En forkert bestilling | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Entschuldigung, ich glaube, ich habe die falsche Bestellung bekommen.

   Undskyld, jeg tror, jeg har fået den forkerte bestilling.

   Entschuldigung

   undskyld

   ich glaube

   jeg tror

   habe

   har

   falsche

   forkerte

   Bestellung

   bestilling

   bekommen

   fået

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung betyder her “undskyld” og bruges som en høflig måde at indlede en rettelse eller gøre opmærksom på et problem. Som selvstændigt substantiv betyder det også “undskyldning”. ich glaube betyder “jeg tror”. ich er første person ental, og glaube er nutidsformen af glauben for ich. Mønstret ich glaube, ... kan bruges til at udtrykke en forsigtig vurdering: Ich glaube, das ist richtig. — “Jeg tror, det er rigtigt.” Efter kommaet kommer her en indholdssætning uden indledende underordnende konjunktion som dass; den har stadig verbet på anden plads, selv om den fungerer som det, taleren tror. habe er første person ental af haben og fungerer her som hjælpeverbum i perfektum. Det er ich, der bestemmer formen: ich habe, ikke ich hat. I indholdssætningen står hjælpeverbet på anden plads, mens perfektums participium står til sidst. falsche betyder “forkerte” i denne sammenhæng. Grundformen er adjektivet falsch — “forkert”. Her beskriver falsche substantivet Bestellung. Endelsen -e hænger sammen med den bestemte artikel die, og hele nominalgruppen står som direkte objekt i akkusativ: die falsche Bestellung. Sammenlign: die falsche Adresse — “den forkerte adresse”. Bestellung betyder “bestilling”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i die Bestellung. Flertalsformen er Bestellungen: die Bestellungen — “bestillingerne”. I den faste sætning er Bestellung det direkte objekt for bekommen. bekommen betyder her “få” eller “modtage”. Formen er både infinitiv og perfektums participium: bekommen — bekommen. I ich habe ... bekommen danner den perfektum sammen med habe, så betydningen bliver “jeg har fået/modtaget”. Det er ikke det samme som werden, som blandt andet kan betyde “blive”. Eksempel: Ich habe die Rechnung bekommen. — “Jeg har fået regningen.” Sætningen samles således: ich glaube giver “jeg tror”; ich habe ... bekommen giver “jeg har fået”; og objektet die falsche Bestellung betyder “den forkerte bestilling”. Hele ytringen betyder derfor: “Undskyld, jeg tror, jeg har fået den forkerte bestilling.” Perfektum fremstiller modtagelsen som noget, der allerede er sket, med relevans for den aktuelle situation.

2. Ich schaue kurz nach. Was haben Sie bestellt?

   Lad mig tjekke det. Hvad bestilte du?

   schaue … nach

   tjekker efter

   kurz

   kort

   Was

   hvad

   haben Sie

   har De

   bestellt

   bestilte

   Uddybende forklaring

   schaue ... nach er den adskillelige udsagnsordsforbindelse nachschauen, som her betyder at undersøge eller tjekke noget. Formen schaue er nutid, 1. person ental efter ich; i en hovedsætning står den finitte del på verbets normale plads, mens nach står sidst. Eksempel: Ich schaue später nach. — Jeg tjekker det senere. kurz begrænser handlingens varighed eller omfang: taleren vil tjekke det hurtigt eller lige et øjeblik. Det betyder her ikke nødvendigvis fysisk “kort”. Sammen med schaue ... nach giver det den naturlige betydning “jeg tjekker lige”. Was er spørgeordet “hvad” og spørger efter det, der er blevet bestilt. I et tysk spørgsmål kan spørgeordet stå først, mens den finitte verbalform kommer på anden plads. haben Sie består af hjælpeverbet haben og det formelle høflighedspronomen Sie. haben er nutidsformen for 2. person høflig tiltale; Sie skrives med stort begyndelsesbogstav og har samme verbalform som 3. person flertal. Den danske oversættelse bruger naturligt du, fordi dansk ikke markerer denne tyske høflighedsforskel på samme måde. bestellt er perfektum participium af bestellen — at bestille. Sammen med haben danner det her tysk perfektum: haben ... bestellt. På dansk gengives denne betydning naturligt med datid: “bestilte”. I spørgsmålet står participiet sidst, efter subjektet: Was haben Sie bestellt? — “Hvad bestilte du?” Hele utterancen samler først Ich schaue kurz nach til “Jeg tjekker lige”, hvor nach hører sammen med schaue. Derefter spørger Was haben Sie bestellt? om den bestilling, som den tiltalte har foretaget. Samlet betyder den derfor: “Lad mig tjekke det. Hvad bestilte du?”

3. Ich habe Suppe bestellt, aber auf diesem Tablett ist ein Salat.

   Jeg bestilte suppe, men på denne bakke er der en salat.

   Ich habe

   jeg har

   Suppe

   suppe

   bestellt

   bestilte

   aber

   men

   auf

   på

   diesem

   denne

   Tablett

   bakke

   ist

   er

   Salat

   salat

   Uddybende forklaring

   Ich habe: habe er hjælpeverbet haben i 1. person ental, og Ich er subjektet “jeg”. Sammen med perfektum participium danner det her datid: Ich habe ... bestellt = “jeg bestilte ...”. Det er ikke selve bestillingsverbet, men den del af verbalkonstruktionen, der markerer perfektum. Suppe: Dette er substantivet “suppe”. Det står uden artikel i Suppe bestellt; tysk kan udelade artiklen ved en ubestemt mængde mad eller drikke. Det betyder ikke nødvendigvis én portion. bestellt: Dette er perfektum participium af bestellen (“at bestille”). I denne sætning betyder det “bestilte”. I en perfektumkonstruktion står hjælpeverbet på anden plads, mens participiet står senere: Ich habe ... bestellt. Et eksempel er Wir haben Kaffee bestellt. — “Vi bestilte kaffe.” aber: Bindeordet betyder “men” og forbinder her den bestilte suppe med den salat, der faktisk er på bakken. auf: Her betyder præpositionen “på”. Den beskriver placering på en overflade. Ved en fast placering bruges auf med dativ; ved bevægelse hen på en overflade bruges derimod ofte akkusativ, for eksempel Ich stelle den Teller auf den Tisch. — “Jeg stiller tallerkenen på bordet.” diesem: Dette er en form af det pegende ord dies- (“denne/dette”). Det står i dativ ental, fordi auf her beskriver fast placering. Tablett er intetkøn: das Tablett, så dativformen bliver diesem: auf diesem Tablett — “på denne bakke”. Formen angiver altså både kasus og grammatisk køn i denne forbindelse; den identificerer ikke i sig selv, hvem der ejer bakken. Tablett: Substantivet betyder “bakke” og har intetkøn: das Tablett. Efter auf i denne stedangivelse står det i dativ, men den synlige kasusform ligger især i diesem; selve substantivet ændrer ikke form i ental her. ist: Dette er 3. person ental af sein (“at være”). Her bruges det til at angive, hvad der befinder sig på bakken. Et eksempel er Auf dem Tisch ist ein Glas. — “Der står et glas på bordet.” Salat: Substantivet betyder “salat” og er hankøn: der Salat. I ein Salat er det det grammatiske subjekt, selv om det kommer efter ist. ein er her den ubestemte artikel og angiver ikke nødvendigvis et tal som “én”. Samlet består første del af Ich habe Suppe bestellt: “Jeg bestilte suppe.” aber indleder kontrasten. auf diesem Tablett angiver stedet, og ist ein Salat angiver, at der er en salat på dette sted. Derfor bliver hele betydningen: “Jeg bestilte suppe, men på denne bakke er der en salat.”

4. Ich kann sie sofort austauschen.

   Jeg kan erstatte den med det samme.

   Ich kann

   jeg kan

   sie

   den/det

   sofort

   med det samme

   austauschen

   erstatte

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion med et modalverbum. kann er 1. person ental i nutid af können; subjektet Ich viser, hvem der har muligheden eller evnen. Ved et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst: Ich kann warten = “Jeg kan vente”. sie betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Formen er et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, akkusativ. Den grammatiske form skal ikke forveksles med Sie, som med stort begyndelsesbogstav kan være det høflige “De”. Den leverede tekst og oversættelse fastlægger betydningen som et objekt, men identificerer ikke entydigt et tysk feminint substantiv som pronomenets referent; derfor bør man ikke ændre den observerede form til ihn eller es. sofort betyder “med det samme” eller “straks”. Det er et tidsadverbium, som præciserer, hvornår handlingen skal udføres. Eksempel: Ich komme sofort. — “Jeg kommer med det samme.” austauschen betyder “erstatte” i denne sætning. Det er infinitiven, som står efter kann. Verbet kan også bruges om at udskifte én ting med en anden. Som selvstændigt verbum er austauschen et deleligt verbum: Ich tausche den Artikel aus — “Jeg erstatter varen.” Efter et modalverbum bliver infinitiven stående samlet til sidst: Ich kann den Artikel austauschen. Samlet bliver mønstret Ich kann + objektet sie + tidsadverbiet sofort + infinitiven austauschen: “Jeg kan erstatte den med det samme.” Sætningen udtrykker, at taleren har mulighed for at udføre udskiftningen straks.

5. Soll ich hier warten, während Sie sie holen?

   Skal jeg vente her, mens du henter den?

   Soll ich

   skal jeg

   hier

   her

   warten

   vente

   während

   mens

   Sie

   du

   sie

   den

   holen

   hente

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med sollen i 1. person ental: Soll ich ...? betyder “skal jeg ...?” eller “bør jeg ...?” Her spørger taleren, om det er passende eller ønsket, at taleren venter. I et almindeligt udsagn står verbet som ich soll; i dette ja/nej-spørgsmål står Soll først. hier betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Det kan genbruges direkte i mønstre som Ich warte hier (“Jeg venter her”). warten er grundformen og betyder “vente”. Efter modalverbet sollen står det andet verbum i infinitiv: Soll ich hier warten? betyder, at taleren skal vente her. warten bruges normalt med auf, når man nævner den person eller ting, man venter på, men det er ikke nødvendigt her. während indleder her en ledsætning med betydningen “mens”. I en tysk ledsætning med während står det bøjede verbum typisk til sidst: während Sie sie holen — “mens du henter den”. Det kan også bruges om to handlinger, der foregår samtidig, fx Ich lese, während du kochst (“Jeg læser, mens du laver mad”). Sie er den store begyndelsesbogstav-form af det høflige 2. persons-pronomen. Den kan bruges ved høflig tiltale til én eller flere personer; denne form skelner ikke mellem ental og flertal. Den faste danske oversættelse bruger her du, så den tilsigtede adressat er én person, men den tyske formulering bruger stadig den høflige form Sie. sie med lille begyndelsesbogstav er her et pronomen i akkusativ, der betyder “den” i den faste oversættelse. Det er ikke det samme ord som høflighedspronomenet Sie: stort begyndelsesbogstav markerer den høflige tiltale, mens sie her er objektet for holen. Det konkrete navneord, som pronomenet henviser til, er ikke identificeret i den faste sætning. holen betyder “hente”. Her er holen ikke infinitiv, men den bøjede nutidsform, der passer til Sie; i tysk har denne form samme skriftlige udseende ved høflig tiltale og ved 3. person flertal. I ledsætningen während Sie sie holen står det bøjede verbum sidst. Sie er den, der henter, og sie er objektet, der bliver hentet. Samlet består spørgsmålet af Soll ich ...? (“skal jeg ...?”), stedet hier (“her”) og handlingen warten (“vente”). Ledsætningen während Sie sie holen angiver, hvornår ventningen foregår: “mens du henter den”. Derfor bliver hele betydningen: “Skal jeg vente her, mens du henter den?”

6. Bitte warten Sie an der Theke.

   Vent venligst ved disken.

   Bitte

   venligst

   warten

   vente

   Sie

   De, høflig tiltale

   Theke

   disk

   Uddybende forklaring

   Bitte står først som en høflig anmodning: “venligst”. Det kan bruges til at gøre en opfordring mere høflig, fx Bitte kommen Sie herein. — “Kom venligst ind.” Her er det ikke selve handlingen, der betyder “vente”. warten betyder her “vente”. Det er infinitivformen og bruges i den høflige bydeform sammen med Sie: Warten Sie! — “Vent!” Ved præpositionen auf bruges verbet ofte om det, man venter på, fx Ich warte auf den Bus. — “Jeg venter på bussen.” Sie er den formelle tiltaleform “De” og skrives med stort begyndelsesbogstav. I en høflig opfordring står mønstret Verb + Sie: Warten Sie betyder “Vent De” eller naturligt på dansk “Vent venligst”, når Bitte er med. Formen angiver ikke her, om der tiltales én person eller flere. Theke er et navneord for en disk eller et betjeningsområde. Grundformen har hunkøn: die Theke. I an der Theke står der, fordi an ved en fast placering her styrer dativ; der er altså ikke en del af selve navneordet. Et tilsvarende eksempel er Wir sitzen an der Theke. — “Vi sidder ved disken.” Sammen bliver Bitte warten Sie en høflig opfordring om at vente. an der Theke angiver stedet, hvor ventningen skal foregå: “Vent venligst ved disken.”

7. Ich gehe jetzt dorthin.

   Jeg går derover nu.

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   jetzt

   nu

   dorthin

   derover

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er den personlige pronomenform for første person ental. Den bruges som subjekt, altså den der udfører handlingen. Eksempel: Ich lerne. – “Jeg lærer.” gehe er nutidsformen af verbet gehen (“at gå”) for ich: ich gehe. Formen angiver både nutid og første person ental; infinitiven gehen bruges blandt andet efter modalverber eller som opslagsform. Eksempel: Ich gehe nach Hause. – “Jeg går hjem.” jetzt betyder “nu” og angiver, at handlingen foregår på det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke verbets form. Eksempel: Ich arbeite jetzt. – “Jeg arbejder nu.” dorthin betyder “derover” eller “derhen” og angiver en destination, altså bevægelse til et sted. Det er anderledes end dort, som normalt angiver, at noget befinder sig dér uden selv at udtrykke retning. Eksempel: Wir fahren dorthin. – “Vi kører derover.” Sammen danner Ich gehe dorthin grundstrukturen “jeg går derhen/derover”: Ich er subjektet, gehe er handlingen, og dorthin angiver målet for bevægelsen. jetzt tilføjer tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg går derover nu.”

8. Ihre Suppe sollte bald fertig sein.

   Din suppe burde være klar snart.

   Ihre

   din

   Suppe

   suppe

   sollte

   burde

   bald

   snart

   fertig

   klar

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Ihre betyder her “din” ifølge den faste oversættelse. Det er et possessivt bestemmelsesord foran Suppe; formen passer til det feminine entalssubstantiv Suppe i denne konstruktion, ikke til ejeren. Ihre kan også bruges i andre sammenhænge, blandt andet om “hendes” eller som høflig “Deres”, så den konkrete betydning her kommer fra den faste sætning og oversættelse. Suppe betyder “suppe”. Substantivet har grammatisk køn: die Suppe. Lær gerne ordet sammen med artiklen, fordi artiklen hjælper med at vælge former for bestemmelsesord og tillægsord. sollte betyder her “burde”. Det er den bøjede modalform af sollen, og subjektet er tredje person ental: Ihre Suppe sollte .... Sammen med infinitiven sein udtrykker det her en forventning eller vurdering: noget bør være på en bestemt måde. I andre sammenhænge kan sollte også være datidsformen af sollen, men det er ikke den betydning, der bruges i den faste oversættelse. Eksempel: Du solltest schlafen. — “Du burde sove.” bald betyder “snart” og angiver, at tidspunktet ligger i nær fremtid. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter Suppe. fertig betyder her “klar” eller “færdig”. Det er et tillægsord, der står som prædikativ efter sein, så det beskriver subjektet Ihre Suppe uden en særlig endelse i denne placering. Eksempel: Das Essen ist fertig. — “Maden er klar.” sein betyder “være”. Det er infinitiven af sein og står til sidst, fordi sollte er et modalverbum. Mønstret kan genbruges som Subjekt + sollte + ... + sein: Der Bus sollte bald da sein. — “Bussen burde være her snart.” Samlet består sætningen af subjektet Ihre Suppe, modalverbet sollte, tidsadverbiet bald og prædikativet fertig sein. Den betyder derfor: “Din suppe burde være klar snart.”