med verbet: wegschieben betyder "flytte/skubbe væk". I en hovedsætning står partiklen typisk sidst, som i Schieb das weg! — "Flyt det væk!" sie er her den akkusative flertalsform af det personlige pronomen og betyder "dem". Den henviser i den givne sammenhæng til de allerede nævnte dokumenter. Sammenlign sie som nominativt flertal "de" og sie som akkusativt flertal "dem"; formen ser ens ud, så funktionen afgøres af dens rolle i sætningen. von betyder "fra" og styrer dativ. Derfor står det feminine substantiv Tasse med dativartiklen der: von der Tasse — "fra koppen". Tasse er grundformen og betyder "kop". von dem bliver ofte trukket sammen til vom, men det sker ikke her, fordi artiklen er der. bevor indleder en ledsætning med betydningen "før". I en tysk ledsætning placeres det bøjede verbum normalt sidst. Her står ausbreitet derfor til sidst i ledsætningen. Fleck betyder "plet". I der Fleck er der den maskuline nominativartikel, fordi Fleck er subjekt i ledsætningen. Det er altså Fleck, ikke et nærliggende ord, der er grundlaget for verbets entalsform. sich ausbreitet betyder her "breder sig". ausbreitet er 3. person ental i nutid af ausbreiten; sich viser den refleksive konstruktion. Grundformen er sich ausbreiten — "at brede sig". For eksempel: Der Fleck breitet sich aus. — "Pletten breder sig." I den givne ledsætning står rækkefølgen sich ausbreitet, fordi verbet kommer sidst. Hele strukturen er Schieb [objekt] von [sted] weg, bevor [subjekt] sich ausbreitet: Flyt dokumenterne væk fra koppen, før pletten breder sig. Imperativen angiver handlingen, von der Tasse angiver, hvad de skal flyttes væk fra, og bevor-ledsætningen angiver tidspunktet for den forebyggende handling.

3. Die oberste Seite ist schon durchnässt.

   Den øverste side er allerede gennemblødt.

   oberste

   øverste

   Seite

   side

   ist

   er

   schon

   allerede

   durchnässt

   gennemblødt

   Uddybende forklaring

   oberste betyder her “øverste” og er superlativformen af ober (“øverst/øvre”). Som attributivt adjektiv står det foran Seite. I die oberste Seite er -e-endelsen bestemt af, at adjektivet står i nominativ, singularis og femininum efter den bestemte artikel die: die oberste Seite. Sammenlign: die obere Seite = “den øvre side”, die oberste Seite = “den øverste side”. Seite er et feminint substantiv og betyder “side”. I denne sætning er det subjektet, altså den ting, der beskrives. Et nyttigt eksempel er Die Seite ist sauber. — “Siden er ren.” ist er 3. person ental nutid af sein (“at være”). Formen bruges her sammen med det entallige subjekt die oberste Seite: Die Seite ist .... I datid hedder den tilsvarende form war. schon betyder “allerede” og placerer tilstanden før det tidspunkt, man taler om. Det ændrer ikke selve adjektivets form. Eksempel: Sie ist schon trocken. — “Den er allerede tør.” durchnässt betyder her “gennemblødt” eller “helt våd”. Det står efter ist som et prædikativt adjektiv og får derfor ingen attributiv endelse. Formen hænger sammen med verbet durchnässen (“at gennemvæde”), men i denne sætning beskriver durchnässt en tilstand. Eksempel: Das Papier ist durchnässt. — “Papiret er gennemblødt.” Tilsammen er Die oberste Seite subjektet: “den øverste side”. ist forbinder subjektet med tilstanden durchnässt, og schon tilføjer betydningen “allerede”. Hele sætningen betyder derfor: “Den øverste side er allerede gennemblødt.”

4. Lass sie flach trocknen, bevor du sie anfasst.

   Lad den tørre fladt, før du tager fat i den.

   Lass … trocknen

   lad ... tørre

   sie

   den

   flach

   fladt

   bevor

   før

   du

   du

   anfasst

   tager fat i

   Uddybende forklaring

   Lass ... trocknen er en genanvendelig konstruktion med imperativ af lassen og et infinitiv: Lass das trocknen. betyder “Lad det tørre.” Lass er imperativ til én person, der tiltales med du; trocknen står i infinitiv, fordi det er den handling, som personen tillader eller sørger for. Eksempel: Lass die Farbe trocknen. — “Lad malingen tørre.” sie er her et personligt pronomen som direkte objekt. Den faste oversættelse og konteksten peger på den gennemblødte side, så betydningen her er “den” og ikke “hun”. Formen sie kan i andre sammenhænge også være flertal eller betyde “hun”; dens konkrete betydning skal derfor bestemmes af sammenhængen. Som objekt står pronomenet i akkusativ, men formen sie ser her ud som nominativformen. flach beskriver den måde, noget skal ligge eller tørre på: fladt, ikke foldet eller buet. Adjektivet har her ingen særlig endelse, fordi det bruges efter verbet som et prædikativt beskriverord. Eksempel: Lege das Papier flach hin. — “Læg papiret fladt.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt til sidst; derfor kommer anfasst efter du i bevor du sie anfasst. du er anden persons entalspronomen og er subjektet i ledsætningen. Det passer med verbets personbøjning i anfasst; det angiver ikke, hvem sie er. anfasst er anden person ental i nutid af det separable verbum anfassen, “at tage fat i” eller “berøre”. I ledsætningen står den bøjede form samlet til sidst: du fasst ... an i en hovedsætning, men ..., bevor du ... anfasst efter bevor. Eksempel: Fass die nasse Seite nicht an. — “Rør ikke ved den våde side.” Samlet betyder Lass sie flach trocknen “Lad den tørre fladt”. bevor du sie anfasst betyder “før du tager fat i den”, så hele ytringen er: “Lad den tørre fladt, før du tager fat i den.” Konstruktionen kan genbruges med et andet objekt: Lass das Tuch flach trocknen, bevor du es benutzt. — “Lad klædet tørre fladt, før du bruger det.”

5. Soll ich eine saubere Kopie von dieser Seite ausdrucken?

   Skal jeg printe en ren kopi af den side?

   Soll ich

   skal jeg?

   saubere

   ren

   Kopie

   kopi

   dieser

   denne

   Seite

   side

   ausdrucken

   printe ud

   Uddybende forklaring

   Soll ich indeholder sollen i 1. person ental, nutidsformen soll, efterfulgt af pronomenet ich. I dette spørgsmål bruges konstruktionen til at spørge, om taleren skal udføre handlingen: “Skal jeg …?” I dette ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, mens infinitiven kommer til sidst. saubere betyder her “ren” og er bøjet fra grundformen sauber. Det beskriver Kopie. Endelsen -e hænger her sammen med, at navneordsgruppen er femininum ental, står i akkusativ som verbets genstand og har den ubestemte artikel eine: eine saubere Kopie. Eksempel: eine saubere Seite — “en ren side”. Kopie er et hunkønsord i ental: die Kopie. Her står det som genstand for ausdrucken og betegner det, der skal udskrives. Flertal er Kopien, for eksempel zwei Kopien — “to kopier”. dieser betyder her “denne”. Det er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmelsesord i dativ i gruppen von dieser Seite. Præpositionen von styrer dativ, og formen passer derfor til Seite; den er ikke valgt alene på grund af nærhed til et navneord. Seite betyder “side”. Grundformen i bestemt ental er die Seite, og flertallet er die Seiten. I von dieser Seite betyder gruppen “fra denne side”; i den faste danske oversættelse gengives det som “af den side”. ausdrucken er infinitiven “at printe ud” eller “at udskrive”. Det er et adskilleligt verbum: I en hovedsætning uden et andet infinitiv står forstavelsen til sidst, som i Ich drucke die Seite aus — “Jeg printer siden ud”. Efter modalverbet soll står infinitiven derimod samlet til sidst: ausdrucken. Samlet er strukturen Soll ich + eine saubere Kopie + von dieser Seite + ausdrucken? Soll ich spørger, om taleren skal udføre handlingen; navneordsgruppen angiver en ren kopi, von dieser Seite angiver kilden, og ausdrucken angiver handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Skal jeg printe en ren kopi af den side?”

6. Das wäre sicherer, weil der Text vielleicht verschwimmt.

   Det ville være sikrere, fordi teksten måske bliver utydelig.

   Das wäre

   det ville være

   sicherer

   sikrere

   weil

   fordi

   Text

   tekst

   vielleicht

   måske

   verschwimmt

   bliver utydelig

   Uddybende forklaring

   Das wäre betyder her «det ville være». wäre er konjunktiv II af sein og udtrykker en tænkt eller betinget vurdering; den er ikke nutidsformen ist. Das er et neutralt demonstrativt pronomen. Her fungerer det som «det» om den allerede omtalte mulighed eller handling, uden at formen i sig selv angiver et bestemt navneord. sicherer betyder «sikrere». Det er komparativ af adjektivet sicher: sicher – sicherer – am sichersten. Komparativen sammenligner den omtalte mulighed med en anden mulighed; den betyder ikke blot «sikker». weil betyder «fordi» og indleder en begrundende ledsætning. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en ledsætning, som i weil der Text vielleicht verschwimmt. der Text betyder «teksten». Text er et hankønsord, og der markerer her nominativ ental, fordi teksten er subjekt i ledsætningen. Formen Text er ental; flertalsformen er Texte. vielleicht betyder «måske». Det markerer usikkerhed om, hvorvidt noget sker, uden selv at angive tidspunkt eller person. verschwimmt betyder her «bliver utydelig» eller «sløres». Det er 3. person ental i nutid af verschwimmen; med der Text beskriver det, at teksten bliver vanskeligere at skelne. Verbet kan også bruges om noget, der bogstaveligt flyder sammen eller sløres, men i denne sætning er den relevante betydning, at teksten mister tydelighed. Eksempel: Die Schrift verschwimmt. – «Skriften bliver utydelig.» Hele strukturen er Das wäre sicherer, weil ...: først vurderes noget som «sikrere», og derefter gives grunden med weil. Der Text er subjektet i begrundelsen, vielleicht dæmper udsagnet, og verschwimmt står til sidst, fordi det er det bøjede verbum i ledsætningen. Samlet betyder sætningen: «Det ville være sikrere, fordi teksten måske bliver utydelig.»

7. Ich werde die trockenen Seiten trennen, während diese hier trocknet.

   Jeg vil skille de tørre sider ad, mens denne tørrer.

   Ich werde

   jeg vil

   trockenen

   tørre

   Seiten

   sider

   trennen

   skille ad

   während

   mens

   diese hier

   denne her

   trocknet

   tørrer

   Uddybende forklaring

   Ich werde står i 1. person ental: ich er subjektet, og werde er nutidsformen af werden. Sammen med infinitiven til sidst danner det futurum: Ich werde ... trennen = »jeg vil ... skille ad« i betydningen »jeg kommer til at ...«. Her er werden altså ikke verbet »ville/ønske«. Eksempel: Ich werde morgen kommen. — »Jeg kommer i morgen.« trockenen beskriver Seiten i den bestemte nominalgruppe die trockenen Seiten. trockenen er adjektivet trocken (»tør«) med svag bøjning: efter den bestemte artikel die får adjektivet i flertal endelsen -en. Eksempel: die trockenen Bücher — »de tørre bøger«. Seiten er flertal af Seite og betyder her »sider«. Formen kan bruges om sider i en bog eller et dokument. En nyttig formkæde er eine Seite — »en side«, zwei Seiten — »to sider«. trennen er infinitiven »skille ad«. Efter werde står infinitiven sidst i hovedsætningen. Verbet kan også tage et direkte objekt: Ich trenne die Seiten. — »Jeg skiller siderne ad.« während indleder en ledsætning med betydningen »mens«. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i denne type ledsætning. Det er en tidsforbindelse, ikke i sig selv en betingelse. diese hier er et demonstrativt udtryk: diese betyder »denne«, og hier tilføjer »her« eller »den her«. Udtrykket fungerer som subjekt i ledsætningen. Den konkrete referent er ikke yderligere identificeret i den faste tekst. Fordi verbet er ental, er diese her en entalsform; formen diese identificerer ikke alene referentens køn. Eksempel: Diese hier ist trocken. — »Denne her er tør.« trocknet er 3. person ental i nutid af trocknen, »tørre«. Her bruges verbet uden direkte objekt: subjektet tørrer selv. Sammenlign Ich trockne die Seite. — »Jeg tørrer siden.« I den faste sætning står trocknet i ledsætningens sidste position og betyder »tørrer« i den aktuelle tidsramme. Hele sætningen bygges sådan op: Ich werde markerer den fremtidige handling, die trockenen Seiten er det, der skal skilles ad, og trennen er handlingens infinitiv. während diese hier trocknet tilføjer den samtidige tidsramme: handlingen sker, mens »denne her« tørrer. Den samlede betydning er derfor: »Jeg vil skille de tørre sider ad, mens denne tørrer.«

8. Stell die Getränke nächstes Mal auf einen anderen Tisch.

   Sæt drikkevarerne på et andet bord næste gang.

   Stell

   sæt

   Getränke

   drikkevarer

   nächstes Mal

   næste gang

   anderen

   andet

   Tisch

   bord

   Uddybende forklaring

   Stell er imperativ af stellen (“at stille/sætte”) til én person; det underforståede subjekt er du. Formen bruges her som en direkte opfordring. I andre sammenhænge kan stellen bøjes sådan: ich stelle, du stellst, er/sie stellt. Getränke betyder “drikkevarer” her. Grundformen er das Getränk (“drik”), og Getränke er flertal. Sammen med die bliver det det direkte objekt: die Getränke = “drikkevarerne”. Eksempel: Ich kaufe Getränke. — “Jeg køber drikkevarer.” nächstes Mal betyder “næste gang”. Mal er et intetkønsord (das Mal), og i dette faste tidsudtryk står adjektivet som nächstes. Udtrykket angiver, hvornår handlingen skal udføres, og står her efter objektet. anderen betyder “andet” i betydningen “et andet”. Grundformen er adjektivet ander- (“anden/andet”), og endelsen -en skyldes kombinationen med einen og det maskuline substantiv Tisch i akkusativ: einen anderen Tisch. Formen skal derfor ikke forklares som en bøjning af Tisch; det er adjektivet anderen, der er bøjet. Eksempel: Nimm einen anderen Stuhl. — “Tag en anden stol.” Tisch betyder “bord”. Grundformen er der Tisch, og her står det efter einen anderen i ental. Præpositionsforbindelsen auf einen anderen Tisch angiver, at noget placeres på et andet bord. Ved en retning eller ændring af placering bruger auf her akkusativ (einen anderen Tisch); ved en allerede fast placering bruges derimod dativ, fx Die Getränke stehen auf einem anderen Tisch. — “Drikkevarerne står på et andet bord.” Hele sætningen bygges således op: Stell giver opfordringen, die Getränke er det, der skal flyttes, auf einen anderen Tisch angiver målet for placeringen, og nächstes Mal angiver tidspunktet. Samlet betyder den: “Sæt drikkevarerne på et andet bord næste gang.”